Buksbomgalmyg
(Monarthropalpus buxi ))

Navne

Buxwood Gall midge, box leaf-mining midge (English)
Buchsbaumgallmücke (German)
Cécidomyie du buis (French)
Palmboomgalmug (Dutch)
Buksbomgallmygg (Norwegian)
Buxbomgallmygga (Sweden)

Buksbomgalmyg

En række forskellige skadedyr og svampesygdomme kan angribe vore buksbom. Buksbomgalmyggen er en af dem. Buksbom galmyg er kendt og ses jævnligt over det meste af landet. Det specielle ved denne lille myg er, at den lever det meste af sin udviklingstid inde i buksbombladet. Her spiser dens larve af plantevævet, og efterhånden opstår der brede minegange. I dette her tilfælde er der tale om såkaldte fladminer. Ofte kan der være flere larver i samme blad, og minerne løber sammen.

Normalt er det kun enkelte buske eller grene der er kaftigt angrebet og det betyder ikke så meget for den fortsatte væksst. I enkelte tilfælde kan der dog opstå kraftige angreb der også resulterer i væksthæmning.

Symptomer

Sidst på sommeren og i det kommende forår, ses gullige, opsvulmede, blærer på oversiden af buksbombladene. Vender man bladene om, kan man se minegangene som opsvulmede blege blærer i plantevævet og måske endda de gullige larver eller pupper, der lever godt beskyttet her, mellem bladenes over- og underhud. Ved kraftige angreb bliver bladene brune, visner og falder af. Angrebet kan se voldsomt ud, men er planterne i god kondition kan de sagtens overleve et kraftigt angreb, selv om det ikke ligefrem pynter på planterne.

Buksbomgalmyg regnes i USA for det vigtigste skadedyr i buksbom.
De forskellige arter og sorter af buksbom angives at have forskellig modtageligehed. Buxus sempervirens er den mest dyrkede i Danmark og denne sort er ret modtagelig. Undersøgelser i USA indikerer at Buxus sempervirens `Handsworthiensis´ und B. sempervirens `Vardar Valley´ er ret modstandsdygtige medens B. sempervirens `Myrtifolia´ und B. microphylla var. japonica `National´ angives at være ret modtagelige.

Udseende og Livscyklus

Den voksne galmyg er gullig, orange, 2-3 mm lange og kan ses i maj juni, hvor myggene klækkes over en periode på 10 - 14 dage. De sværmer omkring buksbomplanterne for at parre sig og lægge æg. Hver enkelt myg lever kun ca 24 timer, så de har travlt med at parre sig og få lagt de ca 30 æg hver hun lægger. Æggene placeres dybt i bladvævet på unge nyudviklede blade, fra bladenes underside. Efter ca. 3 uger klækker æggene til små 0,5 mm lange benløse gullighvide larver, der begynder at æde af bladvævet. Små miner udvikles og disse og larverne bliver efterhånden større. Minerne benævnes her "fladminer". Larverne overvintrer godt beskyttet i bladet og forpupningen sker det følgende forår .Pupperne er orangefarve og klækker i løbet af ca 3 uger i maj - juni, til voksne fluer.
Der er således en generation pr år.

Nyttedyr

Jeg har ikke kendskab til specifikke predatorer eller parasitter, der under danske forhold angriber buksbomgalmyglarverne, men de findes sikkert.

Modforanstaltninger

• Biodiversitet: Sørg for at have en varierende beplantning i haven der giver nyttedyr mulighed for at trives.
• Resistente sorter: Findes ikke, men der er forskel på modtageligheden på sorterne

Bekæmpelse

Buksbomgalmyggen har kun en generation om året. Ved afklipning af skud og blade med larver og pupper i begyndelsen af maj, før de voksne myg klækker, er det muligt at nedsætte angrebet den følgende sæson. De afklippede skud og blade skal fjernes fra haven.

Kemisk Bekæmpelse

Der findes ikke godkendte bekæmpelsesmidler for private havejere til brug mod dette skadedyr.

Besøg miljøstyrelsens side
https://mst.dk/kemi/pesticider/anvendelse-af-pesticider/private-ikke-professionel-brug//

Opdateret d. 02.01.2023