Til forsiden

Svampesygdomme

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Gul Monilia (Monilia fructigena)(Sclerotinia fructigena)

Monilia fructigena

Typisk angreb af Gul Monilia (Monilia fructigena) på æbler. Her på sorten Discovery.
Foto:
Magnus Gammelgaard.


Monilia fructigena

Når æbler hænger tæt smitter de hinanden (Monilia fructigena).
Foto:
Magnus Gammelgaard.


Monilia fructigena

Får de angrebne æbler lov at ligge ,kan der udvikles såkaldte "negeræbler" (Monilia fructigena).
Foto:
Magnus Gammelgaard.


Monilia fructigena

Sådanne indskrumpne mumier bør fjernes fra træerne inden næste frugtsæson (Monilia fructigena).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Gul monilia er en svampesygdom der kan angriber flere af vore gode spisefrugter og kan på få dage ændre appetitlige modne lækkerier, til l ganske uspiseligt "frugtmos".
Få dage efter infektionen ses de typiske gullige knopcellehuse med sporer, der sidder i ringe som var det skydeskiver.

Gul monilia (M.fructigena) er tæt beslægtet med såkaldt grå monilia (M. laxa) se: graamonilia.htm   som imidlertid primært angriber blomster, grene og blade.

Sygdomsudviklingen:

De første symptomer ses som regel som en lille blød plet der i løbet af ganske få dage kan vokse og fylde næsten halvdelen af frugten. Ofte kan man se at frugter der sidder tæt sammen også smitter hinanden.
Angrebet starter næsten altid hvor frugten i forvejen havde et sår. Det kan være fra insektstik, hagl, regn, sprøjteskade eller anden fysisk påvirkning.

Oftest sker angrebet tæt ved høsttidspunktet. Ret hurtigt dannes de gule sporehobe som er i stand til at smitte over større afstande.

I mange tilfælde sker smitten eller sporespiringen først efter at frugterne er plukket og står på lager.
Får frugterne lov at ligge i længere tid med angreb, udvikles såkaldte "negeræbler", der viser sig som sorte frugter der ofte er lette på grund af udtørring. Denne udvikling skyldes at svampen har vokset under tørre forhold og der er sket en tørforrådnelse.

De fleste angrebne frugter falder til jorden, men enkelte bliver ofte hængende i træet og tørrer ind til såkaldte frugtmumier.
Det er disse der kan starte angrebet til næste år, hvor de gule knopcellehuse vil udspy deres sporer.

Monilia fructigena

Victoriablommer angrebet af gul monilia (Monilia fructigena)(de to nederste).
Foto:
Magnus Gammelgaard.


Monilia fructigena

Efterhånden skrumper blommerne ind til "mumier".
Sådanne mumier børfjernes da de er smitteskilde til næste år..
Foto:
Magnus Gammelgaard.


Monilia fructigena

Indskrumpede "mumier" fotograferet i februar måned.
Foto:
Magnus Gammelgaard.


Monilia fructigena

I disse intørrede frugter dannes sporer som kan inficere nye blommer det kommende år.
Foto:
Magnus Gammelgaard.


Som mange andre svampesygdomme kræver gul monilia fugtighed for at kunne spire. Smittespredningen sker relativt sent på sommeren og har vi en fugtig periode sammen med varme på dette tidspunkt, er forholdene i orden til at starte et angreb. Indfaldsveje på frugterne vil der næsten altid være.

Hos følgende frugter ses tit angreb af gul monilia:

  • Æbler
  • Pærer
  • Blommer
  • Kirsebær
  • Fersken/abrikos
  • Kvæder


Monilia fructigena

Pære med "skydeskiver" af sporehushobe (Monilia fructigena).
Foto:
Magnus Gammelgaard.



Monilia fructigena

Her er det kvæder (Cydonia oblonga) der er angrebet af Gul Monilia (Monilia fructigena).
Foto:
Magnus Gammelgaard.


Monilia fructigena

Nærbillede af sporehushobe (Monilia fructigena).
Foto:
Magnus Gammelgaard.



Der er forskel på sorterne modtagelighed. I mange tilfælde er der frugtskallens beskaffenhed der giver denne forskel.

Bekæmpelse:

Modforanstaltninger:

Det er vigtigt at fjerne de såkaldte frugtmumier eller indtørrede, angrebne frugter som hænger tilbage på træet så hurtigt som muligt . Svampen i disse er i stand til at vokse ind i grenene. Frugterne på jorden bliver ofte omsat i løbet af efterår og vinter og det er derfor knap så vigtigt at få disse fjernet.

Ved plukning til lager er det vigtigt at håndtere frugten så skånsomt som muligt for at undgå at skabe indfaldsveje for svampen. Det er ligeledes vigtigt at holde så lav temperatur under lagringen som muligt.

Kemisk bekæmpelse

Der findes ikke godkendte midler til brug i privathavebruget

I erhvervet anvendes også midlerne:
  • Boni Protect (Aureobasidium pulludans).
  • Signum (boscalid, pyraclostrobin).
  • Teldor (fenhexamid). (Kun i kirsebær)

  • se evt: Middeldatabasen


Jeg modtager særdeles gerne gode råd som jeg så skal forsøge at videreformidle.!

Til forsiden
Opdateret d. 18.1.2012