 |
|
|
Til forsiden
Skadedyr
Nyhed !
Bladlus (Aphididae)Forskellige bladlusarter Generelt om bladlus
Ferskenbladlus på peberplante.
Foto: Magnus Gammelgaard, Danmarks JordbrugsForskning Bladlus er nok det skadedyr, som de fleste med hang til plantedyrkning, først har stiftet bekendtskab med. De første symptomer på angreb af bladlus ses ofte som en klistret, skinnende belægning på bladoversiden, kaldet "honningdug". Dette er bladlusenes sukkerholdige eskrementer. Samtidig indikerer det at lusene findes højere oppe i planten.
Til venstre ses blade af julerose dækket af honningdug. Til højre: den sukkerholdige substans giver grobund for forskellige, ikke plantepatogene svampe, samlet kaldet branddugsvampe. Foto: Magnus Gammelgaard. Dette sukkeroverskud som udskilles, da lusene har størst behov for proteinerne, danner ofte grundlag for vækst af forskellige svampe, som samlet betegnes "branddugsvampe". Når de vokser ud over bladbladen giver de bladene et uæstetisk præg. Ved kraftig vækst hæmmer de fotosyntesen, men skader iøvrigt ikke plantevævet. Den direkte skade af bladlus ses ofte som krøllede, abnorme skud, der udvikles som et resultat af direkte sugning. Bladlus placerer sig hvor der er størst koncentration af næring ( sukker og aminosyrer), hvilket især er tilfældet i knopper og skudspidser. Bladlus er rene "fødemaskiner". I den fase af deres udviklingsforløb hvor forholdene er optimale for fødeoptagelse, føder bladlus levende unger uden forudgående befrugtninger ("jomfrufødsel). Der er ikke tid til den slags pjat når det gælder om at forøge populationen. Når koncentrationen af bladlus er ved at være for stor på bladet, fødes unger der udvikler vinger, så de nye individer kan for lade stedet. Især på friland findes mange forskellige arter, der adskiller sig fra hinanden, både ved valg af værtplante, livscyklus og placering på værtplanten. Både rødder, stængler, blade, blomster og frugter kan angribes af forskellige arter. Ofte indgår der for en bestemt bladlusearts vedkommende, flere forskellige plantearter i dennes livcyklus (kaldes værtskifte). Indendørs er det ofte ferskenbladlusen der er på spil, medens der udendørs findes utallige: eks. Bedebladlus, Kålbladlus, Ærtebladlus, Kartoffelbladlus, Hyldebladlus, Kirsebærbladlus, Æblebladlus (rød og grøn) ,Rosenbladlus o.s.v. Ofte er bladlus meget artsspecifikke (en enkelt art er knyttet til en bestemt værtplante.) 
Ferskenbladlus (Myzus persicae) på bladundersiden af en peberplante.
Foto: Magnus Gammelgaard 
Her er det tidselbladlusen (Uroleucon aeneum ) der leverer sit bidrag af "honningdug".
Foto: Magnus Gammelgaard  Vinget ferskenbladlus sammen med sine søstre. Foto: Magnus Gammelgaard
Forskellige arter af snyltehvepse, guldøje, mariehøns, svirrefluer, tæger,galmyg fugle og en del forskellige insektpatogene svampe. |
 |
 |
 |
 |
Mariehøns kender de fleste. Både voksne og larver har bladlus på menukortet. Her ses voksen, æg, larve og puppe af den syvprikkede mariehøne (Coccinella septempunctata).
Foto: Magnus Gammelgaard. Se flere billeder på www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm
Foto: Magnus Gammelgaard. Se flere billeder på www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm
 |
 |
Svirrefluen eller mere præcist, dens larver spiser mange bladlus i løbet af sommeren.
Foto: Magnus Gammelgaard. Se flere billeder på www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm
Foto: Magnus Gammelgaard. Se flere billeder på www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm
Svirrefluelarve puppe (puparium) på bagsiden af et æbleblad.
Foto: Foto: Magnus Gammelgaard.
Svirrefluer forveksles tit med hvepse. Det er let at se forskel !. Svirrefluer står stille i luften som små helikoptere og flyver i hurtige ryk.
Svirrefluer lægger deres æg i forbindelse med bladluskolonier. Det er svirrefluens larve der spiser bladlus.
Svirrefluelarver er en af de vigtigste naturlige fjender vi har på friland. Hen på sommeren kan de findes i enorme antal og fuldstændig støvsuge planterne for bladlus.
På adressen: http://www.uni-kiel.de/phytomed/schadtiere/video/video_de.html kan du se et lille klip af svirrefluens larve, der fanger og udsuger en bladlus.
Samme sted på adressen :http://www.uni
Svirrefluer lægger deres æg i forbindelse med bladluskolonier. Det er svirrefluens larve der spiser bladlus.
Svirrefluelarver er en af de vigtigste naturlige fjender vi har på friland. Hen på sommeren kan de findes i enorme antal og fuldstændig støvsuge planterne for bladlus.
På adressen: http://www.uni-kiel.de/phytomed/schadtiere/video/video_de.html kan du se et lille klip af svirrefluens larve, der fanger og udsuger en bladlus.
Samme sted på adressen :http://www.uni
 |
 |
Guldøjens larve kaldes for "Bladlusløven". Et tegn på glubshed ?
Foto: Magnus Gammelgaard. Se flere billeder på www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm
Foto: Magnus Gammelgaard. Se flere billeder på www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm
Guldøjens æg sidder fast på bladet med en tynd stilk. Ægget er herved hævet fra bladoverfladen og uden for rækkevidde for "ægrøvere"
Foto: Magnus Gammelgaard
Parasiteredet kålbladlus (Brevicoryne brassicae).
En snyltehveps har lagt æg i de levende bladlus. Ægget klækker og snyltehvepselarven æder bladlusen op indefra.
I stedet for en bladlus kommer der en ny flyvefærdig snyltehveps. Tilbage ses kun bladlusens mumifiserede krop med udgangshullet fra snyltehvepsen.
 |
 |
Galmyglarver er meget almindelige hen på sommeren. Den lille spinkle galmyg lægger æg i nærheden af en bladluskoloni. Æggene klækker til larver som fanger og udsuger bladlusene.
Til venstre en koloni af rød æblebladlus (Dysaphis plantaginea). Til højre er det kirsebærbladlus (Myzus carasi).
Foto: Magnus Gammelgaard. Se flere billeder på www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm
Til venstre en koloni af rød æblebladlus (Dysaphis plantaginea). Til højre er det kirsebærbladlus (Myzus carasi).
Foto: Magnus Gammelgaard. Se flere billeder på www.plantesygdomme.dk/nyttedyr.htm
Det er ofte ikke nødvendigt at behandle !!
En have med mange forskellige planter både inden for stauder, sommerblomster, træer og buske, giver føde og beskyttelse for de mange nyttedyr.
Læs artikkel på adressen: naturen.htm
Har man lidt "is i maven" og venter med en eventuel bekæmpelse, løses problemerne ofte af sig selv.
Især sidst på sæsonen kan nyttedyrene være så talrige at de næsten "rydder" helt op i hvad der måtte findes af bladlus.
Hvis man iagttager mariehøns, svirrefluelarver, galmyglarver eller snyltehvepse gå "ombord" i en bladlusekoloni, vil myrerne ofte forsøge at holde dem væk. Myrerne holder lusene som en slags malkekøer, der forsyner dem ned de dejligste sukkerholdige eskrementer, med det romantiske navn "honningdug".
Hos visse plantearter kan lusene dog være særdeles plagsomme. Er der tale om nyplantede vækster kan bladlusene hos eksempelvis sødkirsebær være så talrige at skudvæksten går i stå.
-kiel.de/phytomed/schadtiere/video/gallery.html kan du se et stort billedmateriale af forskellige bladlusarter samt nogle af deres fjender.
| Aktiv stof | Handelsnavn | Mere information |
Snyltehvepse galmyg Mariehøns Kaliumoleat Imidacloprid Imidacloprid thiacloprid Cypermethrin Pyrethrin I og II +piperonylbutoxid |
Flere Flere Flere Insektsæber-flere Provado Spray Provado Insektpind Calypso Maladan 1) Spruzit Insektfri Total |
1) Produktet indeholder naturligt pyrethrum samt en såkaldt synergist der forstærker virkningen.
Modforholdsregler: Gentagne oversprøjtninger med koldt vand kan hæmme udviklingen af bladlus.
Sprøjtning med mælk er et råd der kan anvendes til udendørs planter. Ved sprøjtning i solskin bliver mælken hurtigt sur, hvilket lusene ikke bryder sig om.
Sur mælk lugter ikke godt indendøre.
Sprøjtning med mælk er et råd der kan anvendes til udendørs planter. Ved sprøjtning i solskin bliver mælken hurtigt sur, hvilket lusene ikke bryder sig om.
Sur mælk lugter ikke godt indendøre.
I erhvervet anvendes også midlerne:
se evt: Middeldatabasen |
I erhvervet anvendes også det mikrobiologiske middel:
|
I erhvervet anvendes også andre nyttedyr:
|