Miderne kryber om efteråret ind bag knopskællene hvor de tilbringer vinteren. Ved løvspring vandrer de ud på de unge blade og kravler om på undersiden, hvor de starter deres sugning. Denne sugning og irritation af plantecellen, medfører at denne deler sig abnormt, med de deraf følgende galledannelser. Miden kan have flere generationer på et år, men det er den første generation som er den mest skadelige.
Værter:
Miden er et problem i pæredyrkningen, især i de tidligt blomstrende sorter. Ofte ses angeb i forbindelse med pæreespalier på sydmure.
Æbler kan også angribes, men her ses ikke nær så kraftigt opsvulmede blærer, lige som disse heller ikke i samme grad skifter farve.
Modforholdsregler
Det er sjældent at der opstår så kraftige angreb at pærehøsten går til grunde. Det kan den gøre på grund af så mange andre forhold............
Der findes dog mulige modforholdregler der kan nedsætte angrebet.
Sorter. Det ser ud som om at de tidlige sorter er mere modtagelige for angreb end de sene.
Afplukning af blade. Har man ikke så mange træer vil det være muligt at afplukke de angrebne blade og derved forhindre at miderne kravler ind i knopperne til efteråret for at overvintre.
Kemisk bekæmpelse af dette skadedyr er normalt ikke en mulighed i privathaver.
I erhvervsfrugtavlen anvendes sprøjtesvovl mod svampesygdomme før blomstringen. Dette middel har en sideeffekt på pærebladgalmiden.
Det skal understreges at brug af pesticider normalt er skadelig for den naturlige bekæmpelse, da mange nyttedyr går til grunde.
Til forsiden
