Blodlus.
(Eriosoma lanigerum)

Navne

Woolly apple aphid (English)
Blutlaus (German)
Puceron lanigère du pommier (French)
Pulgon lanigero del manzano (Espana)
Afide lanigero o pidocchio sanguigno del melo (Italy)

Blodlus

Blodlus er kendetegnet ved deres evne til at voksuld. Små eller større områder af træerne dækkes af disse vattotter. Umiddelbart ser man ikke så maget til de små lus, men stryger man med en finger på grenene kommer de til syne. Fingrene bliver fedtede af en rød klistret substans, heraf navnet blodlus. Blodlus er almmindeligt udbredte både i frugtplantager og i private haver. De angriber især æbletræer, men kan også træffes på Kvæde (Cydonia), Pærer (Pyrus), Japansk kvæde (Chaenomeles), Dværgmispel (Cotoneaster) og Røn (Sorbus).

Symptomer

Lusekolonierne findes på rødder, grene og stammer, ofte i forbindelse med beskæringssår. Rodskud er ligeledes ofte et hjemsted for blodlus.

Angreb skader normalt ikke træet i væsentligt omfang, men udskillelse af sukkerstoffer og den kraftige voksdannelse, er ofte med til at give frugterne en uæstetisk klistret overflade. Ved kraftige angreb kan der dog forekomme kræftlignende galledannelser på skudene som i nogen grad kan give forkrøblet vækst. Værre er det at når disse galler revner og der åbnet op for direkte andgang til træets indre. Angreb af Gloeosporium og kræft kan herefter forekomme og give anledning til større skader på træerne

Udseende og Livscyklus

Når man fjerne uldlaget kommer lusene til syne. De vokse blodlus er parthegonetiske hunner (føder levende unger uden forudgående befrugtninger) De er 1,2 - 2,6 mm lange, purpurfarvede rødlige eller brunlige. Oversiden af kroppen er dækket af meget små vokskirtelplader. Antanerne er normalt seksleddede, men 2 eller flere led kan være smeltet sammen. Kønnede hanner og hunner er noget mindre. Kun ca 1 mm er kropslængden hos hunnerne og ca ½ mm hos hannerne.

Blodlusene overvintrer på æbletræer som nøgne (ikke voksbeklædte) nymfer i barksår eller gemt under løst bark. I slutningen af marts til først i april, begynder disse nymfer at blive aktive og i slutningen af maj, ses de første aktive kolonier. Koloniere opstår især på grene hvor barken af en eller anden grund ikke er intakt.
I løbet af sommeren udvikles flere generationer og på et tidspunkt flytter lusene sig ud på nydannede grene. I juli måned udvikles enkelte vingede individer som kan flyve til andre æbletræer, men den mest almindelige og udbredte spredning forgår ved hjælp af nymfer der kravler til nye grene, eller føres omkring med vinden. Populationen falder ofte i august måned, men stiger igen i september, hvor der udvikles uvingede æglæggende hunner. Selvom disse hunner efter parring kan lægge enkelte æg, sker der ikke nogen videre udvikling af denne vej. Artens overvintring sker derfor i Europa som parthegonetiske hunner.

Nyttedyr

Heldigvis findes der naturlige fjender for dette skadedyr. Ud over de almindelig svirrefluer, mariehøns mm. har en lille snyltehveps (Aphelinus mali)specialiseret sig i at lægge æg i blodlusene. Resultatet af dette bliver at der istedet udvikles en ny snyltehveps i blodlusen krop. Parasitering af blodlusene med denne snyltehveps er et meget væsentlig bidrag i bekæmpelsen og kan ofte ses i danske frugtplantager og i private haver.

Modforanstaltninger

• Biodiversitet: Sørg for at have en varierende beplantning i haven der giver nyttedyr mulighed for at trives. Netop hos denne art er det vigtig at kæle for snyltehvepsen Aphelinus mali. Ørentviste som vi ved spiser mange pærebladlopper og bladlus, har vist sig at være særdeles nyttige også mod blodlus. For at give dem bedre vilkår kan man ophænge poser med indhold af halm så de har steer at gemme sig om dagen. Se oerentviste.htm
• Modstandsdygtige sorter: Der er stor forskel på de forskellige æblesorters modtagelighed over for blodlus. Det er dog svært at finde tilgængelige oplysninger om de enkelte sorter. Visse småfrugtede paradisæblesorter er ret modtagelige over for blodlus.

Bekæmpelse

Spuling med koldt vand og vaske med børste kan ofte helt fjerne angreb på enkelte træer i private haver. Et gammelt råd går ud på at man i vintertiden kan anvende er blæserlampe/gasbrænder. Her skal dog passes meget på ikke at skade barken

I erhvervet anvendes også

  
se evt: Middeldatabasen

Opdateret d. 01.01.2023