Myrer
(Formicidae)

Myrer som nyttedyr

Ingen anden skabning ud over mennesket har været i stand til at klare sig så godt her på jorden som myrerne. Der findes omkring 12.000 beskrevne arter på verdensplan mens mennesket kun består af én enkelt.

Det og meget mere kan man læse om i Hans Joachim Offenbergs bog 'Myrer'. Forfatteren til denne lille bog betragter jorden fra en Marsmand blik og finder de mange lighedspunkter mellem de 2 racer.

Nu vel er myrerne små, men ifølge Joachim udgør deres samlede biomasse 900-9000 millioner tons i sammenligning med menneskets "kun" 420 mil tons Også på det sociale niveau og her ikke mindst evnen til at samarbejde, er disse små insekter fantastiske. Det kan varmt anbefales at læse denne lille myrebog til glæde forbavselse og morskab for mange.

Det er ikke svært at være positiv når man erfarer alle de nyttige forhold, der eksisterer omkring myrer. Inden for havebruget er deres evne som rovdyr og insektbekæmper af stor nytte for at opretholde ballansen mellem nytte og skadedyr. En lang række skadedyr, larver, myg, fluer mv. er med til at tilfredsstille myrernes behov for protein. Det er også almindelig kendt at myrerne holder bladlus som "malkekøer" og ved at stryge dem på ryggen indsamler bladlusenes overskydende sukkerstoffer som transporteres ned i boet. Hos den gule engmyre som er tuedannende er det rodlus som opdrættes i det underjordiske bo.

Ser man bladlus løbe op og ned at stammerne på frugttræerne er det et tydeligt tegn på at der her findes bladlus. Kommer andre nyttedyr f.eks. mariehøns der elsker at spise bladlus, vil myrerne straks gå til angreb for at forsvare deres husdyr.

Myrer som skadedyr

Lad os slå fast at myrer bestem er nyttedyr. I hvert fald når de befinder sig i haven eller tilpas langt væk fra husets nære omgivelse. Det bliver straks svært når vi begynder at møde dem på terrassen eller på og imellem fliserne tæt langs husets sokkel. Bedre bliver det ikke når vi ser dem indtage krukker og potter som bolig og slet ikke når vi møder dem inden døre.

Underminerede fliser hvor materialet er fjernet for at give plads til myreboet vil med tiden komme til at ligge skævt. Planter i krukker tager som regel ingen skade, men i visse tilfælde kan bosættelsen her dog være så voldsom, at det går ud over rodudviklingen og plantevæksten.

Myrerne foretrækker omgivelser der opvarmes af solen. Derfor vil man oftest på sydsiden af huset, langs med soklen se den første aktivitet om foråret. De lodretsående flader (soklerne) virker som en slags solfanger der akkumulerer energien. Dette er også tilfældet hos de tuedannende arter som f.eks. skovmyrerne hvor man finder de store tuer i lysninger hvor solen kan komme til.

Myrearter

Der findes omkring 40 myrearter i Danmark, men det er kun nogle få vi møder i vore huse og haver.

Sort Havemyre

(Lasius niger) er så klart den mest almindelige og den vi hyppigst træffer i eller i nærheden af vore huse. Den er 3- 9 mm lang og lever i underjordiske bo. Der findes 3 slags individder, Vingede hunner, vingede hanner og ikke mindst de vingeløse arbejdere.

Hen på sommeren i stille vejr kan man opleve hunner og hanner med vinger, såkaldte flyvemyrer, komme frem fra boet og flyve til himmels i store mængder for at parre sig.
Aktiviteten kan ikke direkte ses på himlen, men tilstedeværelsen af måger der flakser rundt fortæller at begiveheden er i gang. Efter parringen grundlægger de parrede hunner et nyt bo hvorimod hannerne dør.

Den sorte havemyrer er overvejende et nyttedyr og det er sjældent de medfører direkte skader på vore huse. Sker det er der oftest tale om indirekte skader hvor jord fra deres opgravninger kommer i kontakt med trækonstruktioner og herved giver anledning til fugt og efterfølgende svampeangreb.

Du kan læse meget mere om den sorte havemyre på adressen https://www.pestium.dk/dpil/sort-havemyre/

Gule myrer

Der findes flere arter af gule myrer som er almindelige i haver og i visse tilfælde også tæt ved og i huse.

Gul jordmyre (Lasius umbratus), Gul engmyre (Lasius flavus) og Lasius mixtus er 3 arter hvor der kræves stereolup/mikroskop for at kunne skelne dem fra hverandre. Fælles for dem er at de er tuedannende og findes i haverne tit omkring eller i nærheden af trærødder. Gul jordmyre findes i visse tilfælde også i forbindelse med huse.

Nede i tuerne finder man myrer der opdrætter rodlus på forskellige plantearter. Gul engmyre træffes hyppigt på strandenge hvor de ophøjede tuer netop på grund af højden kan tåle oversvømmelser. Ofte kan de også træffes i vore græsplæner hvor deres højde naturligt nok er generende i forbindelse med græsslåningen.

Du kan læse om de gule myrer på siden https://www.pestium.dk/wp-content/uploads/2020/03/gulmyre2007.pdf

Eller søg på siden www.fugleognatur.dk hvor der findes masser af gode myre beskrivelser.

Faraomyre

(Monomorium pharaonis) Arbejderne er kun 2-2,5 mm lange, dronningerne dog ca. 5mm. Der er tale om er en tropisk art som kræver lidt højere temperatur end de øvrige. Derfor træffes den ofte i forbindelse med større fødevarelagre.

Du kan læse om denne myre på https://www.pestium.dk/wp-content/uploads/2020/03/faraomyre2009.pdf

Forebyggelse

Myrebekæmpelse kommer på tale når de små insekter kommer for tæt på vore huse og steder hvor vi færdes hyppigt. Kommer de helt ind i boligen vil de fleste forsøge at gøre noget.

Forebyg myrer inde i boligen

Der skal være sprækker og revner i murværket eller ved rørgennemføringer for at myrer kan trænge ind. Utætte vinduer og døre kan være andre muligheder. Find disse åbninger og få dem tætnet hvis det er muligt. Myrerne søger primært efter sukkerstoffer så det kan være formålstjenligt at få sådanne anbragt på steder uden myreadgang.

Herefter er de såkaldte myrelokkedåser der indeholder lokkemiddel samt et insektdræbende middel en miljøvenlig bekæmpelsesmulighed.

Forebyg myrer udendørs

Myrer elsker varme områder med løs jord. Anbringer man samtidig flade sten oven på let sandmuldet jord er det som at invitere inden for. Det kan være fornuftigt på denne måde at øve indflydelse på myrernes trang til at bosætte sig.
Omvendt vil områder med kold og vår jord ikke foretrækkes af myrer. Vanding med koldt vand over en længere periode (mange dage) kan således få myrerne til at flytte til andre områder.

Især i forbindelse med belægningssten på terrasser og gange er myrerne uønskede. Det har de små insekter ofte vanskeligt ved at forstå, for det er jo netop sådanne arealer med indbyggede solfangere (belægningssten) som oven i købet er lagt på sand og grus, et suverænt materiale at arbejde med når myreboet skal etableres. Lægger man fiberdug/ukrudtsdug, fibertex under belægningen vil det hæmme myrernes evne til at flytte ind. Bruger man samtidig smalle fuger vil der være begrænset materiale som myrerne kan flytte rundt på og arealet virker mindre attraktivt.

Myrer i krukker kan være irriterende og deres fjernelse af materiale fra rødderne kan hæmme væksten. Her kan det hjælpe fra starten af sæson at hæve krukkerne fra underlaget f.eks med nogle sten, så der skabes luft mellem potte og underliggende belægning.
Nogle påstår at fiberdug lagt indvendig i potten før den fyldes med jord også virker, men i de fleste tilfælde vil invasionen ske ved dronninger der kommer flyvende og lander i potten.

Myrebekæmpelse

Myrebekæmpelse kommer på tale når de små insekter kommer for tæt på vore huse og steder hvor vi færdes hyppigt. Kommer de helt ind i boligen vil de fleste forsøge at gøre noget.

Det er ikke småting man igennem tiderne har forsøgt at hælde i hovedet på de stakkels væsner. Ofte virker behandlingerne stærkt overdrevne, som en slags hævnagt I Hans Joacim Offenbergs bog om myrer beskrives hvordan det gik da onkel Preben forsøgte sig med benzin inde i drivhuset. Virkningen var katastrofal og eksplosionsagtig da der for at få 100 % virkning blev sat ild til. Det kostede Preben et drivhus og en tur på hospitalet.

Brug godkendte midler

Når det nu endelig skal være og man har besluttet sig får at gå ind i kampen er det en rigtig god idé at bruge de af miljøstyrelsen godkendte myremidler. Så har man dog en fornemmelse af at der har siddet faglige personer og vurderet om det er forsvarligt.

Kemisk bekæmpelse

Udbuddet af forskellige myrebekæmpelsesmidler til private er enormt og fordeler sig på især 4 hovedgrupper af produkter.

• Myrelokkedåser eller myregranulater: her er taktikken at man blander insektgift med et sukker- eller sirupsagtigt stof for at tiltrække myrerne. Idéen er her at arbejder myrerne bringer det aktive stof ned i boet for at fodre larverne. I denne produktgruppe anvendes de aktive stoffer spinosad og imidacloprid, stoffer som er relativt stabile og hvor virkningen holder over længere tid.
• Pudder: taktikken er her at myrerne træder i og får pulveret på sig og bærer det måske ned til ynglen. Disse produkter indeholder i de fleste tilfælde stoffet deltamethrin som er et såkaldt pyrethroid.
• Udvanding: disse midler er beregnet til at fortynde og udvande med. f.eks. en vandkande, så midlet trænger ned i boet. Indholdet er det aktive stof deltamethrin
• Myrespray: Her er indholdet ofte Pyrethrin I og II (naturlig pyrethrum) eller cypermethrin. Her skal man helst ramme myrerne direkte for at opnå tilstrækkelig effekt

Andre bekæmpelsesmetoder/-midler

• Finde og ødelægge myreboet herunder dronningerne og æg
• Myrer i krukker (drukning). Det kræver en stor tæt beholder, hvor man sænker de inficerede potter ned og lader dem stå et stykke tid, måske ½ time, så skal de op igen.
• Kogende vand hældes ned i revner og sprækker. Dur ikke hvi der er tale om plantevækst.
• Koldt vand udvandet over længere tid dage/uger.

Husråd

Der findes en lang række gamle husråd som har været taget i brug i kampen mod myrerne. Strengt taget er de fleste af dem ulovlige, fordi de ikke er godkendte som bekæmpelsesmidler af miljøstyrelsen. I mange tilfælde vil de også kunne medføre skade på miljøet.

Her er nogle af dem som kan støves op på nettet:

• Kanel og peber (holder kun kort tid og flytter kun plagen et andet sted hen)
• Kartoffelmel og flormelis: Et andet godt trick, er en 50/50 blanding af kartoffelmel og flormelis, tilsat lidt bagepulver.
• Salt
• Kalk
• Halv eddike og halv vand
• Eddike med bagepulver
• Gær, lunkent vand og sukker - gæren får deres maver til at eksplodere.
• Saftevand eller vand med sukker i, som myrerne kravler op i og drukner.
• 1 dl Sirup, 2 pakker gær og teskefuld vand hældes i beholdere - f.eks. ketchupflasker eller andre plastic containere. Tiltrækker myrerne, så de kravler op i massen og dør.
• Kokosolie - myrerne dør, når de går på olien, og de tager den med ned til myreboet, så de andre myrer også dør.

Myrer som insektbekæmper

Det er fakta at myrerne hjælper os af med en lang række forskellige skadedyr. Men kan man også bruge dem til bekæmpelse af bladlus.
Dette undersøges i et nyt projekt ved århus universitet under ledelse af Hans Joachim Offenbach. Normalt kender vi myrerne som værende gode venner med bladlusene som de forsvarer mod til gengæld at kunne høste de sukkerstoffer som lusene udskiller.

Det ser imidlertid ud til at forsyner man myrerne med lignende sukkerstoffer ved fodring har de ikke længere behov for dette tætte samarbejde. Herefter betragter de nemlig bladlusene som en kærkommen proteinkilde og det overlever lusene ikke.

Måske vi i fremtiden ved at fodre vores myrer med sukker, kan få bekæmpet bladlusene på vore frugttræer.

Opdateret d. 04.01.2023