Slimet rosenbladhvepse(Endelomyia aethiops)

Navne

American rose slug, rose sawfly, rose slug, rose slug worm (English)
Schwarze Rosenblattwespe, verkannte Rosennlattwespe (German)
Abejorro de la rosa (Spain)
Némate du rosier, tenthrède limace du rosier (Fr)
Gewone rozebladwesp, slakvormige rozebastaardrups (NL)
Stor rosebladveps (NO)
Slemmig rosenbladstekel (SV)

Slimet rosenbladhveps

Dyrker man roser vil der fra tid til anden også dukke forskellige skadedyr op. En række forskellige insekter inden for bladhvepsefamilien er således meget almindelige. Det er sjældent man ser den de voksne bladhvepse, men larverne kan til gengæld opleves i forskellige situationer alle med deres egen måde at angribe roserne på. Lille rosenbladhveps også kaldet "Cigarrulleren" ruller bladene sammen og gemmer sig inde i bladlrullen mens den æder løs. Rosenboreren gemmer sig inde i rosernes stilke og er svær at opdage før skuddene begynder at visne. Rosengalhvepsen påvirker bladene til at danne farvestrålende galler.
Hos slimet rosenbladhveps æder larverne kun den øverste del af bladoverfladen og efterlader ribberne intakte.

Symptomer

Det er især de nederste blade det går ud over. Her opstår der større eller mindre områder hvor bladoverfladen er gnavet væk. I starten er områderne lyse og gør bladet næsten gennemsigtigt, men senere bliver de mørkere. Ret hurtigt visner de angrebne blade. Kigger man godt efter vil man kunne finde de op til 15 mm store gulgrønne larver med orange hoved ofte flere larver på hvert blad. Larverne er ofte omgivet af et gennemsigtigt slimlag (deraf navnet slimet rosenbladhveps). Den voksne bladhvepse er kun 4-5 mm lang, sort med gullige ben.
Skaderne efter larvernes ædegilde er oftest begrænset og til at leve med.

Livscyklus

De voksne bladhvepse kommer frem i maj juni måned hvor de lægger deres æg på de nederste rosenblade. Efter 1-2 uger klækker æggene og de små larver starter deres fødeoptagelse. Efter endnu 3-4 uger er laverne fuldt udvoksede og søger mod jorden hvor de overvintrer i en kokon. Forpupningen sker til foråret og der er således oftest kun tale om én årlig generation. En del af kokonerne liger dog tilbage i jorden sommeren over den følgende sæson og klækkes først næste år igen.



Vi kender mange andre slags bladhvepselarver der gør skade på vore afgrøder , se f.eks

• Birkebladhvepse
• Blommebladhvepsen
• Frugttræbladhvepsen
• Lindebladhvepse
• Lille rosenbladhveps
• Rosenboreren
• Æblebladhveps
• Solbærbladhvepse
• Stikkelsbærbladhvepse

• Pilebladgalhvepse 1
• Pilebladgalhvepse 2
• Rosengalhvepsen
• Egegalhvepse

Modforanstaltninger

• Biodiversitet: dyrkning af mange forskelligartede planter i haven, giver muligheder for levesteder for forskellige insekter, herunder også forskellige snyltehvepse, der kan angribe larverne.
• Fugle: mange forskellige fugle efterstræber bladhvepselarver. Sørg for at skabe gode forhold for fuglene ved opsætning af redekasser mv..

Bekæmpelse

Kun ved kraftige angreb er det nødvendigt at foretage sig noget.

• Indsamling: Afplukning og destruktion af angrebne blade i forsommeren.
• Kultivering af jorden: Da larverne gemmer sig i de øverste jordlag i overvintringsperioden, kan en bearbejdning af denne, genere deres udvikling (udtørring) og mindske et kommende angreb, det følgende forår
• Spuling: Ved kraftige angreb kan det lade dig gøre at spule larverne væk fra bladene

Kemisk Bekæmpelse

Der findes ikke godkendte kemiske bekæmpelsesmidler for private haveejere til dette skadedyr

Opdateret d. 05.01.2023