Rosenboreren (Ardis brunniventris)

Navne

Rose stern sawfly (English)
Rosentriebbohrer (German)

Rosenboreren, rosenborer

Det er en kendt sag at roser angibes af en lang række skadedyr. Både blade blomster og stængler er udsatte. I det følgende er det stænglerne det går ud over. En bestemt insektgruppe kaldet bladhvepse har flere medlemmer som ynder at leve på vore roser. Rosensyhvepse (Arge ochropus). (Endelomyia aethiops) se  Billed25.htm   skeletterer bladene fra oversiden.
Den lille rosenbladhveps  ruller bladene sammen på langs og benævnes ofte som cigarrulleren.

Rosenboreren (Ardis brunniventris) udhuler stænglerne.

Symptomer

Symptomerne er ret lette at kende. Ofte ses topskudene hænge slapt ned, eller er helt knækket af. Ser man nærmere på stedet hvor skuddet er visnet eller knækket af, kan der ses sorte ekskrementer (ormemel) som stammer fra larven. Når man lever inde i skudene er det nødvendigt at skubbe efterladenskaberne ud, ellers bliver der overfyldt.
Efterhånden som larven vokser, fortærer den mere og mere af det indvendige del af stænglen og trænger dybere og dybere ned mod stængelbasis.

Ved kraftige angreb stopper tilvæksten og roserne går ofte i stå. Angeb af rosenboreren er derfor ret skadelig for tilvæksten. De fleste arter af dyrkede haveroser såvel som vildroser, kan angribes af rosenboreren.

Livscyklus

Den voksne bladhveps er sort med hvidgule ben og ca. 5-6 mm lang. Da der findes mange andre flyvende insekter, er det sjældnt at man er opmærksom på hvepsens tilstedeværelse. I april maj måned kommer den voksne bladhveps frem. Efter parringen lægger hunnen sine æg enkeltvis på nyudviklede rosenskud.
Når æggene klækker gnaver larven sig igennem stænglen og ind i skudmidten, hvor den begynder at udhule stænglen. Ernæringsperioden er ca 3 uger, hvor larven bliver større og større. Den kan udhule et stængelstykke på ca 10 cm. Det kan skuddet naturligvis ikke holde til og visner og hænger slapt ned i toppen.

Efter denne fødeperiode gnaver larven sig ud gennem et hul i stænglen og går i jorden hvor den overvinter i en kokon. Forpubningen sker om foråret hvorefter den voksne hveps kommer frem.

Modforanstaltninger

• Biodiversitet: dyrkning af mange forskelligartede planter i haven, giver muligheder for levesteder for forskellige insekter, heerunder også forskellige snyltehvepse, der kan angribe larverne.

Bekæmpelse

Kraftige angreb af dette skadedyr kan give alvorlige skader på de dyrkede haveroser. Især hos roser med relativt få grene.

• Afklip angrebne grene: når angrebet kan observeres afklippes angrebne grene så langt nede at larven kommer med. Grenene bør ikke lægges i kompostbeholderen, men fjernes fra haven. Larverne forlader stænglerne i løbet af juni-juli måned, for at gemme sig i jorden.
• Kultivering af jorden: Da larverne gemmer sig i de øverste jordlag i overvintringsperioden, kan en bearbejdning af denne genere deres udvikling (udtørring) og mindske et kommende angreb, det følgende forår

Biologisk bekæmpelse

Kemisk Bekæmpelse

Der findes ikke godkendte kemiske bekæmpelsesmidler for private haveejere tildette skadedyr


Andre bladhvepse

• Birkebladhvepse
• Blommebladhvepsen
• Frugttræbladhvepsen
• Lindebladhvepse
• Lille rosenbladhveps
• Æblebladhveps
• Solbærbladhvepse
• Stikkelsbærbladhvepse

• Pilebladgalhvepse 1
• Pilebladgalhvepse 2
• Rosengalhvepsen
• Egegalhvepse

Opdateret d. 19.05.2023