Kastanie-minérmøl (Cameraria ohridella)

Efterår om sommeren.....................?

Kastanie-minérmøl

Nye skadedyr og svampesygdomme indfinder sig fra tid til anden i Danmark. Måske et resultat af den stadig større kontakt og samhandel med vore nabolande.
Det drejer sig her om et lille møl som tidligere især var kendt i centraleuropa, men som siden 2002/2003 har bredt sig til det meste af landet, dog først og fremmest Sjælland og Øerne.
Den voksne møl (se evt: http://ukmoths.org.uk/show.php?bf=366a)  lægger æg på katanieblade. Æggene klækkes til minèrende larver, som lever inde i bladene.

Symptomer

Minérlarverne lever inde i bladet, hvor de danner karakteristiske brede, brunlige miner. Holder man bladet op mod lyset, vil man ofte kunne se larven befinde sig derinde. Ved kraftige angreb bliver hele bladet brunt og visner.
Angreb af minèrmøl kan imidlertid let forveksles med en bladpletsvamp (Guignardia aesculi)  hvis man ikke finder larverne.

Brunfarningen af løvet er et æstetisk problem i forbindelse med katanie som prydtræ.
Mange steder i byerne er kastanien udbredt som et vigtigt element i bybilledet og en kraftig brunfarvning allerede i juli, er ikke just at foretrække.

Rød hestekastanie og ægte katstania angribes ikke af kastanie-minérmøllet. Ahorn kan angribes men angrebet er uden betydning.

Biologi

Tidligt om foråret sværmer de voksne møl og de første æg lægges på nyudsprungne blade af hestekastanie. Æggene klækkes efter ca. 14 dage og de små larver gnaver sig ind i bladet.
Efterhånden som larverne bliver større, bliver minerne også bredere og mere omfangsrige.
Efter flere larvestadier når larven puppestadiet der foretages i bladet.
Overvintringen sker som puppe i forbindelse med de nedfaldne blade.
I centraleuropa angives det, at der findes 3 generationer pr år.

Modforholdsregler

Der er ikke mange erfaringer med bekæmpelse af dette minérmøl.

• Netdækning:Et forslag har været at dække træerne med agryldug (insektnet)tidligt om foråret, for at forhindre æglægning. Denne metode er selvfølgelig kun anvendelig når der er tale om mindre træer.
• Indsamling: Opsamling af blade efter løvfald har i udlandet givet væsentlig reduktion i angrebsgraden den følgende vækstsæson. Det er da også denne vej man forsøger sig hos vej og parkvæsen i de større byer.
• Fælder: ophængning af fælder med indhold af ferromoner (duftstoffer som hunnerne udskiller) virker godt, men kan kun anvendes til overvågningsformål og ikke regulær bekæmpelse.
• Biologisk bekæmpelse: Forskellige naturlige fjender har været forsøgt udsat, uden særligt lovende resultater. Måske der med tiden opformres naturlige fjerder der vil kunne stabilisere problemet.

Kemisk bekæmpelse

Kemisk bekæmpelse anses for et problematisk tiltag. Alene træernes størrelse vil gøre det meget vanskeligt at sprøjte. Ligeledes findes larverne inde i bladet, hvilket vil gøre dem særdeles vanskelige at ramme.

I Tyskland er der i forsøg opnået virkning med det systemiske middel imidacloprid (Confidor), som er indsprøjtet i stammen. Ligeledes er der opnået effekt ved at sprøjte med stoffet Dimilin som hæmmer kitinsyntesen hos insekterne.
I Danmark findes disse midler, men de er ikke godkendte til det pågældende formål hverken erhversmæssig eller hos private.
se evt: Middeldatabasen

Opdateret d. 03.01.2023