Til forsiden

Skadedyr

Stor Kålsommerfugl (Pieris brassicae)
Lille Kålsommerfugl (Pieris rapae)

Pieris brassicae

Stor kålsommerfugl (Pieris brassicae). Fanget i vindueskarm.
Foto: Magnus Gammelgaard

Den store og den lille kålsommerfugl hører til dagsommerfuglene, nærmere betegnet familien "hvidsværmere". Dagsommerfuglene er bl.a. kendetegnet ved at de i hvile holder deres vinger klappet sammen, så det er undersiden der ses.

Se e.v.t hvor kålsommerfuglene hører til i
insektriget.htm

Disse sommerfugle, som for mange familiers vedkommende er særdeles smukke, har igennem tiderne frydet menneskene. Der er sågar folk der indretter deres haver netop for at tiltrække så mange sommerfugle som muligt, se evt denne smukke og velskrevne side :
http://sommerfuglehave.homepage.dk skrevet af Kaj Dahl.

Imidlertid er det ikke altid at larverne af disse 2 hvide sommerfugle, med det knap så flaterende navn "kålorme", giver samme frydefulde oplevelser.

Pieris brassicae

Larver af Stor kålsommerfugl (Pieris brassicae) på et kålblad.
Foto: Magnus Gammelgaard

Udseende

De 2 arter ligner som voksne sommerfugle meget hinanden, med deres hvide vinger og små mørke aftegninger.
Billede af den lille kålsommerfugl kan ses på adressen:
http://www.ipm.ucdavis.edu/PMG/A/I-LP-ARAP-AD.003.html
samt "fuglesiden" :
http://www.birdwatch.dk/art2natur.asp?mode=obs&ID=5

Larverne af de 2 er dog meget forskellige.
Larverne af den store kålsommerfugl er i begyndelsen lysegrønne, men senere bliver de gulgrå med en gul ryglinie, gule "fodstriber" og mange sorte pletter af forskellig størrelse. Larverne er spredt behårede.

Pieris rapae

Larver af lille kålsommerfugl (Pieris rapae) på et blad af kinakål.
Foto: Magnus Gammelgaard

Pieris rapae

Nærbillede lille kålsommerfugls larve (Pieris rapae) på et hvidkålsblad.
Foto: Magnus Gammelgaard

Larverne af den lille kålsommerfugl er grøn med en orange stribe ned af ryggen og en punkteret langs siden.
Den grønne larve er tæt besat med bløde hår.

Pieris brassicae

Puppe af Stor kålsommerfugl (Pieris brassicae) på en kålstængel.
Foto: Magnus Gammelgaard

Pupperne er også forskellige se billedet på denne side af den store, samt puppen af den lille kålsommerfugl på adressen:
http://www.ipm.ucdavis.edu/PMG/A/I-LP-ARAP-PU.001.html

Den store kålsommerfugl lægger sine gule kegleformede æg i tætte klynger på undersiden af kålblade medens den lille lægger sine æg enkeltvis spredt rundt på bladet, hvilket også bevirker at larverne træffes mere spredt i planten.
Se æggene af den lille kålsommerfugl på:
http://www.ipm.ucdavis.edu/PMG/A/I-LP-ARAP-EG.001.html

Levevis

For begge arters vedkommende foregår overvintringen i pubbestadiet. De voksne sommerfugle, der klækkes fra pupperne i maj måned, kaldes 1. generation. Æggene af denne generation lægges tit på vilde korsblomstrede planter, hvor larverne æder og forpupper sig og giver basis for 2. generation.

Det er som regel denne 2. generation, der forgriber sig på vore planter.
De voksne sommerfugle fremkommer i store antal i juli/august måned og har en næsten magisk evne til at finde frem til kålafgråder af alle mulige afskygninger eller bare medlemmer af korsblomstfamilien.

Skade

Pieris brassicae

Hvidkål i begyndelsen af september, angrebet af den store kålsommerfugl's larve. (Pieris brassicae) .
Foto: Magnus Gammelgaard

Larverne er særdeles glubske og kan som voksne hutigt gøre kålplanterne uæstetiske, dels ved deres blotte tilstedeværelse, men også på grund af deres eskrementer.
Larverne af den store kålsommerfugl træffes ofte på ydersiden af bladene, medens kålorme fra den lille kålsommerfugl tit findes dybt inde i et kålhoved.

Naturlige fjender

Heldigvis findes der i naturen nyttedyr som i nogen grad kan hjælpe med at regulere bestanden.
Snyltehvepsen (Apanteles glomeratus) er almindelig på steder hvor der findes store kolonier af larver.
Denne hveps lægger sine æg i levende kålorme.
Æggerne klækker og de små larver ernærer sig af larven som efter et stykke tid dør. Der kan være mere end 300 snyltehvepselarver i en enkelt kålorm.
Til slut ses de typiske må gule kokoner uden på den døde kålorm.

Almindelig forekommende er også insektpatogene svampe fra slægten Entomophtora der kan gøre det af med et stort antal larver.

Bekæmpelse:

Aktiv stof	Handelsnavn	Mere information
1) Bacillus thurigiensis Cypermethrin	Flere (Dipel, Biobit) Maladan insektmiddel	Nyttedyr.dk Bioproduktion bayergarden.dk

Bemærkninger:

1) Biobit er et biologisk produkt baseret på Bacillus thurigiensis var. kurstaki.
Bakterieprodukter indeholder såkaldte endosporer samt krystaller der danner et toksin som nedbryder larvernes tarmfunktion.

Til bekæmpelse af sommerfuglelarver i væksthuse anvendes flere former for nyttedyr.
Æg-snyltehvepsen Trichogramma sp. samt rovtægen Podisus maculiventris er 2 af dem.

Erhvervsmæssigt anvendes flere former for kemisk bekæmpelse. Pyrethroiderne Karate, Decis, Sumirody og Fastac er effektive.

Se e.v.t. Dansk Erhvervsgartnerforenings anbefalinger udtrykt i Grøn Plantebeskyttelses Handlingsplan for sommerfuglelarver:
http://www.groenplantebeskyttelse.dk/

Modforholsregler:

Netdækning: Denne foranstaltning er særdeles effektiv. Kålplanterne dækkes med net før 2. generations flyvningen starter.
Der findes flere typer af anvendeligt net. Såkalt grøtsagsnet (Agryl) er egnet til dette brug. Det er vigtigt at nettet slutter tæt helt ned til jorden. Sommerfuglene skal nok finde frem til eventuelle huller.

Tidlig høst: har man mulighed for at så og plante tidligt, kan høsten eventuelt være afsluttet før larverne for alvor tager fat.

Har man god tid er det muligt at fjerne blade med larver. Er der f.eks tale om grønkål kan det godt nytte at fjerne de yderste gamle blade.

I erhvervet anvendes ofte bejsede frø:

Buldock 025 SC (Beta-cyfluthrin 25 g/l)
Fastac (alpha-cypermethrin).
Karate (lambda-cyhalothrin)
Cyperb (cypermethrin)

Middeldatabasen

Alternativer

Adskillelige gode råd ved brug af forskellige planteudtræk og ledsageplanter forefindes, se f.eks. siderne:
altrecept1.htm
altrecept2.htm
altrecept3.htm