Sunde roser med mørkegønt løv som her i Valbyparken er et ønske for enhver haveejer
Foto:
Magnus Gammelgaard.

Her ses de første rustpletter (skålruststadiet) på rosenblade i forsommeren (Phragmidium sp.).
Foto:
Magnus Gammelgaard.

Symptomer: Det burde ikke byde på de store vanskeligheder at kende denne svamp, der ligesom de mange andre rustsygdomme, er tydelig alene på grund af farven.
De mørkgule til orangerøde rustsporer fremkommer sent om foråret og er det såkaldte skålruststadium.
Disse sporer fremkommer som et resultat af overvintrende mycelium i grene og knopper og giver anledning til starten på angrebet af rosenrust. Sporerne kan spredes med vinden eller ved berøring, til andre blade. Senere på sommeren fremkommer de såkaltde sommersporer (uredostadiet) der er det epidemiske stadium og i forbindelse med disse pletter, et senere stadie nemlig de såkaldte "slutsporer" (Teliosporer).
Disse sorte sporer er istand til at overvintre i forbindelse med de nedfaldne blade.
Undertiden ses også et 3. stadie (skålruststadiet). Dette ses ofte om foråret/forsommeren som aflange, orangegule puder på grene, unge skud, bladstilke og bladnerver og udvikles i forbindelse med det mycelium, der har overvintrer i planten.

Rustsygdomme har ofte såkaldt værtskifte med andre plantearter. Dette har jeg ikke i litteraturen kunnet få bekræftet, når det drejer sig om rosenrust.

Angreb af rosenrust er meget almindelig, men langt fra så ødelæggende som når der er tale om rosenstråleplet
.
Der er store sortsforskelle, så alene af den vej er der muligheder for at undgå sygdommen.
Svampens udvikling er særdeles afhængig af klimaforholdene det pågældende år. Især en vækstsæson med et fugtigt forår giver gode muligheder for at få startet et kraftigt angreb af rosenrust.

Rosenrust overvintrer som mycelium i stængler samt som sporer i forbindelse med nedfaldet løv.

Modforholdsregler: Det vigtigste er at anvende modstandsdygtige rosensorter. Der er meget stor forskel på sorternes modtagelighed for rust. Der kommer hele tiden nye sorter til så det er umuligt at give en oversigt. Der foregår ikke en egentligt testning, men planteskolerne ved ofte hvilke sorter der bør vælges.
Er dette ikke tilfældet vil et besøg i en af de mange rosensamlinger i Danmark (f.eks. Valbyparken), tit være værdifuldt.

De såkaldte "bedroser" er som oftest ret modtagelige, mens buketroserne er mere modstandsdygtige. Inden for de såkaldte engelske roser findes sorter der er modtagelige og andre lidt mere modstandsdygtige. Mange sorter af buskroser er modtagelige for rust, men de er så store at og kraftige et lidt rustblade ofte ikke betyder så meget. Fjern angrebne eller/og nedfaldne blade, helst kontinuerligt, eller i det mindste før den kommende vækstsæson.
En fornuftig beskæring om foråret er ligeledes værdifuld, idet en stor del af det overvintrende mycelium således vil blive fjernet.
Gødskning og vanding: planter der er i god kondition er normalt mere hårdføre end planter der mistrives p.g.a vand- og gødningsmangel.

Kemisk bekæmpelse

Der findes ikke godkendte  kemiske bekæmpelsesmidler  for private haveejere  til denne svampesgdom

GroGreen Feed & Shine er en bladgødning med EDTA* chelateret mikronæring, kvælstof, naturlige planteolier og afspændingsmiddel. Produktet har en sideeffekt på Rosenrust og skulle ved ugentlige sprøjtninger gøre roserne modstandsdygtige mod denne sygdom. http://emarker.dk/

Er man til det alternative kan siden altplantesygdomme.htm besøges.

I erhvervet anvendes også midlerne: se evt: Middeldatabasen

Fra udlandet anbefales mancozeb,kobber og svovl .


Ønsker du at læse om andre rustsygdomme kan du besøge

• Birkerust
• Blommerust
• Ellerust
• Filtrust
• Fuchsiarust
• Perikonrust
• Løgrust
• Poppelrust
• Porrerust
• Pæregitterrust
• Rosenrust
• Tjørnerust - enebærrust

Jeg modtager særdeles gerne gode råd som jeg så skal forsøge at videreformidle.!

Tilhørsforhold i svamperiget

Rustsvampene


Opdateret d. 05.01.2023