Modforanstaltninger
Det har i mange år været kendt, at der findes forskellige smitteracer af salatskimmel. Til hver race hører populært sagt en eller flere salatsorter, der fungerer som værtplanter for lige netop den eller disse smitteracer.
Dette system bliver udnyttet i forbindelse med den erhvervsmæssige salatdyrkning. Ved hjælp af et sortiment af forskellige salatsorter, er man istand til at bestemme hvilke smitteracer der findes og dermed vælge salatsorter, der er modstandsdygtige mod disse.
Der kendes i øjeblikket 23 forskellige smitteracer i Danmark og der vil nok blive ved med at komme nye til.
Problemet med denne såkaldte racespecifikke resistens, der findes hos visse salatsorter, er at svampen ret hurtig er istand til at udvikle nye virulentyper og dermed overvinde denne bariere.
For os hobbydyrkere er denne mulighed ikke tilstede, idet udbuddet af sorter er ret begrænset.
Frank K. Hansen nævner dog i bladet haven nr. 3, 2008, følgende sorter som ikke er så slemme til at få angreb: cossalaten 'Little Gem', icebergsalaten 'Saladin'.
Vi må dog ofte vælge andre og knap så effektive veje.
Uplantning med stor planteafstand (nedsætter luftfugtigheden).
Fjern inficeret bladmateriale fra planterne.
Plant ikke nyt salat tæt ved inficeret salat.
Undgå at dyrke salat samme sted som sidste år.
Undgå at vande om aftenen
Undgå at vande tidligt om morgenen (konidier kan spire)
Udplant gerne salat på højbede (større tørringsmulighed for bladene).
Fjern større ukrudt mellem planterne (det holder på fugten).
Dyrk sorter der ikke er så modtagelige hvis vi kan finde sådanne.
Endelig er det jo muligt helt at lade være med at dyrke salat i sensommeren, men istedet prøve f. eks. kinakål som ikke kan angribes af salatskimmel.
Kemisk bekæmpelse
Der findes ikke effektive kemiske bekæmpelsesmidler til rådighed for privathavebruget.
I erhvervet anvendes også midlerne:
Amistar (azoxystrobin)
Previcur (propamocarb)
Previcur Energy (530 g/l propamocarb, 310 g/l fosetyl-Al ) Væksthus
Til forsiden
