 |
|
|
Til forsiden
Skadedyr
Generelt om bladlus
 Agurkbladlus på undersiden af et agurkblad, bliver hurtigt til mange (Aphis gossypii) Foto: Magnus Gammelgaard  Læg mærke til farveforkellene Disse lus er afkom efter en enkelt "stammoder" (Aphis gossypii) Foto: Magnus Gammelgaard  Krøllede topskud i forbindelse med glinsende og klæbrig substans, er tegn på angreb af bladlus. Her er det agurkbladlus (Aphis gossypii) på potteplanten Kallanchoe Foto: Magnus Gammelgaard Symptomer:Som hos mange andre typer af bladlus, angriber også agurkbladlus der hvor næringen, i form af aminosyrer, er er mest koncentreret i skudspidser og på nyudviklede blade.Sugningen nedfører at bladene krøller eller bliver deforme. Er der tale om relativt tynde blade, ruller de helt sammen, hvilket bevirker at lusene er godt beskyttet mod ydre påvirkninger. Desuden er lusen i stand til at overføre (vektor for) flere forskellige plantevira. Agurkbladlus kaldes populært for sorte lus, men farverne kan være meget forskellige, fra helt sorte, blålige, grønlige til gullige. Oftest er der stor forskel på individdernes farve selvom de tilhører den samme population. De voksne lus er 1- 2 mm lange og normalt mørkere end de unge. Det er ikke altid at sorte lus i vækshuse er af typen agurkbladlus. Det kræver normalt ekspertviden at stille denne diagnose.  Foto: Magnus Gammelgaard Biologi:Agurkbladlus er ikke hjemmehørende i Danmark, men importeret fra sydligere himmelstrøg, fra områder hvor den kan overvintre på friland. Overvintringen sker her som æg.I Danmark formerer agurkbladlusen sig udelukkende ved at føde levende unger. Når populationen bliver for tæt, fødes unger med vingeanlæg, som når de bliver voksne, er i stand til at flyve ud og grundlægge en ny bestand et andet sted, måske på en helt anden planteart. Optimum temperaturen for denne lus ligger på 21 til 27 gr.C. Det er ikke kun agurk der angribes. I væksthuse møder man den tit i forbindelse med pepper, og tomat. I udlandet kaldes den iøvrigt for Melon and cotton aphid. Tager vi potteplanterne med er værtplanteregistret særdeles stort. Den er således istand til at inficere de fleste af vore stueplanter. Se evt. Insektriget og lokaliser hvor agurkbladlus befinder sig.  På dette nærbillede anes at lusen er overtrukket med et lag voks, der gør den vandskyende. (Aphis gossypii). Foto: Magnus Gammelgaard  Voksen agurkbladlus klar til at flyve til nye planter. (Aphis gossypii). Foto: Magnus Gammelgaard  Nymfer af agurkbladlus fotograferet på krysantemum. (Aphis gossypii). Foto: Magnus Gammelgaard Bekæmpelse:Agurkbladlusen har generelt tiltrukket sig stor opmærksomhed fra danske væksthusgartnere, idet netop denne art, er karakteriseret ved, at den har en udbredt grad af resistens (modstandsdygtighedoverfor kemiske bekæmpelsesmidler. Især det meget almindeligt anvendte stof pirimicarb, har lusene vænnet sig til og "lapper i sig" uden at tage skade.Derfor anvendes naturlig- og biologisk bekæmpelse med forskellige snyltehvepse, galmyg, svirrefluerlarver, mariehøns, guldøjer, tæger m.v, meget udbredt. Nye stoffer som indeholder imidacloprid og thiacloprid har imidlertid vist sig særdeles effektiv over for denne art. Indendøre og i vore drivhuse skal vi imidlertid lære at benytte os af andre muligheder og foranstaltninger. I denne henseende adskiller denne bladlusart sig ikke er så fra de øvrige bladluse arter. Du kan læse mere om disse foranstaltninger på siden: bladlus.htm Opdateret d. 14.1.2012
Til forsiden
|