Til forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr

Aspargesbiller - de gulplettede og de tolvplettede



Hvad er det for smukke biller i min asparges..?

Asparges
I juni måned er vi ved at være færdige med at bruge af aspargsen (Asparagus officinalis).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Aspargesbiller

Mange har taget denne lækre grøntsag til sig. Især i det tidlige forår kan man brække de sprøde skud, give dem et let opkog og herefter servere en dejlig frisk grøntsag.

Aspargesplanten kaldes på latin Asparagus officinalis, hvilket indikerer at den tidligere har været brugt som lægeplante. Asparges tilhører liljefanmilen (Lilliaceae). Sjovt nok angribes en lang række liljer af en bille  liljebladbillen som i bygning og levevis minder meget om aspargesbillerne.


I slutningen af maj ses ofte de første biller i aspargsen. (Crioceris asparagi).
Foto: Magnus Gammelgaard.


2 slags biller

Der findes 2 slags aspargesbiller - den gulplettede (Crioceris asparagi) og den 12 plettede (Crioceris duodecimpunctata). Smukke er de begge to og heldigvis er det kun den ene som egentlig generer os, nemlig den gulplettede.

Symptomer-den gulplettede aspargesbille

Larverne af den gulplettede aspargesbille kan ved deres gnav skade de nye skud, der bliver sårede og brunfarvede og får deform vækst (som en hyrdestav). Billen har 2 generationer. 2 generations larver gnaver på de udviklede aspargesplanter og hvilket medfører mindre fotosyntese og derved mindre udbytte det kommende år.

Aspargesbille
Smukke er de, billerne, men korset på ryggen signalerer fare !(Crioceris asparagi).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Aspargesbille
Parringen er i gang !(Crioceris asparagi).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Aspargesbille
Snart findes de gråsorte æg !(Crioceris asparagi).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Biologi - den gulplettede aspargesbille

I det tidlige forår så snart de nye skud vokser frem kan de første biller iagttages. Billerne er ca. 6 mm lange, gullige, med en mørk blågrøn, næsten korsformig tegning, på de sammenfoldede dækvinger.
Billerne lægger efter parringen æg på de nye skud. Disse er sortgrå, spoleformede og opretstående fra en lille "fod". Efter en uges tid, afhængig af klimaet, klækkes æggene. Larven er mørk grågrøn og kluntet.
Efter at have spist sig stor og tyk lader larven sig falde til jorden, hvor den forpupper sig i de øverste jordlag. En uge til 14 dage efter fremkommer de nye biller.
Der forekommer som regel mindt 2 generationer, men er sommeren var kan der komme flere. Overvintringen sker ved jordoverfladen under gammelt løv

Aspargesbille
Her ses den tolvplettede Aspargesbille (Crioceris duodecimpunctata).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Biologi - den tolvplettede aspargesbille

En nærtstående art Crioceris duodecimpunctata kaldet den tolvplettede aspargesbille var tidligere ret sjælden, men findes nu mange steder. Denne er ikke nær så skadelig som den gulplettede, idet den normalt kommer senere på året. Larverne hos denne lever udelukkende af bær på aspargesplanten og gør således ikke megen skade. Undtaget er dog hvis man vil høste frø eller udelukkende bruger aspagsen til dekorative formål. Hos asparges findes både han og hunplanter og ved udelukkende at dyrke de sidste kan man jo helt undgå denne art.
Også denne art overtrer i de øverste jordlag under blade og vegetation

Modforholdsregler


  • Tidlig høst: Ved at høste tidligt får man glæde af aspargsen inden larverne for alvor går i gang.
  • Indsamling: Hos dette skadedyr betaler det sig virkeligt at være på udkig. Ved indsamling af de første biller på de nye skud kan man reducere det senere angreb kraftigt. Smid de indsamlede biller i en beholder med sæbevand og de vil hurtigt drukne. Det kan også betale sig at fjerne eventuelle lagte æg på dette tidspunkt. Biller kan flyve ind fra nabohaverne, så vær på vagt.
    Er der mange biller, kan man bruge en paraply lagt på hovedet på jorden til indsasmlingen og blot slå på planterne.
  • Fjernelse af toppen. Er der rigtig mange larver i på aspargestoppen sidst på sæsonen kan det være en god idet at fjerne denne så de ikke når at forpuppe sig.
  • Biodiversitet. Sørg for at haven er varieret beplantet så der skabes plads og skjulesteder til insekter og nyttedyr.


Kemisk bekæmpelse


Husk at kemisk bekæmpelse også skader eventuelle nyttedyr.

Skadetærskel

I udlandet anvender man skadetærskler for at afgøre om det er nødvendigt at foretage sig noget. For aspargesbiller nævnes at man skal fortage sig noget hvis der på hver 10. plante findes en bille, eller at der på 50 -75 % af planterne findes larver, eller hvis der på 2 ud af 10 skud findes æg.

Alternativ bekæmpelse

Se evt. altrecept2.htm



Gåde råd til bekæmpelse af aspargesbiller modtages gerne !

Ønsker du at læse om andre bladbiller kan du besøge:




Opdateret d. 19.12.2022