Nøddesnudebille, nøddesnudebillen, nøddesnudebiller (Curculio nucum (syn:Balaninus nucum))

Navne

Nut, Hazelnut weevil (English)
Haselnussbohrer, Nussrüssler (German)
Gorgojo del avellano (Spanish)
Balanin des noisettes (French)
(Norway)
(Sweden)

Nøddesnudebiller

Det er dejligt at dyrke sine egne nødder i haven eller indsamle nødder i naturen. Ofte får man dog en lang næse idet en anden har haft sin næse fremme først.

Nøddesnudebillen lægger æg i forbindelse med hasselnødder og dens larve æder herefter hele indholdet. Kun når man plukker nødderne tidligt medens de endnu er grønne, kan man lejlighedsvis finde en larve. Den forlader nemlig nødden og falder til jorden når den har spist op..

Hasselnødder kan også angribes af en svampesygdom ( Gul Monilia), der medfører brunfarvning af hasen og tomme nødder, men som regel afstødes disse sidst i august måned. Nøddesnudebillen er med sin lange snude som stikkes ind i den bølde nød, med til at lave indfaldsvejer for moniliasvampen.

Symptomer

Overfladiske gnav på nødderne (Corylus avellana) forårsages af den voksne nøddesnudebille, medens nødderne er unge og bløde i skallen. Her er billen i stand til at stikke sin meget lange snabel ind gennem skallen og gnave på nøddekernen. Det hævdes at denne penetrering giver anledning til at svampesygdomme kan få lejlighed til at trænge ind til selve nøddekernen. Disse tidlige angreb kan medsføre at nødden afstødes
Under visse forhold hvor nøddebuske står i nærheden af andre frugttræer, kan de voksne snudebiller også lave skader på disse. De er i stand til at stikke snuden helt ned i æblet endog lægge æg i det, uden at der dog færdigudvikles en larve. Det kan især være et problem i de år, hvor frugtsætningen hos hassel er dårlig. Angreb på pære, kirsebær, blomme, mirabel og valnød er rapporteret, men anses for sjældent i Danmark.

Det sikre symptom er det runde hul som tydelig ses på ydersiden af skallen. Dette er udgangshullet og fortæller at der sikkert ikke er hverken larve eller nøddekerne tilbage i nødden. Ved kraftige angreb kan man opleve at næsten alle nødderne er tomme.

Livscyklus

Den voksne nøddesnudebille er 5-8 mm lang, udstyret med en særdeles lang, tynd og buet snude, længst hos hannen. Larven er creme-hvid med et typisk for snudebiller, lysebrunt hoved. Den er 14-16 mm lang og således ikke til at tage fejl af.
Billerne kan flyve og kommer frem i forsommeren hvor de laver overfladiske gnav på de unge nødder eller andre dele af busken. Det er først i begyndelsen af juli at æglægningen starter. De voksne hunner lægger æg i nøddernes bløde skal ved hasen.
Æggene klækkes i løbet af 8-10 dage og larven gnaver sig ind gennem den bløde skal. I dette beskyttede hus, foregår resten af udviklingen til sidst på sommeren hvor spisekammeret er tomt.

Larven forlader nu nødden og falder til jorden. I visse tilfælde falder nødden til jorden før larven forlader den. Larverne graver sig ned i jorden og er fundet helt ned til 20-30 cm's dybde. Larverne kan herefter ligge i diapause i flere år. Det har vist sig at forpupningen og forvandlingen til voksent individ, sjældent sker det første år, men at de "ligger over" til 2. eller 3. år. og måske længere

Modforanstaltninger

Det siger sig selv at disse snudebiller er særdeles vanskelige at bekæmpe. Især larverne som lever en beskyttet tilværelse inde i nødden er godt beskyttet. Heldigvis varierer angrebet meget fra år til år og man må indstille sig på at acceptere en hvis angrebsgrad. Fugle, insekter, herunder forskellige former for snyltehvepse, samt nyttesvampe, kan angribe snudebillerne eller deres larver. Især er larvetilværelsen i jorden forbundet med fare for larvens liv. Naturligt forekommende parasitiste nematoder er i stand til at angrivbe larven.

• Sorter: De forskellige nøddesorter er ikke lige modtagelige for angreb. Det nævnes at de gamle sorter 'Lamberts' og 'Korthaset Haller' er mindre modtagelige.

Bekæmpelse

• Indsamling: angrebne nødder på træet plukkes eller indsamles fra jorden før larverne har forladt disse.
• Kultivering: bearbejdning af jorden under buskene vil evt. kunne ødelægge en del larver. Ligeledes vil fugle eller fjerkræ kunne få fat i nogle af dem. Det vil dog blive svært at få fat på de larver, der er gået dybere ned i jorden.
• Udlægning af plastik: kan man forhindre larverne i at kravle ned i jorden er problemet løst. Her kunne udlagt plastik under busken i august september måned måske være en mulighed.

Biologisk bekæmpelse

Fra Italien rapporteres om gode resultater under laboratorieforhold, med nyttesvampen Beauveria bassiana , men dette er så vidt jeg ved ikke undersøgt i Danmark.
Brug at nematoder mod øresnudebillens larve er særdeles effektivt og vil sandsynligvis også kunne anvendes nod nøddesnudebillens larve. Spørgsmålet er om man er i stand til at vande nematoderne så langt ned i jorden, at de vil kunne finde og angribe larverne.

Kemisk Bekæmpelse

Det er ikke effektive godkendte midler til rådighed mod dette skadedyr.

Andre snudebiller

oeresnudebiller.htm
aeblesnudebille.htm
hindbaersnudebille.htm

Opdateret d. 04.01.2023