ForsidenForsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Svampesygdom

Bøllesyge, klumpblad, øreflipsygdom
(Exobasidium sp.)

"Hvorfor får mine tyttebær og azalea rødlige, deforme blærer................?"

Exobasidium vaccinii

Røde opsvulmede, pungagtige blade, er et sikkert tegn på angreb af bøllesyge i tyttebær (Exobasidium vaccinii).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Navne



Bøllesyge

Bøllesyge, klumpblad og øreflipsygdom er navne, som smukt beskriver symptomerne der udvikles, når denne svampesygdom angriber vore planter. De fleste arter af svampeslægten Exobasidium angriber hver sin værtplante, men enkelte har flere arter af værsplanter på samvitigheden. Bedst kendt er Exobsidium vaccinii, der bl.a. angriber tyttebær og E. japonicum der angriber azalea. Heldigvis er angrebene normalt ikke så udbredte, i mange tilfælde kun enkelte blade og skud, men der kan dog også i sjældne tilfælde være tale om større områder der angribes.


Exobasidium vaccinii

Ved kraftige angreb set også deformerede nye skud (Exobasidium vaccinii).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Exobasidium vaccinii

Nærbillede af et angrebet skud dækket af hvide bassidiesporer. (Exobasidium vaccinii).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Exobasidium japonicum

Angreb af svampen Exobasidium japonicum på Azalea forårsager symptomer, der kaldes for klumpblad. (Exobasidium japonicum).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Exobasidium japonicum

Angrebne skud kan afplukkes før der dannes sporer. Herved kan undgåes smittespredning til nye blade. (Exobasidium japonicum).
Foto: Magnus Gammelgaard.

Exobasidium japonicum

Her ses den hvide sporedannelse sidst i oktober som nu spredes til nye skud af azalea. (Exobasidium japonicum). Her på sorten Rhododendron 'Kermesina'
Foto: Magnus Gammelgaard.

Symptomer

Exobasidium hører til gruppen af basidiesvampe, men danner ikke som mange andre svampe et egentlig frugtlegeme. Basidiesporerne dannes derimod direkte på overfladen af plantevævet. Symptomerne spæder fra rødfarvede bladpletter uden fortykkelse af plantevævet til dværgvækst og blæreagtige udvækster samt forkrøblede skud. Undertiden kan symptomerne forvekles med symptomer fremkaldt af svampe tilhørerne Taphrina-slægten. Se f. eks ferskenblaeresyge.htm

Svampens hvidlige, sporebærende overflade findes som regel på bladundersiden, men kan i visse tilfælde dække et hele skud. Infektionen forekommer hos mange arter som isolerde blade der senere falder af. I andre tilfælde kan hele planten være systemisk inficeret.

Arter af Exobasidium

  • E. aurescens: angriber blåbær, hvor den giver gullige fortykke blade
  • E. camelliae: danner kødfulde blærer på Camelia japonica
  • E. expansum: angriber planten mosebølle (Vaccinium uliginosum) kun enkelte skud
  • E. horvathianum: angriber Rhododendron luteum (Guldazalea).Danner store "kødfulde" bladgaller op til 7 cm størrelse
  • E. japonicum: angriber og stedsegrønne rhododendron azalea, vidt udbredt op til 3 cm kødfulde galler
  • E. juelianum: angriber bl.a tyttebær (Vaccinium vitis idaea)og fremkalder dværgvækst og kraftigt forgrenede
  • E. karstenii: angriber Rosmarinlyng (Andromeda polifolia) der får forstørrede blade som bliver lilla-sorte før de falder af
  • E. myrtilli: angriber blåbær (Vaccinium myrtillus),. Meget udbredt der danne udstående, fortykkede røde skud
  • E. oxycocci: angriber tranebær (Vaccinium oxycocci) og fremkalder opretstående i stedet for krybende, fortykkede, lyserøde skud
  • E. rhododendri: angriber Rhododendron ferrrugineum og R. hirsutum hvor den danne rødlige æblegalagtige blade
  • E. rostrupii: angriber tranebær(Vaccinium macrocarpon), hvor den danner lyserøde blade
  • E. sydowianum: angriber Hede-Melbærris (Arctostaphylos uva-ursi), danner orangerøde svulmede blade
  • E. ounedonis: angriber jordbærtræ (Vaccinium macrocarpon) unge skud springer tidligt ud og bliver buskagtige
  • E. vaccinii: angriber tyttebær (Vaccinium vitis-idaea)er meget almindelig udbredt og danner røde, pungagtige galler. I visse tilfælde er også skudspidser angrebet
Ovenstående oplysniger stammer fra artikel "Exobasidium in the British Isles" af Profesor Bruce Ing i the Mycologist may 1998

Udseende og Livscyklus

Svampen overvintrer i de inficerede planter. I løbet af foråret og forsommeren udvikles de karakteristiske røde bladpletter eller blærer som senere dækkes af en hvid sporebelægning. Sporerne kan spredes med vinden eller blot sprøjte med regndråber til nærliggende blade. Er bladene fugtige i en længere periode, normalt under kolde og våde vejrforhold, kan sporerne spire og inficere planten.
De karakteristiske blærer som er resultatet af infektionen, ses normalt først året efter.
I visse tilfælde hvor svampen vokser systemisk i planten, kan der forekomme spredning til nye planter via rødder.


Modforanstaltninger

  • Afplukning af blade: afplukning af blade før den hvide sporebelægning dannes, kan nedsætte risikoen for smitte til nye planter
  • Plant ikke modtagelige sorter: Især hos Rhododendron og Azalea er derstår forkel på sorternes modtagelighed.
  • Andre planter: Calluna og Erika er ikke modtagelig for Exobasidium


Bekæmpelse

Sprøjtning med fungicider inden for privathavebruget er næppe længere relevandt og der findes kun få godkendte midler til området. I udenlandsk litteratur anbefales svovlsprøjtninger til blåbær 1-2 uger før blomstring. Se evt. www.middeldatabasen.dk



Opdateret d. 01.01.2023

Valid HTML 4.0 Strict