Til forsiden

Skadedyr

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Generelt om spindemider

Frugttræspindemiden (Panonychus ulmi)



Panonychus ulmi

Frugttræspindemide vinteræg i april lige før klækning (Panonychus ulmi).
Her er det på sorten Aroma
Foto: Magnus Gammelgaard.




Panonychus ulmi

Frugttræspindemide vinteræg i april (Panonychus ulmi).
Foto: Magnus Gammelgaard.




Panonychus ulmi

Nærbillede af vinteræg set gennem lys mikroskop (Panonychus ulmi).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Frugttræspindemiden

Er meget almindelig.
Den er som navnet siger tilknyttet frugttræer og her er det både kerne- og stenfrugttræer det går ud over. Denne overvinter modsat væksthusspindemiden som æg på grene og stammer

Æggene klækkes før eller under frugttræernes blomstring. De nyklækkede larver har kun 3 benbar, hvorimod de øvrige stadier har fire. De kaldes henholdvis for protonymfe, deutonymfe og voksne.

Panonychus ulmi

Nyklækkede nymfer i april på vej op i den endnu ikke udsprugne knop (Panonychus ulmi).
Foto: Magnus Gammelgaard.




Panonychus ulmi

Nærbillede af nyklækket nymfe der har startet sugningen sidst i april (Panonychus ulmi).
Foto: Magnus Gammelgaard.




Panonychus ulmi

Symptomer på frugtræspindemider i surkirsebær. Fotograferet i september måned. (Panonychus ulmi).
Foto: Magnus Gammelgaard.




Panonychus ulmi

Frugttræspindemider på blade af surkirsebær. Fotograferet sidst i september måned (Panonychus ulmi).
Foto: Magnus Gammelgaard.




Panonychus ulmi

Frugttræspindemider på blad af surkirsebær, nærbillede. (Panonychus ulmi).
Foto: Magnus Gammelgaard.


I erhvervsfrugtavlen har denne mide ofte givet store problemer. Symptomerne er gul-/broncefarvede blade, der ved kraftige angreb falder af tidligere end normalt. Resultatet er nedsat fotosyntese og deraf dårligere frugtkvalitet.

Problemerne har tit været størst, i de tilfælde hvor der er brugt store mængder af kemiske midler, fordi disse har ødelagt de naturlige fjender. På  
Plante@info kan ses de voksne spindemider ses.

Her kan du også se hvordan man i erhvervet håndterer problemet.

Udsætning af rovmider, i dette tilfælde arten Typhlodromus pyri, har været anvendt og er et af de eksempler hvor det på friland, er lykkes at få held med biologisk bekæmpelse.
Rovtæger og ørentviste ernærer sig ligeledes af spindemider og deres æg.

I haverne skal der være rigtig mange spindemider før det kan blive aktuelt at gøre noget.
Mulighederne er her begrænset til udsætning af rovmider, sprøjtning på vinteræg med mineralolie, eller insektsæbe på de voksne.



Modforholdsregler

  • Undersøg planter grundigt før anskaffelse.
  • Overbrusning med koldt vand, kan hæmme opformeringen.
  • Varieret vegetation giver levemulgheder for de naturlige fjender.


Bekæmpelse

Ved sprøjtning med mineralolie lige inden klækning samt evt en uge senere er det muligt at opnå en effekt på vinteræggene.

Ved etableret angreb, kan gentagne oversprøjtninger med koldt vand hæmme udviklingen af spindemider.
Sprøjtning med insektsæbe virker godt, men kræver at samtlige blade/nåle dækkes både på over- og undersiden. Insektsæben virker ikke på æg hvorfor det er nødvendigt at sprøjte flere gange (5-10 dages mellemrum afhængig af temperatur). Se evt. insektsaebe.htm
Efter at sæben er tørret ind, kan man eventuel udsætte rovmider.

Alternativ bekæmpelse se: botaniskpest.htm

Kemisk Bekæmpelse


Aktiv stof Handelsnavn Mere information
Rovmider Flere Nyttedyr.dk  Bioproduktion

Der findes ikke effektive bekæmpesesmidler mod dette skadedyr til rådighed for hobbydyrkere.

Alternativ bekæmpelse: Se :Botaniske pesticider

I erhvervet anvendes også:
  • Danitron (fenpyroximate)
  • Apollo (clofentezin)
  • Nissorun (Hexythiazox)
  • Milbeknock (milbemectin)


Opdateret d. 18.1.2012
Til forsiden