ForsidenForsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Bakteriesygdomme

Rodhalsgalle - Krongalle (Agrobacterium tumefaciens)(Rhizobium radiobacter)

"hvad laver svulster på mine roser....?"

Agrobacterium tumefaciens
Sådanne svulster på roser skyldes angreb af bakterien Agrobacterium tumefaciens. Foto: Magnus Gammelgaard.


Agrobacterium tumefaciens
Rodhalsgaller optræer ofte omkring rodhalsen på planter, men også stængler kan angribes som her på en klatrerose (Agrobacterium tumefaciens). Foto: Magnus Gammelgaard.




Navne

Crown Gall Disease (English)
Wurzelhalsgallenkrebs (German)

Rodhalsgaller Krongaller

En lang række plantearter både inden for gruppen træagtige og ikke træagtige, angribes af jordbakterien Agrobacterium tumefaciens. Selv om planter ikke lider af de kræftformer som vi kender hos mennesker, er symptomerne, det vi kalder rodhalsgaller eller krongaller, nok det nærmeste vi kommer denne frygtede sygdom. Som navnet antyder, er det især området omkring rodhalsen der angribes, men også stængler kan få kraftige svulster. Tidligere hvor man i Danmark, i stor stil dyrkede roser i væksthuse til afskæring, var rodhalsgaller et udbredt problem.
Symptomerne med de kraftigt opsvulmede og deformerede plantedele, skyldes en meget almindelig jordbakterie, der er i stand til at overføre sit eget DNA til plantens celler. Resultatet er at plantecellerne herefter deler sig helt ukontrollabelt, uden plantens styring. Bakteriens evne til at overføre arvegenskaber til fremmede celler i andre organismer, er en evne der til stor hjælp udnyttes i bioteknologien, når man fremstiller nye transgene planter, GMO'er (Gen modificerede organismer). Hos denne kommercielt anvendte bakteriestamme har man dog deaktiveret evnen til at fremkalde de tumorlignende symptomer.

Agrobacterium tumefaciens
I efteråret 2019 blev der efteret gravearbejde i en have nord for københavn fundet disse hådboldstore knolde i jorden hvor der tidligere havde vokset egetræer (Agrobacterium tumefaciens). Foto: Magnus Gammelgaard.



Agrobacterium tumefaciens
En genemskæring viste at der var tal galler opstået omkring rødderne (Agrobacterium tumefaciens). Foto: Magnus Gammelgaard.


Læs om de mystiske rodknolde på krongaller på rødder.pdf 

Symptomer

En lang række planter angribes af Agrobacterium tumefaciens. Bakterien opdeles i en lang række forskellige racer, der hver især er knyttet til bestemte værtplanter. Margeritter, pelargonie, gulerødder, kål og roer er typiske værter inden for de urteagtige planter. Blandt de træagtige finder vi roser, hindbær, vin, lærk og pil. Dannelsen af galler eller svulster omkring rodhalsen er typisk, men der forekommer også ofte angreb andre steder på planten. Typisk er de steder hvor en sårring af plantevævet har fundet sted, f.eks. i forbindelse med beskæring.

Livscyklus

Bakterierne findes ofte naturligt i jorden i det jordlag hvor rødderne forekommer. Her kan den overleve i årevis også selvom der ikke findes modtagelige plantedele. Den kan ved hjælp af sit vedhæng (flageller) svømme i retning af planterødder som den kan registrere ud fra deres indhold af specielle sukkerstoffer. Indfaldsveje er gennem sår på rødder eller stængler. Er bakterien trængt ind i planten kan den overføre en del af sit ringformede DNA (plasmid)og efterfølgende styre celledelingen. Planten vokser som regel, selv med kraftige svulster, men i mange tilfælde med meget svagere tilvækst. Selv om der efter en tid ikke kan findes levende bakterier i planten vil cellerne stadig dele sig abnormt. Som hos den menneskelige form for kræft kan der forekomme såkaldte metastaser (aflæggere af den oprindelige svulst). Bakterien er dog under ingen omstændigheder i stand til at fremkalde sygdomme hos mennesker.

Bakterierne spredes ved vands plask, insekter eller typisk af os mennesker, når vi beskærer planter eller poder inficeret materiale. Ser man bort fra roser, er det dog sjældent at denne plantesygdom forårsager særligt store problemer i Danmark. Sekundært kan svulsterne give indfaldsveje for andre bakterier eller svampe som kan forårsage planterne død.

Modforanstaltninger

  • Sunde planter: anvend sunde planter planter når du fremstiller nyt plantematerieale.
  • Rengøring: desinficer beskæringsværktøj og ting der kommer i kontakt med plantemateriale
  • Sund jord: Undgå at dyrke i jord hvor der tidligere har været konstateret angreb af rodhalsgaller


Bekæmpelse

Agrobacterium radiobacter strain K84 er en narturligt forekommende bakteriestamme der med held har været anvendt biologisk bekæmpelse, men den er ikke godkendt til brug i Danmark.
  • Jorddesinfektion: Dampning af jorden ved 60 gr. C. i 30 minutter slår bakterierne ihjel.
  • Varmtvandsbehandling: dypning af stiklinger af vin ved 50 gr. C i 30 minutter, har været forsøgt. Det virker, men kan have dårlig indflydelse på den senere skudbrydning


Kemisk Bekæmpelse

I USA anvendes et bekæmpelsesmiddel (Gallex) til påsmøring direkte på svulster. Der findes ikke godkendte plantebeskyttelsesmidler til rådighed for bekæmpelse af denne plantesygdom i Danmark.




Opdateret d. 05.01.2023

Valid HTML 4.0 Strict