Kan insekter og småkravl trives på eller omkring de ikke hjemmehørende plantearter?

Stor RHS Engelsk undersøgelse fra Wisley Garden og omegn

I det følgende gengives hovedkonklusioner af en stor britisk undersøgelse finansieret af det Engelske haveselskab RHS. Artikler med konklusioner har været bragt i det Engelske Havemagasin The Garden henholdsvis September 2015, 99 side 40-44 og Januar 2018 side 42-45 samt marts 2020 side 64-68

I mange år har biologer og haveejere diskuteret hvorvidt vore haver, som i mange tilfælde indeholder kun få hjemmehørende Danske plantearter, kan være levested for at rigt insektliv. Svaret er ja! Det kan de. Det dokumenteres nu i en stor Engelsk undersøgelse finansieret af det engelske Haveselskab RHS med titlen ”Plants4bugs” udført i Wisley Garden om omegen der ligger i nærheden af London

Der er dog store forskelle afhængig af hvilken dyregruppe man betragter. Læs videre

Pollensøgende insekter

Undersøgelsen er opdelt i 3 forløb hvor der i det første forløb, der strakte sig over en 4 årig periode fra 2010 og frem,  udelukkende er undersøgt pollensøgende, flyvende insekter, såsom honningbier, humlebier, solitære bier, snyltehvepse, galmyg, bladhvepse, sommerfugle, svirrefluer og andre fluer samt biller.

Før undersøgelsen gik i gang, var forskellige bede forsøgsmæssigt tilplantet med:

• Specielt udvalgte hjemmehørende plantearter
• Ikke hjemmehørende plantearter (fra den nordlige halvkugle) af samme slægt
• Eksotiske plantearter
  

Der blev plantet i alt 16 forskellige plantearter i hver kategori, dyrket i 36 testparceller hvor de blev passet som en haveejer ville have gjort. Der er udelukkende valgt planter der blomstrer.

Optællingerne er fortaget løbende gennem årene ved at observere de insekter der landede i blomsterne i et givet tidsinterval og resultaterne er baseret på næsten 23.000 insekter

Reultat for de pollen- og nektarsøgende insekter

Undersøgelse viste overraskende at der stort set ikke var forskel mellem kategori 1 og 2 (hjemmehørende og ikke hjemmehørende planter) med hensyn til besøg af pollensøgende insekter, når man samtidig inddrager plantetætheden.

Hos de eksotiske planter var der fra starten af sæsonen færre insekter, hvilket især forklares med af at de blomstrer senere hen.

Hovedbudskabet af denne 4 årige undersøgelse blev derfor at havefolk der ønsker besøg af mange pollensøgende/bestøvende insekter bør plante et mix af blomstrende planter fra forskellige områder. Det understreges at de hjemmehørende arter og de ikke hjemmehørende plantearter fra de nordlige breddegrader er de vigtigste, men også at de eksotiske arter kan være med til at forlænge sæsonen. Desuden er det vigtigt at plante tæt og få så stor en plantetæthed som muligt, samt at der er blomstring i haven hele sæsonen.

De andre "småkravl" (Invertebrater -hvirvelløse dyr)

Anderlededes kompliceret er det for de andre kategorier af småkravl, hvor en del af disse jo spiser eller lever af vore planter.

For at kunne håndtere de mange tællinger har man i undersøgelsen valgt at inddele de små dyr i forskellige kategorier.

Detrivorer eller sedimentspisere: er betegnelsen for de smådyr der lever af at nedbryde dødt organisk plantemateriale. Her finder vi bl.a. bænkebidere, orme og springhaler.


Herbivorer: dyr der lever af at spise eller suge på planter. Denne gruppe indeholder mange af de smådyr vi kalder for skadedyr herunder bladlus, larver af sommerfugle og tæger.

Rød æblebladlus

Omnivorer: dyr der kan leve af både planter og dyr, de kaldes også for altædende. Her finder vi bl.a Ørentviste, ledorme, mejere og visse tæger.
Ørentviste


Predatorer: rovdyr. Denne gruppe indeholder mange af de nyttedyr vi så gerne vil finde i haven herunder mariehøns, biller, snyltehvepse, galmyg og edderkopper. Ikke set rapporter om skader

Edderkopper

Plantesammensætningen

De anvendte planter til forsøget var som tidligere inddelt i 3 grupper A, B og C

• A: Hjemmehørende plantearter der findes vildtvoksende i landet og ikke indført af mennesker
• B: Nær hjemmehørende plantearter, d.v.s. planter der findes naturligt voksende på den nordlige halvkugle, men ikke hjemmehørende eller naturaliseret i Storbritannien.
• C: Eksotiske planter. Planter der kun findes naturligt på den sydlige halvkugle.
  

I forsøget indgik bede hver med 14 forskellige plantearter både buske, stauder og urter

Dataindsamling

I denne undersøgelse har man anvendt en special støsuger ” Vortis suction sampler” til at opsuge smådyrene med. Senere er de sorteret og om muligt bestemt ned til artsniveau eller til slægten. Indsamlingen er foretaget med jævne mellemrum i vækstsæsonen over 4 år.
I det samlede materiale indgik i alt 22.702 smådyr. Samtidig med prøveindsamlingen er plantedækket vurderet i de enkelte parceller.

Resultat af undersøgelse for andre småkravl

• 1: Jo større plantedække des bedre: Uanset hvor planterne stammede fra viste forsøget med al tydelighed at jo større   vegetation, des flere hvirvelløse dyr blev der fanget.
• 2: Hjemmehørende planter er bedre end ikke hjemmehørende – men ikke meget
• 3: Nær hjemmehørende plantearter var ikke meget dårligere end de hjemmehørende. Hos disse fandtes kun ca. 10 % færre smådyr end hos de hjemmehørende. Hos edderkopperne var der faktisk slet ingen forskel
  
• 4: Større plantetæthed kan antagelig kompensere for denne svage nedgang

Anbefaling for haveejere der ønsker stort antal smådyr i haven

Plant4bugs 3

I den sidste del af undersøgelsen som er afrapporteret i oktober 2019, har man fokuseret på de smådyr der lever tæt på jordoverfladen. Her har man ved brug af såkaldte faldfælder (pitfall) i en periode fra 2010 til og med 2013 registreret små dyr i fælderne.
Samtidig har man i de 4 sæsoner registreret plantedækket i de enkelte forsøgs parceller.

Resultat af Plant4bugs 3. Smådyr der lever ved jordoverfladen

1. Plantetætheden er af afgørende betydning for antal smådyr. Jo større plantetæthed, jo flere smådyr. Undtagelsen er dog edderkopper, måske fordi deres jagtmetode kræver åbne felter.
2. Plantninger der indeholder hjemmehørende eller "nær ved hjemmehørende" plantearter er den bedste strategi for haveejere der ønsker at understøtte smådyr der lever ved jordoverfladen
3. Eksotiske stedsegrønne planter understøtter de smådyr der lever ved jordoverfladen (vinterbeskytelse) bedre end de hjemmehørende plantearter -en ny vinkel!
4. De smådyr der lever af at nedbryde dødt plantemateriale, f.eks bænkebidere, har ingen præference for henholdsvis hejjemhørende eller eksotiske planter.
5. Når antallet af smådyr fanget i fælderne steg, gjorde også atallet af forskellige arter
   

Konklusion af den sidste undersøgelser for smådyr der lever nær jordoverfladen.

• 1: Tilplant bedene tæt med mange hjemmehørende og "nær hjemmehørende plantearter" (planter fra den nordlige halvkugle), for at understøtte de smådyr der lever tæt ved jordoverfladen. Vælg gerne planter som er føde for insekter frem for eksotiske planter.
  
• 2: Lad plantningen blive tæt, men lad alligevel nogle små områder være åbne, for at tilfredsstille jordlevende edderkopper og solitære bier. Ryd ikke udgåede planter med det samme, men lad dem være føde for "nedbryderne"
• 3: Uaset hvor planterne stammer fra, er det en god idé at plante stedsegrønne plantearter, der beskytter smådyrene om vinteren. Her nævnes f.eks. Bergenia, Epimedium eller Helleborus eller forskellige stedsegrønne buske som Hebe, kristtjørn, Fatsia, lauerbærkirsebær, Osmanthus, Pittosporum og Pyracantha.
• 4: Vælger man eksotiske planter som Gerbera, Fuchsia eller Agapanthus understøtter man færre af de smådyr der lever ved jordoverfladen. Omvendte forlænger man sæsonen for de polensøgende insekter
• 5: Hæv biodiversiteten: For at få en rig artsdiversitet (mange forskellige arter af smådyr) kræves en stor forskellighed af plantearter. Enhver plantning er bedre en slet ingen og planter fra alle steder i verden understøtter smådyrene.

De 3 undersøgelser fra Wisley Garden er beskrevet I følgende 3 publikationer

1)
Andrew Salisbury1, James Armitage1, Helen Bostock1, Joe Perry2, Mark Tatchell3 and Ken Thompson4. Enhancing gardens as habitats for flower-visiting aerial insects (pollinators): should we plant native or exotic species? Journal of Applied Ecology 2015, 52, 1156–1164 1Royal Horticultural Society, RHS Garden Wisley, Woking Surrey GU23 6QB, UK; 2Oaklands Barn, Lug’s Lane, Broome Norfolk NR35 2HT, UK; 3Laurels Farm, Oborne, Sherborne, Dorset DT9 4LA, UK; and 4Department of Animal and Plant Sciences, University of Sheffield, Western Bank, Sheffield S10 2TN, UK

2) Andrew Salisbury1 • Sarah Al-Beidh1 • James Armitage1 • Stephanie Bird1,2 • Helen Bostock1 • Anna Platoni1 • Mark Tatchell3 • Ken Thompson4 • Joe Perry5 Enhancing gardens as habitats for plant-associated invertebrates: should we plant native or exotic species? Biodivers Conserv (2017) 26:2657–2673 DOI 10.1007/s10531-017-1377-x

3) Andrew Salisbury, et al. Biodiversity and Conservation (2020)
29:129–151 https://doi.org/10.1007/s10531-019-01874-wEnhancing gardens as habitats for soil‑surface‑active invertebrates: should we plant native or exotic species?

 

Læs mere

 
På nettet kan man finde konklusioner på

https://www.rhs.org.uk/science/conservation-biodiversity/plants-for-bugs og
www.rhs.org.uk/perfectforpollinators

Siden er opdateret: 31-03-2020