---

? Abetræ ( Araucaria araucana)

29 Oktober 2006

Hej! Jeg står og mangler nogle oplysninger om sygdomme og andre skadevoldere på Araucaria araucana (abetræ) Jeg håber du kan hjælpe.

Svar

:Vedr. Abetræ.
Jeg ligger inde med oplysninger over specielle sygdomme der skulle være et problem netop med dette træ. Tværtimod kan jeg se at træet skulle være meget sundt og ikke blive angrebet af sygdomme og skadedyr.

Det eneste jeg har stødt på er rod-problemer som skyldes at træer er plantet et sted ned dårligt dræn. Dette kan skade rødderne og medføre at de nederste grene får gule blade som falder af.

Træet er følsomt over for barfrost og skal plantes et beskyttet sted.

---

? Agaver/dyrkning

23 Oktober 2005

Da vi for nylig var i Frederikshavn så vi disse (palmer) hele vejen langs havnen. hvad er det for nogen og kan de klare det danske vejr. Vi kunne godt tænke os sådan en på vores terrasse, evt. i en meget stor potte. Kan det lade sig gøre. Håber du kan hjælpe. Se vedlagte

Svar

:Vedr. Agaver.
Jeg kan se på billedet at der er tale om såkaldte agaver.

Agaver er kaktuslignende vækster der indeholder store mængder væske i bladene hvilket gør dem i stand til at klare meget tørre forhold. De vokser overalt i middelhavslandene og længere syd på.

De tåler ikke frost og skal derfor opbevares frostfrit indendørs så køligt som muligt, en frostfri udestue er ok.

Jeg har selv et temmelig stort eksemplar i en stor balje. Hvert år bliver det vanskeligere at få plads til den indendørs på grund af størrelsen. For enden af hvert blad sidder en lang spids torn, hvilket medfører at nærkontakt ikke altid er så behagelig.

Nå men smukke er de og nemme at dyrke udendørs om sommeren......................

---

? Agaver/sygdom

17 Juli 2006

Min kone og jeg har i nogle år haft en stor agave stående i en krukke på terrassen i sommer-sæsonen. Om vinteren har den stået et frostfrit sted. Nu er problemet bare, at den bliver grimmere og grimmere at se på. En del blade revner på langs, og der er store pletter og skjolder på mange af dem. Endvidere trækker der plantesaft ud af nogle blade, som så hænger og ligner klar harpiks. Dette har været et problem i flere år, men de nyeste blade inde i midten har været flotte stadigvæk. Nu er det dog som om at situationen er forværret, idet også disse sidste blade nu er ved at blive meget grimme, og vi spekulerer på, hvad der kan være i vejen med den, og om vi eventuelt kan gøre noget ved det. Selvom den er meget stor vil det ikke være en katastrofe hvis den opgiver ævred, da den står med en 7 – 10 aflæggere, som vi jo kan tage fra og sætte i egne potter, så at de kan vokse til. Aflæggernes blade ser nemlig fine ud, og er helt uden pletter og misfarvninger.

Jeg håber, at du måske har en ide til et eller andet vi kan gøre…

Svar

:Vedr. Agaver/sygdom/sorte skjolder.
Jeg har selv et par agaver stående og er heller ikke helt tilfreds med væksten.

Min erfaring har været at der er forskel på sorterne. De gulbrogede angribes tilsyneladende lettere end de helt grønne.

Normalt burde agaver være meget lette at dyrke, bare man ikke giver dem for meget vand. Der findes nogle enkelte svampe som er almindelige og angriber agaver.

Disse giver anledning til forskellige former for bladpletter f.eks Colletotrichum agaves. Symptomerne er her mørke rådnende pletter som er omgivet af ofte cirkulære mørke ringe. Der er ingen god bekæmpelsesmulighed, bortset fra at skære de angrebne blade af. Svampen smitter typisk i regnvejr ved vandsprøjt. Det er derfor også vigtigt når man vander, kun at vande på jordoverfladen og ikke på bladene.

Forskellige former for revnedannelser kan skyldes store forskellige i nat/dagtemperaturer, ofte i forbindelse med lidt rigelig vanding.

Generelt er det derfor vigtigt at man i sin jord har iblandet noget grus som giver et godt dræn. Ligeledes skal planterne vandes meget sparsomt. Det er min erfaring at agaver faktisk slet ikke skal vandes. Normalt vil den nedbør vi får naturligt være rigelig vandforsyning til hele sommeren. Agaver er ekstremt gode til at opfange og passe godt på vandet. Gødningen skal ligeledes være sparsom.

Generelt udskiller agaver gullige harpiksdråber når der sker skade på bladene, både i tilfælde af svampeangreb eller når der er tale om forskellige fysiologiske skader.

---

? Agaver/sygdom

13 Maj 2007

Jeg er en fyr på 20 der hele tiden dræber mine planter, så min mor tænkte det var genialt jeg fik en Agave pga at jeg kan "glemme" at vande den.

Så jeg fik denne agave (vedhæftet) men den er begyndt at rådne i kanten. Så jeg ville høre om det var muligt at klippe nogle af bladene væk, samt om hvordan man kan holde den lille og sød, istedet for stor og besværlig.

Jeg har mistanke til at den hedder Agave wislizeni (syn. Agave parrasana) men er dette helt forkert?

Svar

:Vedr. Agaver/sygdom/.

Det var da en rigtig god idé med en agave.

Agaver kan tåle rigtig meget tørke. De fleste planter dør derfor af overvanding. Agaver angribes ikke så ofte af plantesygdomme, men der findes dog nogle svampe der kan forårsage forskellige former for bladpletsygdomme. Måske din plante har fået en af disse. Jeg ville klippe det angrebne område væk et stykke et lille stykke bagved angrebet, så det ikke breder sig inddad meget. Du kan også vælge at skære hele bladet af inde ved stammen, det kan planten sagtens holde til, men jeg ved ikke hvad der ser pænest ud.

Når man endelig vander planten er det bedst at undgå at der kommer vand på bladene, hvilket giver svampesygdomme lettere adgang til at etablere sig.

Jeg er ikke ekspert i navngivning af agaver så det vil jeg ikke kommentere.

---

? Agaver/tørketålende krukkeplante

22 Juni 2008

Vi har en ferielejlighed i Vejers ca. 100m fra havet.

Jeg har en krukke stående foran døren som jeg plejer at plante lidt i hvert forår inden udlejningssæsonen begynder, men der er faktisk ikke noget der rigtigt kan holde til det, så det kommer hurtigt til at se forfærdeligt ud.

Nu er jeg kommet i tanke om , st jeg måske kunne flytte min agave derud.
Jeg kan se på dine svarsider, at den faktisk intet vand behøver, men spørgsmålet er nu, kan den tåle havgusen??
HAr du evt et forslag til andre planter der er så tørke tålende. at de måske kunne overleve en sommer ved vesterhavet???
Jeg har ikke indtryk af at evt.lejere gider bruge deres ferie på at vande en tør plante

Svar

:Vedr. Agaver/tørketålende krukkeplante.

Ja jeg tror faktisk godt at agaven vil kunne tåle havgusen. Jeg har tit set agaver stå meget nær kysten i lande under mere sydlige himmelstrøg og det er min erfaring at agave som krukkeplante faktisk ikke behøver at blive vandet hele vækstsæsonenen. Den er selv i stand til at opsamle den nedbør der kommer og lede det ned til rødderne. Vel at bemærke hvis der overhovedet kommer noget nedbør.

Ellers kunne jeg foreslå planter fra sedum (stenurt) slægten. Populært kalder vi dem husløg og der findes så utroligt mange forskellige der blomstrer med gule eller lyserøde blomster og som er særdeles tørketålene. Ligeledes findes masser af smukke stenbedsplanter fra familien saxifraga (stenbræk) der vil kunne anvendes.

---

? Agurker

9 juli 2003

Mine augurkeplanter ter sig lige nu på den måde,at bladene bliver gule rundt i kanten,2-5mm ind på bladet hele vejen rundt i blad-kanten,hvad gør jeg forkert?.

Jeg lufter ud ved ,at åbne døren hver dag,og de er plantet efter alle foreskrifter.De giver masser af augurker men jeg er nervøs for, om det er noget der evt. breder sig.

Svar

:Vedr. Agurker.

Jeg tror ikke der er tale om en sygdom, men et eller andet dyrkningsteknisk eller klimatisk.

Sørg for at planterne altid er velforsynet med vand og næring. Agurker er storforbrugere af gødning.
Brug en flydende gødning tilsat mikronæringsstoffer ved hver vanding Jeg ville iøvrigt ikke være nervøs for lidt gullige bladrande.

---

? Agurker

18 juli 2002
Jeg har et hobbydrivhus på 4 år, og nu oplever jeg for anden gang, at mine agurkeplanter visner, de bliver først meget lysegrønne og så simpelthen at visne, agurkerne på de angrebne planter bliver også lysegrønne.
Planterne er plantet i selvvande-kasser med en specielsæk til formålet, planterne er plantet sfter foreskriften, så ikke stilken står i den våde jord, klumpen lidt over ca. 1 cm. planterne har fået lidt gødning, da plantesækken indeholder grundgødning.
Jeg har i løbet af sæsonen udsat rovmider mod spindemider, så det utøj har jeg ikke set spor af.
Der er ikke spor af angreb af utøj eller mider, planterne visner ganske enkelt, det starter nedefra.
Øvrige afgrøder i drivhuset er tomater, der gror og giver masser af tomater.
Drivhuset bliver meget grundigt rengjort efterår og forår med sæbe og højtrykspuling.
har du en idé om hvad jeg gør forkert ?

Svar

:Vedr. Agurker.
Det ser ud til at du gør alt det rigtige i forbindelsen med dyrkningen af agurker, hvorfor det da også er frustrerende når det går galt. Du skriver at det går godt med tomaterne hvilket får mig til at sige at problemet nok er varme eller mangel på samme.
Agurker er særdeles varmekrævende. Hvis man planter for tidligt (før grundlovsdag) vil planterne ofte gå i stå eller rødderne udvikle sig dårligt. Vi har i år haft en kold forsommer hvilket har voldt en del problemer med agurker.

---

? Agurker

9 juli 2003

Mine augurkeplanter ter sig lige nu på den måde,at bladene bliver gule rundt i kanten,2-5mm ind på bladet hele vejen rundt i blad-kanten,hvad gør jeg forkert?.

Jeg lufter ud ved ,at åbne døren hver dag,og de er plantet efter alle foreskrifter.De giver masser af augurker men jeg er nervøs for, om det er noget der evt. breder sig.

Svar

:Vedr. Agurker.

Jeg tror ikke der er tale om en sygdom, men et eller andet dyrkningsteknisk eller klimatisk.

Sørg for at planterne altid er velforsynet med vand og næring. Agurker er storforbrugere af gødning.
Brug en flydende gødning tilsat mikronæringsstoffer ved hver vanding Jeg ville iøvrigt ikke være nervøs for lidt gullige bladrande.

---

? Agurker

11 juli 2003

Jeg har et problem med mine agurker og tomater i drivhuset.
Agurkplanterne er begyndt at give agurker, men nu er de små nye agurker begyndt at blive gule og visne væk. Tomaterne bliver røde men mangler den "blanke" overflade.
Drivehuset har fået skyggepasta mod SV da det er placeret SØ - NV. Kan du hjælpe mig med problemet, da mine nybegynder evner ikke rækker så langt.

På forhånd tak

Svar

:Vedr. Agurker.

Agurker: Det er en ganske normal reaktion at de små agurker blive gule og falder af.

Agurkplanten sætter flere frugter end den kan forsyne....derfor denne reaktion.

Jo tidligere man plukker frugterne af planten, des flere nye vil planten kunne forsyne.

Husk iøvrigt at agurker er meget vand og næringskrævende.

Tomater: Det er fint at du har opsat skyggenet for tomaterne. De tåler modsat agurkerne ikke så så kraftig sol. Jeg kender altså ikke symptomet med den matte overflade ?

Er tomaterne ikke ordentlig udviklet størrelsesmæssigt kan der være tale om tvangsmodning, hvilket skyldes dårlig vækst. Der kan være mange årsager til dette.

---

? Agurker/Tomater

16 juli 2003

hej, jeg har et problem med mine agurker og tomater, agurkerne visner og frugten bliver helt gul og falder af.
Tomaterne bliver også gule på bladene og frugten bliver sort og det starter der hvor blomsten har siddet.
jeg ved ikke lige hvad jeg ska gøre, det er 3 år i træk det sker og jeg har vasket drivhuset ned. håber du kan hjælpe mig.

Svar

:Vedr. Tomater/agurker.

Det er helt naturligt at de små frugter hos agurkplanten bliver gule og falder af. Agurkplanten sætter mange flere frugter af end den kan forsyne. Sørg for regelmæssig gødskning og vanding. Agurker er meget krævende i den henseende. Høst frugterne så tidligt du kan så planten får kraft til at udvikle nogle nye.

Tomater
Det beskrevne symptom kaldes griffelråd.
Dette fænomen skyldes at planten på et bestemt tidspunkt har manglet vand eller af andre årsager ikke har kunnet forsyne de små frugter med tilstrækkelig vand. Der opstår herefter en skade på frugten som udvikler sig til blød råd.

Evt. skygning med net eller kalkning af drivhuset forebygger udbredelsen af griffelråd.
Der er forskel på de forskellige tomatsorters modagelighed for griffelråd.

---

? Agurker

5 August 2003

Hej,
har et spørgsmål ang. agurker.
Har 4 planter med skoleagurker, var begyndt at bære frugt og høstede også de første. Nu er der utrolig mange små udtørrede agurker på ca 1-1.5 cm der bare sidder på planterne og er visne.
Kan jeg få hjælp til at løse dette problem. På forhånd mange tak.

Svar

:Vedr. agurker.

Det er helt naturligt at de små frugter hos agurkplanten bliver gule og falder af. Agurkplanten sætter mange flere frugter af end den kan forsyne. Sørg for regelmæssig gødskning og vanding. Agurker er meget krævende i den henseende. Høsk frugterne så tidligt du kan så planten får kraft til at udvikle nogle nye.

---

? Agurker

13 Juni 2004

Kære plante doktor;
Jeg har problemer med mine augurker i drivhuset. de gror i jord ,som er skifted i år bladene bliver gule i kanten,hvorefter de krøller og siden bliver plettede og visner. Skal jeg hive dem op ? jeg er bange for at de smitter tomaterne.

Svar

:Vedr. agurker/rødder.

Dyrkning af agurker

Agurker kræver varme.

De nævnte symptomer tyder på at agurkerne har haft det for koldt. Specielt er det vigtigt at rødderne står i lun jord.
Ofte bliver agurker udplantet i for tidligt om foråret og i for kold jord.
Sørg for når du planter, ikke at sætte planterne for dybt. Rodhalsen i potterne må ikke være sat dybere end jordoverfladen i drivhuset, ellers rådner de ved rodhalsen.
Hvis ikke planterne har rettet sig synes jeg du skal købe nogle nye.
Der er ikke fare for at symptomerne breder sig til tomaterne.

---

? Agurker/Spindemider

13 April 2005

I forbindelse med forårsrengøring af drivhus, er der så noget jeg kan fortage mig specielt vedr. forebyggelse mod spindermider i agurker.

Jeg har de sidste 2-3 år haft kraftigt angreb og har ikke kunnet bekæmpe med rovmider eller insektsæbe. Det er lidt træls, at se de flotte plante visne væk i løbet af får uger.

Svar

:Vedr. agurker/spindemider.

Ja et af de største problemer ved dyrkning af agurker er angreb af spindeminder. Rengøring er som du selv er inde på et af nøgle svarene. Det bedste resultat fås ved rengøring om efteråret inden det bliver for koldt. Ved at fjerne de gamle agurkeplanter relativt tidligt opnås at spindeminderne ikke har noget at leve af sidst på sæsonen og derved ikke er i stand til at udvikle de såkaldte "overvintringshunner".

Disse sidder nemlig tilbage i revner og sprækker. Indrømmet, det er de færreste der får rengjort huset om efteråret. Derfor er forårsrengøring vigtigt. Man kan f. eks anvende en af de små højtryksrensere indvendigt (ikke så højt tryk at ruderne blæser ud). Det er en god ide at anvende en børste samt en eller anden form for sæbe. Brun sæbe er godt idet det har en direkte drabseffekt på miderne.

Herefter er det en god ide at lade huset stå tømt i en længere periode, inden der sættes planter ud.

Agurker må først sættes ud når vi kommer et godt stykke ind i maj. Ellers får de et kuldechok og bliver gule. Huske at udskifte eventuelle gamle snore m.v. hvorpå der kan være mider.

Nu gælder det om at være på vagt med luppen. Så snart du får øje på de første mider kan du foretage dig 2 ting.

Enten kan du bestille rovmider hurtigst muligt eller du kan vælge at klare problemet ved sprøjtning med insektsæbe. Det virker hvis du bruger en god sprøjte og rammer over det hele. Hvis du vælger "insektsæbeløsningen", skal du regne med at følge op flere gange i løbet af sæsonen.

His du har mange mider inden du får udsat rovmider, kan disse forinden bekæmpes med insektsæbe.

---

? Agurker/Mellus/"hvide fluer"

01 Juli 2006

Hvordan bekæmper man hvide fluer på agurkplanter.

Svar

:Vedr. Agurker/Mellus/"hvide fluer

Anvendelse af snyltehvepse til biologisk bekæmpelse af mellus i hobbydrivhuse er efterhånden meget udbredt.

Disse dyr kan købes forskellige steder. Se evt. http://www.plante-doktor.dk under menupunktet problemknuser/mellus .

Dog er det sådan at man skal være tidligt ude. Jeg tror at man på nuværende tidspunkt er kommet for sent. Man kan imidlertid reducere bestanden (de voksne) ved at spule med koldt vand. Bedre er det at sprøjte med insektsæbe. Her er det vigtigt at bladundersiden dækkes helt da det er her de fastsiddende nymfestadier befinder sig.

---

? Agurker/deforme stængler/bånddannelse"

17 Juli 2007

Jeg har i mit drivhus nogle agurker, og een af dem har udviklet sig mærkeligt. Stænglen er blevet flad og er indtil 4 - 6 cm bred på det bredeste sted. Se venligst foto.  Billed31.htm

Hvad skyldes det?

Svar

:Vedr. Agurker/deforme stængler/bånddannelse

Jeg har set dine flotte billeder og jeg kan godt forstå at man undres.

Fænomenet kaldes på dansk for bånddannelse eller faskiation. Stænglerne ser ud til at være vokset sammen. Det skyldes en genfejl eller kromosomfejl om man vil. Fænomenet kan ses hos mange planter både urteagtige og træagtige buske og træer. I visse tilfælde har man opformeret sådanne planter da man synes de er sjove og dekorative. F.eks hos pil kan man til jul købe specielle sorter med disse abnormiteter.

Tilsyneladende er frugterne helt upåvirkede. Da det skyldes en genfejl kan det heller ikke brede sig til naboplanterne.

Hvis du bruger søgeordet fasciation i google vil du finde en del gode steder at læse videre se f.eks  http://www.rhs.org.uk/advice/profiles0700/fasciation.asp

---

? Agurker/Tomater/Chilli/Spindemider

14 Maj 2007

Jeg byggede sidste år et drivhus og satte tomater, agurker, chilli planter og bønner. Alt bortset fra chillierne blev ødelagt på kort tid af noget der ligner spindemider. Her til foråret har jeg så vasket drivhuset grundigt med Rodalon i håb om at undgå at havne i samme situation.

Desværre er mine agurker og tomater, som jeg lige har sat ud, allerede angrebet. Jeg har nu sprøjtet tre gange med insektsæbe, og jeg håber nu på at kunne holde det nede.

Umiddelbart ved siden af drivhuset står et stort valnøddetræ og et pæretræ, og mit spørgsmål er om spindemider kan komme der fra?

Jeg håber du kan hjælpe mig, da det er frustrende at se det hele gå ud. En pudsig ting er at mine chilli planter overhovedet ikke bliver angrebet selvom de står side om side med de andre planter. På forhånd tak.

Svar

:Vedr. Agurker/Tomater/Chilli/Spindemider

Spindemider er nok de værste skadedyr i drivhuset da de kan være vanskelige at komme af med.

Har man fået kræet slæbt til huse er det vigtigt at foretage en god rengøring som du selv er inde på. Det er bedst at foretage denne i efteråret inden det bliver alt for koldt. Spindemider har nemlig den egenskab at de danner nogle specielle overvintringshunner som er særdeles modstandsdygtige overfor udefrakommende påvirkninger. Bedst er det at tømme huset inden planterne er helt visnede.

Man kan godt bruge Rodalon det er et fint desinfektionsmiddel mod bakterier og svampesygdomme, men det har ingen virkning mod spindemider. Bedre er det at anvende en sæbeopløsning (f.eks brun sæbe) og så vaske grundigt.

Insektsæbe er nok noget af det bedste man kan bruge mod spindemider. Det virker fint, men det kræver at planterne bliver dækket helt, både på blad-over og underside.

Nej spindemiderne er ikke kommet fra pære eller valnøddetræet. De er kommet med planter som du har bragt ind i drivhuset.

Med hensyn til chilliplanten, ja så ved jeg ikke rigtig. Det kan godt være at netop denne sort ikke er yndet af spindemider, til gengæld plejer bladlusene nok at kunne.

---

? Agurker/Lyse spor

29 Juni 2008

Jeg har lige et spørgsmål om mine augurker i drivhuset hvert år bliver der nogle mærkelige lyse spor på augurkerne som om et insekt har spist et spor i et sirlig mønster i augurken det ser ikke så pænt ud men er ellers ikke til nogen skade ,men hvad er mon der laver sporene ?

Svar

:Vedr. Agurker/trips

Der er flere dyr som kan give skade på agurker. Bænkebidere, snegle er almindelige og gør især skade på frugter der er tæt på jorden.

I jeres tilfælde tror jeg at der er tale om trips.
Trips kender vi som de små sorte smådyr der kravler rundt på vore kroppe, især i varmt, fugtigt vejr, om sommeren. Der findes en lang række arter, men især den såkaldte blomstertrips er meget almindelig på agurker. De kan lave kraftige skade på bladene, men også frugterne bliver beskadiget.
Skaden sker når frugterne lige er dannet, hvilket medfører de lyse spor som du beskriver.

På siden  trips.htm, kan du læse mere om trips.

---

? Agurker/Gule frugter

19 Juni 2008

Mine agurker i drivhuset bliver gule og går ud. Selv om de er ganske små. Jeg forsøger at pille blomsten i spidsen af, så hurtigt som mulige, da jeg har hørt at det evt. kunne være grunden til det, men det hjælper ikke. Hvad gør jeg?

Svar

:Vedr. Guler agurker

Vedr. gule agurker Agurkplanten er indrettet så smart, at den selv regulerer hvor mange frugter den er i stand til at bære. Det gør den ved at afstøde de små frugter inden de har brugt ret meget af plantens energi.

Det betyder altså at jo bedre planten har det med hensyn til vand og gødning, jo flere agurker vil den være i stand til at bære frem. Det gælder altså om at forsyne planten optimalt med vand og gødning. Ligeledes betyder det meget at man plukker frugterne i god tid inden de bliver for store. Så har planten mulighed for hurtigt at danne nogle nye.
Det er altså ganske naturligt at agurkplanten smider mange af de små frugter.
Det med at fjerne de gule blomster stammer fra før i tiden. Her fandtes der planter med både han og hunblomster. Hvis man ikke fjernede hanblomsterne risikerede man at hunblomsterne blev bestøvet, hvilket bevirkede at man fik frugter der blev deforme eller af mindre god kvalitet.
De sorter man dyrker i dag er sterile og man får derfor ikke dette problem.

Altså godt med vand og gødning er godt for agurker.

---

? Agurker/Gule blade, dårlig vækst

1 Juni 2009

Spørgeren har problemer med dyrkning af agurker. Gule blade og dårlig vækst. Har sprøjtet med insektsæbe og udskiftet jorden i drivhuset?
se medsendte billeder Billed53.htm

Svar

:Vedr. Gule agurker

Ja jeg kan godt se at planterne ikke har det godt. Det er sikkert at symptomerne ikke skyldes angreb af skadedyr, så det hjælper ikke at sprøjte med insektsæbe. Derimod er der tale om noget dyrkningsmæssigt/fysiologisk. Planten er ikke i stand til at optage det vand eller næring som den har brug for, eller måske har planten taget skade lige før eller i forbindelse med plantningen.

De agurkplanter man ser til salg i forskellige forretninger er ofte af en ret dårlig kvalitet. De er lyse, ranglede og ofte står de under kummerlige forhold i kasser uden for butikken. Alene det at få disse planter hjem uden at de knækker, er ofte et mindre kunststykke. Når man så får dem hjem skal de plantes, helst en dag hvor det ikke er for meget solskin. Ellers kan de let komme til at hænge og ikke være i stand til at optage tilstrækkeligt vand. Man kan her se at bladene mellem nerverne næsten kan blive gennemsigtige (vandmangel). Dine billeder viser at planterne lider af mangelsygdomme, De mørke bladnerver set i forhold til det gule bladvæv mellem nerverne tyder på jernmangel. Der kan være flere årsager til at der optræder mangelsygdomme. Dels kan rodsystemet generelt være dårlig, dels kan der mangle visse stoffer i den gødning du bruger.

Det er dejligt selv at kunne plukke sine agurker i drivhuset. Derfor synes jeg ikke du skal opgive selv om agurkplanter er dyre. Især da du har haft så stort et arbejde med at rengøre huset. Jeg vil foreslå at du dyrker agurker i plantesække. Det kan de godt lide. Køb plantesække og læg dem ud på jorden. Prik huller i bunden og skær huller på oversiden til planterne. Herefter vandes sækkene op. Bunden klippes af plastpotten og agurkplanten anbringes ovenpå plantesækken så rødderne kan vokse ned i den.

Der vandes med en flydende drivhusgødning i den koncentration der foreskrives på beholderen.

God fornøjelse

Hej igen!

1000 tak for dine gode råd og vurderinger. Jeg vil da klart prøve plantesækkeløsningen. Den jord agurkerne er plantet i i drivhuset er faktisk jord fra plantesække, men når agurker er så sarte, er det måske bedre de er plantet i selve sækken..??? Den gødning jeg bruger er "Hornum Næring". Kan du anbefale noget der er bedre..?

Svar:

Hornum næring er helt fint!

Det var nok den jeg selv ville vælge.

Har du ikke et drypvandingsanlæg der samtidig kan dosere gødning, ville jeg måske investere i et sådant. Agurker kræver som bekendt meget vand når solen skinner. En anden løsning er de såkaldte kapilarkasser med vand og gødning, hvor man anbringer plantesækken oven på kassen så den selv kan suge vand op. Mange er glade for disse, men jeg fortrækker nu selv drypvandingssystemet.

---

? Agurker/visne planter

30 Juni 2009

Har læst lidt på hjemmesiden under agurker og tror jeg har fundet løsningen på mit problem.

Mit problem er at mine agurker visner. Den ene plante er næsten helt visnet væk i alle bladene. Den er ellers allerede blevet godt høj og flot, men indenfor de sidste 2 dage er den visnet. De andre to planter giver ikke rigtig noget der bliver til noget, hvorfor jeg har gødet noget mere.

Men jeg tror det kan skyldes at jeg har plantet dem for dybt i kapilærkasserne… Kan det reddes? Kan jeg ”hive” dem lidt op eller fjerne lidt jord fra toppen?

De har næsten altid en fyldt kapilærkasse, så de mangler ikke vand, men måske har de for meget?

Håber du kan finde hoved og hale i min mail, og kan give mig svar.

Svar

:Vedr. Agurker visne planter i kapilærkasser

Ja du er nok selv inde på løsningen.

Jeg er ikke klar over om der findes flere forskellige typer af kapilarkasser. Den type jeg kender består af en stor kasse til vand og et låg med tre huller, beregnet til at fylde sphagnum i. Meningen er så at man køber en plantesæk, skærer hul i bunden af denne og placerer den oven på de, i forvejen, sphagnumfyldte huller. Vandet kan nu trænge op gennem plantesækken. I toppen af sækken skæres også hul og her placeres agurkplanten. I stedet for at fjerne potten fra agurkplanten er det nok at klippe bunden væk og sætte potten oven på.

Det er således vigtigt at agurken står højt. Hvis ikke, opstår der ofte råd omkring rodhalsen og planten visner.

Er planterne ved at blive gule hjælper det som regel ikke at give ekstra gødning. Rodsystemet er allerede ødelagt.

Jeg tvivler på du på nuværende tidspunkt kan løfte planterne højere op uden at beskadige rodsystemet.

---

? Ahorn/cinnobersvamp/meldug

26 September 2003

Kære modtager, vi har i mange år glædet os over et stort flot blod-ahorn-træ i indkørslen.
Det er måske over 50 år gammelt, MEN.. de sidste 2-3 år har det sprunget ud med de flotte ildrøde blade, for så at blive mere og mere muggen at se på. Vi har forsøgt med at skære grene af og fjerne de værste angreb, men det er kommet igen. Vi regner med at det er meldug ??

Nu har vi skåret træet kraftigt tilbage og dernæst sprøjtet med plantesæbe på de få grene og blade, der er tilbage, men det hele er angrebet igen. Hvad kan vi gøre for at redde træet - eller er det fortabt..? VI vil så gerne give det en chance mere før vi fælder det helt..

Svar

:Vedr. Blodahorn.

Ja, hvis der findes en hvid belægning på bladene, er der helt sikkert angreb af meldug.
se evt.  meldug.htm
Imidlertid er det sjældent at meldug direkte forårsager døde grene. Normalt vil meldug på ahorn kun svække træets tilvækst.

Det der normalt kan være problematisk i Blodahorn er angreb af cinnobersvamp. Både blodahorn og japansk ahorn er ret modtagelige overfor denne svamp der kun angriber svækkede eller beskadigede grene.

Det eneste man kan gøre er det i har gjort. Beskæring under de angrebne grene og håbe på at træet vil hele sårene.

Beskæringen bør udføres i tørvejr da cinnobersvamp er fugtighedskrævende ved sporespiringen i nye sår.

På min siden: "problemknuser"  har jeg skrevet lidt om cinnobersvamp.

---

? Ahorn/Sirup/harpiks

10 Juni 2006
Vi har et meget stort Ahornrtæ i vores have. Har lige set alle alle bladene og de omkring liggende arealer er helt fedtede.

Bedet nedenunder, hækken, og græsplænen er fyldt med harpiks/ sirup. Vi kan ikke se nogen blad lus.

Er dette et naturligt fænomen? Vi har boet her i 9 år og har ikke set dette før.

Svar

:Vedr. Ahorn/sirup.

Fra bla. USA og Canada kender vi ahornsirup, så man kunne godt forledes til at tro at dette kunne være tilfældet her. Imidlertid er der i disse egne tale om ahorntræet, ligesom birk når det bliver såret i forårsperioden, kan udskille større mængder sukkerholdig stof.

I jeres tilfælde må der altså være tale om bladlus. De kan sidde højt og være svære at få øje på.

Nogle år passer bare lige klimatisk til en bestemt slags lus. Dette må være tilfældet her i år.

---

? Ahorn/Lav/kræft

30 Marts 2007
Jeg har et ca 50 år gammelt ahorntræ i min have. Det er begyndt at have døde grene, og på den ene stamme, ( der er tre) kan jeg se grønligt svampe-mos ligende belægning. Der er knopper på træet, men der er noget galt. Hvad kan det være og hvad kan jeg gøre?

Med venlige forårshilsner

Svar

:Vedr. Ahorn/Lav/kræft.

Ud fra din beskrivelse har jeg svært ved at fastslå hvad der præcist kan være galt.

Du beskriver noget grønligt ”svampe-mos”. Jeg tror at der her er tale om såkaldt lav. Lav bevoksninger findes overalt i naturen. Lav er en organisme bestående af en alge og en svamp som udnytter hinandens evne til at udføre fotosyntese og opbygge sukkerstoffer. Det gør de uden at skade den plante de vokser på. Vi ser dem i øvrigt også tit på sten i naturen.

Findes der megen lav på træerne indikerer det dog som regel, at træerne vokser langsomt eller er placeret på steder med megen skygge.

Det kunne altså tyde på at dit træ kunne have godt af en udtynding/beskæring, så der igen kan komme lys og luft ind i kronen.

Der kunne også være tale om kræftsår.
Frugttrækræft er uhyre almindeligt på frugttræer, men også på f. eks ask. Du kan læse mere om den på   http://www.plante-doktor.dk/frugttraekraeft.htm

Også her vil en beskæring og samtidig fjernelse af kræftsårene kunne hjælpe.

---

? Kugleahorn/Bladskader

15 Juni 2009
Kan du hjælpe mig med at finde ud af hvad dette ahornblad har været udsat for. Der er flere blade der ser sådan ud. Ingen andre træer i haven har lignende symptomer. Der er ikke nogen insekter eller andre smådyr at se. se Billed58.htm

Vi glæder os til at høre fra dig igen.

Svar

:Vedr. Kugleahorn/Bladskader.

Jeg har nu haft lejlighed til at se på tilsvarende ahorn hos en frugtavler. Der er her tale om en ganske almindelig frøformeret ahorn eller spidsløn (Acer platanoides). Jeg vedhæfter billedet. Billed58.htm

Som du kan se er der tale om helt identiske symptomer. Jeg er ret overbevist om at der ikke er tale om skader forårsaget af et insekt (en eller anden larver), men at symptomerne skyldes fysiologiske årsager.

Mit bud er at skaderne er fremkommet som følge af kraftig blæst i kombination med den lave lugtfugtighed (udtørring af nye blade) som vi har haft her i foråret/forsommen..

---

? Ahorn/Meldug

14 april 2010
Hej ekspert. Vi har en Acer platanoides "crimson centry" opstammet, ca 4 år gammel, som hvert år tidlig sommer bliver hvid på bladene som om nogen har smidt mel hen over den. Det ser jo ikke så pænt ud for det har jo selvfølgelig fået "kongepladsen" . Vi har spurgt på planteskolen men de siger det kan være vandmangel, men det er det ikke. Det får også masse af både lys og luft. Har du en ide`til hvad det kan være og hvad vi evt. hvad vi kan gøre ved det. (Den med at fælde det og smide det væk duer ikke... Ha ha)

Svar

:Vedr. Ahorn/Ahornmldug.

Det kan jeg ret let besvare idet jeg selv har et træ af næsten samme sort. Min hedder vist ’Crimson Gold’. Der er tale om ahornmeldug.

På siden ahornmeldug.htm er der en lille beskrivelse af denne sygdom.



Det er altså tale om en svampesygdom der kun angriber ahorn. Meldug på ahorn er meget almindelig og ses ofte på de almindelige ahorn. Det ses selvfølgelig meget kraftigt på de rødbladede typer, men hæmmer ikke træets udvikling i særlig grad. Der findes sprøjtemidler der virker mod meldug, men normalt er det uoverkommeligt at skulle sprøjte flere gange i sæsonen. Vi skal også helst lære at klare os uden disse.

Bagepulver virker mod meldug, men virkningen er ret kortvarigt og en sprøjtning skal finde sted før angrebet indtræffer. Rent teknisk er bagepulver ikke godkendt af miljøstyrelsen som et bekæmpelsesmiddel og må derfor ikke anvendes lovligt.

---

? Akeleje/Rust

26 Juni 2006

Har vore på plantedoktor-sida og funne mykje nyttig og interessant. Fint at du også tar imot brev !

Har hatt rust i fleire år på ein stor, gamal rosebusk (ein slags Rosa alba). Sprøyta med gift første året, men syntes det var utriveleg og det vart med den eine gangen. Busken ser heldigvis ut til å overleva, sjølv om den av og til blir ganske oransje (fjernar ein del av det verste). Den står mellom to andre roser, Maidens blush (som også får angrep) og ein pimpinellrose (som ikkje har vore ramma, enno).

Men så lurer eg på ein ting: Same år som rusten dukka opp eller muligens året etter, så eg for første gang liknande oransje flekkar på akeleie-plantane i eit bed 2 m unna. Og slike angrep har det vore kvart år etterpå. Har ikkje funne rust på akeleie omtalt noken plass, trass leiting i fleire bøker. Men så kom eg til å tenkje på at akeleia kanskje kan vera mellomvert for rose-rusten???? Det kunne forklare at dei har dukka opp samtidlig, og i nabolaget?! Veit du noko om detta?

Fann noko rart på eit par bjørketrær i dag: Det så nesten ut som små bomullsdottar, eller kanskje heller små tustar med hvit pels, 1-2 mm lange litt grove hårstrå. Når eg pirka borti ein slik dott, krabba den av gåre på kvisten. Viste seg å sitte fast på ryggen til ein slags bille eller lus (?), ca. 1 mm stor, brun/grøn med svarte flekkar. Billan sitter i små koloniar, kvar ser ut som ein større kvit dott. Har aldri sett noko slikt før – verken i bok eller ”in natura”. Liknar kanskje litt på ulløss, men dei er vel berre innendørs? (Hagen min er forresten i Trondheim, kanskje nyttig å vite.)

Finn du ut noko, og har tid til å skrive, blir eg glad. Uansett, God Sommar !

Svar

:Vedr. Rust på akaleje.

Nej akeleje er ikke mellemvært for rosenrust. Så rust fra akeleje kan ikke smitte roser. Der findes 3 stadier af rust (skålrust, sommersporestadiet og vintersporestadiet). alle 3 findes på roser.

Bomuldstotterne på birke træerne er helt sikkert en slags bladlus. Der findes flere arter som beskytter sig ved at danne sådanne uldtotter.

God sommer i Norge !

---

? Asparges/Aspargesbiller

18 Juni 2006
Vi har ca 15 planter grønne asparges i vores køkkenhave, og vi har fået asparges biller eller lus i dem. Vi jagter dem daglig og maser dem. De sætter små sorte dimser på aspargsen og nogle er gnavet lidt i. Hvad kan man sprøjte med, når nu vi er færdig med at stikke her 25. juni. Dyrene er ikke nemme at finde, når planten vokser op med alle de grønne fine blade. Vi håber du har et godt råd.

Svar

:Vedr. Asparges/Aspagesbiller.

Normalt anbefaler man ikke brug af kemiske bekæmpelsesmidler til privathaver, men her er alligevel et par muligheder.

Midlet Spruzit Insektfri Total indeholder stoffet pyrethrin som er naturligt pyrethrum udvundent fra en bestemt krysantemumart. Midlet er strengt taget ikke godkendt til brug mod aspagesbiller. Det er det til gengæld mod bladlus og man kan jo hævde at der også var bladlus på planten. Midlet har en generel virkning på biller og nedbrydes meget hurtigt af lysets ultraviolette stråler. Ellers kan midler som indeholder malathion anvendes.

---

? Birk/Larver

18 august 2004
Vores birketræer er ved at blive ædt op af nogle små grønne larver med sort hoved. De æder alle bladene, så vores træer står som skelettræer.
Vi har hørt, at de hedder birkebladshvepselarver, men vi ved ikke hvordan vi skal bekæmpe dem. Kan du hjælpe os?

Svar

Birkebladhvepse :

Der er sikkert tale om Sortblå birkebladhveps (Arge pullata).

En søgning med det latinske ord på google gav bl.a følgende adresse:http://www.vestrehus.dk/%C3%A5rogkursersiden/september.htm   og http://www.svak.se/_Sidor/artiklar/stekeln.html.

I kan sikkert finde flere.
Denne bladhveps angives i nogen litteratur at have giftige larver som efter sigende har forårsaget døde får og køer.
Den voksne larve som er ca. 2 cm lang oventrer i jorden i en kokon og den forpubber sig til foråret.
Denne art blev første gang observeret i Danmark i 1971. I visse år kan den optræde i store mængder, hvorefter der måske går mange år før den igen indfinder sig.

I litteraturen angives det at udbredelsen i Danmark er begrænset til visse dele af Sjælland og Falster. Især i Køge bugtområdet har den været særdeles talrig.
Jeg kan ikke udfra mobilnummeret se hvor i bor.
Der er nok ikke så meget at gøre. En trøst er at træet normalt sagtens vil kunne klare en sådan omgang og vil komme med nye blade til næste år.
En sprøjtning med Malathion vil måske kunne begrænse antallet af larver.

---

? Birk/Heksekoste/Coloradogran

03 Maj 2006
Situation 1:

- På nogle af mine mange ca. 40 år gamle birketræer har jeg Heksekoste.

Spørgsmål:

- Smitter angrebet alle birketræer?

- Kan heksekoste få træerne til at dø?

- Hvordan bekæmper man sygdommen?

NB: Jeg har et birketræ, som nu er dødt, og dette træ fik igennem nogle år flere og flere heksekoste!

Situation 2:

- På grunden har jeg en del Coloradogran. 2 af disse begyndte pludseligt at bløde (harpiks) meget voldsomt fra det sted, hvor side grenen vokser ud fra stammen. Det skete fra alle sidegrene fra ”bund til Top”, og det gik meget stærkt. De to træer taber alle nåle og dør.

Ingen, absolut ingen kan oplyse mig om, hvad det er for en sygdom , og om den kan sprede sig til andre træer, og hvordan sygdommen eventuelt kan bekæmpes. Heller ikke planteskolen her eller deres leverandør. Heller ikke Deres ellers fortrinlige Homepage.

Spørgsmål:

- Ved De noget om denne sygdom? Eller har De en adresse på konsulentbistand?

Svar

Vedr. Heksekoste :


Heksekoste skyldes normalt angreb af en svamp (Taphrina betulina). Artsnavnet betulina indikerer at den har specialiserset sig til birk. Især dunbirk angives at være meget modtagelig, men mange andre arter kan også angribes. Det er sjældent at træerne ligefrem dør af heksekoste men måske er svage tæer mere modtagelige end træer der vokser godt og har god sundhedstilstand.

Der findes ikke godkendte bekæmpelsesmidler til heksekoste og det vil vel også være næsten umuligt at sprøjte store træer. Systemiske midler med virkning på svampen er heller ikke kendte. Sporer fra heksekostene spredes med vinden til andre træer, men kun hvis fugtighedsforholdene er optimale vil disse kunne spire.

Vedr. Abies concolor (Coloradogran)

De beskrevne symptomer lyder ganske voldsomme. Udskillelse af harpiks er træets naturlige reaktion når noget er galt. Jeg har ikke i litteraturen kunnet finde symptomer der er så udtalte som du beskriver. Det får mig til at hælde i den retning at der ikke er tale om en sygdom, men noget fysiologisk. F.eks kunne der være tale om vandlidende jord eller andre ugunstige vækstforhold ?

---

? Alger i havedam

18 Juni 2005
Vi har i vår have en damm med diverse vann-planter.Froskerne liger också godt att vara i den.Problemet är att det bildas mycket alger.Hur hanterar vi problemet??

Svar

Alger i havedam :
Ja det er et af de store problemer i de fleste havedamme i Danmark. Jeg har ikke en super let løsning.

Når dammen får megen sollys vil algerne kunne vokse.

Der er for mig at se to løsninger.

1) den tekniske. Man kan anskaffe sig pumpe og et filter der er kombineret med et lysstofrør der udsender UV-stråling. Man skal være opmærksom på at få dette system rigtigt dimensioneret og at det koster en del.
Jeg har selv brugt denne metode og må sige at det virker forbløffende godt. !

2)Den biologiske. Forsøge at finde de forhold der begrænser algevæksten.

Ved placering af dammen kan denne måske ligge i delvis skygge af nogle træer så sollyset begrænses. (Ulemper med blade om efteråret).
Vanddybden har også betydning. Stor vanddybde giver færre algeproblemer.
Man kan forsøge at anvende rigtig mange vandplanter. Især diverse flydeplanter er gode så lyset ned til vandet begrænses.
Beplantning omkring kanten med bladplanter der kan give skygge er også en ide'. Hosta kunne være en mulighed.

Har man fisk i dammen (mange fisk), vil der ret hurtigt komme mange næringsstoffer i vandet, hvorfor det kan være en god idet at udskifte 1/3 til 1/4 af vandet. Pas i øvrigt på med fodringen.
Der findes diverse algemidler som kan tilsættes vandet, nogle af dem virker (i en periode) andre virker ikke og nogle er skadelige for fiskene. Man skal i hvert fald huske at overholde doseringen. Det er også godt at rense dammen for blade og andet plantemateriale om efteråret.

---

? Araucaria araucana/"Abernes skræk"/Dyrkning

05 Oktober 2005
Vi har anskaffet os et såkaldt "ARAUCARIA" træ. Hvordan skal vi give det de bedste betingelser når vi nu skal plante det.

Svar

Araucaria araucana/"Abernes skræk"/Dyrkning :

ARAUCARIA araucana eller på dansk kaldet "Abernes skræk" er et sjovt træ som absolut bør plantes solitær.

Træet må ikke plantes for dybt, gror i en normal havejord når blot denne er veldrænet. Der må altså ikke stå vand i bunden af plantehullet hvorfor det er vigtigt at løsne jorden her. Træet har ikke specielle krav til jordens surhedsgrad.

Araucaria kan godt tage lidt skade om vinteren, hvorfor man nok bør plante den hvor der er læ. Ligeledes ville jeg nok binde nogle grangrene omkring den de første år for at beskytte træet mod forårsfrost.

Træet plantes i fuld sol til let skygge.

Der findes ikke mange store eksemplarer af dette træ i Danmark da de fleste frøs væk under isvinterne (jeg kan ikke huske hvornår det nu var).

---

? Bambus/blomstring

24 April 2006
Vi har nogle store bambusplanter, der er gået i blomst. Betyder det at planterne dør.

Vi har konstateret, at det er i næste hele området, hvor vi bor, at alle bambus er i blomst og er blevet halvvisne.

Hvad kan man eventuelt gøre ??

Svar

Bambus blomstring :
Bambus er omkring 100 år når de blomstrer. Det betyder ikke at at man skal have haft dem i så mange år, men at den oprindelige moderplante har nået denne alder.

De fleste bambus som vi dyrker er ikke frøformerede, men i stedet vegetativt formerede ved deling. Grunden til at så mange bambus blomstrer eller har blomstret i de sidste 10 15 år skyldes at de fleste stammer fra de samme moderplanter som oprindelig blev indført fra østen.

De planter der blomstrer for øjeblikket tilhører arten "sort bambus".

Ja planterne dør når de går i blomst. Forinden sker der dog tit det at de har dannet noget frø som kan spire i jorden og man kan undertiden finde disse småplanter. Da der er tale om frøformering kan man jo så ikke regne med at få planter med de samme egenskaber som de gamle.

I de senere år er der udviklet en lang række nye sorter som er specielt egnede til de danske haver. Bambus er bestemt en planteslægt hvor der er kommet masser af nye gode nyheder. Prøv f. eks at besøge bamboo.dk/dk/index.htm

---

? Sort Bambus/blomstring

15 Juni 2007

som alle andre steder, så blomstre min sorte bambus (25 m2) !

Det er besluttet at den skal væk, og er i fuld gang med at klippe den ned - men nu ser jeg at der kommer nye blade, dels i toppen og dels fra "stokken" i et "led" hvor der ikke har været blade før !!!

Er det de sidste krampetrækninger - eller kommer der liv i den igen ?

Svar

Sort/Bambus blomstring :
ej jeg tror det er som du siger, de sidste krampetrækninger. Busken er jo stadig i live. Det skal den være for at kunne udvikle sine frø ordenligt. Man kan sagtens opleve at der senere kommer planter fra frøene. Disse giver dog sjældent så gode planter som den moderplante hvorfra de kom.

---

? Banan (Musa banana)/Klokketræ (Abutilon)/Lus-mider

18 September 2007

Jeg har til min store ærgrelse opdaget, at to af mine stueplanter har fået en form for lus/mider. Der er tale om henholdsvist et banantræ (musa banana) og et klokketræ.

Banantræet har fået nogle meget små hvide lus/mider, som på et af bladene har lavet et spind, hvori der også sidder æg.

Klokketræet har ligeledes fået nogle meget små hvide lus/mider, men her er der ikke noget spind at se.

Jeg er usikker på, hvorvidt der er tale om de samme lus/mider.

Begge træer ser ud til at trives og er i vækst, men klokketræet har enkelte blade som bliver gule i det.

Træerne står i hver sin stue ca. 8 meter fra hinanden.

Hvordan kommer jeg af med disse skadedyr, (hvilket jeg antager, at det er)?

Jeg håber, at du kan hjælpe.

Svar

Banan/Klokketræ/Lus/Mider :
Ud fra din beskrivelse er jeg ikke sikker på at der er tale om det samme insekt på de 2 planter.

Du beskriver miderne/lusene til at være hvide. Umiddelbart vil jeg sige at det så kunne være uldlus se :
http://www.plante-doktor.dk/uldlus.htm

Disse danner dog ikke direkte spind, men ligner en slags uldtottter.

Insekterne på banantræet har jeg ikke nogen umiddelbart bud på.

Prøv at se på http://www.plante-doktor.dk/ under menuen ”problemknuser”. Kig her under bladlus, uldlus, skjoldlus, trips, måske dyret kan findes

---

? Banan (Musa Basjo/"Græder"

17 Juni 2009

Jeg har lige fået en bananplante – Musa Basjoo.

Efter jeg er kommet hjem og sat den ind i stuen er den begyndt at græde. Der kommer dråber fra bladene ikke kun i spidsen det ser ud til at de kommer fra hele bladet og drypper ned. Er det et tegn på at den står forkert eller er der noget galt med den?

Jeg regner med at jeg vil sætte den ud i haven et solrig sted også tage den ind til vinter.

Håber du kan hjælpe mig med dette spørgsmål.

Svar

Banan/Guttation :
Bananplante der ”græder”

Fænomenet du beskriver kaldes guttation.

Der er tale om et sundhedstegn der viser at planten er i god vækst. På følgende adresse kan du læse om fænomenet.


http://da.wikipedia.org/wiki/Guttation

Jeg har tidligere besvaret lignende spørgsmål:

Vedr. dryp fra bladspidser Fænomenet kaldes ”guttation” og er en velkendt fysiologisk aktivitet der optræder hos visse plantearter, herunder Filidendron.

En beskrivelse på engelsk findes f.eks på adressen
http://homepage.smc.edu/hodson_kent/Chemistry/Circulation/guttation.htm

Denne er dog lidt ”langhåret”.

Fænomenet opstår ofte hos planter der er i god vækst. I dagsituationen optager de meget vand og næring gennem rodsystemet, så meget at der opstår et rodtryk i planten der er så stort at overskydende væske presses ud gennem porer i bladvævet. Hvis fugtigheden er lav vil disse dråber ofte fordampe og man bemærker dem ikke. Er fugtigheden derimod høj og der er stor forskel i temperaturen fra dag til nat kan der forekomme en del ”regnvejr”.

Der er altså tale om et sundhedstegn der indikerer at planten er i god vækst, selvom det kan være irriterende at skulle tørre op.

---

? Birk/Spireahæk/lærkehæk/honningsvamp

14 Maj 2005

Vi har en Lærkehæk og en Spiræahæk, i hjørnet af dem står et Birketræ, man har ladet os fortælle at svamp fra det både i live og fældet, altså fra træstød, kan forekomme en svamp der slår hækken ihjel.

Spørgsmålet er opstået fordi hækkene, som er ca. 20 år gamle, går ud hist og her eller mistrives, også hvor Birketræet ikke står.

Nu ved vi godt at et birketræ hæmmer væksten men kan det slå hækken helt ihjel?

Svar

Honningsvamp :

Ja der er for så vidt rigtigt at der findes en svamp (honningsvamp Amillaria melea) som kan smitte og dræbe andre planter via rodkontakt.

Men hvorfor skulle jeres birketræ netop være inficeret med denne. ?

Det er rigtig som i selv er inde på. Birk er en meget grådig nabo og man ser tit at et sådant træ kan hæmme hækkens vækst, afhængig af hvor det står placeret.

Måske hækken kan trænge til en god gang blandingsgødning eller en foryngelseskur hvor man skærer den kraftigt tilbage. Jeg ville nok vente med at foretage det sidste til næste vinter/forår. Hvis i gerne vil have en klippet hæk ville jeg måske nok vælge bøg eller liguster som egner sig bedre til formålet.

---

? Birk/Dårlige rødder

21 Juni 2006

Vi har et hegn af birketræer. Hegnet er tre år gammelt. I år har vi måttet rykke nogle træer op på grund af en eller anden sygdom og vi frygter at det vil gå ligeledes for resten af træerne.

Det første tegn er at træet står løst – som om det slet ikke har ved og bladene ser knap så friske ud. Når vi har rykket de syge træer op – er der stort set ingen rod tilbage, kun en knold. Det er selvfølgelig derfor de står så løst.

Har du nogen ide om hvad det skyldes?

Svar

Birk/Mosegrise :

Der kan være flere årsager til at træerne ikke ikke vil vokse, men jeres beskrivelse tyder umiddelbart på at der er tale om mosegrise.

Er der tale om at jorden synker let sammen når i træder lige omkring der hvor træet gik ud eller der på en eller anden måde findes gange lige under jordoverfladen er der ingen tvivl.

På adressen: http://www.dpil.dk/dpil2005/HTML/mosegris.htm

---

? Birk/Jordpåfyldning/Skyrækker/rødder

16 Oktober 2007

Forhåbentlig kan du hjælpe mig med spørgsmål, som er af stor vigtighed.

1. Kan birketræer tåle, at jeg fylder jord et stykke op omkring deres stamme?

2. Jeg har en stor (ca. 12 meter) Skyrækker (Hedder vistnok Ailanthus Altissima), som jeg i sin tid har fået sat ret tær på min kloak. Kan den være farlig for kloakken - og bør den derfor fældes? Ellers havde jeg nemlig blot tænkt mig at beskære den, så højden blev reduceret væsentligt.

Håber du kan hjælpe mig.

Svar

Birk/Jordpåfyldning/Skyrækker/rødder :

Ups. Det var et par spørgsmål som er svære at besvare med ja eller nej.!

Vedr. birketræer.

Normalt er det ikke nogen god idé at fylde mere jord op omkring stammerne på etablerede træer. Træernes rodsystem har naturligt fordelt sig i jordprofilen, der hvor de er i stand til at optage vand og næring og hvor der samtidig er ilt nok tilstede, så de ikke bliver kvalt. Det sidste er der en risiko for, når man fylder mere jord på. Det afhænger dog helt af træart og hvor meget jord der fyldes på. Birk er kendt for at kunne klare sig på meget fugtige steder og dermed også på steder med lidt dårlige iltforhold i jorden. Det hører derfor ikke til de mest følsomme. Ligeledes fordeler birketræet rødderne over et meget stort område og er også af denne grund ret robust. Er man i stand til at foretage jordpåfyldningen over flere år kan træet nå at sætte nye rødder længere oppe.

Vedr. skyrækker

Umiddelbart er det er ikke godt at plante en skyrækker lige op af en kloak. Skyrækker er kendt for at have et ret dybtgående rodsystem.

Om man får problemer eller ej afhænger dog helt af kloakkens tilstand. Er der tale om en relativ ny kloak i plastik sker der sjældent noget. Har man imidlertid en ældre type som måske er revnet eller hvor afløbsrørene ikke slutter tæt, er der en fare for at der kan opstå problemer. Det er dog som regel til rørene at rødderne finder vej. Her findes den rette kombination af fugtig hed og ilt.

Jeg håber at du kan bruge de lidt vævende svar til noget

---

? Heksekoste/Tjørnerust

02 Juni 2007

Jeg har været inde og studere på din fine hjemmeside, og har et par spørgsmål. Både du og andre skriver at heksekoste hos birk ikke betyder så meget, men et par huse herfra kan ses tre birketræer med koste og det ene er gået ud, de to næste er ved det, og nu har mit store flotte træ fået et par stykker, så jeg er altså lidt nervøs!

Min tjørnehæk havde sidste og forrige år meget rustangreb. Vi fældede vores og naboens juniperus og det hjalp, men det er der stadig på pæretræet ! Kan der være tale om en anden vintervært, eller hvad ? på forhånd tak.

Svar

Heksekoste og rust :

Jeg vil stadig mene at heksekoste ikke har den store indflydelse på birketræernes ve og vel. Der er dog et par forhold som man kan spekulere på i denne anledning.
Træer angribes lettere af forskellige svampesygdomme når de er svækkede eller blot gamle. En del træer, herunder især el og birk, reagerer når de bliver svækkede ved at sætte masser af nye skud, som egentlig ligner heksekoste forårsaget af svampen Taphrina betulina.
Altså dannelsen af heksekoste kan være et symptom på at et træ er ved at være svækket og ikke længere er i topform.

Rust:
Der hersker lidt usikkerhed med hensyn til vinterværter for rust.
Tidligere mente man at pæregitterrust kun havde den specielle enebær kaldet blyanttræ (Juniperus sabina) som vintervært, men tyske undersøgelser har indikeret at også andre enebær kan være vært.
Ligeledes er det sådan at rustsporer kan spredes over store afstande så det at fjerne naboens enebær er ikke en 100 % gardering mod angreb.

Jeg vil også tro pæregitterrust som det er bevist hos f.eks solbærfiltrust, er i stand til at overvintre i forbindelse med knopper på pæretræer og måske kunne starte en infektion det kommende år.
Det har vist sig flere steder, at man godt kan få angreb af pæregitterrust, selv om der ikke findes enebær i kilometers omkreds.

---

? Birk/Springer ikke ud

14 Maj 2008

Til min store sorg, springer min ca. 30-årige flotte hængebirk tilsyneladende IKKE ud i år. Og der har aldrig tidligere været problemer med den, den har altid været en pryd i min have. Og der er ikke ændret på træets betingelser.

Det hele startede ganske normalt med dannelse af knopper + de der "dimser" med pollen i. Men så gik det hele bare i stå. Der er enkelte små grønne blade, ikke helt udfoldede, men ligesom en grøn spids, der titter frem. Og ridser man i barken på de tynde grene med en negl, er der grønt indenunder.

Men det er ikke mange grønne spidser - og der er intet sket i de sidste par uger, det er ligesom gået i "dvale" - mens naboernes birketræer nu er helt udsprungne og står med det skønneste grønne løv.

Hvad kan årsagen være ? og er der mon håb for mit træ?

Svar

Birk - springer ikke ud:

Ja det lyder ikke godt. Det tyder på at træet er ved at dø!

Det er ofte megt vanskeligt at finde ud af hvorfor et træ lige pludselig dør. Nærliggende er det dog at det er rodsystemet det er galt med.

Normalt er birketræer særdeles livskraftige og jeg synes det er meget sjældent man ser et stort træ sådan lige afgå ved døden.

Mulige årsager kunne være

1. Ændring af dyrkningsforholdene: birk kan være følsom, hvis der lige pludselig sker en drastisk ændring af jordens vandindhold. F.eks at der i en periode står vand på arealet eller jordens vandindhold over en lang periode har ændret sig. Rødderne kan evt. blive kvalt pga. lavt iltindhold.

2. Svampeangreb: Svampen kaldet honningssvamp (Amillaria melea) kan dræbe selv store træer, også birk. Sker det vil man ofte i bunden af træet, ved jordoverfladen kunne finde typiske gullige "paddehatte". Ligeledes udvikler svampen rodagtige "stængler der vil kunne ses som et netværk under barken.

3. Alder: birk har en begrænset levetid, men den er normalt længere en de 30 år. Deuden dør træerne normalt over en periode på flere år.

4. Mosegrise. Mosegrise kan gøre stor ravage på rødderne, men her er det normalt mindre træer som det går ud over.

5. Nogle gange må man blot acceptere at et træ dør uden at kunne komme med en naturlig forklaring.

---

? Birketræ med knuder

17 April 2010

Vi har et stort birketræ stående i vores grundejerforening og det har nogle store misdannelser, der ligner store knolde på mange af grenene. Vi har været meget i trivl om, hvad der er galt med det. Det er mange år gammelt og 15-20 meter højt. Jeg har på vores lokale planteskole fået oplyst, at det er kræft forårsaget af en svampesygdom. Kan du bekræfte dette? Jeg har vedlagt et billede så du kan se, hvordan en af grene ser ud.

Træet står i vores lille park tæt på en af vores parceller og vi er utrygge ved, om sygdommen kan medføre, at en eller flere grene vil kunne falde ned og forvolde skade på personer eller ejendom.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Svar

Birketræ med knuder:

Se billede:Billed68.htm

Forskellige udvækster og deformiteter hos træer benævnes tit som kræft selvom der kan være mange forskellige årsager. Kræft er hos mennesker en meget alvorlig sygdom, men hos træer er det ofte helt anderledes.

Der kan være flere årsager til at der hos birk dannes forskellige udvækster:

Heksekoste er meget almindelige. Oftest ser man disse som fugleredelignende udvækster i ”grenlaget” og samtidig kan der forekomme tæt pudeagtig genvækst på større grene. Se f.eks. heksekoste.htm. Heksekoste forårsages af en svamp der hedder Taphrina betulina.

Udvækster som dem på billedet skyldes ofte en svamp kaldet birkespejlporesvamp med det latinske navn Inonotus obliquus . Prøv at indtaste dette i googles billdesøgning. Det er ikke svampen der vokser ud, men den er med til at genere træets cellevækst der således deler sig abnormt. Der kan også være tale om andre svampe eller endog virus og bakterier. Disse fænomener er uhyre almindelige hos birk. De er ikke farlige for andre træarter eller mennesker og man kan eller skal ikke fortage nogen form for bekæmpelse. Det kan ikke bortforklares at træet på de steder hvor gevæksterne fremkommer, er svagere. Sådanne korte celletrukturer er i sig selv svagere en længere. Der er derfor en større risiko for at grenene kan knække netop på disse steder.

Det træ jeg ser på billedet synes jeg ser rimelig frisk ud og umiddelbart synes jeg ikke der er nogen grund til at fare ud og fælde og skære grene af. Træer er jo ”farlige”. Der kan sidde løse grene på træerne som kan falder ned i stormvejr og der kan ske andre ting.

Vil i have en faglig vurdering mener jeg i bør kontakte et træbeskæringsfirma og lade en professionel gartner kigge forbi.

---

? Bladlus

6 juni 2002
meget informativ hjemmeside - rart at læse! Jeg har desværre i min nyerhvervede have fundet ud af at både mine tre hængepile (ca. 1,2 m høje) og min høje uægte jasmin er fyldt med bladlus. Jeg har netop brugt insektsæbe første gang på hængepilene med grundig sprøjtning både på over og undersiden af bladene, men har et problem med at få sprøjtet jasminen, da den er høj og langstrakt. Jeg har lagt mærke til, at det primært ser ud til at være blomsterne på jasminen der er angrebet (visner), så kan jeg evt. nøjes med at klippe alle blomsterne af og smide dem ud (ikke kompostbunken)? Alternativt kombineret med kolde afvaskninger ? Derudover lagde jeg mærke til at nogle af bladene på hængepilene på undersiden havde små lysegrønne "buler" - det ligner ikke mumificerede lus, men mere noget der "gror" inde i bladene. Er dette bladlusenes "reder", eller er det hjælpen der er på vej i form af naturens egne indgreb? På forhånd tak for hjælpen!

Svar

Bladlus :Bladlus dukker som regel op i masser af forskellige plantearter i løbet af sommeren. Skulle man holde haven ren for sådanne, ville det medføre en stresset tilværelse, altså lige netop det modsatte af hvad folk normalt forventer. Det gælder altså om at acceptere naturens mangfoldighed.
Bladlus har særdeles mange naturlige fjender (Mariehøns, snyltehvepse, galmyglarver, svirrefluer) for blot at nævne nogle. Disse indfinder sig normalt midt på sommeren hvor de normalt vil "gøre kål " på de fleste lus. Vil man sprøjte kan anbefales insektsæbe samt kolde overbrusninger som du selv er inde på. Man kan også klippe de værste angreb væk. Der sker somænd ikke noget ved at smide affaldet på kompostbunken. Jeg er ikke klar over hvad der er af spændende på hængepilen, bladlusreder er det nok ikke.

---

? Blommehveps

6 August 2002
Jeg har et spørgsmål om blommehveps. > Hvordan bekæmpes de? > Vores blommer bliver gennemhullet så snart de er skabt.

Svar

Blommehveps :Vedr. blommehvepse er jeg bange for at tiden er forpasset for bekæmpelse i år. Måske næste år se : http://www.plante-doktor.dk/bekaempelsesnoegle.htm

---

? Blommetræ/rønnebær

Vi har i vores have et lille Viktoria-blommetræ på 3-4 år. Det satte i foråret en pæn mængde blommer som udviklede sig pænt ind til for ca. 2-3 uger siden. Pludselig begyndte bladene at at visne - på samme måde som om efteråret - og alle blommerne begyndte at "rynke" og skrumpe ind. Blommerne er dog ikke faldet af træet endnu. Vi kan ikke umiddelbart se tegn på insketangreb på hverken blade eller frugt - bladene bliver gule og derefter brune fra kanten af bladet og indefter.
Ca. 3 meter fra viktoria-blommetræet står et meget lille nypodet blommetræ ( Anna Späth) på halvandet år - dette træ har flotte grønne blade og fejler tilsyneladende intet.
I en anden del af haven har vi i foråret plantet et nyindkøbt rønnebærtræ. Indenfor de sidste 10-14 dage er bladene på dette træ også begyndt at visne - ca. halvdelen af bladene er nu gule og visne - men disse blade nogle små grøn-brune pletter på 1-2 mm i diameter, men vi kan ikke umiddelbart se noget på bladene.
Kan du ud fra disse oplysninger sige noget om, hvad der er galt med vores træer og evt. give os råd om hvad vi kan gøre for at redde dem? Vi kan naturligvis også sende blade og frugter over til dig, hvis denne beskrivelse ikke er udførlig nok.

Svar

Blommetræ/rønnebær:Vedr. Victoria. Efter din beskrivelse må det være rødderne de af en eller anden grund har det skidt. Rigelig blomstring og god frugtsætning er ikke altid tegn på at frugttræer trives godt, snarere tvært imod idet det kan være et forsøg på overlevelse ( sætte frø og bringe arten videre). Gule blade og rynkede frugter tyder på at træet har svært ved at optage vand og næring. Det er ikke ualmindeligt at specielt blommetræer ofte af uforklarlige årsager reagerer som du har beskrevet. Hvis træet ikke i skrivende stund er helt dødt, ville jeg fjerne alle frugter og beskære sidegrene kraftigt for at reducere kronen. En omplantning med tilhørende løsning af undergrunden i plantehullet kunne komme på tale til efteråret. Vedr. Rønnebær Som hos Victoria er det antagelig også her rodsystemet der er problemet. De beskrevne symptomer tyder ikke på nogen form for svampeangreb og rønnebær angribes da også sjældent af skadelige plantesygdomme. De beskrevne bladpletter kan være bladpletsvampe som normalt ikke skader træet i væsentlig grad. Sørg for rigelig vanding specielt i denne varme sommertid. Generelt vedr. Nyplantninger: Inden man køber planterne på planteskolen bør man kontrollere at rødderne er ok. Slå rodklumpen ud af potten og kontroller at der findes hvide rodspidser. Ved plantningen graves et stort plantehul hvor jorden løsnes i bunden (evt. m en gravegreb). Man kan iblande plante jorden lidt sphagnum. Hvis man gør det er det meget vigtigt at vandingen vedligeholdes også i dybden (sphagnum tørrer hurtigere ud end jord).

---

? Blomme/Bakteriekræft

24 april 2003
Vores blommetræ blomstrer som regel meget fint, men bagefter visner både blade og blomsterknober.
Jeg har fået at vide at det skyldes svampeangreb "grå monilia".
Har du et godt råd hvordan jeg kan bekæmpe den ? På forhånd tak

Svar

Bakteriekræft :
Vedr. Blommetræ
Nej træet er ikke angrebet af grå monilia. Denne svamp giver rigtig nok de beskrevne symptomer , men angriber kirsebær og ikke blomme. Derimod skyldes symptomerne næsten sikkert bakteriekræft. Denne sygdom er uhyre almindelig hos blommetræer der dog afhængig af sorten har forskellig modtagelighed. (Victoria er særdeles modtagelig). Sygdommen angriber bå ældre og unge træer.

Modforanstaltninger: der findes ingen bekæmpelsesmidler mod denne sygdom. Bakterien inficerer træerne primært om efteråret under fugtige perioder. Infektionen sker gennem sår. Derfor anbefales det at udføre beskæring (fjern døde grene og skud) om foråret , efter blomstringen.

---

? Blomme

27 Juni 2003

Da vi købte hus sidste år fulgte der et dejligt Victoria blommetræ med i købet. Det blomstrede og gav ca 6-8 kg store flotte frugter. Men i år har det ikke blomstret, og ser lettere medtaget ud med visne grene. Træet er ca. 10 år gammelt. Vi er i vildrede og kan ikke læse os til hvad der er i vejen. Håber du kan hjælpe os.

På forhånd tak.

Svar

Blommetræ :

Vedr. Victoria

Victorieblommer er som regel særdeles rigtbærende. Netop sidste år var der mange blommer på træerne. Dette i kombination med den meget tørre eftersommer,har medført at mange træer var ved at bukke under og resultatet ses iår.

Victoria er typisk "hvert andent års bærende". man kan ændre på dette forhold ved udtynding af blommerne inden de bliver store.

Jeg vil foreslå at i netop nu foretager en beskæring ved at fjerne alle de visne grene. Så vil træet sikkert igen komme til hægterne.

---

? Blomme

22 Juli 2003

Sidste år rådnede alle vores viktoriablommer. Vi fjernede alt råddent, men i år har vi den samme komedie. Det ser ud til at begynde med nogle små prikker udfra hvilke der siver en masse harpiks. Prikkerne bliver mørkeblå og der kan somme tider også se ud til at være nogle mørkeblå gange under blommeskindet. Efterhånden vokser en mørkeblå plet mere og mere og til sidst er hele blommen mørkeblå med noget lysebrunt skimmel- eller svampeagtigt uden på skindet. Blommerne ser også ud til at smitte blommer ved siden af. Sidste år tog jeg nogle blommer med til en planteskole, men de vidste ikke, hvad det var. Kan du hjælpe os?

Svar

Blomme :

Vedr. Blomme

Din beskrivelse af symptomerne passer helt på svampesygdommen Gul Monilia som er meget almindelig på blommer, men som også kan angribe bl.a. æbler.

Angrebet starter på frugter der af en eller anden grund er sårede. Det kan være et insektstik, hagl, mekanisk skade, m.v.
Under fugtige forhold kon sporer af gul monilia spire i disse sår. Frugten reagerer hos blomme ved at forsøge at lukke hullet ved hjælp af harpiks, men dette lykkes sjældent.

Når først sporen er spiren går det stærk. I løbet af kort tid er store dele af frugten blød og rådden. Svampen kan vokse fra frugt til frugt hvis de berører hinanden.
Til sidst dannes på frugterne overside gullige til brune sporehobe.

Modforholdsregler:
Undgå at der hænger udtørede "frugtmumier" tilbage om efteråret. Disse er den primære smitte. Svampen kan imidlertid også overvintre i grene eller på indtørede frugter på jorden ligesom den kan spredes gennem luften over større afstande.

Sørg for at udtynde blommerne så de ikke berører hverandre og sørg ligededes for at der ved beskæring skabes god "luft" i træet.

Sprøjtning
Man kan ved begyndende frugtudvikling sprøjte med Dithane DG, hvis man er til kemikalier. Dette middel har dog kun en begrænset effekt på den nævnte sygdom.

---

? Blomme

24 Juli 2003

I vores have har vi et dejlig Reine Claude Blommetræ som blev beskåret sidste år. I år har det ikke givet nogle frugter, men er til gengæld overfyldt med bladlus.
Hvad kan vi gøre for at få disse væk?

Svar

Blomme :

Vedr. Blomme

Ja denne dejlige sort giver blommer med "himmelsk smag". Desværre kan der godt være flere år imellem at den giver noget som helst.
Bladlus på nuværende tidspunkt ville jeg ikke gøre noget ved. De har en meget begrænset (eller ingen) effekt på om der kommer blommer til næste år eller ej.
Vil man absolut sprøjte kan der anvendes et middel der indeholder malathion.

---

---

? Blomme

19 August 2003

Hej

Jeg har et problem med mit viktoria blommetræ. Det bærer ret meget iår for første gang (træ er ca 5 år gammelt) men mange af blommerne bliver mørke og får hvide pletter. De tørrer efterhånden ind men forinden har de 'smittet' de omkringsiddende blommer.

Træet er ikke specielt tæt, hvis man tænker på fugtighed.
Jeg har skåret nogle igennem men bortset fra en enkelt orm er der ikke noget at se andet end at frugtkødet er ødelagt.

Hvad er galt?
Kan jeg forebygge til næste år?
Håber du kan give et bud.

Svar

Blomme :

Også mit eget blommetræ har de beskrevne symptomer, men det er jo en ringe trøst.

Sygdommen hedder gul monilia og er meget almindelig på blommer. Svampesporer spirer gennem sår på blommernes overhud og i løbet af få dagen er blommen rådden. Rører den inficerede blommer ved en anden, vil denne som regel også blive smittet.

Der findes masser af små sår på blommernes overhud, forårsaget af insektstik og andre påvirkninger. Svampeinfektionen sker især under fugtige vejrforhold.

Bekæmpelse: Smitten kommer primært fra de angrebne, indtørede frugter (mumier) fra sidste års amgreb.
Derfor er det vigtigt at fjerne disse fra træerne. De ses bedst efter løvfald. Der kan dog også sagtens komme smitte gennem luften fra naboernes træer.
En udtynding af frugterne på et tidligt tidspunkt, så disse ikke kommer i berøring med hverandre vil også være gavnlig.

I erhvervsfrugtavlen sprøjtes med midlet Saprol. Dette er dog ikke umiddelbart tilgængeligt for "hobbydyrkere".

---

? Blomme

18 August 2004

Vi har et ældre blommetræ, ved ikke hvad sort det er. Den har givet godt med bær, men vi har opdaget at der er orm inden i dem.

De har en rødlig farve, og der er vist nok en i hver bær. Kan du give et svar på hvad træet er angrebet af ?

Og evt et bud på om man kan blive syg af at spise blommen( vi har vist nok spist et par inden vi opdagede ormene).

Svar

Blomme :

Vedr. "orm i blommer"

Ja der er ingen tvivl. Blommerne er angrebet af blommeviklerens larve. Normalt vil de angrebne frugter modne lidt før de ikke angrebne.

Dette medfører tit at disse blommer falder til jorden og dermed er sorteringen foretaget. Det er dog ikke altid at dette er tilfældet.

Netop i år er der flere steder stort angreb af disse larver.

Det er i øvrigt helt uskadeligt at spise dem, men ikke særlig lækkert !

Blommevikleren minder en hel del om æblevikleren som jeg har skrevet lidt om under "problemknuser"

Søg evt. på Google

---

? Blomme

26 August 2004

tak for siderne med skadedyrsbekæmpelse.

Nu har jeg for 4. år i træk fået max. 3 - 4 stk blommer ud flere hundrede mulige på vores 5-årige blommetræ, som vi fik af vores venner til indflyttelsesfest. Takket være din gode beskrivelse af fænomenet har jeg nu fundet ud af, at der er tale om blommehvepse.

Træet er plantet i vores græsplæne - vi holder ca. 0,6 m frit for græs rundt om roden. Der er ca. 30m til en bette sø, hvor der synes at være gode muligheder for udklækning af diverse insekter.

Du skriver, at man kan anvende Malathion om foråret for at bekæmpe dem. Fint!

Efter at have fortæret indmaden af blommerne falder larverne ned på jorden, hvor de graver sig ned og overvintrer, indtil de er klar til næste års festmåltid.

Jeg vil gerne prøve at bekæmpe larverne, mens de endu er i jorden, før de kommer op til foråret. Hvordan gøres det? Hvor dybt i jorden er de?

Jeg vil nødig grave græsset op.
Kan man kvæle dem ved at lægge sort plastik over et passende område rundt om ræet eller lignende? Eventuelt kemikalier?

P.S. Der er lidt bladlus i træet - ofte er der livlig traffik med myrer frem og tilbage. De synes at kunne lide de søde ekskrementer. Det er vel OK?

Svar

Blommehvepse :



Angreb af blommehvepse eller rettere blommbladhvepsens larve er uhyre almindeligt. I mange tilfælde gør det ikke så meget, idet visse sorter af blommer sætter så mange frugter at en udtynding ofte er nyttig.

I sorter med svag frugtsætning kan blommehvepsens dog give problemer. Man skal være opmærksom på at angrebene varierer betydeligt fra sæson til sæson. Nogle år kraftige angreb, andre ikke.
Ligeledes kan dårlig frugtsætningen skyldes mange andre forhold end lige blommebladhvepsen.

Hvis man ikke vil sprøjte, anbefales det at holde arealet under træet fri for græs (her må menes hele arealet under kronen).

Det anbefales endvidere at jordoverfladen holdes løs (kultiveres/rives jævnligt). Dette forhold er med til forholdene for larverne er dårlige. Fritgående høns kan begrænse angrebet til næste år, idet de spiser en del larver.
Jeg har ikke set veldokumenterede undersøgelser der bekræfter ovenstående.!

Blommebladhvepsens larver går ikke særlig dybt (findes i de øverste jordlag).
Man kunne godt forøge sig med dækning af jorden i perioden omkring blomstringen. Jeg har ikke set forsøgsresultater der kan bekræfte effektiviteten.
Om plasten skal være sort ved jeg ikke. Jeg tror ikke at opvarmningen kan dræbe larverne. Men måske kan temperaturstigningen i jorden få de voksne til at klække for tidligt, så der på dette tidspunkt ikke findes blomstrende blommetræer de kan lægge æg i. Der er dog stadig muligheden for at den voksne blommebladhveps kommer flyvende fra andre haver, især hvis man bor i et villakvarter.

Lidt bladlus i træet må man leve med og det skader ikke væsentligt.

---

? Blomme/bakteriekræft

18 April 2004
Vi har et ca. 15 år gammelt Victoria blommetræ, hvor, som det kan ses på medsendte billede, barken er begyndt at revne.

Hvad fejler træet, og kan det reddes?

På forhånd tak.

Svar

Blomme/bakteriekræft :

Jeres blommetræ er angrebet af såkaldt bakteriekræft. Det er en meget almindelig sygdom hos blommer over det ganske land.

Sygdommen kan kun kureres ved at man bortskærer angrebne grene ( i jeres tilfælde hele træet, jeg beklager).

Sygdommer smitter især når man beskærer og der opstår åbne sår.
Derfor tilråder man at beskæring af blommer (og kirsebær) foretages efter blomstring eller efter frugtplukning og ikke i efteråret/vinteren hvor sårene er lang tid om at hele.
Sygdommen kan dog også overføres ved insekter.

Jeg vil foreslå at i evt. høster den frugt træet kan give i år, herefter fælder det og så planter et nyt træ til efteråret.

Helst ikke i samme plantehul !

---

? Blomme/ingen blomstring

21 Juni 2004

Vi har et Victoria blommetræ, plantet nov. 2002. Dette har vi stadig ikke fået nogle blommer på. Bladerne er meget hullede. Hvad kan problemet være?

Svar

Blomme/Ingen blomstring :

Victoria er normalt en rigtbærenden sort. Derfor undrer det mig noget at den slet ikke blomstrer. Jeg ville dog se tiden an et år endnu.
Hvis der stadig ikke er fremkommet blomster eller frugter kan en mulig forklaring være at det måske slet ikke er en Victoria som du har plantet. Kan der være sket en forveksling i planteskolen ? (skiltebytnig ? eller andet.

De hullede blade kan skyldes haglskade (har visse steder været kraftig i år) eller gnav foråsaget af diverse larver.
De hullede blade har ikke påvirket blomstringen

---

? Blomme/diverse

6 April 2005

Vi har et ret gammelt blommetræ. Det er meget forskelligt, hvor mange blommer det giver, men ind imellem kommer der rigtig mange. Træet har noget sygdom (lus)? Bladene bliver sorte, blommerne bliver angrebet, træet "løber" med noget slimet snask. Vi fjerner de syge blommer, saver de syge grene af, men det afhjælper ikke problemet. Spørgsmålet er: Hvad kan man købe til at fjerne sygdommen?

Svar

Blomme/Blommebladlus/bakteriekræft :

Der er nok flere årsager til at jeres blommetræ har det lidt skidt.

Angreb af såkaldte blommebladlus er meget almindeligt. Bladlusene udskiller en sukkeragtig, klistret substans som lander på bladene. Denne substans er det ideelle voksemedium for såkaldte brandugsvampe som giver bladene lidt grumset sort udseende. Umiddelbart skader bladlus ikke træet som sådan, bortset fra det lidt uæstetiske udseende på blade og frugter. Man kan sprøjte med malathion, men ofte løser problemet sig selv idet der findes mange naturlige fjender mod bladlus. Spuling med koldt vand kan fjerne en del bladlus hvis det er meget slemt.

Det "slimede snask" er sandsynligvis harpiks som udskilles af træet. Det tyder på at træet er angrebet af såkaldt bakteriekræft. Denne sygdom er ligeledes meget almindelig. Den inficerer træet gennem sår om efteråret, i fugtige perioder. Derfor anbefaler man at at beskæring af blomme (og kirsebær) bedst udføres lige efter blomstring. Der findes ikke midler der kan bekæmpe denne sygdom. Fjern om muligt de angrebne grene.

Bløde og rådne blommer skyldes ofte angreb af såkaldt Gul monilia. Du kan læse mere om denne sygdom på min side.

Jeg vil foreslå at i planter et nyt blommetræ ( især på grund af bakteriekræften). Lad det gamle leve så længe det kan til det nye begynder at kunne overtage produktionen.

---

? Blomme/diverse

12 April 2005

Glimrende side I har!

Vi har et 5-årigt Viktoria blommetræ, som har båret udmærket frugt de sidste par år. Det sidste blommetræ vi havde, blev angrebet af en orangebrun svamp ved roden, og måtte fældes. Det nuværende er plantet mindst 2 meter fra hvor det gamle stod. Træet ser sundt og friskt ud med mange knopper, men på overgangen mellem jord og stamme ses på den ene side en hård, hvid belægning, som for os ser ud som svamp. Det ligner lidt størknet fløde. Er det svamp, og hvad kan der gøres, hvis det er påkrævet? Jeg kan evt. sende et billede, hvis ønskeligt.

Svar

Blomme/Honningsvamp/Armillaria mellea :

Vedr. Svampeangreb på Blomme

Normalt er forekomst af diverse hatsvampe under, og i forbindelse med træer ikke et sygdomstegn. De fleste hatsvampe, eller rettere deres "rødder" (kaldet mycelium), er faktisk gavnlige og hjælpertræet med at optage næringsstoffer fra jorden.

Mange af hatsvampene er ligeledes kun i stand til at vokse i og nedbryde dødt plantevæv som døde grene og gamle stubbe.

Imidlertid findes der nogle få som er særdeles planteskadelige.

En af dem er den såkaldte Honningsvamp (Armillaria mellea). Denne svamp har man store problemer med i skovene, men den kan også angribe træer i haverne og herunder også blomme.

Hvis du taster det latinske navn ind i søgemaskinen Google og søger på billeder, vil du få en masse og muligvis kunne genkende din egen. Jeg vedhæfter et af billederne.

Honningsvampen er speciel ved at den danner en speciel slags mycelium kaldet Rhizomorpher. Disse "rødder" er brunlige og kan vokse gennem jorden fra syge rødder til sunde og inficere disse. Dette er den primære smittemåde. Afstanden kan let være mere end de 2 meter du nævner afhængig af jordtype mm.. Selv om man har fældet træet vil svampen sagtens kunne holde sig i live i forbindelse med gammelt rodmateriale i flere år.

Finder man de brunlige, rodlignende, dannelser mellem barken og veddet i det angrebne træ er det et ret sikkert tegn på angreb af honningsvamp.

Bekæmpelse: der er ikke rigtig noget at gøre. Svækkede træer er ofte mest modtagelige, hvorfor det er vigtigt at tilføre plantenæring. Afhængig af forholdene ville jeg nok lade træet leve nogle (mange) år og høste de blommer det nu måtte give. Man kunne måske plante et andet træ et helt andet sted i haven.

Du kan sikkert læse mere om denne svamp hvis du søger videre på nettet.

Angreb af Honningsvamp er ret almindelig i Haver og Parker. Mange forskellige træarter kan angribes, men værst er den dog i skovbruget.

Der kan være andre ting som kan forårsage svampeangreb i træer. F.eks musegnav og anden mekanisk skade kan føre til svampeangreb. Angreb af såkaldt bakteriekræft kan ligeledes slå blommetræer ihjel.

Du er velkommen til at sende et billede, men jeg er ikke sikker på at jeg kan komme diagnosen nærmere hvis der ikke finde "paddehatte" eller Rhizomorpher.

---

---

? Blomme/blommebladhvepse

17 April 2005

Vores podede blommetræ med 5 slags blommer bærer hvert år myriader af blomster, som fint befrugtes, men frugtanlæggene angribes derefter af små maddikelignende orm, som gennemhuller de under 5 mm store frugtanlæg, så der aldrig udvikles frugt (måske 2-5 ud af i alt ud af ca 1000(?) blomster).

Træet bar første år (6-8 år siden) flere forskellige slags blommer, alle perfekte og ormefri. Vores nabo har i mange år haft et sveskeblommetræ, som led/lider af samme symptom, så smitte er sandsynlig.

Vi har bemærket små svirremyglignende insekter i træet i dagene omkring blomstring.

Kan du fortælle mig om livscyklus for de insekter (blommebladhvepse? eller hvad), der angriber småfrugterne. Hvor og hvordan overvintrer de, osv Vores nabo er er med på fælles forsøg på bekæmpelse før vi begge opgiver og fælder vores træer. Vi er ikke meget for kemi, men tærsklen for brud på alle principper er ved at være nået.

Håber på et svar, hvad enten bekæmpelse kan nås i år eller om det må vente kommende vinter.

Svar

Blomme/Blommebladhvepse :

Vedr. Blommebladhvepse

Ja din iagttagelse er er sikkert korrekt. Der er tale om blommebladhvepse. man skal ikke lade sig narre af navnet. Bladhvepselarverne angriber og ødelægger frugterne. De "svirremyglignende" insekter kan meget vel være blommebladhvepse der lægger deres æg i frugtknuden lige under støvfanget.

Det er meget almindeligt med blommebladhvepse. I mange tilfælde er denne måde at udtynde de mange frugter på gavnlig hvis sætningen er meget stor, men ofte bliver der for få spiselige blommer tilbage.

Den mest effektive måde at bekæmpe larverne på er en sprøjtning lige når træerne er afblomstret (når de hvide blomsterblade falder ned). Man kan sprøjte med et produkt der indeholder malathion, hvilket er godkendt for privat havebruget.

Jeg har fået mange forespørgsler om dette skadedyr. I menupunktet "spørgsmål og svar" på min side kan du se under blommebladhvepse 2 hvor der er nævnt et par alternativer.

Andre forslag går ud på hurtigt at fjerne de nedfaldne blommer, samt at kultivere jorden under blommertræer gennem efteråret. Jeg ved ikke hvor effektiv denne metode er. Blommehvepse kan jo flyve så disse metoder beskytter ikke mod dem der kommer ovre fra naboen.

Blommebladhvepsen lægger som sagt æg i blomsten. Efter kort tid klækkes æggene til en lille bladhvepselarve, der hurtigt borer sig ind i en af de bitte små frugter. Det kan den gøre en fire fem gange hvorefter den falder ned på jorden sammen med den sidste blomme. Larven forlader denne og graver sig ned i det øverste jordlag, hvor den senere forpubber sig. Næste forår ved blomstringen kommer den voksne bladhveps frem.

---

---

? Blomme/Gul monilia

11 September 2005

Kan dufortælle mig, hvad mit blommetræ (Victoria) fejler, når langt de fleste frugter tørrer ind og ser ud som på vedhæftede billede. ?

Svar

Blomme/Gul monilia :

Vedr. Indtørede blommer

Jeg kan se på billedet at der er tale om svampesygdommen gul monilia. På min side: www.plante-doktor.dk under menupunktet "problemknuser" har jeg skrevet lidt om denne svampesygdom.

Sygdommen er meget almindelig og medfører at frugterne efterhånden skrumper helt ind og til tørre frugtmumier.

---

---

? Blomme/Hekseringe

02 Oktober 2005

Hej "Plantedoktor"

I vores have fra 1998 (nybygget hus)har vi valgt primært at have græsplæne. Dog har vi sat nogle få frugttræer i små bede i græsplænen.

Således plantede vi bl.a. et blommetræ i efteråret 1999. I eftersommeren 2000 og 2001 bar det lidt frugt (ca. 5-10 blommer). I 2002 kom der overhovedet igen frugt og træet tabte alle bladene i forsommeren 2003.

I efteråret 2003 var træet gået ud og blev derfor fjernet og et nyt blommetræ plantet samme sted. I 2004 bar det ingen frugt og træet har nu i 2005 tabt næsten alle bladene og ser ud til at dø.

Mit spørgsmål er, om kraftige hekseringe i græsplænen - der vokser "ind over" bedet hvor træet står - kan være forklaringen på at træerne ikke vil vokse ?

Svar

Blomme/Hekseringe :


Forskellige svampe kan danne hekseringe, men jeg kender ingen eksempler på at disse kan være skadelige for trævæksten, tvært imod.
Når frugttræer vokser dårligt skyldes det normalt dårlige rødder. Dette kan have forskellige årsager. Den hyppigste er at drænforholdene ikke er i orden, hviklet vil sige at der i perioder kan stå vand i bunden af plantehullet. Problemet er ofte størst i forbindelse med nybyggerier, idet jorden her tit er sammenkørt af de store maskiner. Som regel slutter man af med at fylde muldjord oven på og derfor skjuler at under grunden ikke er velegnet for dybdegående rodvækst. Det er derfor særdeles vigtig at løsne jorden i bunden af plantehullet. (Det har i måske allerede gjort)

Vedr. bladfald: mange blommetræer har tabt en stor del af bladene på nuværende tidspunkt. Det skyldes angreb af blommerust se billeder på min side under menupunktet "problemknuser". Så inden i erklærer træet for dødt prøv at skrabe i grenene for at se om disse er friske.

Vedr. Hårdførhed. Nu ved jeg jo ikke om i bor i et meget vindomsust og udsat sted. De fleste frugttræer klarer sig normalt godt i vore haver, men er der tale om et meget udsat sted, kan det inden der begynder at komme læ i haven, være svært at få noget ud af frugttræerne. Erhvervsdyrkerne planter læhegn.

Den mest dyrkningssikre blommesort er nok 'Victoria'

Jeg håber det lykkes med frugttræerne, det er da dejligt selv at kunne plukke lidt frugt i haven.

---

---

---

? Blomme/Bladlus/Branddugsvampe

31 Juli 2006

Jeg har en Victoria gren som er fyldt med blommer, der har en belægning, der ligner skurv som på æbler. Belægningen på blommerne kan dog skrabes af med en negl. Belægningen dækker ca. 40-70% af blommernes overflade. Det har været på træet gennem flere år.Er det en svampesygdom?

Svar

Blomme/Bladlus/Branddugsvampe :


Blommer med mørk svampebelægning.

Det eneste jeg umiddelbart kan få til at passe er de såkaldte branddugsvampe.

Branddugsvampe er en fællesbetegnelse for en række svampe der vokser på overfladen af forskellige frugter og som ernærer sig ved bladlusenes sukkeragtige eskrementer. Ofte vil man se at de breder sig fra stilken og ned over frugten, så undersiden af frugten ikke er dækket. Disse svampe er helt uskadelige og kan gnides væk, men kønt ser det selvfølgelig ikke ud.

Vil man af med disse svampe er det altså bladlusene som på et tidligere tidspunkt skal bekæmpes. Man anbefaler normalt ikke at sprøjte i privathaver, men midler indeholder malathion vil virke. Ligeledes kan der til haveformål anvendes midlet Sprutzit insektfri som indeholder naturligt pyrethrum.

---

? Blomme/Bakteriekræft

19 September 2007

Jeg har et svedskeblommetræ, som de sidste mange år er synet mere og mere hen. Det har nu næsten ingen badbærende grene tilbage. Kan jeg sende dig nogle blade til bedømmelse? Hvert forår, når træet skal springe ud, er nye grenpartier gået ud. Kvistene visner og nogle af bladene har små huller og kan også være noget forkrøblede.

Jeg fandt i går et lille rodskud, som jeg har taget fra og pottet for sig, men det ser også ud til at have de syge blade. Det vil jeg meget gerne redde og få et nyt sundt træ ud af.

Svar

Blomme/Bakteriekræft :


De symptomer som du beskriver, er meget karakteristiske for dem man ser når træet er angrebet af bakteriekræft.

Det er desværre en meget udbredt sygdom i blommer. Den kaldes stenfrugt bakteriekræft.

Da der er tale om en sveskeblomme er træet mest sandsynligt podet på en grundstamme. Det betyder at dit rodskud stammer fra grundstammen og ikke vil give de gode frugter som vi kender fra sveskeblommen. Jeg er bange for at træet ikke står til at redde og du må plante et nyt.

Maren Korsgaard har skrevet en udmærket artikel om denne sygdom som jeg her henviser dig til.: 
http://www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/88.html

---

? Blomme/Blommebladlus

10 August 2008

Jeg har sat en Victoria blomme i vores have som jeg er glad for , men uheldigvis er der kommet et eller andet på bladene, som jeg ikke lige er bekendt med, men tror det kunne være en slags mide, men kone havde snakket med sin veninde som ville anbefale nogle kasser som ville tiltrække skadedyrene, måske du kunne give mig nogle råd, jeg vedlægger et par fotoer som du kan kigge på. Billed44.htm

Svar

Blomme/Blommebladlus :


Jeg er ikke i tvivl om at din victoria blomme har haft angreb af blommebladlus.
Der findes flere arter som angriber blommer. I dette tilfælde er det den lille blommebladlus. Jeg har selv teget et par billeder som kan ses på adressen :
http://www.plantesygdomme.dk/Lille%20blommebladlus/index.html

Billederne ligner ikke helt dine, da der er tale om en anden blommesort. Angreb af denne bladlus medfører at bladene krøller sig sammen. Dette skyldes at lusene sprøjter et stof ind i planten som giver denne reaktion. Ofte fortsætter denne krølningseffekt lang tid efter at lusene har forladt bladene.

Angreb af bladlus på blommer kan variere meget fra år til år. Netop i år har været kendetegnet ved meget kraftige bladlusangreb. Sådanne angreb kan påvirke tilvæksten i negativ retning, med nedsat udbytte til næste år, men ofte er denne skade dog til at leve med.
Derfor anbefaler man ikke at foretage sig noget når det drejer sig om dyrkning i private haver. På nuværende tidspunkt er det for sent da lusene har gjort deres skade.

Vil du gøre noget til næste år kan du måske få noget ud af at besøge siden http://www.plante-doktor.dk/bladlus.htm

---

? Blomme/Manglende blomstring

13 Juni 2008

Jeg har for 5 år siden sat 1 Reine Claude (grøn) og 2 opal. Der har været blomstering på på Reine Clauden da jeg plantede den og så sidste år(den smed frugterne pga af mgl vand, tror jeg). Den en opal har der været blomstring og frugter på de sidste 3 år. Den sidste opal har aldrig sat blomster.

Det skal lige nævnes at jeg har beskåret kronerne hvert år efter at blommerne fra opalen var høstet. Dette pga at kronerne bliver meget store ifht stammerne. Alle træerne er meget frodige. Den opal som ej blomstrer har dog bladlus i topskuddene.

Hvordan kan det være at træerne ej blomstrer? Der står en Reine Claude ikke langt fra mit træ som har givet frugt de sidste 7 år…

Svar

Blomme/Manglende blomstring :


Der kan være flere årsager til at blommer kun giver få blomster.

1 Sorten. Der er stor forskel på hvor mange blomster de enkelte blommersorter sætter. Reine Claude sætter ikke voldsomt mange blomster.

2. Beskæring: det er vigtigt at man ikke beskærer blommer for kraftigt. Kraftig beskæring vil sætte gang i skudvæksten op bekostning af blomstersætningen. Vil man alligevel foretage en beskæring/udtynding af grene, er det bedre at fjerne enkelte store grene end mange små. Den bedste tid for beskæring er i sommerperioden hvor risiko for angreb af bakteriekræft er mindre.

4: vandrette grene: det kan ofte være en god idet at nedbinde grenene med snor så man får skabt nogle vandrette grene. På vandrette grene dannes der ofte flere blomster

5:Gødskning: kraftig gødskning fremmer skudvæksten og kan give dårligere blomstring.

6:Alder der går ofte en del år før der kommer kraftig blomstring på blommer.

Generelt vedr. blommer. Det er vigtigt at have flere sorter ved siden af hinanden af hensyn til bestøvningen. Ofte er tidlig frugtfald grundet en dårlig bestøvning. Forårsfrost er en anden hyppig årsag. Vil man hjælpe med bestøvningen kan det være en idé at hænge enkelte afklippede, blomstrende grene fra andre sorter i det pågældende blommmetræ.

---

? Blomme/tidlig løvfald

16 oktober 2009

Jeg har et blommertæ, som fik visne blade tidligt, de faldt af. Jeg har et enebærtræ stående tæt ved, kan det være årsagen ?

Svar

Blomme/Tidlig løvfald:


Nej jeg kan ikke forstille mig at enebærtræet kan have nogen indflydelse på det tidlige bladfald hos blomme.

Der kan være mange forhold der medvirker til bladfald hos blomme. Året i år har været præget af en meget tør sensommer og efterår. Dette har mange steder bevirket tidligt løvfald hos blomme. Blommerust kan visse år være meget kraftigt og også give tidligt løvfald.

---

? Råd og svamp i haven

08 september 2009

Jeg har brug for hjælp til min have, som jeg er bange for er totalt inficeret med svampe-sygdomme.

For flere år siden begyndte mine Viktoria blommer at rådne på træet. I år har vi måtte skære en stor gren, Ca 1/3 af træet, væk, idet den var helt forkert i farven på løvet, lysgrå og frugten rådner inden den er moden.

I år rådnede kirsebærrene ligeledes på træet inden de modnedes og ligeledes ananasæblerne. Jeg er bange for at hele haven frugtbestand er syg?

Jeg har to espallie pæretræer. Conference og Clap favorit (hedder det vist). De skal nok være 10-12 år. Hvert år bliver bladede angrebet af noget der ligner rust og blade og frugt bliver helt krøllet og forkrøblet. Det gælder især conference pære og det andet bærer knap frugt højst 3-5 stk.

Hvor og med hvad skal jeg begynde?

Det er måske en stor mundfuld, men jeg vil være taknemmelig for lidt vejledning.

Svar

Råd og svamp i haven:


Ja umiddelbart kunne det se ud som om at alt er galt. Jeg må dog trøste dig med at du beskriver nogle sygdomme som er særdeles almindelige i de danske haver.
Sådan er det bare når man dyrker frugt. Nogle år ses kraftige angreb andre slet ikke.

Viktoria er et af de sundeste blommesorter men alligevel modtagelige for en del sygdomme. En af dem er såkaldt sølvglans (heraf farven på løvet). Chondrostereum purpureum er det latinske navn. Jeg indsætter en tekst fra Bayer Cropsience
"En enkelt gren eller hele træet får blade med et sølvglinsende skær. Et tyndt luftlag mellem bladenes overhud og vævet nedenunder reflekterer lyset. Når symptomet forårsages af svampen er der tale om ægte sølvglans, der kan medføre at grenpartier dør. Uægte sølvglans, ligner den ægte men forekommer enten efter kraftig beskæring eller andre pludselige ændrede vækstforhold, symptomerne vil normalt være forsvundet året efter."

Du kan ikke gøre så meget ved det andet end at se tiden at og høste hvad du kan.

Kirsebær angribes tit af en svamp der hedder gul monilia . (også æbler) Du kan læse om denne sygdom på adressen http://www.plante-doktor.dk/gulmonilia.htm og se billeder på adresssen:

http://www.plant-diseases.com/gul%20monilia%20kirsebaer/index.html

Pærerne er angrebet af en rustsygdom der hedder pæregitterrust. Den kan du læse om på siden
http://www.plante-doktor.dk/svampe%202.htm . Der er ikke så meget at gøre ved denne sygdom. Som regel skader den ikke frugterne eller frugtsætningen.

Altså, der er tale om en del ganske almindelige svampesygdomme som man må lære at leve med. Måske det ikke bliver så slemt til næste år

---

? Blomsterløg/mosegrise

25 Juli 2005

Jeg har fået en hel del af de såkaldte mosegrise (arviola terrestris) vandrotte. Derfor vil jeg gerne have at hvide hvordan man får dem fjernet, da jeg har prøvet med fælder uden resultat. De hr næsten fjernet alle mine blomsterløg m.v..

Svar

Blomsterløg/mosegrise :

Vedr. Mosegrise

Disse dyr er desværre ret vanskelige at udrydde.

Jeg vil henvise dig til skadedyrslaboratoriet som efter min mening har skrevet en fin vejledning i PDF- format på følgende adresse: www.dpil.dk/dpil2005/pdf/mosegr2004.pdf

---

? Borebiller

31 juli 2002
Hej, vi har et piletræ (dragepil eller koreansk pil) som er blevet angrebet af borebiller, tror jeg da. Der er små huller i barken og det vælter ud med savsmuld. Kan træet reddes?

Svar

:Vedr. Borebiller
Borebiller i træ diskuteres ofte i forbindelse bygningsdele, tømmer,møbler mv.
De fleste borebiller trives bedst i tørt træ, altså træ der er fældet. Det er sjældnere at borebiller kan være et problem i levende træer.
Alligevel sker det. Jeg hari år personlig set angreb af borebiller i nye æbletræer. Smitten var i dette tilfældet kommet fra gamle brændestakke hvor voksne biller havde udviklet sig og herefter havde lagt æg i nyplantede æbletræer.
Man forsøgte her at bekæmpe de voksne biller med insektmidler, hvilket ikke var særlig effektivt.
Jeg har søgt i amerikansk litteratur vedr. pil. Her kender man problemet med borebiller. Det anføres at disse normalt sees i forbindelse med anden sygdom (bakterie-/svampesygdomme) samt generel svækkelse af træet. Om det er borebillerne eller sygdommen der er kommet først vides ikke med sikkerhed.
Det kunne se ud som om at borebillerne ikke bryder sig om frisk træ hvorfor jeg ville forsøge at klare problemet ved beskæring. Ved beskæringen ville jeg forsøge at fjerne syge grenafsnit/sår. Jeg troer ikke at borebillerne vil slå træet ihjel

---

? Borebiller

9 juli 2003

hej vi har et grantræ, som for sidste år begyndte at få brune nåle.
Nu virker det som om, at det er gået helt ud, alle nåle er brune.
Så kiggede jeg nærmere på træet og opdagede mange huller med en diameter på ca. 1 - 1,5 mm.
Nu er jeg bange for at det er borebillen og at den vil sprede sig videre til træværket i huset,grantræet står kun 2 m fra huset.

Kan jeg bare fælde træet og køre det bort, eller hvad skal jeg gøre ?

Svar

:Vedr. Borebiller

Det er med sikkerhed ikke borebillerne der har forårsaget at træet er gået ud. Borebillerne er kommet efter at træet af andre årsager er svækket dødt.

Borebiller kræver for at trives et ganske specielt vandindhold i træet. Normalt er bygningstømmer for tørt og ikke særlig atraktivt for disse biller.

jeg ville dog alligevel, uden at gå i panik, fælde træet og bruge det til brænde.

---

? Borebiller

29 September 2003

Jeg har en del brænde med borebiller i.
Noget er mere tørt end andet, og det er derfor fristende at tage det ind i stuen et par dage, før det skal bruges.
Kan jeg dermed føre borebilleproblemet ind i huset? (møbler, gulve osv.) Kan borebiller angribe behandlet træ?

Svar

:Vedr. Borebiller

Jeg mener ikke at risikoen for at inficere huset indvendig fra er særlig stor.

Selom nogle af billerne skulle komme ud stuen vil de ikke kunne starte en ny generation. Borebiller eller boresnudebiller kan nemlig kun trives i fugtigt træ.
Du kan evt læse mere om boresnudebiller og andre biller ved at besøge Statens Skadedyrslaboratoriets hjemmeside.
Adressen findes på forsiden af min side under links.
Gå herefter ind under menupunktet "spørg om skadedyr

---

? Blåregn

11 Oktober 2003


Vi har en blåregn den er ca.3-4 år gammel.
Den er meget frodig og er vokset godt op i højden, men den har ikke givet blomster endnu.hvad er der galt ?

Svar

Blåregn (Wisteria ) :

Det er ret almindeligt at der går en del år (6-7)før blåregn blomstrer.
Der er findes i handlen forskellige typer af blåregn med forskellig afstamning.
Der er store forskelle på hvor hurtigt disse vil blomstre. Hav tålmodighed, den planten skal nok blomstre.

---

? Blåregn

3 Juni 2004

vi plantede sidste år to blåregn i vores sydvendte have. I år kom der fint blade på, men pludselig begyndte nogle af dem at krølle sammen og visne mens resten er blevet helt lysegrønne, MEGET lysegrønne. Vi har vandet og gødet efter alle kunstens regler. Vi har set et par røde myrer i jorden, kan det være dem, der er skyld i det?

Svar

Blåregn (Wisteria ) :

Det beskrevne symptomer synes at relatere til rodsystemet.
Er der rigtig mange myrer kan man godt opleve at jorden omkring rødderne bliver helt undermineret og rodvæksten generes.

Jeg vedhæfter en adresse der omhandler dyrkning af blåregn:  www.gardenadvice.co.uk/advisor/plants/wisteria/index.html

---

? Brombær/bekæmpelse

28 Maj 2008

Har købt et hus med en have på 2000 m2 hvori alt var overbegroet med Brombærvildnis

Har nu med maskiner fået 2,5 meter højt krat skrabet væk. Vil gerne have få områder med brombær, med de skyder op OVERALT, - hvordan holder jeg dem væk, visse steder - rødderne er jo eet stort net under jorden, træagtige og umulige, at rive op - kan man sprøjte og med hvad ??

Hurtig hjælp tak

Svar

Udrydelse af brombær :

Ja jeg kan godt se at de brombær kan give problemer. Jeg tror man har svært ved at styre disse vilde brombær til kun at være enkelte steder. Man kunne vælge at anskaffe sig de tornløse som findes til dyrkning. De er lidt lettere at have med at gøre, men bærerne smager ikke af så meget.

Man kan udrydde brombær ved at sprøjte med ukrudtsmidlet glyphosat. Det er det aktive stof som findes i bl.a Roundup samt en masse andre produkter.

Buskene skal sprøjtes i juni/juli måned når de er i god vækst med en stor dosis. Vær opmærksom på at alt andet også går ud.

På nedenstående adresse findes en brugsanvisning. Der står at man skal bruge 5 liter Roundup (50 ml pr 100 m2) pr ha af en handelsvare der indeholder 40 % glyphosat.

Der vil dog stadig efterfølgende være et stort oprydningsarbejde. Alternativt kunne man forsøge at fjerne toppen og så pensle ”støddene” med en koncentreret blanding.

http://www.skovudstyr.dk/media/skovudstyr/ukrudt_glyphosat.pdf

Hilsen Magnus Gammelgaard

---

? Bøg

10 August 2003

Hej

Vi bor i en ny udstykning der alle har etableret bøgehæk indenfor de sidste 3-5 år. De fleste af os købte hækplanterne fra samme planteskole. Næsten alle vore hækplanter har en underlig vækst på en stor del af bladene, der indeni er beboet af en lille hvid larve.
Jeg medsender et billede af et blad.
Vi har haft disse i de sidste ca. 2 år, eller rettere, vi har lagt mærke til dem i denne periode og det ser ud til at det breder sig mere og mere.

Hvis det er muligt, ønsker vi en behandlingsmetode der er så skånsom for miljøet som muligt.
På forhånd tak.

Svar

Bøgegalmyg :

Vedr. Bøgeblade

Bøgebladene på det medsendte billede er angrebet af Bøgegalmyggen (Mikiola fagi).
Larven af denne galmyg danne 8-10 mm lange spidse galler på bladenes overside. De er først grønne senere rødlige.
Hver galle indeholder 1 lille larve der forpubber sig i gallen.
Såkaldte galler på bladene er særdeles almindelige på mange plantearter. Der findes ligefrem folk der samler på disse galler eller billeder af disse da de ofte kan være megt dekorative.

Galler på blade fremkaldes ved at larven udskiller et stof der får plantecellerne til at dele sig abnormt.
Normalt vil angreb af disse galmyglarver ikke være skadelige for plantevæksten, så betragt dem som et af naturens luner.
En sprøjtning i forsommeren med malathion vil sikkert kunne reducere angrebet, hvis man kan ramme tidspunktet for æglægning (og det er nok umuligt).
Herefter er galmyglarven godt beskyttet af plantecellerne.

se billeder på Billed13.htm

---

? Bøg

5 Juli 2004

vores bebyggelse, der består af 15 kædehuse, er bøgehækkene i større eller mindre grad angrebet af en mystisk sygdom, som ikke er beskrevet på din hjemmeside.
Sygdommen viser sig ved, at der på bladene dannes nogle hårde, mørkebrune, tornelignende gevækster. Gevæksterne er 3-5 mm lange og 2 mm tykke ved roden. På mange af hækplanterne vokser der kun enkelte torne på nogle få blade. På de værst angrebne planter har jeg talt op til 30 torne pr. blad. De sidstnævnte blade er naturligvis helt forkrøblede, men tilsyneladende er der ikke noget i vejen med selve væksten af planten. De stærkt angrebne planter er imidlertid ikke særlig rare at se på. Angrebene er langt kraftigere i år end sidste år, og det ser ud som om, "tornesygen" er i færd med at brede sig til andre bøgehække i området.

Svar

Bøgegalmyg :

Vedr. Bøgeblade

Tak for dit brev vedr. "pigge" på bøgeblade.

Du er ikke den første der har henvendt sig angående disse udvækster på bøg. De må åbentbart være mere talrige netop i år.

Der er tale om angreb af bøgegalmyggen (Mikiola fagi). Prøv at taste dette navn ind i søgemaskinen google og søg efter billeder.

Bøgegalmyggen lægger sine æg i bøgeblade. Når æggene klækker prirres plantecellerne til at dele sig abnormt så man får de karakteristiske pigge.

Disse såkaldte galler er særdeles almindelige på mange forskellige træarter, de kan være kuglerunde, kantede mv. afhængig af hvilket skadedyr der har været på spil.

Sådanne galler er almindeligvis helt uskadelige for planterne.

se billeder på Billed13.htm

---

? Bøg

22 Juni 2004

Idag da jeg stod og kigge på min bøgehæk kunne jeg mange steder se at der på bladene ligesom gror pigge ud, de er grønne hule og meget hårde.

Kan du fortælle mig hvad det er??????

Svar

Bøgegalmyg :

Vedr. "pigge" på bøg

Der er sikkert tale om angreb af såkaldte bøgegalmyg (Mikiola fagi).
Hvis du taster det latinske navn ind på www.google.dk og søger på billeder vil du finde flere.
Bøgegalmyg er meget almindelige og ganske uskadelige for bøgeplanten. Den voksne galmyg lægger æg i bladet som senere svulmer op til de karakteristiske pigge. Disse såkaldte galler er særdeles almindelige på mange træarter og kan se højst forskellige ud.

se billeder på Billed13.htm

---

? Bøgebladlus

4 juni 2002
Min nabo og jeg satte her i foråret en ny bøgehæk. Nu er den angrebet af noget hvidt stads på undersiden af bladene. Det ligner ved første øjekast rimfrost. Der gemmer sig nogle hvide larver i det hvide støv, og bladet krøller bagom. Kan du komme med et bud på hvad det drejer sig om, og et råd om hvordan det bekæmpes?

Svar

Bøgebladlus :Vedr. Bøgehæk. Bøgehækken er angrebet af bøgebladlus. Disse lus beskytter sig ved at udskille et voksagtigt sekret der nærmest ligner så vattotter. Bøgebladlus er særdeles almindelige i bøgehække i Danmark. Man får dem med fra planteskolen idet man her i de senere år har manglet effektive bekæmpelsesmidler. Normalt vil et angreb ikke skade planterne i væsentlig grad. Hos nyplantede hække kan der dog være tale om en lidt svagere tilvækst. Hen på sommeren vil der normalt dukke en del snyltere (nyttedyr) op der begrænser angrebets udbredelse. Bøgebladlus angriber kun bøg. Det er ikke sikkert at der næste år vil være angreb af betydning. Er man indstillet på at sprøjte kan der anvendes mineralolie-produkter (sprøjt ikke i solskin). Eksempelvis Florina. Se evt.www.husoghave.bayer.dk

---

? Bøgehæk

25 juli 2002
Vi har for ca. 5 år siden plantet en bøgehæk. I løbet af denne sommer er 4 planter imidlertid pludseligt gået ud. 3 af planterne stod tæt sammen - den fjerde langt fra de andre. Alle planter var tilsyneladende sunde og raske. Ved nærmere eftersyn viste det sig dog at alle planter havde større eller mindre områder på hovedstammen, der var flækket eller sprængt. Jeg har vedhæftet to billeder der viser sprækkerne.
Vi vil være meget glade for enhver hjælp til at forklare problemerne. Vi er selvfølgelig bekymret for at sygdommen spreder sig til flere planter.
Tak for hjælpen

Svar

Vedr. Bøgehæk
Jeg har set på dine medsendte billeder, men har desværre ikke en helt igennem skudsikker forklaring, dog måske nogle bud.
Generelt skyldes døde hækplanter og misvækst af bøg næsten altid jordbunden. Bøgen er særdeles krævende med hensyn til jorbunden og dennes beskaffenhed. Den tåler ikke en hård, tung, fugtig jord med dårlige iltforhold, ligesom den heller ikke trives på de lette jorder. Derfor anbefales også en kraftig løsning/luftning af jorden inden plantning.
Det lader dog ikke til at det er jordbunden der er problemet hos jer.
Revnedannelserne kan være forårsaget af flere ting.
Fysiologiske: hos træer med kraftigvækst kan der i visse perioder af året hvor det er rigeligt med vand og næring, opstå såkaldte vækstrevner. Disse revner vil normalt hurtigt heles, men kan under fugtige forhold angribes af flere forskellige svampe. Hvis man har gødet kraftigt med NPK vil det nok være fornuftigt at holde lidt igen.
Mekaniske. Revnedannelser kan også forårsages af mekaniske årsager. Hakkejern, skuffejern mv. samt gnav af harer.
Jeg vil tale med nogle kolegaer om problemet og vende tilbage hvis jeg kommer nærmere et svar.

---

? Bøgehæk

14 Maj 2003
Jeg har et spørgsmål om min bøgetræshæk. Der er 2-3 hækplanter der er døde og de har en orange svamp på grenene.
Nu er spørgsmålet om det er svampen der har ødelagt hækken eller om det er hækken der er død og derefter fået svamp. Og hvad skal jeg gøre, skal de døde hækkeplanter fjernes (hækken er ca. 15 år gammel), eller skal jeg prøve at få grene fra de andre planter til at dække hullet ?

Svar

Vedr. Bøgehæk
Vedr. bøgehæk Umiddelbart vil jeg tro at det er hækplanterne der er døde, for så derefter at være angrebet af svamp. Det kan ofte være svært at afgøre. Du nævner en orange svamp, det kunne være den meget almindelige cinnobersvamp som normalt kun angriber dødt eller svækket væv. Specielt er bøgehække meget følsomme for fugtig jord. Mange bøgehække er gået ud fordi jorden har været kompakt med dårlig dræn og dermed dårlige iltforhold. I dit tilfælde ville jeg forsøge at få naboplanter til at dække hullerne. Man kunne evt forsøge sig med en foryngelseskur for hele hækken. En kraftig tilbageskæring af top og sider vil ofte medføre en tættere hæk.

---

---

? Bøgehæk

31 Maj 2003
Det er første gang jeg prøver dette men tænkte straks på Haven da jeg opdagede at min hæk ikke ser sund ud.
Jeg har en bøgehæk som i år ser syg ud. Bladene er fuld af huller og nogle er ligesom krøllet sammen og har en misfarvet sort nuance. Jeg er bange for at den vil gå ud og at det kraver en ny hæk. Så jeg håber selvfølgelig at du evt. ved hvad det er og har et middel jeg kan bruge til bekæmpelse af det.

Svar

Vedr. Bøgehæk
Et bekæmpelsesmiddel som du søger findes desværre ikke, men jeg kan bidrage med nogle generelle ting vedr. bøgehække.
Huller i bladene skyldes antagelig angreb af en eller anden larve som samtidig spinder bladene sammen.. Normalt har et sådant angreb ikke har nogen særlig betydning for hækkens almene tilstand eller vækstforhold.

Er det en helt nyplantet hæk kan et meget kraftigt angreb dog godt hæmme skududviklingen. Der kan evt. sprøjtes med malathion eller et biologisk middel der indeholder bakterien Bacillus Thurigiensis.

Det der normalt slår bøgehække ihjel er jordbunden. Bøg tåler ikke vandlidende jord. Inden man planter bøgehæk, må man sikre sig at jroden under planterne er godt løsnet, så vand altid kan dræne hurtigt væk.
Vil du have et mere uddybende svar må jeg have lidt flere oplysninger (hækkens alder mv.)

---

? Bøgehæk

22 Maj 2004

Ganske tilfældigt faldt jeg over din hjemmeside, og benytter derfor denne mulighed for at hente hjælp med en rimelig nyplantet bøgehæk.

Bøgen er plantet i slutningen af Marts måned, og samtlige planter kommer faktisk ganske fint.
Underligt nok synes der dog at være en masse blade ( flere og flere ), som bliver "brune". Det ser ud som om, at det starter i yderkanten og bevæger sig ind mod selve bladet;
resultatet er, at bladet til sidst bliver helt brun og "dør".

Jeg har ikke fundet spor af insekter / svamp, og er derfor " lidt på herrens mark ". Vi bor på en bakketop og det blæser til tider ganske voldsomt. Kunne det måske være en forklaring ? Altså at vinden ødelægger bladene.

På Forhånd Tak

Svar

Vedr. Bøgehæk

De symptomer som du beskriver tyder på udtørring af bladene. Det kan skyldes forskellige forhold.

Ved nyplantning har rødderne ikke etableret sig og har derfor vanskeligt ved at optage vand til fordampningen fra bladene.

Dette forstærkes hvis der forekommer stærk blæst eller frost.

Dette fænomen vil forsvinde når rødderne har fået ordenligt fat (og der er vand i jorden).

---

? Bøgehæk med pubber

18 Juni 2005

Tak forr en god hjemmeside..

Min nyplantede bøgehæk er overstrøet med små pubber hvor I der er små larver..Pubberene er vist af plantevæv.

Pubberene starter som små og grønne og de vokser sig til 3-4mm store og rødelige.

Er det skadeligt for hæken-.. og er der noget man kan gøre for at hjælpe planten ?

Svar

Vedr. Bøgehæk/bøgegalmyg

På grund af din henvendelse og mange andres, har jeg lagt nogle billeder ud på nettet.

Disse gevækster er forårsaget af bøgegalmyggen Mikiola fagi og er ret uskadelige. Særligt i år har jeg også selv set rigtig mange af disse galler.Du kan ikke gøre noget for at hjælpe planten,: En tidlig sprøjtning da myggene lagde deres æg kunne måske have gjort noget. Du finder et billede på Billed13.htm

---

? Bøgehæk/plantning

28 September

Jeg har et spørgsmål, som jeg håber du kan være mig behjælpelig med at besvare.
Langs skellet på min grund, ud til offentlig vej, ønsker jeg at plante en bøge hæk. Problemet er, at der i skellet har stået en række træer, som alle har dybe rødder der praktisk talt er umulige at få op ved håndkraft.
Fordi NESA og TDC har kabler løbende i skellet, kan jeg desværre ikke få hjælp af en rendegraver.

Mit spørgsmål er derfor: Hvor dybt går bøgens rodnet? Er det nok at få fræset stubbene (det giver ca. 28 cm i dybden) eller skal jeg længere ned (med spade og økse) for at sikre mig gode vækstbetingelser og en hæk der står fast?

Svar

Vedr. Bøgehæk/plantning

Ja det er et af de gode spørgsmål som det kan være svært at give et helt konkret svar på.

Der er ingen tvivl om at bøgehækkens rødder vil gå længere ned end de nævnte 28 cm, men mon ikke rødderne med tiden vil finde forbi de gamle rødder og stød.

Der vil selvfølgelig også blive et spørgsmål om vanding. Især de steder hvor bøgeplanterne bliver placeret direkte oven på en gammel stub. Her vil rødderne i sagens natur have svært ved at nå længere ned, når der i højsommeren virkelig bliver brug for vand. De første år vil man nok kunne kompensere ved at vande, især hvis man i forbindelse med plantningen nedgraver et perforeret drænrøn tæt på rødderne som kommer op til jordoverfladen i den ene ende af hækken. Her vil man så kunne stikke en vandslange ind og virkelig få vandet hen hvor der er brug fordet.

Har man mod på at passe hækken de første år efter plantningen, tror jeg faktisk godt, at det kan lade sig gøre.

---

? Bøgehæk/misvækst

12 Juni 2006

Jeg har en bøgehæk som er 27 år gammel. for et par år siden var der en af planterne som var meget længe om at springe ud, men den kom dog senere end de andre hækplanter. Sådan har det været i de sidste 2 år.

Men i år, er der hele 5 hækplanter som lider af den samme "sygdom"?- det ser desværre ud til at det breder sig, -de planter som står ved siden af ser også syge ud.

Hvad skal jeg gøre, jeg håber ikke at det breder sig til hele hækken som ellers er meget flot.

Jeg håber du kan hjælpe mig inden det bliver for sent.

Venlig hilsen og på forhånd tak

Svar

Vedr. Bøgehæk/dårlig vækst

Jeg har fået en del henvendelser vedr. bøgehække hvor planter går ud.

Det kan der være flere årsager til.

Et par af dem er beskrevet på følgende adresse:
http://www.sl.kvl.dk/Videntjeneste/SpoergsmaalSvar/DoedeBoegeHaekkeIMTjuni05.aspx

Her er også beskrevet såkaldt bøgekræft som kan spredes til nærtstående planter. Problemet kan i nogen grad løses ved at klippe de angrebne planter ned og håbe på at de vil skyde fra bunden.

Hvis planterne (stammerne) derimod er døde helt ned til jordoverfladen kan det dog være svært.

Svampesygdomme i jorden kan også være en mulighed. Vælger man at grave de døde planter op og plante nye, er det en god ide at udskifte en god del af jorden.

Der er som du kan se flere muligheder og jeg kan ikke på stående fod afgøre hvad der er den rigtige.

---

? Bøgehæk/"uldlus"

12 Juni 2006

Vi bor i hus med bøgehæk på 2 sider. Vi har i år skåret vores side kraftigt ind. Vi har nu fået uldlus (hvide lus og der er også nogle som er lidt større og faktisk lidt lyseblå). Jeg har sprøjtet med sæbe, sprit og vand, men kan lusene skade hækken. På den klippede side er der jo kommet nye skud og jeg er da bange for at lusene måske kan gøre kål på hækken. Skal jeg sprøjte yderligere eller vil det gå over af sig selv. Jeg håber bare at hækken overlever for den er ca. 2 m høj.

Svar

Vedr. Bøgehæk/bøgebladlus

Ja de er her alle vejene over det ganske land. Bøgebladlusen som den kaldes.

På min side: boegebladlus.htm   kan du læse om biologien.

Andre af denne lus slår ikke hækken ihjel, men er det kraftigt kan det godt forårsage skudkrølning og vækststandsning. Når der er tale om store hække skal man normalt ikke foretage sig noget. Bøgebladlus har mange naturlige fjender. Bla. mariehøns kan gøre et stort indhug i bestanden

---

? Bøgehæk/larver

17 Juni 2006

Vi har konstateret nogen larver i vores nye bøgehæk.

Larverne er ca. 2,5 cm lange og har sorte hår på ryggen. De har ca. 4 gule pletter fra nakken og ned til midt på ryggen.

Jeg har vedlagt et par billeder.

Hvad er det for nogen larver, og hvordan kommer vi af med dem. De spiser alle bladene og skudene på hækken.

Svar

Vedr. Bøgehæk/Penselspindere

Så vidt jeg kan se er der tale om såkaldte penselspindere (Orgyia antiqua).

Jeg har vedhæftet et billede. Se: Billed22.htm

Når larverne bliver store forpupper de sig og udvikles til en natsværmer. Larverne kan spinde tråde ligesom edderkopper og lade sig føre af sted med vinden.

Normalt vil man ikke foretage sig noget idet det generelt ikke anbefales at anvende kemiske sprøjtemidler i private haver. Desuden vil sådanne larver ofte blive offer for diverse snyltehvepse der efterhånden vil reducere bestanden.

Måske er det muligt at spule dem væk med en kraftig vandstråle.

Vil man sprøjte findes der et middel som indeholder bakterien bacillus thurigiensis (Dipel) dette virker mod sommerfuglelarver, men kun mens de små.

Er man til Kemi kan man forsøge sig med et produkt der indeholder malathion.

Hvis man vil forsøge at pille dem af, bør man have handsker på idet de små hår kan irritere huden.

---

? Bøgehæk/Overbrusning

25 Juni 2006

Er der noget om, som jeg har hørt at man ikke må vande /overrisle en bøgehæk i solskin?, Hvis det er tilfældet hvad er grunden til det.

Svar

Vedr. Bøgehæk/Overbrusning

Jeg har aldrig stødt på oplysninger om at det skulle være forbundet med svidningsfare at overbruse en bøgehæk i solskin. Ok det kan da godt være at de nyeste skud der bryder frem ved løvspring godt kan være lidt følsomme over for koldt vand, men ellers tror jeg altså ikke der sker noget.

Svidninger på bøgehække kan ofte iagttages hvis man klipper hæk i solskin. Blade som befandt sig inde i hækken har ikke været vænnet til den kraftige sol og vil nu pludselig blive kraftigt belyst. Det kan de ofte ikke tåle og bliver brunfarvede. Hækken vil dog hurtigt blive dækket af nye blade.

---

? Bøgehæk/Visne grene

20 Maj 2006

Jeg håber du kan hjælpe mig vedr. min bøgehæk.
Den er ca. 7 år gammel og 2 meter høj. I år er nogle af træerne/planterne begyndt at visne umiddelbart efter den er sprunget ud. Grenene når lige at blive grønne hvorefter de hurtigt bliver brune/sorte fra yderkanten af bladet og indefter og efter et par dage er hele grenen slatten og vissen.

Jeg er meget i tvivl om jeg skal klippe de syge træe ned og om de kan "smitte" de sunde træer.

Svar

Vedr. Bøgehæk/Visne grene

Jeg er bange for at jeg ikke kan give et entydigt svar her................

Forskellige svampesygdomme er i stand til at angribe bøgeplanter, dels i rødderne dels på stammen og forårsage de symptomer som du beskriver. Imidlertid kan der også være tale om fysiologiske forhold som frost skader eller dårlige rødder på grund af dårlig/vandlidende jord.
Jeg ville nok klippe de angrebne planter ned så der kan blive plads til at naboplanterne kan brede sig.

---

? Bøgehæk/døde planter

06 September 2008

Vi fulgte planteskolens og dit råd og plantede i midten af maj. Efter alle kunstens regler med opgravning af 30 cm dyb rende som blev fyldt med god, ny havejord og kalkede denne inden plantning. Dertil lavede vi en rende langs med/omkring planterne så at vand kunne nå til planterne direkte. I maj måtte vi grundvande hver 3ide dag men senere har vi haft megen regn fra oven bortset fra en periode i juli.

Planterne er ca. 180 cm høje og støttes af et hegn med 2 tråde for at de ikke skal vælte i blæsevejr. De var derfor ganske dyre også.

Til dato er der kun brune blade på fra sidste år men ingen grønt på én eneste plante af 120. De ser ganske tørre ud men jeg kan ikke sige om de lever eller ej. Planteskolen mener de kommer til næste år men jeg vil ikke vente til næste år hvis de er døde. Da må jeg hellere plante nyt her i efteråret.

Jeg føler at planteskolen holder mig hen men ved ikke hvordan jeg sikkert kan konstatere om planterne lever endnu.?

Har du et råd hvordan man kan få vished for dette?

Svar

Vedr. Bøgehæk/Døde planter

Nej hvor er der ærgerligt, når i har haft så meget arbejde med at etablere hækken. Som jeg ser det har i udført plantningen og den efterfølgende vanding efter alle kunstens regler. Jeg går ud fra at i efter modtagelsen har sørget for at rødderne ikke på noget tidspunkt er tørret ud inden plantningen.

Der er for mig ingen tvivl om at planterne ikke har været i orden, da i modtog dem. Planterne har sikkert været opbevaret på køl, hvilket er helt ok. Der må på et eller andet tidspunkt under opbevaringsperioden, fra optagning til levering, været nogle ugunstige forhold (højst sandsynligt udtørring) som har medført at planterne har taget skade. Det faktum at det er alle planterne som ikke skyder, tyder ligeledes på en skade, sket under opbevaringen/forsendelsen.

Planter der er plantet i maj og som endnu ikke har vist grønne blade, er efter min bedste overbevisning døde. I kan evt. prøve med en kniv at skære/skrabe i grenene. Der skal da være noget grønt i barken, ellers er grenen død. Prøv også det samme lige på stammen lige over jordoverfladen.

Hvis i, efter denne undersøgelse ikke finder noget grønt, vil jeg fjerne planterne og sætte nye. Planteskolen bør efter min vurdering erstatte planterne. Hvis ikke, ville jeg nok finde en anden planteskole.

? Bøgehæk/spindemider

25 august 2009

Jeg har inden for den sidste måned konstateret kraftigt bladfald på vores 35 år gamle bøgehæk.

I første omgang troede jeg det var solskoldning efter klipning, men ved nøjere tjek under mikroskop af både de afstødte blade og de blade som endnu sidder på planterne, kan jeg se en voldsom forekomst af spindemider i forskellige stadier.

Mit spørgsmål er nu, vil et så svært angreb kunne beskadige planterne så disse evt. går ud.

Findes der et sprøjtemiddel som effektivt kan bekæmpe disse angreb?

Svar

Vedr. Bøgehæk/Spindemider

Jeg har tidligere i år modtaget billeder fra bøgehække med symptomer på spindemideangreb.

Tidligere har jeg ikke set at sådanne angreb har været udbredt i bøg, men det lader jo til at det herved er bekræftet.

Jeg mener ikke at et spindemideangreb i en bøgehæk kan få denne til at gå ud, men er der tale om et tidligt angreb kan man godt forestille sig at en tidlig afløvning/bladfald, kan medføre en begrænsning i tilvæksten.

Jeg mener dog ikke det burde være nødvendigt at sprøjte. Skulle du alligevel ville gøre et forsøg kan insektsæbe anbefales.

Insektsæbe indeholder det aktive stof kaliumoleat (der findes forskellige produkter se http://planteapp.dlbr.dk/middeldatabasen/
søg under aktiv stof kaliumoleat) er godkendt til bekæmpelse af spindemider og det virker faktisk godt.

Under visse forhold og især i kraftig solskin kan der forekomme bladsvidninger ved brug af insektsæbe. Hvis du bruger søgeordet insektsæbe i søgemaskinen google, vil du opdage at man selv kan fremstille insektsæbe. Disse hjemmefremstillede produkter er dog ikke godkendt af miljøstyrelsen og må som sådan ikke anvendes som bekæmpelsesmidler. En eventuel sprøjtning bør først udføres til næste år hvis der konstateres et kraftigt angreb.

---

? Bøgehæk/spindemider

21 august 2009

Vi plantede for 3 år siden en ny bøgehæk. Den har flere gange haft bøgelus som vi med held har fået sprøjtet væk.

Igen i år fik vi bøgelus. Vi sprøjtede med det nye Calypso insektmiddel fra Bayer med rigtig godt resultat. Vi er nu nogen måneder senere begyndt at få brune blade nederst på hækken. På bagsiden af bladet sidder en form for hvidt spind. Der er ikke nogen levende dyr at se. (Se billeder). Billed55.htm

Svar

Vedr. Bøgehæk/Spindemider

Jeg har studeret dine vedhæftede billeder af bøgehækken.

Det spind som der ses på bagsiden af bladene kan skyldes edderkopper der betragtes som nyttige.

Der er dog en mulighed for at det godt kunne være spindemider. Jeg har ikke selv hørt at det skulle være et problem i bøg, men symptomerne kunne godt minde om det.

For at se de små mider skal du bruge en lup der forstørre ca. 10 gange.

Du kan læse om spindemider på siden http://www.plante-doktor.dk/spindemider.htm

Spindemider kan bekæmpes med insektsæbe, men jeg vil foreslå at du venter og ser til næste år. Måske kommer de ikke igen.

Der er flere forhold der kan give brune blade på bøg. Tørke er et at de almindeligste forhold. Måske har der på et tidspunkt i sommerens forløb været mangel på vand. Solsvidning er en anden mulighed der ofte kommer hvis man har klippet hæk lige før en periode med kraftig solskin. Næringsmangel er ligeledes en mulighed. Giv hækken en blandingsgødning til næste forår.

---

? Bøgehæk/planter går ud

24 Maj 2009

Jeg håber VIRKELIG du kan hjælpe - da research på nettet og forespørgsler forskellige steder ikke har givet nogen hits..

Sagen er den, at jeg tror vores bøgehæk er syg! Vores og naboens er plantet samtidig; i 1991 - men vores hæk nægter at vokse, og ser FORFÆRDELIG ud .. Den har fået knopper (havde den også sidste år), som ligesom får hækken til at dø - i Juli sidste år var vores hæk helt død, mens naboens stadig var flot og blomstrende .. Har prøvet at snakke med naboerne, men ingen har eller kan forklare vores problem - kender du/I mon svaret på vores mysterie.. Bør vi bare flå den op, eller kan den behandles med "et eller andet", så den begynder at vokse og ikke har flere knopper? Vedhæftet henholdsvist billede af vores kontra naboens hæk og i øvrigt billede at "knopperne" .. (Se billeder). Billed62.htm

Svar

Vedr. Bøgehæk/Planter går ud

Jeg kan se at dine hækplanter ikke har det så godt. Det er nu ikke på grund af knopperne. Disse knopper forårsages af en lille galmyg bøgegalmyggen (Mikiola fagi) der har lagt æg i bladene. Det er uhyre almindeligt og skader ikke hækken nævneværdigt. Jeg har selv taget en del billeder af disse på adressen
http://www.plante-doktor.dk/Billed13.htm eller
http://plantesygdomme.dk/galmyg%20boeg/index.html.

Den dårlige vækst skyldes højst sandsynligt jordbundsforholdene. Måske er jorden sammenpresset og hård. Løsningen kan være at grave planterne op og løsne jorden i et par spadestiks dybde eller mere og evt. tilføre lidt bøgebladskompost, som du henter fra en skov. I denne kompost findes ofte nyttige svampe som hjælper planterødderne med at optage vand og næring.

Alt dette skal du vente med til efteråret.

---

? Bønner/Skadedyr

11 August 2006

Jeg har anvendt havedoktor databasen meget i år. Dette skyldes desværre at jeg har haft og har et kraftigt stigende skadedyrstryk i min have.

I år har jeg været plaget af jordlopper i min salat som pga. at jeg ikke behandlede betød 0 høst. lige nu har jeg porremøl som jeg tror jeg vælger at behandle.

Men mit egentlige ærinde her er at samtidigt med at mit salat (rucula) aldrig kom ud over kimbladsstadiet skete det samme med mine grønne bønner. ud af 30 planter er 2 kommet til at bære.
Jeg gjorde ca. 1.7., at jeg satte nye bønner i en plantesæk og ydermere placerede denne på en kapilærkasse. Jeg glæder mig nu over store og sunde bønneplanter.

Men hvad er det der tager mine bønner? Mit problem er klart stigende, og er af et omfang som hvis man ikke var lidt småtosset med det der med køkkenhave, forlængst havde givet op. Kan det skyldes at jeg bruger store mængder kompost ? Både af egen frembringelse og kommunal.

Haven er ikke økologisk; men jeg begrænser da kemisk anvendelse i vækstsæsonen til et absolut minimum.

Svar

Vedr. skadedyrsproblemer/køkkenhaven

Ja man kan godt blive noget frustreret med alle de problemer som køkkenhavedyrkning kan give.

Næsten lige meget hvilken afgrøde man vælger at dyrke står der skadedyr og plantesygdomme parat til at angribe
. Et er sikkert det kan ikke betale sig hvis man kigger på økonomien, men jeg synes nu der er så mange andre positive elementer der samlet medfører at man ikke kan lade være at forsøge.

I år har den varme sommer medført en kraftig opblomstring af en lang række skadedyrsarter som i andre år ikke er noget særligt problem. Normalt vil der i kølvandet på skadedyrene komme en lang række nyttedyr der så bekæmper disse. I år har disse nyttedyr haltet lidt bagefter men f. eks bladlus er her sidst på sommeren næsten totalt bekæmpet over hele landet.

Brugen af kompost giver en rigtig god biologisk aktivitet i jorden så det skal man gøre. Ok visse skadedyr kan komme med fra ens egen kompost, men det er uhyre begrænset.

Jordlopper kan være et stort problem især i år har angrebene været voldsomme.

Med hensyn til svampesygdomme er et godt sædskifte mellem afgrøderne, hvor man sikrer at der går nogle år mellem at den samme afgrøde findes på samme placering et vigtigt indsatsområde. Der findes gode forslag på nettet som kan findes på google.

Lige som dig forsøger jeg selv at reducere brugen af kemi i køkkenhaven da der er tale om ting vi senere putter i munden.

Dyrkning af bønner kan være vanskelig. Forskellige larver (f.eks smælderlarver) kan fortære frøene i jorden før de spirer og forskellige svampesygdomme kan også ødelægge frøet.
Jeg tror personligt at meget af vores havefrø er af for dårlig kvalitet og noget af det ikke er ordentlig renset og derfor indeholder svampekim når vi køber dette. Man bør derfor prøve frø fra forskellige frø firmaer.

Selv sår jeg bønner i potter for senere at plante dem ud i køkkenhaven.

---

? Bønner/Gnav

19 august 2009

Der er "noget", der gnaver mine bønneplanter over lige over jorden og ellers ikke rører noget på planterne. Hvad kan det være?

Svar

Vedr. Bønner/Knoporm

Mit bedste bud er at der kan være tale om såkaldte knoporme, der er larver af en natsværmer kaldet ageruglen.

Disse brunlige larver gemmer sig om dagen i jorden hvor de gnaver på rodfrugter. Om natten kravler de rundt på jordoverfladen hvor de bl.a. gnaver planter lige i rodhalsen. Du kan måske gå en tur en sen aften med lommelygten og få syn for sagen.

Jeg ar skrevet lidt om knoporme på siden http://www.plante-doktor.dk/knoporme.htm

---

? Bænkebidere

12 Juni 2005

Jeg har mange bænkebidere i mit drivhus og har derfor søgt på nettet om disse dyr kan være skadelige. Jeg har hørt fra anden side at de er aldeles uskadelige, desuagtet, har jeg fundet disse ord i en artikel:

"De lyssky bænkebidere findes ofte i stort antal under sten, i kompostbunker og lignende steder. De lever især af henfaldende plantedele, men de kan også leve af frugter og grøntsager og herved gøre nogen skade på lagre. På espaliertræer kan de gnave sig ind i frugterne, navnlig hvis de rører muren. I drivhuse kan de gøre skade ved at gnave af spæde planter og friske skud.

Svar

Vedr. Bænkebidere

Ja som du selv er inde på kan de godt gøre skade. Mon ikke følgende link er det samme som du har fundet.....?

http://www.dpil.dk/dpil2005/pdf/baenkebid2004.pdf

Bænkebidere har gælder som fisk og tåler derfor ikke udtørring. Det gælder altså om at undgå at have fugtige gemmesteder hvor disse krebsdyr kan klare sig.

---

? Cedertræ/bladlus

01 August 2006

Vi har et stort cedertræ i vores have og det har smidt noget klistret stads her i denne sæson. På vores terasse ser det ud som om det er faldet i dråber og er trængt ned i træet (træ-terasse). Det betyder såmænd ikke så meget, men problemet er nu at vi overhovedet ikke kan være på terassen p.g.a. hvepse, svirrefluer og mariehøns. Det er fuldstændigt vildt hvor mange der er og de kravler alle vegne og summer om hele træet, især hvepsene. Ved du hvad det kan være? Vi har boet her i 16 år og har aldrig oplevet noget lignende.

På forhånd tak for dit svar og fortsat god sommer.

Svar

Vedr. Cedertræ/lus

Det fedtede stads er såkaldt "honningdug" som er bladlusenes sukkerholdige ekskrementer.
Masser af myrer findes på træet.De forsøger febrilsk at beskytte lusene mod deres naturlige fjender som der heldigvis findes mange af.

Svirrefluelarver, larver af mariehøns, snyltehvepse arbejder på højtryk for at æde lusene og har man tålmodighed til at vente skal de nok få bugt med lusene.

Hvepsene tiltrækkes også af sukkerstofferne som de lapper i sig, men de er også rovdyr over for lusene.

De sukkerholdige substanser kan relativt let vaskes af men vand.

Man tilråder normalt ikke at sprøjte når det gælder privathaver. Vælger man dette alligevel kan midlet Sprutzit insektfri eller malathion anvendes, men det slår også de naturlige fjender ihjel.

---

? Cedertræ/bladlus

19 Maj 2007

Jeg er på ferie i sydfrankrig hos mine svigerforældre. De har et cedertræ i haven som pludselig er begyndt at tabe nålene og ser temmelig kedeligt ud, der er dog nye skud på vej. Vi har aldrig hørt om at træet skulle skifte alle nålene ud på samme tid. Jeg har forsøgt at søge på nettet om det skulle være angrebet af evt. svamp, dog uden resultat.

Kan du hjælpe mig?

Bliver det mon pænt igen?

Svar

Vedr. Cedertræ/lus

Fra tid til anden opstår der stort nålefald hos ceder.

Årsagerne kan være flere. Kraftige angreb af bladlus kan ved deres sugning på nålene resultere i at disse falder af. Også angreb af nåletræspindemider kan forårsage nålefald. I disse to tilfælde vil du normalt ved brug af en lup kunne se døde individer sidde tilbage på skuddene

Fysiologiske forhold som tørke i efteråret kan resultere i kraftige nålefald.

Træet skal nok komme sig igen, men det varer et stykke tid før det bliver rigtigt pænt.

---

? Cedertræ/beskæring

12 August 2007

På min svigerfars gravsted står en ”Cedrus Deo Feeling Blue”, der godt kunne trænge til en studsning.

Kan den tåle en almindelig beskæring, hvor man ud fra udseende fjerne grene helt ved stammen?

Svar

Vedr. Cedertræ/Beskæring

Ja som de fleste andre stedsegrønne kan denne specielle krybende ceder sagtens tåle beskæring.

Som ved anden beskæring skal man være opmærksom på at det jo kan ændre på træets naturlige vækstform.

Beskæringen kan i princippet foretages hele året.

---

? Citron/Uldlus

26 Oktober 2003

hej plante doktor.
jeg ved ikke om du kan give mig et råd om hvad jeg skal gøre ved mine planter i min havestue (opvarmet).

jeg har uldlus i næsten alle mine planter særlig i mit citrontræ jeg har prøvet med kolde afvaskelser det hjælper lidt men kort har du et godt råd?

jeg skal lige nævne at jeg har mange citroner på træet dem vil jeg meget nydig af med da jeg håber på at komme til at spise dem.

Svar

Vedr. Citron/skjoldlus

Det er meget almindeligt at uldlus giver problemer i opvarmede vinterhaver og de kan ofte være særdeles vanskelige at slippe af med.

Jeg vil foreslå 3 muligheder.

1. Man kan sprøjte med insektsæbe. Insektsæbe virker kun på de mindre dyr så der kræves flere sprøjtninger ligesom det er vigtigt at dække planterne fuldstændigt, også i bladhjørner og på bladundersider.

2. Biologisk bekæmpelse. Der findes nyttedyr der er specielt indrettet til bekæmpelse af uldlus se Bioplant  eller  Bioproduktion  
Det er særdeles vigtigt at man sætter sig grundigt ind i disse nyttedyrs biologi for at en bekæmpelse vil lykkes. Man skal endvidere være klar over at en bekæmpelse aldrig vil blive 100 %.

3. Det kemiske stof imidacloprid er særdeles effektiv til bekæmpelse af uldlus på prydplanter (ikke spiselige kulturer). Til private findes det som nogle "pinde" der skal stoppes ned i jorden hvor så stoffet frigives. Der skal bruges 1 pind pr liter jord så er der tale om større antal planter kan det godt blive en bekostelig affære. Der findes også en insektspray med dette stof. Se evt på min side problemknuser.htm  under uldlus.

? Citron/Skjoldlus

09-November 2004

Jeg har lige haft mit skrantende citrontræ i ”bad”. Jeg har tidligere sprøjtet og vasket det med giftsæbe ( sprit, brun sæbe og vand,) men alligevel har det været helt glaceret af et eller andet stads.
Der var mange skjoldlus, som jeg har pillet af en efter en.
Mit træ er som sagt meget skrantende. Hvad kan jeg gøre for at få det til at komme til hægterne inden den lange vinter. Jeg har stukket 4 ”giftpinde” i jorden for 2 mdr. siden for at komme skjoldlusene til livs. Jeg håber virkelig, at du kan give mig et godt råd, for jeg drømmer stadig om en gin-tonic med hjemmeavlede citroner til.

Svar

Vedr. Citron/Skjoldlus


Du har tilsyneladende gjort et grundigt stykke arbejde for at komme skjoldlusene til livs så det er ærgerligt at det ikke er lykkes.

Skjoldlus og uldlus er desværre meget almindelige på netop citrontræer - man får dem med fra leverandøren !

Begge skadedyr er ofte vanskelige at bekæmpe fordi de i en del af deres livscyklus er dækket af henholdsvis et skjold eller et vandskyende uldlag.

Hos skjoldlus er æg og de såkaldte vandrelarver gemt under et skjold. I dette stadie, er de umulige at komme til livs.
Bruger man insektsæber til bekæmpelse er det derfor nødvendigt at behandle mange gange. F. eks 3-4 gange med 14 dages interval. Samtidig er det vigtigt med en meget grundig sprøjtning så alle steder på planten bliver dækket. Når først sæben er tørret ind er virkningen væk !

De såkaldte insektpinde indeholder det systemiske middel imidacloprid som normalt er meget effektivt til skjoldlusbekæmpelse. Midlet/pinden opløses selv i jordvæsken og transporteres rundt i planten. I denne forbindelse er det vigtigt at planten er i god vækst samt at den står et sted hvor der er stor fordampning. Netop dette kan være et problem her i efteråret og vinteren hvor fugtigheden er høj og lyset er begrænset. Skjoldlusene har en meget lang udviklingstid (afhængig af temperaturen 1-2 mdr.), så det er muligt, det kan være nødvendigt at behandle mere end 1 gang. Der findes en spray (provado insektspray) som indeholder det samme aktive stof. Den kunne man prøve .

Citrontræer kan bedst lide at overvintre så lyst som muligt og under lidt kølige forhold ( 5-10 gr C). Det er ikke ret mange som har mulighed for dette, men er du en af dem ville jeg vente med bekæmpelsen til foråret. Et godt bekæmpelses resultat kræver at skadedyrene er aktive, samt for systemiske midlers vedkommende, at planten er i god vækst.
Ellers ville jeg bruge tiden på nu at gå planten igennem og fjerne eventuelle skjold med en nål eller lignende.
Endelig er muligheden tilstede for at anvende biologisk bekæmpelse med skjoldlussnyltehvepse se: http://www.bioproduction.dk/.
De er lidt dyre (264 kr.) .Også her kræves der høj temperatur for at det virker. Jeg har ikke selv afprøvet effektiviteten af denne mulighed.

Håber du får citroner til din gin og tonic.

---

? Citron, appelsin, grapefrugt/lus

24-Marts 2004

Jeg har citron-, appelsin- og grapefrugttræer på fra 5 til 8 år gammel. Deres blade begyndte pludseligt at udskille en klæbrig og gennemsigtig væske der falder på vindueskarmen og sidder fast på selve vinduerne.

Kender du problemet?

Svar

Vedr. klæbrig og gennemsigtig væske.


Der er for mig og se to muligheder:
Dine planter har lus. Enten alm bladlus eller skjoldlus/uldlus. Disse lus udskiller en klæbrig væske kaldet "Honningdug". Tag planterne i øjesyn og gennemgå bladene evt. ved brug af en lup. Er der tale om uldlus eller skjoldlus kan du læse hvad der kan gøres på min webside under problemknuser !

Er der store temperatursvingninger eller står planterne i et fugtigt rum, kan de hvis de er i god vækst, optage så meget vand, at noget af det presses ud ved bladspidserne når temperaturen falder om natten . Dette kaldes gutation, men jeg troer nu mere på den første mulighed.

---

? Citron/Frugtfald, bladfald

19-November 2004

Jeg har et citrontræ, som skal overvintre for tredje gang.
Desværre har jeg ikke de optimale overvintringsmuligheder, så træet står ved terrassen, som vender mod syd.
Om sommeren står citronen ude, sydvendt.Sidste sommer gav jeg den to gødningspinde som næring.
Der kom gule blade. overgødskning?. citronen blev gennemvadede kraftigt nogle gange , med godt resultat, nogen blomstring og frugter..
Da citronen skulle ind, fik den en større urtepotte med noget nyt jord i bunden. Resultat, gule blade igen. Ny gennemvanding flere gange.

Nu står den med blomster over det hele, ved hver bladfæste, og har smidt alle sine frugter.

Hvad gør jeg forkert ????? - er jeg for god ved den.

Svar

Vedr. dyrkning af citron.


Jeg er ikke ekspert i citrondyrkning og må derfor henvise til speciallitteratur om emnet der sikkert kan findes på biblioteket.

Følgende er nogle generelle betragtninger som er gældende for dyrkning af "middelhavsplanter", herunder også citron.

Citrontræer trives fint hos os om sommeren. De bør plantes i en sandblandet jord med god dræning og tilføres gødning jævnligt, gennem hele vækstsæsonen.
Problemerne kommer som regel i forbindelse med overvintringen. Citrontræ vil gerne have en hvileperiode i den mørke tid med temperaturer der ligger på 5 -10 gr C.
Det er de færreste af os der har mulighed for dette. Stuetemperatur på 20 gr. C bryder de sig ikke om, med så lidt lys som vi har i vinterperioden. For høj temperatur giver derfor ofte anledning til gule blade og bladfald.

I dit tilfælde kom der i bladfald i vækstsæsonen. Jeg kan ikke forstå at det skulle være gødningspindene der har forårsaget dette, med mindre at planten har stået i en lille potte eller pottejorden har været tørret ud. Gødningspinde afgiver normalt deres gødning langsomt, over en lang periode.

Ompotninger forstyrrer rødderne og kan derfor godt give anledning til gule blade. Det er derfor bedst at foretage ompotning i plantens hvileperiode eller lige før den skal til at vokse for alvor.

Reaktionen med at smide frugterne skyldes at væksten ikke er iorden. Planten kan af en eller anden grund ikke forsyne dem, når vi nu er i den mørke tid. måske står træet for varmt.

Selvom citrontræet har stedsegrønne blade sker der en vis udskiftning af disse. Så det er naturligt med lidt gule blade og bladfald i ny og næ.

---

? Citron/Skjoldlus

11-Maj 2004

Jeg har læst lidt om skjoldlus. Men der er noget jeg ikke forstår. Vi har dem på et citrontræ i opvarmet vinterhave. når man under lup vipper en afdød moderlus, er der under nogle af dem en masse små dyr, der bestemt er levende. Jeg synes, at der ellers tales om larver fra æggene?? Dette aktive bekæmpelsestof, som også fås ( købes i dyre domme) i pindeform er det anvendeligt på citrontræer, når man gerne vil spise citronerne?? I parantes bemærket er det et træ fra en kerne, der nu efter 8-10 år blomstrer for første gang.

Svar

Vedr. Skjoldlus på Citron.


De små dyr som findes under skjoldene er såkaldte vandrelarver.

Biologi: når den voksne hun har lægt sine æg, som i starten er helt lyse, dør hun.

Skjoldet (som er "overfrakken" fra den voksne hun bliver nu mørkt brun, fastsiddende og er en god beskyttelse for æggene.

Efter en tid klækkes æggene underskjoldet til såkaldte vandrelarver. Disse små dyr vandrer nu ud under skjoldets kant for at finde et egnet sted (saftbanerne) at etablere sig. De stikker sugesnablen ned en saftbane, sætter sig fast og mister efterhåden benene og dermed evnen til at sætte sig fast.

Du har ret de nævnte pinde er ret dyre og selvom det aktive stof i pindene i gartnerier anvendes på spiselige afgrøder, er nævnte pinde ikke godkendt til brug i spiselige kulturer.

Alternativt ville jeg med en stiv børste fjerne de voksne skjoldlus og herefter sprøjte med insektsæbe.
Insektsæbe er istand til at dræbe vandrelarver samt ny etablerede skjoldlus.

Det er muligt at behandlingen skal gentages efter ca. 14 dage

---

? Citron/dårlig vækst

19 April 2005

Jeg har før skrevet til dig ang. mit cirtontræ. Jeg behandlede det kraftigt mod skjoldlus i efteråret. Så opgav jeg det og lod det være i fred i på vores gæsteværelse, lidt mørkt og lidt køligt( 17-19 grader). Her tabte det alle blade og jeg troede, at det var gået ud, indtil jeg en dag med glæde konstaterede, at der var begyndt at komme fine spæde skud. Jeg havde i hviletiden vandet det meget sparsomt. I skrivende stund er der grønne blade og stadig der har været fine spæde skud, MEN,men, men. de grønne blade er har lyse, nærmest hvide pletter, og de nye skud er sorte og indtørrede. Hvad sker der? Mangler der gødning, eller er de overgødede? Jeg har givet dem et par gange hverdagsgødning til stueplanter og de er blevet overbruset med citrusgødning 1 gang siden vækstsæsonen begyndte i marts måned. Please, hjælp mig. Hvordan får jeg gang i mit citrontræ, så det bliver et sundt træ?

Svar

Vedr. Citron/dårlig vækst.


Det er da lidt ærgerligt med det citrontræ

Ok du har fået skadedyrene væk, men træet vil ikke rigtigt.............

En ting er sikkert. Træet mangler ikke gødning. Faktisk indeholde de "giftpinde" som du har brugt en lille smule gødning og træet bruger, efter det har tabt bladene, næsten ingen gødning.

Det kan altså meget vel være at træet er blevet overgødet og det må du gøre noget ved, ellers dør det.

Jeg vil foreslå at du udskifter en del af jorden ( ompotning) og herefter placerer planten et godt sted hvor den får masser af lys. Kraftig sollys hele dagen er måske for meget lige i starten. Hvis det er muligt kan man også udvaske gødningen fra jorden ved kraftige gennemvandinger, men udskift det øverste jordlag først. Det er ofte her de største gødningskoncentrationer findes.

jeg håber du får held med dyrkningen fremover.

---

? Citron/Revnede frugter

4 Juni 2005

Jeg har det fineste citrontræ der er 4 år gammelt og det har overlevet luseangreb, solskoldning og bladtab.... det har det sidste halve år blomstret og har på nuværende tidspunkt MASSER af store citroner, MASSER af små citroner og MASSER af blomster....Alt det er jo super fint, men mit problem er, at nogle af citronerne revner i skallen før de når at blive gule....hmmmm

Skal nok lige fortælle at det kun er 1 citron ud af dem allesammen der er blevet gul og det har den være i flere måneder, det virker som om de andre aldri har tænkt sig at blive gule..

Træet står syd vendt og får masser af lys og sol+frisk luft fra et vindue der altid står på klem. Har du et godt råd til mig..

?

Svar

Vedr. Citron/revnede frugter.

Jeg skal ikke gøre mig til ekspert på netop citrondyrkning, men revnede frugter skyldes hos andre frugttræer store temperatursvingninger kombineret med høj luftfugtighed.

Når luftfugtigheden er meget høj kan det ske at frugterne optager en masse vand gennem overhuden, hvilket kan resultere i at denne sprænges.

Jeg ved ikke hvordan du i med din dyrkningspraksis kan undgå disse ekstreme situationer med høj luftfugtighed og svingende døgntemperaturer.

Med hensyn til modning af frugterne har jeg også erfaret, at der går rigtig lang tid under vore himmelstrøg, før end frugterne bliver gule og modner.

---

? Clementin/Blomstring

26 November 2006

Jeg har en clemetin som er 4 år gammel som jeg selv har dyrket frem, vil den komme til at bære frugter, og hvor gammel skal den være?

Der er sådan nogle svampe i jorden ved den hvad er det for nogle? de er meget flotte i farven

Svar

Vedr. CLemntin/Blomstring.

Vedr. Clemetin Clementiner er egentlig sorter af af manderiner.
Det kan du læse mere om på den udmærkede side om citrusfrugter, med adressen:  http://eksotiskefrugter.emu.dk/servlets/Frugter/mandarin.xml?emne=Print

Her kan du også se at der let kan gå op til 8 år før en plante blomstrer og sætter frugter.
Clementiner kan godt lide en kølig hvileperiode her i den mørke tid. Dette fremmer blomstringen.

Med hensyn til svampene er jeg lidt på bar bund. De er sikkert kommet med sammen med dyrkningsmediet det er derfor svært at fastslå deres normale voksesteder.

Man kunne prøve at bestemme dem ved anvendelse af følge nøgle:  http://www.mycokey.com/. Det vil hjælpe at lade svampene udvikle sig lidt mere, så karakteristika kommer bedre frem.

---

? Citrontræ/Krøllede blade

14 Maj 2009

Jeg et Citrontræ, hvor bladene krøller.

Jeg kan se mange af de små fluer, som jeg troede var bananfluer, men som du kalder sørgemyg.

Når jeg læser om de forskellige udyr i citrontræer, så minder mit problem mest om sørgemyg, men du skriver at de ikke ødelægger træerne.

Derfor er jeg ikke sikker på at det er problemet.

Jeg havde sidste år skjoldlus på træet, men dem blev jeg kvit, dels via sprit og sæbebehandling, og dels ved en kold overvintring.

Nu står træet med utroligt mange frugtafsættelser og vi glædede os over hvor flot det var.

Vi har nok vandet for meget, for at gøre det så godt som muligt, og har nu læst at vi skal lade det tørre ud mellem vandingerne, så det vil vi prøve.

Men kan du forklare at bladene krøller og der sidder døde fluer på næsten alle de krøllede blade.

Jeg har taget et blad med nogle små ting/dyr på og kommet i en plastpose, men kan ikke se hvad det er for noget.

Kan jeg sende det til dig ?

?

Svar

Vedr. Citron/Krøllede blade.

JDer kan være mange årsager til at bladene krøller. Fysiologiske som vand (for lidt eller for meget), udtørring, kulde og så skadedyr. Du nævner sørgemyg, men jeg kan forsikre dig at sørgemyggene ikke er i stand til at forårsage de krøllede blade. Bladlus kan derimod gøre det. På citrontræer er ligeledes uldlus og som du nævner skjoldlus almindelige. Vær opmærksom på at der findes vingede bladlus der ligner fluer. For at se hvordan bladlus ser ud kan du prøve adressen http://www.plante-doktor.dk/bladlus.htm

Jeg kan ikke med din beskrivelse komme nærmere. Har du lyst skal jeg gerne se på en prøve hvis du sender den til mig.

Jeg har modtaget prøven med dine blade fra citrontræ.

Ved en nærmere undersøgelse har jeg fundet trips. Disse små sorte langstrakte dyr kan suge en del på nye skud og blomster, men det er ikke dem der er skyld i den dårlige bladludvikling.

Du kan læse mere om trips på min side http://www.plante-doktor.dk/trips.htm

Jeg finder ikke kraftige sugninger på bladene og mener derfor at bladkrølningen må være et resultat af dårlig vandoptagelse. Med så dårlig vækst som du beskriver, vil jeg forslå at du forsøger at plante din plante om i nyt jord. Så får du også en mulighed for at se hvordan rodsystemet har det.

Er der tale om et kraftigt tripsangreb kan du evt. sprøjte med insektsæbe.

---

? Clementin/Blomstring

26 November 2006

Jeg har en clemetin som er 4 år gammel som jeg selv har dyrket frem, vil den komme til at bære frugter, og hvor gammel skal den være?

Der er sådan nogle svampe i jorden ved den hvad er det for nogle? de er meget flotte i farven

Svar

Vedr. CLemntin/Blomstring.

Vedr. Clemetin Clementiner er egentlig sorter af af manderiner.
Det kan du læse mere om på den udmærkede side om citrusfrugter, med adressen:  http://eksotiskefrugter.emu.dk/servlets/Frugter/mandarin.xml?emne=Print

Her kan du også se at der let kan gå op til 8 år før en plante blomstrer og sætter frugter.
Clementiner kan godt lide en kølig hvileperiode her i den mørke tid. Dette fremmer blomstringen.

Med hensyn til svampene er jeg lidt på bar bund. De er sikkert kommet med sammen med dyrkningsmediet det er derfor svært at fastslå deres normale voksesteder.

Man kunne prøve at bestemme dem ved anvendelse af følge nøgle:  http://www.mycokey.com/. Det vil hjælpe at lade svampene udvikle sig lidt mere, så karakteristika kommer bedre frem.

---

? Solcypres (Chamaecyparis obtusa 'Nana Gracilis')med gule nåle

25 September 2009
Jeg har et problem med min nyindkøbte solcypres. Den er begyndt at få gule blade/nåle inderst ved dens stamme. Den blev for ca 14 dage siden plantet i en udendørs krukke med hul i bunden. Nederst i krukken er der lagt et lag leca-sten. Krukken er ca 3 gange så stor som planten. Jorden synes ikke våd men nok snarere lidt fugtig. Hvad kan der være galt, og hvad kan jeg gøre for at den igen får sine grønne blade?

På forhånd tak for et godt råd.

Svar

Vedr. Cypres med gule nåle.

Cypresser betegner man normalt som stedsegrønne, hvilket er en sandhed med modifikationer. Det er helt normalt at disse taber en del nåle, inderst inde ved stammen. De kommer ikke igen, men dækkes af nye nåle der dannes længere ude. Nu er alt jo relativt så er der tale om et kraftigt nålefald, kan det skyldes at planten på et tidspunkt har været tør, måske endda før du har købt den. Jeg synes at du har båret dig helt korrekt ad med hensyn til plantningen. Du kan ikke gøre ret meget andet end at sørge for at planten er jævn vandet (ikke overvanding) og måske beskytte den i vinter eller forårsperioden med lidt grangrene eller lignende.

---

? Daglilje

23 Juni 2003


Idet jeg henviser til din hjemmeside, tillader jeg mig hermed at spørge, og du skulle have en løsning på følgende.

Det drejer sig om udelukkende om dagliljer.
Når knoppen når en vis størrelse, deformeres den og bliver nærmest tulipanblomstformet, og der kommer en hel masse knopper udenpå. Hvis man lukker den op er der en del væske indeni, og bunden (frøanlæggget) er nærmest svampet at se på. Nogle gange har jeg set en lille hvid, næsten gennemsigtig, larve nede i bunden, men det er ikke altid. At det dog er et skadedyr af en art er jeg nu ret sikker på, da det langt fra er alle knopper der er angrebet.

Nu er det jo, at jeg gerne ville vide hvordan skadevolderen ser ud i "voksen" tilstand, så jeg evt. kunne sætte ind med enten manuel eller kemisk krigsførelse på det rette tidspunkt og sted.
Da jeg har temmelig mange dagliljer, er det praktisk umuligt for mig at overkomme at plukke alle deformerede knopper, ligesom det heller ikke er altid de er lige deforme. Min teori er at jo flere larver - jo mere deform.

Jeg håber du kan hjælpe mig, da jeg har spurgt hos andre dagliljeejere og dyrkere uden held.

Svar

Vedr. Skadedyr i dagliljer

Din udmærkede beskrivelse passer fint på angreb af galmyglarver.

Der findes faktisk en bestemt art (Contarinia quinquenotata) , dagliljegalmyggen, som netop er specialiseret til at angribe Hemerocallisarter.

Jeg har set et meget fint billede på en Hollandsk hjemmeside med adressen: www.plantengallen.com

Du kan evt. bruge det latinske navn i søgemaskinen google.com som så vil bringe dig videre.


Angreb af galmyglarver er meget almindeligt både på træ- og urteagtige planter.
Larverne pirrer plantecellerne til at dele sig abnormt eller forhindrer at knopperne åbner sig så de er bedre beskyttet.

Jeg har ikke noget godt bud på bekæmpelse, andet end at fjerne de angrebne knopper inden larverne forpubber sig og bliver til voksne.
De voksne myg er kun nogle få mm lange og ses derfor sjældent.
Hvis man kunne finde ud af hvornår æglægningen finder sted, ville en sprøjtning med malathion på dette tidspunkt kunne virke.

---

? Daglilje/gule blade

7. August 2006


Hej. Jeg er meget glad for dagliljer og har købt en del. De fleste har blomstre fint men nu er mange af dem begyndt at visne. Bladene bliver helt gule. Jeg vil blive meget glad hvis jeg kan få et bud på hvad det kan være og hvad jeg kan gøre for at det ikke breder sig mere.

Svar

Vedr. Dagliljer/gule blade

Dagliljer eller Hemerocallis er ikke kendt for at blive angrebet af en masse sygdomme og heller ikke nogen der giver symptomer som du beskriver.

Derfor tror jeg at de gule blade skyldes fysiologiske årsager. Nu ved jeg jo ikke hvordan du dyrker dem, men står planterne i bede og efterhånden vokser sammen opstår der konkurrence og man kan ikke udgå de gule, visne blade.

Også tørke som i år kan også bevirke at en del blade ikke bliver forsynet med den optimale mængde vand og næring.

Jeg tror man må acceptere nogle gule blade og så ellers forsøge at give godt med vand og gødning samt sørge for at planterne ikke står for tæt.

---

? Dahlia/Lobelia/Råd

21 Maj 2009


jeg har sået sommer dahlia og hængelobelia. De har groet fint og er nu store og flotte med fine knopper. Jeg har plantet nogen i krukker hvor lobelia og dahlia er vokset op sammen. Men det er nu sket to gange at en potte med sammenplantning er angrebet af sygdom.

Lobelia hænger med bladende og løfter man og kigger i bunden er stængler og blade slimede og grøngule... Nærmest lidt rådne. På dahlia er nederste blade angrebne ved at blive visne/mugne og jorden er skimlet. Bunden af stænglen er sprød og brun og "ustabil". Det r nærmest som om de er rådne i bunden eller dyr har angrebet rod eller stænglen over jorden. Men de er jo vandet sammen med de andre, så der burde ikke være forskel. Jeg har sat dem udenfor drivhuset. Smidt det synligt syge ud.

Er de blot ved at rådne op p.gr.a. forkert vanding eller er der skadedyr på spil.
Hvordan undgår jeg at drivhuset bliver smittet...? der er lige plantet tomat og agurk?

Svar

Vedr. Dahlia/Lobelia/Råd

Ja det tyder på at dine planter er angrebet af en eller anden svamp.

Der er flere svampesygdomme som kan give de beskrevne symptomer. Forskellige jordboende svampe (der giver anledning til Slimskimmel, visnesyge, rodbrand mv.) og andre svampe som f.eks gråskimmel der angriber når planterne er fugtige.

Jeg kan ikke afgøre hvad der her kan være tilfældet. Når man formerer ved frø er man tit forskånet for samtidig at medbringe mange af de jordboende svampesygdomme. Det kræver dog at man anvender rene/nye poter og ren sygdomsfri jord. Selv om man gør dette kan der dog senere lande sporer på planterne af f. eks gråskimmel, der findes overalt.
De angrebne planter står nok ikke til at redde. Hos de øvrige bør du sørge for at jorden holdes til den tørre side.

---

? Dieffenbachia/Drypper fra bladene

08 December 2009


Jeg har en stor flot plante. Jeg har bemærket, at der nogle gange drypper klare dråber ”vand” fra bladene. Er det tegn på sygdom? Eller er det noget naturligt?
Se Billed65.htm

Svar

Vedr. Dieffenbachia/Drypper fra bladene

Vedr. dryp fra Dieffenbachia

Nej som du selv er inde på skyldes dette fænomen ikke nogen sygdom, tvært imod.

Begrebet kaldes Guttation

Jeg indsætter her et svar fra en spørger med et banantræ.

Der er tale om et sundhedstegn der viser at planten er i god vækst. På følgende adresse kan du læse om fænomenet.
http://da.wikipedia.org/wiki/Guttation

Jeg har tidligere besvaret lignende spørgsmål:

Vedr. dryp fra bladspidser Fænomenet kaldes ”guttation” og er en velkendt fysiologisk aktivitet der optræder hos visse plantearter, herunder Filidendron.

En beskrivelse på engelsk findes f.eks på adressen
http://homepage.smc.edu/hodson_kent/Chemistry/Circulation/guttation.htm

Denne er dog lidt ”langhåret”.

Fænomenet opstår ofte hos planter der er i god vækst. I dagsituationen optager de meget vand og næring gennem rodsystemet, så meget at der opstår et rodtryk i planten der er så stort at overskydende væske presses ud gennem porer i bladvævet. Hvis fugtigheden er lav vil disse dråber ofte fordampe og man bemærker dem ikke. Er fugtigheden derimod høj og der er stor forskel i temperaturen fra dag til nat kan der forekomme en del ”regnvejr”.

Der er altså tale om et sundhedstegn der indikerer at planten er i god vækst, selvom det kan være irriterende at skulle tørre op.

---

? Dracaena/gule blade

11. September 2008


Som du kan se på billedet  Billed40.htm, har jeg nogle problemer med mine Dracaena Janet Craig og Lemon lime i mit hjem. Jeg er spændt på på din vurderring.

Ps : Hvis det er gødningssammensætningen vil jeg gerne høre hvad der evt. kan være galt, så jeg kan ændre den fremover.

Svar

Vedr. gullige blade på Dracaena

Jeg har set på dit billede.

Jeg er ret sikker på at der ikke er tale om svampesygdomme. Årsagen er fysiologisk. Det kan ofte være vanskeligt at give et helt konkret svar på hvorfor sådanne gulfarvninger af bladene opstår.

Mit bud er at der kan være tale om lysmangel. Det er dog normalt om vinteren, i perioder med meget lidt lys, at sådanne blade udvikles. Måske der i perioder er ret mørkt hos jer? Hvsi det er lysmangel, findes symptomerne ofte på de nederste blade.

Gulfarvninger opstår ofte kombineret med meget vand. Specielt planter tilhørende Dracaena slægten er som bekendt tørketålende og kan godt lide at tørre ud mellem vandingerne.

Umiddelbart tror jeg ikke at der er tale om gødningsmangel. En almindelig flydende blomstergødning tilsat vandingsvandet burde være fornuftig også til Dracaena.

---

? Drivhus

24 Februar 2004

Jeg har ikke fået vasket og rengjort mit drivhus i efteråret og det er noget skidt, men så er det at jeg vil spørge dig om det er muligt at rette op på en manglende efterårsrengøring her om foråret.

Kan jeg med fordel spule drivhuset med en højtryksvasker?

På forhånd tak for svaret

Svar

Vedr. Drivhus



Selvfølgelig er det muligt også at gøre det om foråret.

At jeg skriver det er bedst om efteråret er begrundet i at man ved rengøring om efteråret ofte kan udgå at insekter/mider (svampe ?) udvikler overvintrings former der gør dem lidt mere modstandsdygtige.

Brug gerne en eller anden form for sæbe i forbindelse med rengøringen. (kan dræbe visse svampe og insekter). Højtryksrenser er god hvis man kan udgå at blæse ruderne ud. !

---

? Drivhus/spindemider

12 August 2006

Vi har en villahave med drivhus og lidt grønsager. Mit problem er at der er spindemider overalt.

Derfor vil jeg gerne vide om miderne kan overvintre i komposten, der ellers er i god kondition.

Jeg bruger en del kompost i såvel drivhus som til grønsager og får altid spindemider i blomsterkrukker, såvel på friland som i drivhuset, samt altid i agurker og melon. I år er der også spindemider i ferskentræet og tomatplanter og nu også i peber. jeg har først sprøjtet med sæbe derefter brugt rovmider i drivhuset og spindemiderne trives ganske fint alligevel.

Svar

Vedr. Drivhus/Spindemider



Spindemider kan teoretisk overvintre i kompost men ikke hvis denne er tilpas fugtig, så jeg tror ikke det er der du får dem fra.

Selv med disse indsatsområder kan du ikke være sikker påat undgå angreb af spindemider til næste år.

Der for er det vigtigt at du i den kommen sæson holder dine planter under observation og behandler så snart du opdager et angreb. Insektsæbe er et af de bedste midler, men det kræver at der sprøjtes grundigt så også bladundersiden bliver dækket helt.

Udsætning af rovmider i drivhuset kan være en udmærket foranstaltning, men for at lykkes kræves det at udsætningen foretages så snart de første angreb konstateres.

Rovmider kan godt lide fugtig luft hvorfor det tilrådes at foretage lette overbrusninger i varmt vejr.

---

? Efeu/Hedera

1 Juni 2006

Vi har et æbletræ som giver den dejligste frugt. Vi har ingen problemer med skadedyr eller lign., men vi har en efeu som vokser op ad træet. Vi hører forskellige udsagn om at det skader/ikke skader træet. Hvad er din mening og hvordan forholder vi os.

Svar

Vedr. Efeu/klatring



Nej efeu er som sådan ikke skadelig for træet. Den bruger kun træet som klatrestativ. Ved kraftig vækst af efeu kan den dog være så voldsom at bladene skygger for æbletræets blade og den vil herfor nedsætte æbletræets produktion. Ligeledes vil den tage næring fra jorden som æbletræet skulle have haft, men det kan man kompensere for ved at tilføre kunstgødning.

Da efeu jo beholder bladene om vinteren vil høje træer med kraftig bevoksning af efeu, være mere udsatte for at vælte under en kraftig storm. Det kender man til i skovbruget.

---

? Efeu/Hedera/døde planter

28 Maj 2006

Vi anlagde for 7 år siden en ny have. På en skråning satte vi en masse efeu planter, som hurtigt bredte sig og dækkede (som planlagt). Sidste år begyndte nogle af planterne pludselig at visne væk – og nu har det bredt sig, så hele området er angrebet, så der er store bare pletter…hvad er der på færde?

Svar

Vedr. Efeu



Efeu er normalt ret hådføre planter men alligevel................................

Umiddelbart vil jeg mene at der kan være tale om 2 årsager. (måske flere ?)

Frost: Efeu, især plantet på skråninger, er ret følsomme over for frost. Jeg har selv en skråning tilplantet med efeu som sidste år, altså som følge af vinteren 2004/2005 tog voldsomt skade af de strenge frostgrader.
I denne forgangne vinter har de en stor del af tiden været dækket af sne og det ser ud som om de bare pletter nu langsomt er ved at blive dækket af ranker der vokser indover fra overlevende planter, så jeg håber at arealet igen vil blive dækket.

En anden mulighed er angreb af såkandte øresnudebiller. Larverne af disse kan være ret slemme til at gnave i rødderne. Et symptom er bladnav fra kanten og ind mod midten af bladet. Dette forårsaget af de voksne biller. De hvide larver findes i jorden omkring rødderne. Desværre er disse karver ofte tilstede når man køber planterne fra planteskolen.

I kan evt. læse om øresnudebillen på min side www.plante-doktor.dk under menupunktet "problemknuser"

---

? Eg/Quercus/bladlus

14 Juni 2006

Gode oplysninger på din hjemmeside

Vi har et dejligt stort (ca. 8m. højt) egetræ på vestsiden af vores terrasse, uheldigvis er det massivt angrebet af bladlus og alt under træet herunder vores terrasse, stole, hynder får en tyk klæbrig hinde.

Hvis ikke der kan gøres noget 100% effektivt, evt. købe en højtrykspumpe og fylde den med sæbe(hvilken), må vi fælde træet.

Har du et råd?

Svar

Vedr. Eg/Quercus/bladlus

Ja jeg kan godt se at det generer. Selv om man har givet bladlusene sukkerholdige ekskrementer navnet "honningdug" er det ikke særligt rart når alt bliver dækket.

Imidlertid synes jeg nu alligevel at det er en drastisk beslutning at fælde træet. Der er vel ikke noget smukkere og mere naturligt end at sidde i skyggen af et træ og det er vel ikke hvert år at det er så udtalt.

Efter min erfaring er honningdug let at fjerne med en vandslange idet sukkeret er let at op løse. Mere vanskeligt er det selvfølgelig når der er tale om hynder.

Det men højtrykssprøjten kan godt have nogen virkning med sæbe (insektsæbe), men ikke tilnærmelsesvis 100 %.

Der findes et middel som indeholder naturligt pyrethrum som er et udtræk fra en bestemt krysanthemumblomst. Stoffet har været kendt i mange år, men det har ikke kunnet købes. Det kan det nu under navnet Spruzit Insektfri Total .Det skal udsprøjtes om aftenen eller i overskyet vejr da det nedbrydes af UV-strålingen.

Du kan læse mere om det på firmaets side  http://www.ecostyle.dk/ .

Midlet findes som koncentrat der rækker til i alt 20 l vand. Jeg kan ikke umiddelbart vurdere om det er praktisk muligt at sprøjte et så stor træ.

---

? Eg/Æbletræ/Meldug

23 August 2006

Jeg har 3 træer, som jeg selv har avlet frem, efter at lægge hhv. æblekerner og agern i potter.

Jeg har 2 egetræer og 1 æbletræ, alle 2-årige, de står nu i krukker på min terasse, men problemet er nu MELDUG.

Jeg har i dag sprøjtet dem med en 4% opl. af Atamon, og mit konkrete spørgsmål lyder: Hvor ofte må/skal jeg sprøjte for at få en evt. effekt? Kan du anbefale bedre bekæmpelsesmidler

Svar

Vedr. Atamon til meldugbekæmpelse

Her i Danmark har vi en lidt finurlig lovgivning vedr. bekæmpelsesmidler. Det er nemlig sådan at uanset h vad man bruget til bekæmpelse af svampesygdomme og skadedyr på planter, ja så skal de i princippet være godkendt til formålet. Det er Atamon ikke, men sjovt nok må det godt bruges til fødevare konservering. ????

Det har dog en effekt også når det drejer sig om meldug, men den er ret kortvarig og man skal derfor behandle tit.

Der findes bedre midler. Et af de bedste er midlet Baymat ultra som dog kun må bruges når det drejer sig om prydplanter. På min side www.plante-doktor.dk under menupunktet ”problemknuser”, kan du under meldug se dette og andre midler som kan anvendes til meldugbekæmpelse.

Få at opnå en effekt skal man starte sprøjtningen så snart de første pletter viser sig. Anvender man Baymat kan man nok vente 14 dage inden en ny behandling udføres.

Hos øvrige midler må man nok regne med at skal behandle tidligere. Det anbefales normalt ikke at anvende bekæmpelsesmidler når det drejer sig om privathaver. Derfor har man forsøgt at udvikle sorter der er mere eller mindre modstandsdygtige for meldug.

---

? Eg/Galhvepse

10 September 2008
For ca. 10 år siden tog jeg et lille egetræ med hjem efter en ferie i Sverige og plantede det i haven.Det havde dengang ganske små fine blade, det syntes jeg var så pænt, nu er bladenes størrelse som man kender dem på et egetræ.
Jeg har holdt træets vækst tilbage ved at klippe det lidt "japansk". Nu er træet begyndt at få nogle få runde nødder, disse har en tynd hård skal,der har desværre våret besøg af en orm i samtlige de afbillede eksemplarer. det ser ud som om der er tale om en opdeling af indholdet som i en appelsin.

Jeg har spurgt en ældre mand vi har i kvarteret, han mener, at der slet ikke er tale om et egetræ. Nu er jeg pændt på, hvad det er for et træ, jeg har gået og kaldt for eg.
Jeg vedlægger et billede som jeg håber kan hjælpe dig med bestemmelsen.  Billed43.htm

Svar

Vedr. Eg/Galhvepse

Jeg har selv gjort næsten samme erfaringer med en dværgpil, hjembragt fra Norge. Da jeg plantede den i den Danske muld fik den lille vækst straks fart på og kom hurtigt til at ligne de danske piletræer.

Der er slet ingen tvivl om at det er et egetræ som du har med at gøre. Men ”frugten” er ikke et agern. I stedet er der tale om en galle fremkaldt af en lille galhveps. Om foråret lægger galhvepsen æg i træets knopper og ret hurtigt dannes der på grund af et stof som bladhvepsen har sprøjtet ind en såkaldt galle. I denne galle udvikles larven, der siden forpupper sig og klækker til en voksen galhveps.

Især på eg findes der ofte mange forskellige slags galledannelser. Denne her er dannet på grenen, mere almindelige er de galler som dannes på bladene. Prøv at taste egegaller ind i søgemaskinen google og se hvad der kommer frem.

Jeg har selv fotograferet den samme galle som du har. Billeder kan ses på adressen:
http://plante-doktor.dk/Billed13.htm nederst på siden. En anden slags kan ses på siden:
http://www.plantesygdomme.dk/Egegalhvepse%202/index.html

Disse galler skader ikke planten nævneværdigt.

Det har dog en effekt også når det drejer sig om meldug, men den er ret kortvarig og man skal derfor behandle tit.

---

? Ellebladbille

12 Maj 2003
Foto af blåsort bille fra el. ?

Svar

Af en eller anden teknisk grund kan jeg ikke åbne og se dine medsendte billeder, hverken på denne her eller min computer på arbejdet.. beklager.

Imidlertid har jeg i mellemtiden fået tilsendt en pose med biller fra en anden haveinterreseret.
Det er nogle 6-7 mm lange biller, farven er næsten sort, eller rettere metallic blåsort.
Disse biller som i øjeblikket findes i store mængder trives næsten udelukkende på planten "El" og kaldes derfor for ellebladbiller. Din hækplante kunne godt være el. måske kan du finde nogle koglelignende frøstande ? som er typiske for el.

Ellebladbillen lægger i øjeblikket små orange æg som senere på sommeren klækker og bliver til små larver. I sensommeren forpubber larven sig i jorden og er klar til næste sæson.

Kraftige angreb af biller og larver er særdeles almindelige og kan næsten afløve planterne, men de slår dem ikke ihjel.
Det kan virke lidt uæstetisk, men man kan vel lære at leve med det ?.
Der findes ikke særlig gode bekæmpelsesmidler til hobbybrug på markedet, men er man til sprøjtning kan anvendes Malathion produkter.
Angrebet kan variere meget fra år til år.
Du kan evt. læse mere ved at søge på det latinske navn : Agelastica alni i søgemaskinen Google

---

? Ellebladbille

15 Juni 2003
bladbillen Agelastica alni
Hvem er billens værste fjende udover undertegnede. Jeg har siden april pillet/samlet i tusindvis af disse biller væk fra mine elletræer. På nuværende tidspunkt er der både biller og blade med "flotte" orange æg i klumper på bagsiderne af bladene. Disse har jeg plukket af og brændt.
Hvad kan jeg ellers gøre?

Svar

Vedr. ellebladbiller

Flere har henvendt sig med disse biller både iår og sidste år. Det tyder på at populationen har været stigende.
Jeg kender ikke de præcise nyttedyr i relation til disse biller, men det er sikkert at de findes.
Der findes sansynligvis snyltehvepse der kan parasitere larverne samt flere insektpatogene svampe der kan angribe de voksne biller. Fugle især mejser vil sikkert godt spise larverne men sandsynligvis ikke de voksne.
Det vigtigste er at skabe en varieret plante bestand bestående af mange forskellige plantearter. Dette vil bidrage til at nyttedyr vil kunne opformere sig.

Vil man sprøjte vil malathion sikkert have en vis virkning på larverne.

---

? Ellebladbille

7 Juli 2003

Jeg har et problem.
Min svigermor har en hæk af hvid-el.de seneste par uger ,er der kommet en vældig masse små sorte larver ,som spiser alt det grønne på bladene ,så de ser helt parpirstynde ud,det er i hele hækken.
Hvad er det og hvad gør vi?

Svar

Vedr. ellebladbiller

Flere har henvendt sig med disse biller og deres larver både i år og sidste år. Det tyder på at populationen har været stigende.

Ellebladbiller angriber kun el, så der er ingen grund til at frygte angreb på de øvrige planter i haven.
Jeg kender ikke de præcise nyttedyr i relation til disse biller, men det er sikkert at de findes.
Fugle især mejser vil sikkert godt spise larverne, men sandsynligvis ikke de voksne.

Det vigtigste er at skabe en varieret plante bestand bestående af mange forskellige plantearter. Dette vil bidrage til at nyttedyr vil kunne opformere sig og være med til at nedsætte angrebet.

Vil man sprøjte, vil malathion sikkert have en vis virkning på larverne.

Er det en mulighed kunne man vælge en anden planteart i haven.

---

? Sygdom på enebær

22 Maj 2006

På mine juniperus har jeg opdaget disse svampeagtige ting, de minder meget om alm. gammeldags brun sæbe, lidt slimede i konsistensen. hvis man fjerner " sæben " er der på barken inden under nogle ændringer i barken der har form som små tværgående striber.

Jeg har tidligere set fænomenet på mine cypresser, her havde det nærmest karakter af "revet gulerød, det forsvant uden at gøre skade, men her var også tale om et meget lille angreb.

Jeg er spændt påat høre din mening om det, eventuelt med råd om hvorhvit jeg skal foretage mig noget

Svar

Enebærrust

Der er ingen tvivl om at dine enebær er angrebet af enebærrust.

Hvis det kan være til nogen trøst, så har mine det også ligesom mange andre over det ganske land.

Jeg kan ikke rigtig forstå at dine cypresser har haft det. Er du sikker på at dine "cypresser" ikke rent faktisk også er enebær nemlig typen der hedder juniperus virginiana (blyanttræ). Denne har bløde nåle der ligner cypresser.

På min side under problemknuser kan du under svampesygdomme gå ind under pæregitterust. Her finder du billeder af enebærrust.

Enebærrust har nemlig som de fleste andre rustsygdomme såkaldt værtskifte, hvilket vil sige at en del af svampens livsforløb foregår på en anden planteart her pære.

Du kan ikke rigtig gøre noget ved angrebene det ser voldsomt ud, men som regel sker der ikke mere end at planten nogle får nogle få visne grene som senere kan klippes væk.

---

? Sygdom på Thuja/enebær

24 Maj 2006

Min nabo har et træ med disse gevækster på, er det alvorligt ? Se fil med billeder

Billed21.htm

Svar

Disse geleagtige "udvækster" kaldes populært for bævrerust/tungerust eller enebærrust. Ja det er faktisk ikke en thuja men en speciel enebær kaldet Juniperus sabina eller på dansk Sevenbom. Som andre rustarter har denne både en vinter og en sommervært. Vinterværten er sevenbom og sommerværten er pære (pærerust) og tjørn (tjørnerust). Jeg får mange henvendelser i øjeblikket om denne sygdom. På grund af den meget fugtighed her i foråret udvikles den kraftigt. Når det bliver tørt svinder tungerne ind og normalt sker er ikke meget mere end at der ses nogle få visne grene, som senere kan fjernes.

---

? Skjoldlus Eucalyptus

27 Juli 2009

I marts måned købte jeg en stor eukalyptus-plante til min stue. Siden jeg fik den har der løbende været problemer med at dele af planten går ud. Planten vokser fint i bunden og kommer hele tiden med nye skud – så jeg har ikke tænkt nærmere over det, men bare klippet de visne grene af.

I dag opdagede jeg et mærkeligt dyr i planten. Der er masser af dem og de største er 4 × 3 mm. Det ligner ikke bladlus, skjoldlus eller andre skadedyr, jeg kender til.

Hvad er det for nogen og hvordan jeg kommer af med dem? Billed56.htm

Svar

Tillykke med dit flotte foto!

Det er sjælden man ser så gode nærfotografier af skadedyr.

Der er her tale om en skjoldlusart som vi ikke så tit støder på. Mit bud er at der er tale om ”Cottony cushion scale” Prøv at søge med disse navne på google og du vil finde.
Det latinske navn skulle være Icerya purchasi men der kan selvfølgelig også være tale om en nærtbelægtet art. Den skulle kunne trives på et stort antal træagtige vækster.
Med den store import af planter vi har til Danmark er det ikke mærkeligt at vi også får ubudne gæster med.

Bekæmpelse: du kan læse om skjoldlus og bekæmpelse på siden http://www.plante-doktor.dk/skjoldlus.htm . Er der tale om ganske få individer kan du måske fjerne dem med en pincet eller pensle dem med en sæbeopløsning kan en sæbeopløsning tilsat sprit.

Jeg håber det er ok jeg lægger dit foto på nettet, så andre kan få glæde af det.

---

? Euonymus

26 juni 2002
Jeg har netop besøgt Det Danske Haveselskabs hjemmeside og fandt dér linket til dig.
Jeg vil være glad for at få oplysning om, hvad det kan være for nogle klumper af et klæbrigt hvidt spindelvæv, der sidder på 3 Euonymus 'Red Cascade'.Inde i spindet har der været et mylder af ca.2-3 cm lange gulbrune larver. Buskene står med ca. 5-6 meters afstand. De har stået der i ca. 5 år, og det er første gang, jeg har været ude for dette. Buskene er blevet lidt maltrakteret, men der er trods alt masser af knopper til de meget smukke røde frugter, der kommer til efteråret.
Hvad er det for larver/orm, og hvordan kan jeg forebygge og bekæmpe et sådant angreb? Kan det være larver, der udvikler sig til biller eller andet?
Skal der gøres noget nu? Hvis ja: hvilket middel skal jeg anvende? Skal jorden omkring buskene også behandles? På forhånd tak for den hjælp du forhåbentlig kan give mig.

Svar

Euonymus : Vedr. Larver i Spindelvæv Der findes adskillige forskellige sommerfuglelarver som har den beskrevne adfærd at samles i et fælles spind. Dette selvfølgelig som forsvar mod andre dyr (og mennesker).
Specifik hvad angår Euonymus har jeg søgt på nettet go fundet en specifik sommerfuglelarve (Euonymus Caterpillar) der netop angriber denne planteslægt se :http://ctr.edu/ctr/el/el256.htm Hvorvidt det er denne som du har eller en anden kan vel rent bekæmpelsesmæsigt være lige meget. Bekæmpelse 3 muligheder 1 Vent til larverne forpubber sig og forsvinder af sig selv. 2 Sprøjtning med Maladan kan have en hvis effekt 3 Sprøjtning med et mikrobiologisk produkt: Dipel som indeholder bakterien Bacillus thurigiensis og er ugiftigt for mennesker se f. eks www.nyttedyr.dk/Nyttedyrdk/index.htm . Jeg troer ikke man kan forebygge et angreb.

---

? Euonymus2/japansk benved

3 juli 2005
Vi har tidligere ulejliget Dem med et spørgsmål og håber at De endnu en gang kan afse tid til en kort besvarelse.

Vi bor i den allersydligste del af den Europæiske Union – altså i subtropisk klima. På vor sydvendte terrasse har vi et par japanske benved (eonymus japonicus aurea), som er udsat for sol praktisk talt hele dagen i alle de dage hvor solen skinner.

De øverste blade er begyndt at antage en brunlig farve – begyndende fra spidsen eller kanten. Hvad kan grunden være?

Svar

Euonymus : Vedr. Udtørring

Ja vi er nok kommet uden for det geografiske område som jeg normalt beskæftiger mig med.

Men her er et forsøg.

De symptomer som du beskriver med brunfarvning begyndende fra spidsen ind mod kanten, er karakteristisk for udtørringsskader, eller/og skader som er forårsaget ved et rigeligt højt gødningsniveau i jorden.

Umiddelbart synes det også at være hård kost at være udsat for sol hele dagen under jeres himmelstrøg, når der her er tale om en plante der også bruges under Danske forhold.

---

? Færdighæk/Bøgehæk

1 August 2005
Vi har netop bygget nyt hus og ligger forholdsvis tæt på naboen. Vi vil gerne have lukket vores have hurtigt, men er ikke meget for plankeværk, og så var det vi tænkte om det måske var en ide med en færdighæk ?

Vi kender ingen der har erfaring med det og vil derfor spørge dig til råds !

Vi påtænker en almindelig bøgehæk i 1,80 meters højde. Det drejer sig om et stykke på godt 21 meter

Bliver den nogensinde tæt og pæn, eller er de mange penge spildt – hvad synes du ?

Svar

Færdighæk

Vedr. "færdighæk"

Normalt er det sådan at mindre planter ved plantning har større overlevelsesmulighed end større.
Imidlertid er disse store hækplanter som anvendes til "færdighæk" passet med rodbeskæring og sideklipning så man har et produkt med store chancer for overlevelse.

Det kræver dog at plantehåndteringen, plantningen og den efterfølgende pasning er i orden.

Specielt når det drejer sig om bøg som er relativt langsomvoksende, kunne det være fornuftigt at vælge projekt færdighæk. Jeg er ikke i tvivl om at man sagtens kan få en hæk der efter et par år vil være tæt.

Når man nu er ved at bruge penge kunne man måske overveje at lade projektet udføre af et anlægsgartnerfirma og sikre sig at evt. udgåede planter genetableres. Disse firmaer har ligeledes grej som kan sikre at jorden under planterne bliver løsnet godt i dybden, hvilket er vigtigt især for bøg.

---

? Fersken/revnede frugter

11 August 2004
Jeg har en fersken plantet i mit drivhus og den ser frisk og frodig ud, uden visne blade eller andre uting.

Men selve ferskenfrugten revner!!!! Hvad er der galt?
Jeg har automatisk vandingsanlæg så jeg mener den får vand nok. ?

Svar

Fersken/revnede frugter :
Nej det er ikke vand som planten mangler, tvært imod.

Revnedannelse hos forskellige bløde frugter skyldes som regel for høj luftfugtighed.
Ved høj luftfugtighed optager frugter vand gennen overhuden. Ofte så meget at denne bliver for stram og sprækker.

Dette fænomen er værst hvis temperaturen gennem døgnet også svinger.

Løsningen er derfor at udlufte grundigt. Det er en god idet her i august måned at lade vinduerene/døren stå på klem også om natten.

På billedet synes jeg at kunne se at bladoverfladen virker fedtet. Er dette tilfældet kunne der godt være tale om skjoldlus på din fersken, noget du måske burde gøre noget ved. Se evt. under "problemknuser på min side"

---

---

? Skjoldlus/Fersken

26 April 2004
Hjælp, jeg har nogle små skildpaddelignende svampagtige gevækster på grenene på mit ferskentræ.
Det står i espalier, har båret fint de andre år. Det er vel 4 år gammelt og har blomstret overdådigt for nyligt.

Kan jeg gøre noget ved det? Det er fedtet og kan skrabes af. Er det giftigt for de frugter der er på vej så de ikke kan spises?
Kan jeg stoppe det nu eller er det slut med træet?

Svar

Fersken/Skjoldlus :

Jeg er ikke i tvivl at dit ferskentræ er angrebet af skjoldlus !

Skjoldlus er generelt svære at bekæmpe da selve lusen er beskyttet af skjoldet. En børstning af stammen med en stiv børste, efterfulgt af en sprøjtning med insektsæbe kan holde angrebet nede.
Skjoldlus kan trives både på vin og nectarin.

På min webside kan du under menupunktet "problemknuser" læse mere om skjoldlus

---

? Ferskenblæresyge

29 Januar 2003
Må man sprøjte mod ferskenblæresyge (i bekræftende fald med hvad), eller hvordan kan man behandle det?

Svar

Ferskenblæresyge :
Ja man må godt sprøjte mod ferskenblæresyge..........det vil sige:

I de senere år er de fleste svampemidler beregnet til at blive brugt af private og "hobbydyrkere", blevet fjernet fra markedet. Det vil sige at de enten ikke findes mere, og/eller ikke mere må anvendes.
Der er dog endnu enkelte tilbage. Et af dem er svampemidlet Dithane.
Du kan læse mere om det på siden:http://www.husoghave.bayer.dk,  under produkter.
Midlet er meget bredt virkende og kan anvendes mod en del forskellige svampesygdomme i frugttræer.
Det har nogen virkning mod ferskenblæresyge, selv om det ikke er nævnt på siderne.
Det har kun beskyttende virkning og kan altså ikke fjerne et angreb der er igang.
Der skal sprøjtes umiddelbart før blomstringen samt lige inden alle bladene er faldet i efteråret.


Andre modforholdregler.
Ved nyplantning vælges sorter der er modstandsdygtige overfor ferskenblæresyge.
Sorterne ´Frost' og 'Thorseng' skulle være modstandsdygtige.
Fjern blade så snart de viser symptomer på blæresyge.
Overdækning: svampesygdommen ferskenblæresyge kræver fugtighed (regn), for at kunne smitte nye skud og blade. Derfor er sygdommen ingen problem på træer plantet i drivhuse.
Ligeledes er det sjældent at træer plantet op ad muren under husets udhæng får blæresyge.
Har man mulighed for på en eller anden måde at overdække træerne i smitteperioden (april og lidt ind i maj; skulle det være muligt at undgå angreb.

---

? Fersken/blærer

22 Juni 2005
Jeg har en fersken på min sydvendte gavl.

Fersknerne fejler ikke noget, men bladene krøller helt sammen og der kommer nogle store "blæner" på undersiden af bladene.

Hvad kan det være og hvad kan jeg gøre for at undgå det.

Tak for hjælpen

Svar

Ferskenblæresyge :
Jeg er ikke i tvivl om at din fersken (ligesom så mange andre over det ganske land), er angrebet af Ferskenblæresyge (Taphrina deformans). På min side www.plante-doktor.dk under menupunktet problemknuser, findes en beskrivelse af denne sygdom. Hvis du indtaster det latinske navn i søgemaskinen Google og søger efter billeder vil du sikkert finde nogle der ligner dine.

---

? Fersken/svamp

11 Juni 2007

Jeg har et fire år gammelt ferskentræ, som står i en krukke på min sydvendte altan og har givet 15-20 ferskner hver sommer.

I år er der kommet en slags sort svamp på grenene. Svampene har form som mariehøns, men er noget mindre og altså sorte. Hvis man kradser i dem, pulveriserer de. De har befængt de fleste grene meget tæt, men blade og frugter er upåvirkede. Har du nogen idé om, hvad det kan være, og hvad man kan gøre?

Svar

Fersken/skjoldlus :
Vedr. svamp på ferskentræ.

Jeg er ret sikker på at der ikke er tale om svamp. I stedet tror jeg at der er tale om skjoldlus. Det er meget almindeligt at ferskentræer bliver angrebet af skjoldlus, især træer der er anbragt i drivhus, men også som her på en sydmur kan de trives. På min side  http://www.plante-doktor.dk/skjoldlus.htm  kan du læse nogle generelle ting om skjoldlus.

Når der er tale om skjoldlus på friland er der ikke så mange bekæmpelsesmuligheder. Det bedste du kan gøre er at børste stammerne om vinteren i eller det tidlige forår før udspring med en stiv børste. Herved fjernes de fleste skjoldlus. Man kan evt. efterfølgende sprøjte stammerne med insektsæbe eller evt. malathion.

Måske man også kan få lidt ud af det hvis man gør det senere, men den tidlige behandling er den bedste.

---

? Fersken/Revnede frugter

12 Oktober 2008

Jeg har et 9 år gammelt ferskentræ på en syd-vest vendt husmur. Det er et Thorseng fra Minks Planteskole på Tåsinge (er lukket).

Fersknerne når aldrig at modne selv om der kommer mange frugter. De ender med at sprække og falde af som det fremgår af vedhæftede billeder.

Jeg har forsøgt at beskære træet (det vokser helt vildt op over hustaget, hvis jeg ikke holder det nede) og plukke frugter af, så der ikke er så mange pr. gren, men det hjælper ikke. Jeg har også været omhyggelig med vanding - nu er der jo flisebelægning omkring.

Hvad kan være årsagen?

Svar

Fersken/Revnede frugter :

Jeg har set dine meget flotte og illustrative billeder Billed41.htm  af de revnede ferskenfrugter. Normalt fremkommer revnede frugter hos andre frugt-/bærarter i forbindelse med for høj vandoptagelse. Hos kirsebær ses fænomenet ofte i forbindelse med regnvejr, hvor de modne frugter optager mere vand gennem huden end denne kan holde til og bærret derved revner.

Det er ikke det som er tilfældet her hos fersken. Jeg er ikke tidligere stødt på dette fænomen hos fersken så jeg har været på jagt rundt omkring på ”nettet” .

På siden med adressen
http://plant-disease.ippc.orst.edu/disease.cfm?RecordID=798

Findes en beskrivelse af lignende fænomen. Det forklares at være et fysiologisk problem hvis årsag ikke er kendt til bunds. Følgende sammenhænge nævnes:

Kulde eller frost i forbindelse med blomstring eller tidlig frugt udvikling. (kunne være aktuelt i år)

Kulturmæssige forhold der pludselig ændrer på frugtudviklingen: Udtynding/beskæring, kraftig kvælstofgødskning, vanding. Desuden nævnes at fænomenet er sortsafhængig. (jeg synes nu at Thorseng er en udmærket og robust sort)

Du kan evt. selv læse videre

---

? Fersken/Sodskimmel

10 Juli 2009

hej jeg har et fersken træ i drivhuset som er helt sort (blade frugter) er det sod svamp i så fald hvad kan jeg gøre?

på forhånd tak

Svar

Fersken/Sodskimmel/skjoldlus :

Vedr. Fersken med sorte blade.

Umiddelbart ville jeg tro at din fersken er angrebet af skjoldlus. Disse små dyr sidder ofte tæt på grenene hvor de suger af den sukkerholdige plantesaft. Det meste af sukkeret går lige igennem lusene og sprøjtes ud over bladene der bliver skinnende blanke. Det sukkeragtige stof giver grobund for såkaldte branddugsvampe. Svampenes tilstedeværelse får bladene til at virke smudsige, sorte nedsætter plantens evne til at vokse.

Du kan læse om skjoldlus på siden http://www.plante-doktor.dk/skjoldlus.htm
Skjoldlus er ret genstridige, men fjernes nemmest med en stiv børste i det tidlige forår, inden der kommer blomster og blade på træerne.

---

? Ficus

05 Juli 2004

Jeg er glad for at jeg har funnet din webside, for jeg har et problem med en plante og hvis jeg ikke finner hva som feiler den, så dør den snart.
Nå er ikke dette en hageplante, men en stor flott ficus på mitt kontor på jobben. Jeg regner med at du har god greie også på stueplanter?

Planten står i en selvvannende pott, ved et vindu der den får sol fra ca. kl. 15. Ellers er det lyst og luftig i rommet. I midten av juni ser det ut til at den plutselig fikk seg en sykdom. Den har helt sluttet å ta opp vann, og halvparten av bladene er nå blitt gule og er i ferd med å falle. Jeg har gitt den giftpinner og gjødselpinner. Litt panikkhandlinger må jeg innrømme. Det ser ikke ut til å virke. Har du et godt råd?

Svar

Ficus :

De symptomer som du beskriver, er tegn på at rødderne ikke har det så godt. Det kan der være flere forklaringer på.

Ofte er der tale om overvanding måske kombineret med for megen næring.
Det kan være svært at styre vandingen i en selvvandende potte så planten ikke får for meget vand.
Hvis rødderne er fugtige hele tiden kan der let blive tale om iltmangel og rødderne dør.

Det vil normalt hjælpe at holde planten (rødderne) til den tørre side, eller evt. foretage en omplantning til en anden potte.

---

? Figen/flytning

24 Maj 2007

Jeg har været så heldig, at jeg skal flytte i et rækkehus. Mit spørgsmål til dig er derfor følgende. Jeg har i min nuværende have, en figen ....den er ca en meter høj, og med mange figner på....ER det muligt at grave den op og få den til at vokse videre, uden at den tager skade. Hvorstor et rodnet har den ca.

Svar

Figen flytning :

Jeg skal ikke gøre mig til ekspert når det gælder figen.

Her er dog et bud. Figentræet har ret dybdegående rødder hvilket betyder at man ved opgravning kan have svært ved at få et godt rodsystem med.

Som ved al anden flytning af etablerede buske og træer er det også hos figen nødvendigt at fjerne en stor del af det overjordiske, når rodsystemet bliver reduceret. Du må derfor nødvendigvis foretage en kraftig beskæring af toppen hvis du skal få held med flytningen.

---

? Figen/Borebiller

20 Maj 2009

JVi har et formodentlig 30-40årigt figentræ op ad husets sydmur. Stammen er ca. 30 cm i diameter. Det bærer overdådigt hvert år.

Det har oprindeligt stået helt tæt op ad muren, og nu hvor det læner sig lidt udad, kan man se, at den del af stammen, der vender ind mod huset er blevet slidt (barken er væk) ved at gnide op ad den. Forleden lagde jeg mærke til at der hele vejen op ad stammen, der hvor barken er væk, er massevis af små huller - jeg synes de ligner borebillehuller. Kan det være rigtigt? Jeg troede ikke de gik i levende træ.



Er der overhovedet noget at gøre ved sådan et angreb?

Svar

Figen/Borebiller

Der findes mange forskellige arter af borebiller/barkbiller. Normalt taler vi om de arter hvis larver og voksne biller angriber trækonstruktioner i vore huse. Disse arter trives i dødt træ med en fugtighed på omkring 30 % eller lidt højere. Bliver træet tørt, kan de ikke trives.

Hos dyrkede planter taler vi ikke så tit om borebiller. Dog har jeg tidligere set angreb i en æbleplantage på Llland for nogle år siden. Her var der tale om en art der udmærket kunne trives i levende træer og gjorde en del skade.

I Tyskland ser man ofte angreb af borebiller i æbletræer. Her er det især slægten "Anisandrus" som er udbredt. Se f.eks
http://www.natur-im-garten.at/start.asp?ID=8944
Jeg kender ikke til borebiller/barkbiller hos Figentræer og har heller ikke kunnet finde inforationer på nettet. Derfor kan det dog sagtens forekomme især da kendskabet til figendyrkning og skadedyr ikke er det største i Danmark.

Det er i sagens natur vanskeligt at foretage en form for bekæmpelse da insekterne findes inde i grenene. Man anbefaler at ud over at holde træerne i god sundhedstilstand med vand og gødning, at bortskære og destruere angrebne områder, men det er jo svært hvis angrebet findes i hovedstammen. Borebiller og barkbiller er særdeles velkendte når vi taler om mange af vore skovtræer. Både inden for løv-/ og nåletræer.

---

? Ficus/Uldlus/Skjoldlus

08 September 2007

Jeg har købt en stueplante i IKEA kaldet bonsai trods højde på ca. 1 meter. Efter hvad jeg har ledt mig frem til på nettet, vil jeg tro, at den er fra Ficus familien - måske en Ficus microcarpa eller Green Island? Den er desværre begyndt at tabe bladene og jeg kan se, at der på undersiden af bladene på planten sidder små hvide knopper. Knopperne ser dunenede ud, men det er svært at sige fordi de er så små.

Er det et insektangreb af en slags? Håber du kan hjælpe mig!

Svar

Ficus/Uldlus/Skjoldlus :

Helt sikker er jeg ikke, men ud fra din beskrivelse (hvide dunede knopper) kunne der godt være tale om uldlus.

Planter fra Ficus slægten angribes tit af uldlus eller skjoldlus. Du kan læse lidt om bæsterne på siden:  http://www.plante-doktor.dk/uldlus.htm Eller http://www.plante-doktor.dk/skjoldlus.htm

Uldlus og skjoldlus er ret vanskelige at komme til livs, men der findes et middel (Provada) som indeholder stoffet imidacloprid og det er ret effektivt.

Mest almindeligt er det at bruge de såkaldte insektpinde som stikkes i jorden, men man kan også anvende spray

---

? Vat-totter/Grønne planter

23 Juli 2008

Vi er et firma der har en del store grønne planter, med store åkande formede blade. De har nu alle fået en form for svamp tror jeg. Det ligner nærmest små vat-totter der er spredet ud over en del af bladenes forsider.

Hvad kan det være og hvordan kan jeg bekæmpe det?

Svar

Vedr. grønne planter med svamp :

Ud fra din beskrivelse kan det både være en svamp og et insekt. Diagnosen er vigtig af hensyn til behandlingen.

Ud fra din beskrivelse hælder jeg mest til at der kan være tale om uldlus, der er meget almindelige i forbindelse med grønne planter. Se evt. siden
http://www.plante-doktor.dk/uldlus.htm  eller send et foto

---

? Vat-totter/Grønne planter, fortsat

24 Juli 2008

Det er helt klart Uldlus, billeder ligner på en prik det vi har på planterne... hvad kan vi behandle det med!?!?

Hvad kan det være og hvordan kan jeg bekæmpe det?

Svar

Vedr. bekæmpelse af uldlus :

Bekæmpelse af uldlus er ikke nogen let sag. Uldlusene gemmer sig i revner og sprækker og er svære at komme til livs. Spredningen sker primært ved at mennesker berører planterne og fører dyrene med til næste plante. Hvis planterne står tæt kan små lus også blæse fra plante til plante. Kun hannerne kan flyve, så det er ikke af den vej smitten sker. I større kontorbeplantninger er det ofte professionelle firmaer der står for pasningen. Ofte erstater de de angrebne planter med nye og kan således foretage en eventuel bekæmpelse et andet sted end i kontormiljøet.

Der findes nogle nyttedyr som virker mod uldlus (Uldlusmariehøns), men erfaringer fra kontormiljøer er ikke særlig gode.

Kemisk behandling kan i kontormiljøer foretages med 2 midler. 1: Provado insektspray som indeholder stoffet imidacloprid der er systemisk. Det kan købes i planteskoler mv. 2: desuden findes dette stof også indstøbt i såkaldte insektpinde. Provado plant pind. Disse pinde skal puttes ned i pottejorden og stoffet opløses langsomt og optages af planten. De er ret dyre, især hvis der er tale om større planter (der skal bruges 1 pind pr liter jord). Desuden er de vanskelige at bruge hvis der er tale om selvvandende potter.

Et nyt middel (calypso) er på vej men endnu ikke markedsført.

Insektsæbe kan også anvendes, men her bør man regne med at skulle foretage flere behandlinger.

Præventivt gælder det om at starte med planter der er rene. Herefter bør disse ikke stilles i nærheden af inficerede planter.

Læs evt mere på http://www.plante-doktor.dk/uldlus.htm

---

? Frugttræer/sprøjtning

08 December 2004

Hvornår er det bedst at sprøjte, og hvad med. det er især mod grå monilla skurv og andet krapyl. ?

Svar

Frugttræer/sprøjtning:

Når det drejer sig om frugttræer under privat- (ikke erhvervsmæssig) forhold, anbefaler man normalt ikke nogen former for kemisk bekæmpelse. Der findes da også kun ganske få effektive kemiske midler som er til rådighed på markedet for "hobbyavlere".

Et af dem er Dithane som er effektivt mod skurv og anvendes mest effektivt, i foråret før og efter blomstring.

Desuden er der enkelte der i vinterperioden anvender forskellige mineralolier (eks Florina), der virker på overvintrene æg (og måske også lidt svampesygdomme) på træerne.
I erhvervet anvendes midlet Baycor og Octave mod grå Monilia (i blomstringen) samt Delan, Scala, Candit mod skurv. Svovl anvendes som bladgødskning, men har også en virkning på skurv. Især forårssprøjtningerne er vigtige.
Skurvbekæmpelse i privathaver foretages ved valg af modstandsdygtige sorter, beskæring samt fjernelse af nedfaldent løv. Ved angreb af monilia på kirsebær afklippes de angrebne grene.

---

? Fingerfiodendron/dryp fra blade

08 December 2004

Hej.. Kan du sige mig hvorfor min store Fingerfilidendron ”græder” , det drypper fra den`s bladespidser på gulvet og virker som vanddryp, hvad er det ?? TAK ?

Svar

Fingerfiodendron/gutation

Vedr. dryp fra bladspidser
Fænomenet kaldes ”gutation” og er en velkendt fysiologisk aktivitet der optræder hos visse plantearter, herunder Filidendron.

En beskrivelse på engelsk findes f.eks på adressen
http://homepage.smc.edu/hodson_kent/Chemistry/Circulation/guttation.htm
Denne er dog lidt ”langhåret”.

Fænomenet opstår ofte hos planter der er i god vækst. I dagsituationen optager de meget vand og næring gennem rodsystemet, så meget at der opstår et rodtryk i planten der er så stort at overskydende væske presses ud gennem porer i bladvævet. Hvis fugtigheden er lav vil disse dråber ofte fordampe og man bemærker dem ikke. Er fugtigheden derimod høj og der er stor forskel i temperaturen fra dag til nat kan der forekomme en del ”regnvejr”.

Der er altså tale om et sundhedstegn der indikerer at planten er i god vækst, selvom det kan være irriterende at skulle tørre op.

---

? Fingerfiodendron/dryp fra blade

08 December 2004

Hej.. Kan du sige mig hvorfor min store Fingerfilidendron ”græder” , det drypper fra den`s bladespidser på gulvet og virker som vanddryp , hvad er det ?? TAK ?

Svar

Fingerfiodendron/gutation

Vedr. dryp fra bladspidser


Fænomenet kaldes ”gutation” og er en velkendt fysiologisk aktivitet der optræder hos visse plantearter, herunder Filidendron.

En beskrivelse på engelsk findes f.eks på adressen
http://homepage.smc.edu/hodson_kent/Chemistry/Circulation/guttation.htm

Denne er dog lidt ”langhåret”.

Fænomenet opstår ofte hos planter der er i god vækst. I dagsituationen optager de meget vand og næring gennem rodsystemet, så meget at der opstår et rodtryk i planten der er så stort at overskydende væske presses ud gennem porer i bladvævet. Hvis fugtigheden er lav vil disse dråber ofte fordampe og man bemærker dem ikke. Er fugtigheden derimod høj og der er stor forskel i temperaturen fra dag til nat kan der forekomme en del ”regnvejr”.

Der er altså tale om et sundhedstegn der indikerer at planten er i god vækst, selvom det kan være irriterende at skulle tørre op.

---

? Fredslilje/sorte bladkanter

08 Februar 2009

Hej jeg har en fredslilje på ca 1 meter og 2 små mini liljer , men det drejer sig om den store som får nogle sorte kanter på næsten alle bladene, den står ude på mit badeværelse hvor jeg kan overbruse den 1 gang om ugen og ellers vande den så den ikke tørre ud, der er et vindue der er 1.5 langt og ca 80 højt men skraveret. Men der kommer da lys ind. Det er selv blomsterne der blev sorte, hvorfor gør den det, de små jeg har står inde i en stue, og dem er der ikke noget i vejen med, selv om de tørre ude 1 gang imellem, men ellers står med lidt vand i bunden af skålen...og hvordan kan jeg få dem til at blomster igen

Svar

Fredslilje/sorte bladkanter

Fredsliljen Spathiphyllum wallisii er nok en af de bedste stueplanter vi har. Den udmærker sig især ved at kunne tåle en placering med meget lidt lys.

Symptomerne kan dog godt skyldes lysmangel for der har i de sidste par måneder været, meget lidt lys. Lys og temperatur skal ses i sammenhæng. Planten kan godt klare sig med lidt lys, men det kræver at temperaturen så også er lav. Har du f.eks. en temperatur over 20 gr. C her i vintermånederne er det svært for planten. Pas i øvrigt på med gulvvarme. Planter placeret på opvarmet gulv får tit for høj jordtemperatur.

Hvis der er meget lidt lys kunne planten måske komme på rekreation inde i stuen en periode.

En anden mulighed kunne være at gødningskoncentrationen i potten er for høj. Måske er der sket en ophobning af gødningssalte i pottejorden. Det kan du overkomme ved at foretage en omplantning i ny jord. Planten skal ikke gødes her i vinterperioden.

Vanding kan også være en mulighed .For lidt eller for meget. Fredslilje vil gene have en del vand, men her i vinterperioden må den gerne for at blomstre, tørre svagt ud mellem vandingerne (vandes i den begynder at hænge)

---

? Frugttræer/dårlig frugtsætning

13 September 2004

Vi har et æbletræ, et pæretræ og et blommetræ, som alle vel er ca. 20 år gamle.

De giver ingen frugt og blomstring er sparsom.

Vi har boet her 3 somre, men uden frugt.

Har du nogen ideer, inden vi fælder dem?

?

Svar

Frugttræer/frugtsætning:

Principielt synes jeg man skal være forsigtig med at fælde træer især frugttræer, fordi de ofte har en stor dekorativ værdi.

Jeg ved ikke om det er tilfældet hos jer?

Når blomstringen er sparsom er chancen for frugtsætning jo også begrænset og vil man gerne have nogle frugter ville jeg nok vælge at plante nye.

Der findes mange sorter som er ret sikre til at bære frugt.
Æbler: f. eks Discovery eller Aroma.
Pærer: f. eks Clara Frijs
Blomme: f. eks Victoria
Ønsker man ikke at fælde træerne kunne man forsøge med nedbinding og beskæring.
Når grene på frugttræer bliver vandrette ændres hormonsammensætningen og de reagerer ved at danne blomsterknopper.
Man kan få vandrette grene (unge grene) ved at binde snore på om foråret og herefter tvinge dem ned i vandret. Ligeledes kan man ved beskæring klippe lige over vandrette grene.

---

---

? Frugttræer/Lav/Tomater

13 April 2007

Jeg har en enkelt gang før besværet dig med et havespørgsmål, hvor jeg fik megen glæde af svaret.

Jeg vil spørge igen, problemet er mos på frugttræer, som åbenbart standser væksten.

Naboen har også frugttræer, der ikke har mos og bærer frugt, så det gør noget.

Min have er godt 40 år og er først kommet i mine hænder for nogle år siden. Den er meget misligholdt.

Kan der gøres noget ??

PS: Findes der varmeresistente tomatplanter? Jeg lufter ud og hvidter, men frugterne er typisk hårde/gule ved stilken uanset hvad jeg gør.

Svar

Frugttræer/Lav/Tomater

Vedr. Mos på frugttræer

Jeg har gennem årene fået en del henvendelser vedr. mos, eller alger og lav som der nok er tale om. Du kan se nogle af besvarelserne ved at vælge http://www.plante-doktor.dk   herefter Brevkasse og se under diverse ved lav. Jeg tror også at der findes en henvisning til et billede.

Det er ikke lav og mos der nedsætter træets vækst, men faktisk omvendt. Lav og alger trives på træet fordi træet vokser langsomt.

Lav og alger er derfor helt uskadelige for æbletræet. Man kan så spørge om hvorfor træet vokser langsomt. Det kan der være mange årsager til.

Placeringen kan være en forklaring. Står træet i delvis skygge en del af dagen? Æbletræer vil helst have fuld sol. Jordbunden: er der tale om dårlig jordbund, evt. fugtig, kompakt jord. Æble sorten: nogle æblesorter er meget langsomvoksende. Gødskning: lidt blandingsgødning her i foråret kan sætte gang i væksten. Endelig beskæring: ofte kan man ved at foretage beskæring sætte gang i væksten.

Det kunne også være i skulle plante et nyt træ. Der findes mange gode sorter i dag som er ret modstandsdygtige overfor sygdomme. Se f.eks. denne ”Grøn viden” http://www.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=966   Dem kan hentes gratis i PDF format.

Vedr. tomatplanter

Det du beskriver, er det man kalder grønnakkede tomater. Som du selv er inde på skyldes det at frugterne modner for hurtigt pga. for megen sol. Det er altså mere skygge der skal til. Det kan hjælpe noget at vente længe med at fjerne de nederste blade så frugterne sidder i skygge. Eller må du hænge en eller anden form for skygge net/stof op så frugterne beskyttes mod solen. Det er ligeledes vigtigt at planterne vandes godt i varme perioder.

Der er sikkert forskel på sorternes tilbøjelighed til at danne grønnakkede frugter, men jeg kender ikke de enkelte sorter. Man kunne jo forsøge sig med forskellige.

---

? Fuchsia/australske mariehøns

09 Juli 2006

hej plantedoktor

Kan du fortælle mig .hvorfor/ hvodan det kan være der findes australske mariehøns-larver i mine fuchsia. de gør åbenbart deres arbejde godt,for der er faktisk ingen af de små vingeløse lus ,som plejer at være et problem.Jeg troede først at det var uldlus ,så desværre trykkede jeg de første jeg så ,men de bevæger sig som en larve og der er ikke følehorn som uldlusen har.

Jeg prøvede forsigtigt at skrabe vokslaget af ,for at se hvordan de ser ud inden under .Der er det en meget nøgen gulgrøn larve med et lille brunligt hoved.

Svar

Fuchsia/australske mariehøns:

Hvorfor de netop er havnet i dine planter ved jeg ikke.

Normalt anvendes australske mariehøns og deres larver til bekæmpelse af uldlus. Uldlus er især et stort problem i opvarmede udestuer eller andre opvarmede glasarealer hvor man også dyrker planter om vinteren.

Derfor udsætter man ofte de australske mariehøns disse steder. Så måske dine planter stammer fra et sådant sted ?

Det er rigtigt at disse mariehøns også tager bladlus hvis de kan komme af sted med det.

---

? Fuchsia/Fuchsiarust

17 August 2007



Jeg ville blive meget glad hvis du kunne hjælpe mig med, hvordan jeg kommer af med rust i mine fuchsiaer Hvad jeg skal gøre - hvad jeg skal købe og evt. om hvor jeg kan købe det.

Svar

Fuchsia/Fuchsiarust:

Rust på Fuchsia er en sygdom som har spredt sig i de sener år her i landet. Der er stor forskel på sorternes modtagelighed overfor denne sygdom, men som samler er man selvfølgelig ked af at skulle undvære selv de mest modtagelige sorter.

Jeg har skrevet lidt om denne sygdom på siden  plante-doktor.dk/fuchsiarust.htm

Det har du sikkert læst.

Der er forskellige måder at overvintre sine planter på. Jeg har hørt at en del fjerner alle bladene her om efteråret og sprøjter de delvist nøgne grene med en opløsning af Atamon, men jeg har ikke selv nogen erfaring med denne metode.

Af kemiske bekæmpelsesmidler virker de såkaldte conazoler godt mod rust.
Midlet Baymat ultra indeholder et af disse (tebuconazol). Det kan købes af private hos forskellige planteskoler og havecentre, men det kan også skaffes fra nettet. F.eks. på adresssen:  http://gartneri.dk/bekaempelsesmidler/baymat_ultra_rosenmiddel_konc_1111_da.html

Midlet skal bruges forbyggende eller ved begyndende angreb. Man kan ikke fjerne rust fra blade der allerede er angrebet.

---

? Fuchsia/deforme blade

17 August 2007



Vi har et meget stort problem med vores Fuchsia og Pigæble samt Datura.
Håber så inderligt du kan hjælpe os.
Se vedhæftede billeder på Billed37.htm, Billed38.htm,  Billed39.htm

Svar

Fuchsia/deforme blade:

Jeg har kigget på jeres meget fine billeder af symptomer efter skadedyrsangreb.

Fuchsia og pigæble viser tydelige symptomer efter tægeangreb. Sådanne angreb er meget almindelig, især på Fuchsia.
Jeg har skrevet lidt generelt om tæger på adressen: http://plante-doktor.dk/taeger.htm

I jeres tilfælde kunne der være tale om alm. havetæge. Mange forveksler tæger med små dyr som kaldes flåter. Det er forkert. Flåter er i virkeligheden mider.

Som i vil opdage findes der både skadelige og nyttige tæger, hvilket er hovedårsagen til at man normalt ikke forsøget at bekæmpe dem.

Tæger foretager sug på de helt nyudviklede skud eller knopper, hvilket medfører at tilvæksten går i stå, eller bladene bliver krøllede og deforme. Der er ofte tale om angreb på et ganske bestemt tidspunkt af året. Efterfølgende vokser nye skud helt normalt. Vil man sprøjte kan man bruge malathion, men det er vanskeligt at fastlægge det rigtige sprøjtetidspunkt som faktisk bør være før insekterne foretager deres sugning. Det er nok for sent at foretage sig noget dette år.

Datura: Mit bud er at planten har haft besøg af nogle grønne larver fra en sommerfugl/natsværmer. Jeg har selv haft problemer med disse for de er næsten ikke til at finde. Dels er farven helt som bladets farve, dels gemmer larverne sig om dagen.

Det bedste er om man kan finde dem og så pille dem af. Man kan også sprøjte. Midlet Dipel er et biologisk middel der virker mod disse larver, men også malathion kan anvendes.

---

? Fuchsia/Larve

05 August 2008



Har en lille gæst i haven som jeg sender dig et billede af.
Vi har dikuteret hvad larven og efterfølgende sommerfugl hedder. håber du kan afklare spørgsmålet for os, Den gnaver tilsyneladende spiser der ikke særlig meget af planten, Er cirka 5-7 cm lang og 12 mm tyk.
Næsten samme størelse som ligusterlarven, men denne er normalt grøn og med horn.
Billed45.htm

Svar

Fuchsia/dueurtsværmer:

Det er at blive konfronteret med spørgsmål som man med sikkerhed kan besvare. Dette er et af dem. Den viste larve på det finde billede stødte jeg selv på sidste år. Det er larven af dueurtsværmer.
Jeg har taget nogle billeder som findes på adressen:
http://www.plantesygdomme.dk/Dueurtsvaermer/index.html
Her kan man se at den findes både i en grøn og en brun form. Det er sjovt i også finder den på Fuchsia, selvom den egentlig er tilknyttet ukrudtsplanten dueurt.

---

? Fuchsia/Larve

24 August 2010



Min frue og jeg har fået lidt af et mysterium i vores have.

Billed71.htm

Vi har fundet en stor kraftig lys grøn "kålorm" i en fuchsia-plante på en læmur på østvendt terrasse. Den er ca. 7-8 cm. i længden og knap 1 cm. i tykkelse. Den har 4 meget markante pletter på forkroppen, som ligner øjne. Kroppen er leddelt, og på bagkroppen har den ligesom en pig som stikker op. Hvis man laver uro på planten hvor den sidder, trækker den "snabelen" (munddelene) til sig, og løfter forpartiet, som kommer til at ligne et hoved, og som bliver ca. 1½ cm i diameter.

Den blev opdaget i en fuchsia "Swingtime", og jeg tog nogle billeder af den som du kan se på de 3 vedhæftede billeder. Vi samlede den op i et glas og tog yderlig et par billeder af "dyret" nede i glasset. Den blev "fodret" med et par fuchsia-grene som den spiser med stor appetit. Dens efterladenskaber er ca 1 cm lange og ca 5-6 mm tykke.

Vi har gennemsøgt nettet for at finde ud hvad det er for en fyr, men det er ikke lykkedes.

Håber at du kan lede os på sporet.
Det skal lige tilføjes at vi pr. dd ikke har set nogle i andre planter.

SvarFuchsia/dueurtsværmer:

Ja man bliver noget forbavset når man ser en larve i den størrelse.

Der er tale om larven fra en såkaldt Dueurtsværmer. På latin hedder den Deilephila empenor .

På adressen http://www.vestrehus.dk/dyresider/aftensvaermere.htm skriver Bjørli på sin flotte side om denne smukke aftensværmer.

Larven lever på dueurt og gederams . Jeg har selv oplevet den på mine fuchsiaer. Fuchsia ligger ret tæt familiemæssigt på de 2 nævnte ukrudtsarter. Det forklarer tilstedeværelsen

Når den forstyrres viser den de 2 øjepletter der får den til at ligne en farlig slange.
Jeg har taget nogle billeder som findes på adressen:
http://www.plantesygdomme.dk/Dueurtsvaermer/index.html
Her kan man se at den findes både i en grøn og en brun form.

---

? Gladiolus/Rust

04 Juli 2006

Jeg fik sygdomsproblemer med alle mine gladiolusser, da jeg flyttede hertil i 2003. De blev "rustne" og blomsterne hvidskjoldede.
Alle blev kasseret.

(Løgene var enormt store og uden noget sygdomstegn ved optagningen) Har i år indkøbt lidt nye løg - plantet dem i et højbed, med nyindkøbt jord for at se, om det er den lerholdige jord jeg har, som er problemet.

Nu er de nye Gladiolus også begyndt at "ruste" Det er absolut min ynglingsblomst, så har du nogle ideer?? Jeg vil så gerne kunne dyrke dem igen.

Svar

Gladiolus/Rust:

Jeg har desværre ikke nogen nem løsning på problemet

Gladiolus rust kan skyldes forskellige rustsvampe som også kan angribe andre liljearter. Man må derfor gå ud fra at smittespredningen foregår gennem luftbårne sporer fra andre liljer.Det kan man ikke umiddelbart beskytte sig imod.

Imidlertid er det sådan at rustsvampe har lettere ved at spire hvis planterne står tæt og luftfugtigheden er høj. Måske kan man ved at plante med større afstand eller på mere luftige , tørre steder mindske angrebet. Der findes ikke godkendte bekæmpelsesmidler tilgængelige for havefolket, men i udlandet anbefales svampemidlet dithane som i Danmark er godkendt og anvendes til bekæmpelse af kartoffelskimmel.

Der er forskel på de forskellige sorters modtagelighed for rust.

Når blomsterne bliver hvidskjoldede kan det skyldes gladiolustrips som er et almindeligt skadedyr i denne plante. Disse kan bekæmpes med midler der indeholder malathion.

---

? Græsplæne/anlæg

7 Maj 2003
Hej. Vi bor på Amager og har en lille skyggefuld have med sol gennemsnitligt tre-fire timer om dagen.
For to år siden fjernede vi al ukrudt fra græsplænen og såede nyt græs, som spirede fint frem for derefter at rådne i store pletter.
Efter denne vinter er der pænt saftigt græs i små tuer over hele plænen!
Hvordan får vi en tæt, pæn plæne, så vores datter ikke har så let adgang til den ikke særligt sunde københavnske jord?

Svar

Vedr. Græsplæne
Ja det er svært med de græsplæner.

Det gælder om at holde græsset i god vækst. Herved bliver det robust og kan tåle en masse negative påvirkninger.

Græs skal have gødning, jeg har beskrevet det på min hjemmeside under "mos". Det er ligeledes vigtigt at græs får lys. Under træer og i skygge kan man altså ikke undgå et der kommer mos som så vil udkonkurere græsset hvis der ikke gøres noget.

Vertikal skæring: I byggemakeder kan man leje såkaldte vertikalskærer.
Disse små maskiner har knive der skærer ganske lidt ned i jorden med det resultal, at der kommer luft til græsrødderne.

Klipning: det er vigtight ikke at klippe plænen for kort.

Vedr. skygge : måske skulle man overveje at plante noget andet her istedet for græs. Der findes jo masser af muligheder med forskellige skyggetålende planter.

---

? Græsplæne

30 Juni 2004
Hvert forår så starter min græsplæne med at være rigtig frodig og grøn, men desværre varer det kun nogle få uger, så opstår der der gule pletter på en trediedel af plænen jævnt fordelt, den anden del er frodig og grøn.
I starten troede jeg, at det var gødningen (Nitrophoska) der ikke var spredt godt nok, og jeg foretog en eftersåning på de gule pletter. Jeg har prøvet med kalk, men heller ikke det har nogen virkning. Vi har fået masser af vand, men pletterne vil ikke forsvinde. Hvis ikke du har et godt råd, så kan du måske henvise mig til en eller anden, som mod betaling kan hjælpe mig. Plænen er gammel, den er sikkert fra ca 1934 da huset blev bygget.

Jeg vil blive meget glad for et trøstende ord, da problemet har irriteret mig meget de sdste 3 - 4 år.

Svar

Vedr. Græsplæne
Jeg ved ikke om jeg kan trøste dig, men jeg har et par forslag.
Det er rigtig dejlig med en grøn græsplæne og ærgerligt når det ikke lykkes.
Jeg ville nok starte med at få foretaget en jordbundsanalyse.
Hos DEG laboratoriet kan du få foretaget en sådan se:http://www.deg.dk/Lab/default.asp Ring evt. til dem og spørg om de vil kommentere resultaterne. Du kunne evt.. tage 2 prøve og en fra de gule pletter og en fra de grønne. Er du medlem af Det danske Haveselskab kan analyserne formidles denne vej. Hvis ikke det er gødning eller PH der er forklaringen, ligger årsagen sandsynligvis i jordbundsforholdende. Symptomerne kunne godt tyde på at jorden i de angivne gule områder kan være sammentrykket, evt. skader der er sket helt tilbage da huset blev bygget. Er det ikke så dybdegående kan det være at en såkaldt vertikalskæring kan løse problemet. Jeg har et samarbejde med siden http://www.udedanmark.dk . Willy Skovgård som bor i det område tager herfra på konsulentbesøg.

---

? Græsplæne

12 September 2004
Vores græsplæne er ca. lige så gammel som hækken, der har vi fået nogle tørre pletter, og når jeg graver op i pletterne, kommer der nogle meget ulækre larver frem, de er hvide med sort bagparti, og hovedet + ben er brune.

HVAD ER DET, og hvad skal vi gøre?

Svar

Vedr. tørre pletter
Jeg er ret sikker på at der er tale om gåsebiller (eller rettere deres larver). Disse grådige bæster æder græsrødderne, så græsset næsten kan rulles af som et tæppe. Det er især på de sandede jorder at larverne kan stortrives. Her er angrebene meget almindelige. Der udføres i øjeblikket mange forsøg på at bekæmpe disse skadedyr som har bredt sig over det ganske land i de seneste år. Jeg har skrevet lidt om dem hvis du kigger under "problemknuser". Ligeledes findes en specialside for disse dyr med adressen: http://www.gasebiller.dk

---

? Hekseringe

11 juni 2002
Jeg håber at du kan hjælpe mig, jeg har et problem med min græsplæne, der er opstået en heksering, hvad skal jeg gøre ved det. Jeg håber at du kan give mig et svar meget hurtig.

Svar

Hekseringe :Vedr. Hekseringe Hekseringe: En del svampe både inden for gruppen hatsvampe (som vi kender fra skoven) og visse andre grupper danner såkaldte hekseringe. Svampenes "rødder" (kaldes mycelium) udskiller nogle toksiner ,giftstoffer, der dræber andre vækster i ummidelbar nærhed. Da svampene primært ernærer sig af dødt plantemateriale er dette en fordel for svampen.
I græsplæner ses tit disse hekseringe. Ringe hvor græsset er tydelig mere grønt end det omgivende. Disse grønne områder er der hvor svampene har været,der frigives næring fra omsat plantemateriale. Svampene kan ikke vokse hvor de har været, hvorfor ringene hele tiden vokser for tilsidst at vokse ud af plænen. Der er nok ikke meget andet at gøre end at vente på at ringene efterhånden vokser ud af græsplænen.
Udvanding af svampemidler er ikke nogen holdbar løsning .
Der kan eventuel anvendes et biologisk produkt bestående af nyttesvampen Trichoderma sp. Flere firmaer forhandler dette, se f.eks:www.garta.dk/produktblade/biologisk-graskimmel.htm
Teorien bag anvendelsen af denne svamp er konkurencefænomenet. Nyttesvampen vil under de rigtige forhold kunne udkonkurere den skadelige. Jeg har ikke selv praktiske erfaringer med brug af denne svamp mod hekseringe.

---

? Græsplæne, "brune fodspor", bøgehæk

27 juni 2004
For tre år siden flyttede vi ind i et nybygget hus. Foråret 2002 anlagde vi græsplane og satte bøgehæk. Forrige år udskiftede vi en del hæk planter (næsten ¼) og sidste år var det også nødvendigt at udskifte nogle.
I foråret stod hækken flot, sprød og grøn og vi tænkte at nu kan vi endelig begynde at nyde den (vi har døjet og gør det fortsat en del med lus).
Pludselig for en måneds tid siden begyndte den at gå ud. Det starter fra toppen og bevæger sig ned ad. Bladende blive brune fra yder kanten af bladet og ind. Det har indtil videre ramt ca. 15 planter, men der er flere der er begyndt at visne. Jeg har haft den med på planteskolen, men de kunne ikke komme med nogle ideér. Har du hørt om det før og har du evt. et bud på hvad det kan være.

Derudover er vores græsplæne begyndt at drille os. Vi begyndte at se svampe /hvide og brune) i den sidste år. Nu har vi lige observeret, at der er ca. 30 små pletter, der ligner brune forspor i græsset. De steder hvor det er angrebet, er der ligesom 100 små blærer på hvert græsstrå.

Hjælp…som nye haveejer er vi ved at være meget frustreret; det tager lidt af glæden i haven.

Generelt er vi plaget af skadedyr. Stråleplet på roserne, rust i stokroserne og mange af mine stauder er sækket med et hvidt lag og deres vækst er hæmmet. Jeg har fundet en del små grønne larver, specielt i mine asters, samt 100 vis af små sorte æg? Også i mine asters. Larverne er dog mange steder i haven.

Jeg håber du kan hjælpe os med nogle gode ideér til hvad det er og hvad vi kan gøre.

På forhånd tusind tak for hjælpen og for denne fantastiske side.

Svar

Vedr. Bøgehæk, græsplæne, "brune fodspor"

Når bladene bliver brune på den måde som du beskriver skyldes det næsten altid at de mangler vand.
Årsagen skal som regel findes hos rødderne. Disse har i visse perioder ikke kunnet optage den mængde vand som toppen skulle bruge.
Dette kan igen skyldes flere forhold.

Planterne: Rødderne kan i planteskolen eller i forbindelse med plantningen være tørret for meget ud. Tung jord eller sammentrykt jord i plantehullet eller i bunden af dette, kan give dårlige iltforhold og bør løsnes.

Frost, især barfrost, kan i forbindelse med nyplantninger give udtørringsskader.

De beskrevne symptomer er meget almindelige, jeg har fået flere henvendelser om dette emne i år.

Græsplænen Forskellige hvide og brune svampe ses tit i græsplæner, jeg har dem selv i øjeblikket. Der er tale om flere forskellige arter af hatsvampe hvor f. eks elledans bruskhat er meget almindelig. Året efter angrebet vil man ofte kunne se pletter eller mørkegrønne ringe i græsset (se evt.. min side under "problemknuser" hekseringe).
Disse svampe kan man ikke gøre noget ved så betragt dem som et spændende indslag fra naturens side.

"Brune fodspor": 
Tilfældigvis stødte jeg på dette fænomen i anden sammenhæng.
Der er tale om en svamp der hedder Diachaea Leucopodia.
På afstand kan det godt se ud som rimfrost. Ser man nøjere efter opdager man nogle kugleformede grålige dannelser.
Svampen vokser ikke ind i bladet, men sidder udenpå og lever af stoffer der optages gennem luften. Denne svamp kan kun trives i fugtige perioder tilsvarende det vi har haft i år.

Bekæmpelse går på styrkelse af græsset ved jævnlig gødskning.

I resten af dit brev beskriver du en række forskellige sygdomme og skadedyr som findes i haven.

Nogle år vil de være der, andre år ikke. Jeg synes man skal forsøge at lære sig at acceptere tingenes tilstand frem for hele tiden at fare rundt med sprøjten. Haven skal være et tilflugtssted hvor man slapper af fra dagligdagens stress.

Ved valg af de rigtige planter eller rettere fravælge problemplanterne kan de værste ærgrelser undgås.

---

? Græsplæne,stankelbenslarver

12 maj 2005
På hjemmesiden www.plante-doktor.dk står mange meget interessante ting, men jeg kan ikke finde noget om stankelbenslarver, som jeg tror vores græsplæne er ramt af.

Græsset er stort set gået ud, rodnettet er i opløsning og der er mange larver i jorden. Alt passer med beskrivelsen for gåsebiller, men vi bor ikke på sandet jord. Derfor har jeg en idé om, at det nok er stankelbenslarver i stedet.

Men hvad kan jeg gøre ved det? Det er stort set hele græsplænen, der er angrebet (3-400 m2) og der er store områder hvor græsset helt er forsvundet. En ældre nabo mener, vi skal fræse det hele op (flere gange henover sommeren) og så plante nyt græs i efteråret - men vil det virke?

Jeg håber du kan hjælpe med et par gode forslag.

Svar

Vedr. græsplæne, stankelbenslarver

Nej jeg har endnu ikke fået lavet en beskrivelse af stankelbenslarver.

Når nu din græsplæne ser ud som du har beskrevet er jeg tilbøjelig til at give din nabo ret.

Ved at fræse græsplænen nogle gange i løbet af sommeren ødelægger du fødegrundlaget både for stankelben-larver og gåsebillelarver. Det er bedst at så nyt græs i august måned. Her spirer græsset hurtigt på grund af den høje jordtemperatur.

Ja årsagen er nok enten gåsebillelarver eller stankelbenslarver som du selv er inde på. Det burde være rimelig nemt at se forskel. Stankelbens larver er gråsorte, hvorimod gåsebillelarver er lyse/hvide og ligger i jorden som et stort "C". Du kan nok ikke finde larver af gåsebiller på nuværende tidspunkt. De har forpubbet sig og de voksne kommer frem her i slutningen af maj.

---

? Græsplæne/gåsebiller

04 April 2006
Hej - var sidste sidste år ramt af gåsebillelarver i vores græsplæne. Behandlede det med metanomer - eller hvad det nu var det hed, så vi venter spændt. Har læst på jeres side at det anbefales at fordele 10 - 15 mm kompostjord på græsplænen. Hvornår skal det være.
Jeg skal inden for den nærmeste tid af luftet plænen, da hele bunden er fyldt med gammelt græs. Vil det være et godt tidspunkt, nu da hele plænen alligevel er kradset op?
Nu ved man jo sådan nogenlunde hvornår gåsebillerne kommer, har vist også læst det på jeres webside - er det ikke noget med at der et varsel på jeres www. Kunne det være en fordel at sprede kompostjord på plænen omkring det tidspunkt, så plænen ikke vil være så "lækker" at komme ned i? Synes det er en god side I har, hvor man kan få svar på mange spørgsmål, men lige dette her har jeg ikke kunnet finde noget om. På forhånd tak.

Svar

Vedr. græsplæne/Gåsebiller

Når gåsebillerne sværmer og parrer sig sidst i maj først i juni søger de umiddelbart efter steder at lægge deres æg. Gåsebillerne foretrækker græsplæner på sandet jord, vel nok fordi at de voksne bedre kan grave sig ned i jorden for at lægge deres æg. Tilførsel af kompost anføres flere steder i litteraturen som en foranstaltning man kan anvende.

Argumentet for at anvende kompost i relation til gåsebillelarver er at man med tiden vil kunne forøge jordens humusindhold og derved gøre den knap så attraktiv for billerne.
Det vil dog tage en del år før en sådan komposttilførsel får en reel effekt på humusindholdet i jorden.

Generelt har tilførsel af kompost dog en særdeles positiv effekt på græssets vækst. Tilførslen skal foretages når græsset er i god vækst (maj juni) og komposten skal rives/planeres evt med bagsiden af en rive, så det falder ned mellem græsstråene.

Om det vil forhindre billerne i at lægge æg kan jeg ikke svare på, men hvis man er heldig at ramme tidspunktet for sværmningen/æglægningen kan det godt være at de vil foretrække naboens græsplæne i stedet.

Mig bekendt foregår der ikke nogen registrering/varsling for begyndende sværmning men det kunne nok være en god idet. For dem der bruger at lægge net ud over græsset kunne en sådan varsling også være anvendelig.

Bekæmpelsesmæssigt er der kommet et meget effektivt middel kaldet Merit Turf. Det må dog kun anvendes af professionelle på golfbaner.

Jeg går ud fra at du også har besøgt siden : www.gaasebiller.dk

---

? Mos i græsplænen

28 Juli 2007
Vi har købt hus og er helt uerfarende havefolk. Vi har imidlertid brug for lidt hjælp ang. græsplænen, som indeholder seriøse mængder mos. Nogle steder op til 10 cm tykt. Hele plænen føles svampet at gå på. Der er dog ikke vand på grunden og kun begrænset med høje træer. Der lyst og luftigt på det meste af plænen, hvorfor jeg undrer mig voldsomt over denne mosmængde.

Hvad kan jeg gøre? Skal vi have helt ny græsplæne eller kan vi redde den eksisterende?

Svar

Vedr. Mos i græsplænen

Ja det mos giver problemer for mange.

Inden man foretager sig noget bør man træffe et valg.

Ønsker man er velfriseret græsplæne med den pleje som kræves, eller kan man acceptere mosset ?
Er svaret det første kræver det en betydelig indsats. Hvis det meste af jeres plæne er dækket at et tykt lag mener jeg at man bør overveje at anlægge en ny plæne.
Dette er et større arbejde der kræver fræsning, planering, såning med videre, med mindre man vil investere i rullegræs (som dog også kræver en betydelig indsats).

Selv om der er forholdsvis lyst og luftigt kan mosset sagtens trives. For at undgå mos skal græsplænen dyrkes. Det vil sige at man skal forsøge at fremelske græsvæksten. Dette gøres især ved gødskning. Plænen gødskes ca. 3 gange om året med en blandingsgødning se
http://plante-doktor.dk/mos.htm

Hvor der også findes andre gode råd. Gødskning betyder at græsset vil vokse og derfor også skal klippes hyppigt, men der er altså ikke rigtig nogen genvej.

Er man ikke klar til at bruge den tid det kræver at anlægge en ny plæne, kan man til foråret sprøjte med jernvitriol, fjerne det døde mos og så herefter følge op med gødskning.

---

? Slim i græsplænen

25 August 2008
Jeg vil forespørge om du muligvis kan hjælpe mig med af finde ud af hvad det er der findes i min græsplæne/jord. Når den bliver meget fugtig, (ved kraftig regnskyl) kommer noget grønt slimet op at jorden, som kunne ligne noget tang. Når det så tørrer ind bliver det ligesom som noget gummiagtig noget som jeg lige kan rive væk.

Det er kun på et lille areal af plænen. Det viste sig første gang sidste forår. Der har været græs på stedet siden 1984.

På forhånd tak

Svar

Vedr. Slimsvampe i græsplænen

Ud fra din beskrivelse vil jeg næsten tro at der er tale om de såkaldte slimsvampe.

Slimsvampe er en fællesbetegnelse for en lang række svampe der findes næsten overalt i jordbunden. De er normalt helt uskadelige og man ser dem sjældent.

Et af de tidspunkter hvor de hyppigst ses er i sensommeren eller efteråret, under fugtige forhold. Der findes mange forskellige arter af slimsvampe. Jeg har skrevet lidt om en enkelt af dem på adressen:
www.plantesygdomme.dk/slime%20mold/index.html

Der findes dog mange andre. Prøv at indtaste ordene Slime Mold i Googles billedsøgning og se alle de mærkelig ting der dukker op.

---

? Græsplæne i lerjord

28 Maj 2009
Vi anlagde en græsplæne på lerjord med et toplag på 10 cm harpet muld.

Græsset voksede fint frem, men som du nok kan regne ud er jorden hård som sten under sommersol og smattet og våd, når det regner.

Jeg har hørt et råd med at bløde op med ex. Topdressing, som rives ned i plænen. Her ud over at bore hulle med skaftet fra noget gammelt haveredskab og så fylde hullet op med sand for at lede vandet væk. Alternativt at bruge en greb og ”vrikke” huller i hele plænen og evt. rive efter med sand i hullerne.

Inden jeg kaster mig over det, vil jeg lige høre dig ad, hvad du siger.

Svar

Vedr. Græsplæne i lerjord

Jeg er nok ikke den helt rigtige at spørge da det mest er plantesygdomme og skadedyr jeg forsøger mig med.

Jeg vil dog alligevel komme med et bud.

Jeg tror din situation er ret almindelig ved mange nybyggerier. Lerlaget dækkes med et lag muld og det hele ser umiddelbart pænt ud. I mange tilfælde kan de sagtens gå godt, nemlig der hvor man forinden har foretaget en grubning af lerjorden før muldlaget er lagt på. Denne grubning kan foretages på flere måder, f.eks med en grubbetand monteret på en minigraver der så trækkes gennem jorden i 50-60 cm dybde.

Hvis du har en fast og sammenkørt lerjord i 10 cm’s dybde, hjælper det ikke at foretage en topdressing. Nuvel du kan måske godt give græsset lidt bedre vækstmuligheder, men du får ikke en bedre afdræning af jorden så vandet kan løbe væk efter regnvejr. Du kan godt forbedre afdræningen ved at lave huller med en gravegreb der vrikkes frem og tilbage, men det afhænger jo af hvor dyb sammenpresningen af jordlaget er. Plænens størrelse giver jo også visse begrænsninger i hvor megen håndkraft man kan udføre.

Hvis du fornemmer at det kun er jordoverfladen der er meget smattet og leret kan det hjælpe at tilføre grovsand. Altså såkaldt vasket sand der i kornstørrelse ligger mellem 0 og 2mm. Der tilføres et lag på ca. ½ cm.

Er der tale om en nyanlagt plæne kan forholdene forbedre sig med tiden idet der naturligt kan opstå revner i jorden.

Hvis der findes en anlægsgartner i området var det måske en idé at lade ham kigge på plænen. Du kunne jo ringe ham op og sige at du gerne vil betale ham for et godt råd. Man skal naturligvis være opmærksom på at han måske gerne vil udføre arbejdet og at dette kan påvirke hans rådgivning.

---

? Ananasgalle

11 juni 2002
Jeg har et stort flot grantræ ca. 10 meter højt ved Sjællands øje.

I de sidste 10 år har der på de nyudviklede grene udviklet sig en ananas-lignende ”frugt” ca. 10-15 mm.
På afstand ser træet meget flot ud, men under de nyudvoksede grene med nåle er alle nålene faldet af, og for enden sidder der en udtørret frugt, den udtørrede ananas lignende frugt. Der er umiddelbart ingen små insekter inde i frugten.

Hvad er det for en sygdom og hvad kan jeg gøre.

Svar

Vedr.. ananaslignende frugt.

Du er selv inde på det. "frugterne" ligner små ananas og skyldes angreb af en særlig slags galledannende bladlus. På adressen: wwwuser.gwdg.de/~uffz/lehre/forstzool/forstzool.html kan du finde et billede.
PÅ adressen: www.skabelse.dk/artikler/pdf/512.pdf findes en god beskrivelse af disse galler som egentlig er dannet af planten selv, men forårsaget af pirring af cellerne som deler sig abnormt.
Så danne angreb er meget almindelige på gran. Gallerne betyder normalt ikke noget vækstmæssigt for træet men kan evt.. klippes af.
En sprøjtning om foråret med malathion kan evt.. virke begrænsende på angrebet.

---

? Lus på grantræ

17 Maj 2004
Jeg har lige opdaget disse mærkelige skabninger i mit grantræ. Der er "millioner" af dem.
De må ha' været i træet forholdsvis længe idet det kun er det yderste af grenene som er grønne, d.v.s. at grenene faktisk er nøgne fra stammen og et stykke ud. Træet er ca. 4-5 meter højt og "utøjet" er "kun" nået halvvejs til toppen.

Der står en ligusterhæk stående under træet, der er de også men der er ikke ret mange.
Det ser her ud som om de går efter den harpiks som er dryppet ned på hækplantene og at de ikke angriber selve planten.

Hvad er det for nogle?
Hvor kommer de fra?
Skader de andet end grantræer?
Kan man forebygge at de kommer igen?
Skal træet fældes, eller kan der sprøjtes med noget så træet overlever?

Jeg håber at du kan hjælpe mig ud fra disse billeder. På forhånd tak.

Svar

Vedr.lus på grantræ.

Vedr. De mærkelige dyr

Beklager ventetiden, men der har været lidt travlhed.

Disse mærkelige skabninger er såkaldte stammelus.

Jeg har ikke selv stiftet bekendtskab med disse lus. Derfor har jeg forespurgt hos en kollega ved Forskningscenter for Skov og landskab.

I svaret fremgår det at der er tale stammelus tilhørende slægten "Cinare".
Disse lus har min kollega set flere steder i denne forsommer. De er stærkt knyttet til gran og breder sig derfor ikke til andre plantearter.



De skader kun værtplanten i begrænset omfang.

Naturlige fjender såsom mariehøns, svirrefluerlarver m. fl. ,vil under normale forhold efterhånden gøre kål på lusene.

De klæbrige forekomster på ligusterhækken er sandsynligvis ekskrementer, såkaldt "honningdug" fra bladlusene.
Lusene på liguster er nok faldet ned fra grantræet, eller er en anden art.

Angreb kan ikke forebygges, vælger du at sprøjte (som normalt ikke burde være nødvendigt), kan malathion anvendes.

Med mindre der findes andre årsager, er der umiddelbart ingen grund til at fælde træet.

Tak for svaret.

Jeg har i mellemtiden selv modtaget svar fra Landbohøjskolen både telefonisk og pr. e-mail, hvilket er det samme svar som du giver.

Se evt. www.plante-doktor under "problemknuser" bladlus "link til andre bladlustyper"

---

? Nålefald

16 Juni 2007

Vi har et stort grantræ ude foran vores hus, som er ca. 80 år gammelt. Det har al den tid vi har boet her i huset, i 9 år, stået meget flot, med kraftige grene og flotte farver. Her i løbet af foråret er der dog sket det, at det taber rigtigt mange nåle. Det er faktisk kun grønne nåle tilbage på spidsen af grenene. Det undrer vi os over og tænker over hvad det kan skyldes. Er træet måske dødt? Eller kan det skyldes angreb af utøj, svamp eller lignende?

Er det noget du kender til?

Vi overvejer at fælde træet, men synes det er meget ærgerligt, da det er et rigtigt flot træ.

Svar

Vedr.Nålefald på grantræ.

Netop i år har der været meget kraftigt nålefald fra græntræer over det ganske land. Det er især gran som tilhører picea-slægten som det er gået ud over. (det er de gran hvor nålene stikker).

I langt de fleste tilfælde skyldes nålefaldet angreb af sitkabladlus. Sitkabladlus har på grund af den forholdsvis milde vinter været i stand til at suge på nålene i meget lang tid uden at man egentlig har bemærket dette.

De tabte nåle kommer ikke igen, men væksten fra de nye skud vil i løbet af et par år dække så træerne i de fleste tilfælde bliver pæne at de på igen.

---

? Nålefald

04 December 2007

Vi har før fået gode råd fra dig og forsøger igen.

På vor strandgrund står der en alle' af ældre graner (ca. 40-50 meter fra havet (Flensborg Fjord)). I år har den næsten ingen grønne nåle haft. Bare i spidsen af grenene og lidt i toppen.

Vi er nervøse for at hele alle'en skal gå ud. Det ville være et stort tab for området.

Kan vi håbe på at den kommer sig igen og at dette fænomen måske bare skyldes en sæsonmæssig 'svidning' af grenene?

Svar

Vedr.Nålefald på grantræ.

En del har henvendt sig i år om dette fænomen.

Jeg er ret sikker på at der her er tale om sitkabladlus.
Disse bladlus er i stand til at overvintre siddende på nålene. Får vi et solrigt mildt forår som i 2007, kan de fortsætte deres sugning med det resultat at alle de gamle nåle falder af.

Normalt vil træerne blive pæne igen, men der går et par sæsoner inden de nye skud vil dække denne skade.

Hvis der samtidig forekommer forårsfrost kan træer i enkelte tilfælde dø af det se f. eks denne adresse:
http://www.sl.kvl.dk/Publikationer/Udgivelser/Videnblade/S8,-d-,10-3.aspx?katid=%7BC99BE245-84A2-439B-9603-8D60671BBA0D%7D Sitkabladlus kan angribe mange andre arter af gran tilhørerne picea-slægten Jeg har selv taget et par billeder af angreb på blågran som kan ses på adressen:
http://www.plantesygdomme.dk/Sitkabladlus/index.html

---

? Grønkål/hvide fluer

25 November 2007

Min dejlige grønkål er angrebet på bagsiden af nogle bittesmå hvide fluer. De er kommet/er synlige inden for den sidste måneds tid. Nogle af dem flyver, når jeg skyller grønkålen.

Hvad er det, er de usunde og skal jeg gøre noget i forhold til næste års produktion af grønkål?

Svar

Vedr.Hvide fluer på grønkål.

Jeg er ret sikker på at der er tale om såkaldte mellus i daglig tale kaldet hvide fluer (som du også selv gør).

Der findes en del forskellige arter hvor de mest skadelige er dem vi finder i forbindelse med de afgrøder vi har i drivhuse.

Der findes dog nogle arter som udelukkende lever på friland. Kålmellusen (Aleyrodes proletella) er en af dem og sikkert den som du har truffet. Den ligner meget jordbærmellusen som også er en frilandsart.

Disse kålmellus kan forekomme når der er tale om milde efterår (måske kan den globale opvarmning medføre at de bliver hyppigere ?)
De gør ikke nogen særlig skade og de er heller ikke usunde (de har jo spist det samme som du vil til at gøre !) Denne art kan i øvrigt også leve på forskellige ukrudtsarter så der er ingen grund til at gøre noget specielt for at begrænse et evt. angreb til næste år.

Hvis du kigger nærmere efter vil du sikker på nogle af de nederste kålblade kunne finde larve eller puppestadier. Det er her de voksne fluer kommer fra.
Heller ikke disse er usunde, men man behøver jo ikke at fortælle sine gæster at de måske er tilstede.

På min side:
http://www.plante-doktor.dk/mellus.htm
findes en generel beskrivelse af mellus. Her er også et billede af jordbærmellus, men desværre har jeg ikke billeder af kålmellus.

---

---

? Skadedyr/Grønkål, rosenkål

17 August 2009

Jeg har i år sået/plantet kål efter alle kunstens regler. Grønkål og rosenkål.
Jeg startede med at lægge fiberdug over, og da de blev for små, lagde jeg græsafklip rundt om rødderne (mod kålfluer), men det løste ikke problemrne med kål- og andre sommerfugle, og mange andre insekter, som invaderer mine kålplanter.

Jeg er hver dag ude og samle æg og larver sammen, som jeg brænder eller skolder med kogende vand. Jeg får dog ikke alle med, selvom jeg bruger timer på det. Nu vil jeg spørge om:
Har kålorme ikke andre naturlige fjender end mig? Mine høns vil i hvert fald ikke spise dem.
Lægger kålsommerfuglen (og Nældens takvinge) æg 1 gang og dør? eller lægger de æg masser af gange og lever lykkeligt videre?
Hvor længe lægger de æg? (datoer, temperatur)
Hvor lang tid er æggene om at klækkes?
Hvor lang tid er de larver?
Hvor lang tid er de pupper?
Hvor mange generationer på en sæson?
Det var (lidt) af de spørgsmål, jeg har omkring kål og deres plageånder. Jeg håber, du kan svare mig på dem :-)

Svar

Skadedyr/Grønkål, rosenkål

Vedr. Dyrkning af kål

Man kan lige så godt sige det som det er. Det er vanskeligt at dyrke kål i privatkøkkenhaven uden at få angreb af forskellige skadedyr! Derfor må man nok acceptere et vist udfald af planter samt en del blade der bliver gnavet.

I erhvervet har man mulighed for at anvender forskellige plantebeskyttelsesmidler som vi af forskellige årsager ikke ønsker at bruge i køkkenhaven. Derfor må vi ty til andre metoder for trods alt at få lidt ud af dyrkningen.

Der er forskel på hvor vanskelige de forskellige kålarter er at dyrke. Blomkål, kinakål er svære medens hvidkål og grønkål er meget nemmere at have med at gøre.
Græsafklip, som du selv anvender, nedsætter angrebet af kålfluens.
En god ting er netdækning. Herved kan man udgå at de forskellige skadelige insekter kan lægge æg på planterne. Nettet skal være ret fintmasket. Jeg har selv iagttaget hvordan kålsommerfugle er i stand til at krølle vingerne sammen og komme igennem små huller. Det såkaldte fibernet (agryl) kan købes i små pakninger til små haver og er ganske udmærket. Det er vigtigt at planterne dækkes ret tidligt (fra begyndelsen af juni måned når der er tale om kålsommerfugle).
Man må regne med at planterne skal være dækket til og med september for at undgå angreb. Der må ikke dyrkes kål i samme areal som sidste sæson, da der kan være overvintrende pupper i jorden. Det er lidt besværligt at bruge net. Man skal have det af og på ved høst of det ser måske ikke så pænt ud.
Naturlige fjender. En del fugle, især mejser tager larver af kålsommerfugle. Desuden findes en snyltehveps der lægger æg i kålsommerfuglens larver.
Kålsommerfuglen har 2-3 generationer pr år så man kan sige at de "kører derudaf" hele sommeren. Det er især 2.generationen, der er talrig og som giver de største problemer.
Der findes et biologisk sprøjtemiddel kaldet Dipel. Se f.eks http://www.nyttedyr.dk/produkt/dipel.aspx

Du stiller en del helt konkrete spørgsmål om æg og larver. Jeg har ikke de nøjagtige tal vedr. udviklingstider. Det afhænger i særdeleshed også af temperaturen, en man har selvfølgelig lavet sådanne undersøgelser i laboratorier. Mit bud er at æggene klækker efter ca. en uges tid.
Du må søge på nettet efter yderligere informationer.

---

? Gummitræ/Ficus/bladfald

24 November 2004

Jeg har forgæves søgt på Internettet, i håbet om at redde en af mine planter.
I min søgen er jeg landet på din hjemmeside og har her forsøgt at finde svar.
Det er desværre ikke lykkedes mig selv at stille diagnosen - og jeg tillader mig derfor at skrive til dig, for at få hjælp.

Jeg har, i min stue, et 2 meter højt gummitræ.
Det har en 12 cm tyk stamme og er, inden jeg købte den, blevet beskåret (stynet) så en ny krone er dannet.

Da jeg købte planten havde den en fin krone, ca 2,5 m. i diameter. Bladene var ca. 18x25 cm store, tykke og mørkegrønne.

HJÆLP:

En dag smed den størstedelen af sine store blade (stadig flotte og grønne).
Derefter er resten af bladene blevet skjoldet i kanterne / lysegrønne.
Kanterne krøller svagt indad, som om bladet vil lukke sig.
Ganske få blade er også brune i kanten.

Da den nu var blevet lidt ranglet, har jeg beskåret træet (i trin), og sprøjtet det med en allround gift mod bl.a. mider.
Den sætter nu flittigt nye skud, men den danner blade, som fra helt små af, lider under samme udseende.

Nogle af syntomerne virker umiddelbart som spindemider (kender jeg fra andre planter), men jeg kan ikke se nogle dyr på planten, intet spind eller andet på overfladen.

Jeg ved ikke om du kan genkende disse symptomer, men jeg vil være meget taknemmelig, hvis du kan hjælpe mig.

Svar

Gummitræ/bladfald

Vedr. gummitræ

Symptomerne bladfald kombineret med at de tilbageværende blade er skjoldede i kanterne, tyder klart på at det er rødderne der ikke fungerer som de skal, eller at dyrkningsforholdene er forkerte.

Rødderne: det er vigtigt at rødderne har det godt ! For megen vand giver dårlige iltforhold til rødderne og kan let føre til symptomer som du har beskrevet. Lad planten (jorden) tørre let ud mellem vandingerne. Omvendt må planten heller ikke have det for tørt over længere perioder. Har du mulighed for at foretage en ompotning med noget frisk jord ville jeg nok fåreslå dette.

Lys: vi er inde i en virkelig mørk tid. Det er derfor vigtigt at planten flyttes så tæt på lyset (vinduerne) som muligt. Planten har måske inden du købte den haft meget bedre lysforhold end du har kunnet tilbyde den ?

Gødning: Planten skal ikke have gødning på nuværende tidspunkt. De brunlige bladkanter (udtørring pga. for lille vandoptagelse) kan godt være et resultat af ophobet gødning i potten. Dette problem får du også løst ved en oppotning.

Der kan selvfølgelig godt være spindemide på din plante, men det er ikke disse der har de forårsaget beskrevne symptomerne. Du må anskaffe dig en lup for at kunne se disse små dyr. Behandling med insektsæbe virker fint på spindemider.

---

---

? Gyvel/Spindemider

20 Juli 2006

Jeg vil gerne spørge om hjælp til noget som jeg tror er spindemider, hvis der da er noget der hedder sådan. jeg har en lille gyvel som ikke ser rask ud. I toppen af den er der helt inde ved roden af bladene en masse ganske bitte små sorte pletter og jeg mener også at der har været liv i det ser der ikke ud til at være længere. Der er i stedet kommet rigtig mange myrer på den og der er også en del spindelvæv med edderkopper. jeg er ved at undersøge om jeg kan få taget nogle billeder af tingene til dig, men måske du allerede ud fra min beskrivelse kan hjælpe mig. På forhånd tusind tak for hjælp

Svar

Gyvel/Bladlus

Vedr. Gyvel/spindemider

Jeg tror ikke at der er tale om spindemider, men derimod bladlus. Der er særdeles store angreb af bladlus over hele landet. Jeg har selv fotograferet bladlus på gyvel i år (vedhæftet). Disse bladlus er specifikke tilknyttet gyvel og angriber ikke andre plantearter. Edderkopperne er i denne henseende nyttedyr idet de fanger insekter.

Normalt skal man ikke foretage sig noget. Det er der en del nyttedyr der nok skal klare. Er angrebet meget slemt og planten er ved at dø kan man sprøjte. Du kan læse mere om bladlus og deres bekæmpelse på min side  www.plante-doktor.dk  under menuen "problemknuser".

---

? Hatsvampe

11 Juli 2004

Vi har bygget hus for 2 år siden og har derved nyanlagt have.
Vores græsplæne er rimelig pæn men fyldt med svampe af forskellige typer.
De danner ikke hekseringe, men står bare over det hele.
Vi har også svampe i bedene, men ikke nær så mange. I foråret blev græsset luftet med en vertikalskære og der er opsamlingsbox på græsslåmaskine. Ligeledes er der blevet gødet et par gange. Byggegrunden var før hen en kornmark.

Har du et godt råd til hvordan vi kommer svampene til livs?

Svar

Hatsvampe

Den våde forsommer har bevirket at svampene (forskellige former for hatsvampe) vælter frem overalt. Både på marker og i skove findes masser i øjeblikket.

Det som vi ser som paddehatte er kun en ganske lille del af svampene. I jorden findes svampenes "rødder" myceliet der i mange tilfælde går helt ned til ½ meters dybde.
Det siger sig selv at et sådant mycelium er umuligt at fjerne.
Det findes i alle jorde mere eller mindre og ligger der og venter på at forholdende bliver så optimale, at det kan betale sig at danne en paddehat for at gennemføre svampens kønnede formering.

Det er kun ganske enkelte af disse hatsvampe f.eks (honningsvamp) der er direkte skadelig for plantevæksten, da den kan angribe trærødder.
Da der har været kornmark forinden er der ingen grund til bekymring i denne retning. Så lad svampene stå, lær evt.. at artsbestemme dem, det er en spændende verden.

Har du ikke en svampebog kan du måske forsøge dig med denne vedhæftede henvisning:  http://www.mycokey.com/

---

? Hestekastanje/Blødning

04 Juli 2009

Et kort spørgsmål. Hvorfor ”bløder” kastanjetræet? Brun væsken render ned ad stammen. Kan jeg gøre noget?

Svar

Hestekastanje/Blødning

Jeg har ikke tidligere stødt på dette problem i kastanje og kan heller ikke rigtig finde andre beskrivelser under danske forhold. Jeg går ud fra at du mener hestekastanje Aesculus hippocastanium. I udlandet f.eks i England ser det ud til at fænomenet er ret udbredt. På adressen:
http://www.forestresearch.gov.uk/fr/INFD-6KYBGV
Ses undersøgelser der er foretaget siden 2001 fra England. Fænomenet er antagelig også at finde i Danmark. Man er ikke sikker på hvad der egentlig fremkalder symptomerne, men det er træets forsøg på at bekæmpe og lukke sår fra en eller anden form for beskadigelse. Der nævnes 2 muligheder (verticillium (visnesyge)) og Pseudomonas syringae pv. Aesculi (som er en bakteriesygdom)

Hvis der er tale om en af de to sygdomme er der ikke så meget at gøre ved det. Du kan ikke helbrede sygdommen, men måske træet kan klare det selv og klare sig i mange år endnu.

---

? Hosta/bruneblad, dårlig vækst

17 September 2007

Mine hostaer (Royal Standard) ser frygtelige ud. De står i to baljer. Den, der har fået mest sol og var ved at gå ud, fordi den i en periode stod i vand, da bundhullerne var lukket til, ser bedst og nærmest sund ud i dag. Den anden, derimod, der var supersmuk og lovende i foråret får hele tiden brune blade som på billedet – og mere brune end på billedet. Så vidt jeg kan se, er der ikke noget galt på stænglerne. Heller ikke nede ved jorden. De er gødet. Og vandet.

Rust?

Svar

Hosta/bruneblade

Umiddelbart ville jeg mene at de brune blade kunne skydes at planterne er ved at få efterårsfornemmelser og derved stoppe væksten. Planten der var ved at drukne er startet op senere og derfor ikke klar endnu til at holde vinterferie endnu.

Dette passer ikke rigtig sammen med at de brune blade er et fænomen som har strakt sig over en stor del af vækstsæsonen. Jeg er overvist om at der ikke er tale om nogen sygdom, men at det drejer sig om fysiologiske årsager.

Inden for disse er der mange muligheder. Periodevis udtørring kan hæmme rodvæksten og derfor mindske vandoptagelsen til bladene. For meget vand omkring rødderne kan også ødelægge disse og give de nævnte symptomer.

Jeg har der for ikke noget konkret svar, men kun nogle muligheder. Prøv til næste år at anvende en anden jordblanding og sørg for godt dræn i bunden af baljen.

---

? Hybenroser

12 maj 2002
Tak for en flot hjemmeside. Jeg bor ned til Roskilde Fjord og har gjort flitigt brug af Hyben Roser i min beplantning. Nu er der der desværre en område ( breder sig ) hvor planterne først går bliver guler hvorefter de dør De er ikke tegn på luse angrebs eller lign. Jeg vedlægger et par billeder håber I kan hjælpe mig.

Svar

Hybenroser :Vedr. Hybenroser Hybenroser er en af de plantearter man i Danmark fra flere sider er bange for at skal brede sig for meget. Derfor er det da en plante der normalt kan trives overalt. Det er mit indtryk udfra studiet af de medsendte billeder at planterne ikke er angrebet af en sygdom eller et skadedyr. Derimod er der noget galt med optagelsen af næringsstoffer. Planterne har mangelsymptomer, et bud ville være Manganmangel, måske Jernmangel. Dette kan imidlertid have flere årsager. 1) Dårlige drænforhold og dermed lave iltforhold. 2) For højt reaktionstal (PH), medfører ofte at planterne har svært ved at optage mikronæringsstoffer. Hvis det virkelig er et stort og stigende problem med dårlig vækst, vil jeg anbefale at man får taget et par jordprøver. Prøve nr. 1 hvor planterne er ser normale ud og nr. 2 fra de gule planter. Jeg vil henvise til DEG laboratoriet i Tilst se: www.deg.dk hvor der findes adresse til laboratoriet. Forlang specielt at få oplyst Jern og mangantal samt reaktionstal.

---

? Hybenroser

14 maj 2005


Vi får opført et sommerhus ved vestkysten med syd og vestvest terrasse. Der er altid en kraftig vind fra vest (sydvest til nordvest). Vi har på grunden en stor klynge hybenroser som vi overvejer at flytte rundt på, og anvende som lægivende beplantning. Jeg har hørt at hybenroser er meget modstandsdygtige, men kan vi flytte dem allerede i juni mdr. og hvordan er den lægivende virkning ?

Svar

Hybenroser/læ/flytning :

Hybenroser er kommet på den liste af planter som Danmarks Naturfredningsforening anser for problematiske i forbindelse med strandarealer. Det er fordi den nogle steder breder sig uhæmmet og dermed ændrer områdernes udseende og fremtræden.

Det indikerer samtidig at disse planter er utroligt hårdføre og jeg vil nok tro at de sagtens kan klare en flytning i juni. Hvor godt (og hvor hurtigt) de etablere sig afhænger naturligvis af vor meget rod man er i stand til at få med ved flytningen. Bedre ville det være at foretage denne flytning når planterne er i hvile i efterår/vinterperioden, hvor der også er mere vand til rådighed.

Hybenroser har en udmærket lævirkning, men de bliver selvfølgelig ikke så høje. En anden busk som egner sig godt til formålet er Sandtorn/havtorn (Hippóphaë rhamnoídes)

---

? Hibiscus/Hawaiblomst

12 November 2003

Jeg har et problem med en opstammet hibiscus som desværre ikke gider at blomstre, hverken om sommeren når den står ude i haven eller om vinteren når den står i min stue.
Den får desværre let nogle sygdomme og den mister alle bladene, når den kommer ud i haven. Skal jeg beholde den indendøre hele året, selvom den ikke får lys nok? Planten er ca. 2 meter høj og der kommer jævnligt et sideskud fra grundstammen som jeg klipper af. Jeg har haft den 4-5 år og den blomstrede i starten flere gange meget flot. Jeg har prøvet at omplante den i en større potte og givet den stueplantegødning, uden det har hjulpet. Hvad kan der gøres for at få den til at blomstre igen?

Svar

Hibiscus/blomstring
Vedr. dyrkning af Hibiscus
Hibiscus er en dejlig potteplante og kan hvis den får lys nok blomstre hele året, dog mest i sommertiden.
Hibiscus er særdeles varmekrævende. Den kan godt dyrkes undendørs i sommertiden, men kun fra midt på sommeren.
Det kan ofte være svært at få hibiscus vænnet til det udendørs klima. De blade som er udviklet under indendørs forhold er særdeles tynde og vil hvis man pludselig anbringer planten udendørs blive kraftig svedet, så planten faktisk må til at starte forfra.
Det gælder derfor om at vente til sommeren er varm (også om natten). Herefter foretages en langsom tilvænning nogle dage ind og ud hverdag. I starten i skygge og først senere i lidt mere sol.

Man bør se vejrudsigten og vælge en periode med megen overskyet vejr.
Hibiscus er grådig med hensyn til gødning og skal derfor med jævne mellemrun have tilførsel. Vil man beskære sin plante er marts en god måned måned. Der sker ikke noget ved at reducere kronen til 1/2-1/3 af sidste års størrelse.

Har man mulighed for det kan hibiscus god lide at blive overvintret køligt (12-15) gr. C. og lyst.e, men det er jo de færreste af os der har denne mulighed.

---

? Hibiscus/Hawaiblomst/Gule blade

08 November 2005

jeg fik en opstammet hawaiblomst i august - ca 1 m i højden - den står i en 3o cm potte. Den har stået ude til midt i oktober og har været fin, blomstret meget.
nu da den er kommet ind har den også haft mange blomster, men efterhånden bliver bladene gule og nogle krøller også, jeg er meget i tvivl om den er for tør eller for våd - jeg har prøvet at mærke ca. 10 cm ned i potten, der er den ikke våd.

hvad kan jeg gøre ?

Svar

Hibiscus/Gule blade

Jeg tror ikke at det er jordfugtigheden som er årsag til fænomenet.

Hawaiiblomster elsker fuld sol og dermed også masser af lys.
For det første er den generelle lysmængde som er tilgængelig for plantevækst aftaget meget udendørs og for det andet bliver planten flyttet indendørs hvilket yderligere nedsætter lyset yderligere. Det er derfor en ganske naturlig reaktion at en del af bladene tabes og planten har en hvileperiode. Det bedste du kan gøre er at anbringe planten så lyst som muligt og gerne køligt. Man bør holde lidt tilbage med vandingen uden at jorden dog tørrer helt ud.

Til foråret når lyset igen er i tiltagende vil det være en god ide at foretage en ompotning samt en let beskæring.

---

? Hibiscus/Hawaiblomst/Skadedyr

09 Maj 2006

Jeg har desværre kæmpet en del år med lus på mine Hibiscus. De sidder på over- og undersiden af bladene og efterlader sig et klæbrigt, voksagtigt lag som åbenbart ødelægger bladenes åndeevne, og forårsager misvækst ved ødelagte (knækkede og dårligt udviklede) blade, også blomsterknopperne kan ødelægges. Lusene udklækkes i et salgs spind, som selvom det fjernes, ikke kan fjerne lusene. Hvad kan man gøre? Lusene ses at udklække på et bestemt tidspunkt hvert år. På forhånd tak.

Svar

Hibiscus/Bladlus/Spindemider

Denne plante er særdeles modtagelig for skadedyrs angreb.

Din beskrivelse får mig til at tro at der kan være tale om 2 slags skadedyr.
Lus som du selv nævner er meget almindelige på hibiscus. De udskiller sukkerstoffer som giver bladene et glinsende overflade og giver anledning til vækst af såkaldte brandugsvampe. Se evt. beskrivelsen på min side under menupunktet "problemknuser"/bladlus.

Lus kan bekæmpes meget effektivt ved brug af naturlig pyrethrum som findes i midlet Spruitzit insektfri.

Det nævnte spind tyder på at der også er spindemider tilstede. Disse kan bekæmpes med insektsæbe som også har virkning på bladlus.

---

? Hibiscus/Guleblade

19 Maj 2006

Jeg har en hibiscus på 2 år.

Mit spørgsmål er

hvorfor får den gule blade.den står i et vestvendt vindue,bliver vandet jævnlig,og jeg bruger gødningspind som gødning.

Svar

Hibiscus/Gule blade

Ja det lyder som om den burde have de bedste vilkår, når det drejer sig om lyset. Lidt gule blade vil der tit komme hos hibiscus når bladene ældes, men er det de nyere blade som bliver gule tyder det på at de måske kan det være jorden, eller gødningssammensætningen i jorden, som kan være i ubalance. Jeg ville prøve at foretage en ompotning med nyt jord.

---

? Hibiscus/Hvide pletter

15 Oktober 2006

Min mormor har en Hawaii-blomst, der får hvide pletter på bladene, hvorefter de falder af. Knopperne er også begyndt at falde af.
Hvad kan der være galt?

Svar

Hibiscus/Hvide pletter

Der kan være flere muligheder

Det mest sandsynlige er såkaldte væksthusspindemider, der ved deres sugning kan forårsage nævnte symptomer. Se evt.  http://www.plante-doktor.dk/vaeksthusspindemider.htm

Hvide pletter skyldes ofte angreb af svampesygdommen meldug, men jeg synes ikke at denne så tit optræder hos hibiscus, se evt.:  http://www.plante-doktor.dk/meldug.htm

Ellers er Hibiscus meget slemme til at smide blomsterne. Ofte kræves det kun at planten af en eller anden grund vokser dårligt. Især i denne tid hvor lyset er aftaget kan det være svært at bibeholde knopperne på hibiscus.

? Hibiscus/Brune blade

06 Februar 2009

Jeg er havnet i ulykkelig situation, at mit 35 årige Hibiscus træ er ved at stå af. Planten er begyndt at få mørke blade, der krøller sig sammen og falder af. De ser ud i starten som om de mangler vand, bliver brune, pletvis i anten, og falder af - således at hele grene er uden blade. Jeg har henvendt mig til en planteskole og der fik jeg det råd, som jeg har fulgt nu i en måned, at oversprøjte træet med CALYPSO mod insekter, men jeg synes ikke det hjælper.Det træ er en fryd for mig, og jeg vil gerne gøre for at redde det.

Har du et godt råd. Kan jeg henvende mig til nogle af botanikerne i drivhusene i Botanisk Have, her i København, hvor jeg bor.

Det skal lige sigesat træet står indedørs.

Svar

Hibiscus/Brune blade

Det er ikke rart at opleve når sådanne gamle vækster mistrives.

Midlet Calypso er som du også skriver et insektmiddel. Det er systemisk og optages derfor i blade og rødder, hvorfra det transporteres videre i planten. Med mindre du tydeligt har kraftige angreb af bladlus skjoldlus eller andre skadedyr, hjælper det overhovedet ikke på plantens velbefindende.

Det du beskriver, er typiske symptomer på at bladene enten mangler vand eller lys. Det kan der være flere årsager til.

Lys

Her i vinterperioden har mange planter det svært og især de planter som kræver meget lys. Det gør Hibiscus. Når lysmængden falder, er det vigtigt at også temperaturen sættes ned. Den bedste overvintringstemperatur for Hibiscus er 12-15 gr. C. Det har mange af os svært ved tilbyde i vore moderne boliger. For høj temperatur kombineret med lille lysmængde, medfører at planten ikke kan forsyne sine blade med tilstrækkelig næring. Planten reagerer ved at smide en del blade.

Vand.

Vandmangel kan skyldes dårligt rodsystem. Vinterperioden er en hvileperiode hvor planterne holdes til den tørre side. Vander man for meget vil rødderne rådne og dø. Det gælder altså om spare på vandingen. For høje gødnings koncentrationer kan medføre at rødderne tager skade. Derfor skal der ikke gødes her i vinterperioden.

Jeg vil foreslå at du anbringer din plante så tæt på vinduer (eller på det sted hvor den får mest mulig lys). Er det muligt gerne et sted med en vis kølighed. Du vander dem kun sparsomt uden at de dog helt tørrer ud.

Når vi kommer lidt længere hen på foråret (marts april), vil jeg foreslå at du klipper den kraftigt tilbage og planter den om i nyt jord. Så er du sikker på at der ikke er for mange gødningsrester tilbage.

Det var da en god idé at henvende dig til botanikerne i Botanisk have.

---

? Hortensia

6 Juni 2004

Jeg har nu i ca. 6 år prøvet at få et flot hortensiabed, men selvom jeg ikke skærer de gamle grene af og planter i spagnum, vil det ikke rigtig lykkes.

Kan du venligst hjælpe mig?

Svar

Vedr. Dyrkning af Hotensia/Hydrangea

Der findes mange forskellige slægter og arter af hortensia der ikke alle er lige sarte.

Fælles træk er dog: Hortensia skal have læ god jord.
Jorden skal være meget muldrig (ler jord og sandjord dur ikke).
Shagnumbladen jord er godt, brug rhododendronsphagnum der har lavt PH. I det hele taget vil hortensia gerne have jord der er til den sure side.
Hortensia skal vandes i tørre periode.

---

? Hortensia

13 September 2005

Tak for din dejlige og informative hjemmeside.

Jeg har et spørgsmål omkring hotensiaens blomstring.

Vi har efterhånden mange hotensiaer i haven, men de kommer sjældent iblomst. Vi køber et par nye hvert år for at få de flotte blomster, men året efter er de bare stor flotte og grønnemen uden blomster.

Vores naboer har tidligere haft megete flotte blomstrene hotensiaer, men deres blomster heller ikke mere.

Hvad kan vi gøre for at få dem i blomst.

Svar

Vedr. Hotensia/Manglende blomstring

Der kan være flere årsager til udeblivelse af blomstring i Hortensia. For det første har valg af sorter stor betydning.

Sorter af arten Hydrangea macrophylla regnes normalt for ret blomstringsrige, men selv når man holder sig til denne art findes der store forskelle.

Blomsterknopper dannes året før at blomstringen indtræffer og det er nok her at miseren ligger. Mange sorter har blomsterknopper der er meget følsomme overfor frost, så med mindre man bor i kystnære områder kan dette give problemer. Ligeledes må man heller ikke beskære sine hortensia om efteråret, da man her let kommer til at klippe blomsterknopperne af. Nedklipning om efteråret giver ligeledes frosten lettere adgang. Bedre er det at vente til et stykke hen på foråret, så kan man bedre se hvad der har overlevet.

Havekonsulent Poul Hagedorn har i Haveselskabets blad "Haven" skrevet en fin artikel om netop blomstring i Hortensia. Den vindes i Oktobernummeret 2004 (nr. 10).
Er du ikke medlem af haveselskabet kan du sikkert finde bladet på biblioteket.

---

? Hortensia/Besæring

12 Juni 2006

Mine hortensia kommer med flotte store grønne blade fra bunden lige nu". Skal jeg skære de Gamle" pinde der står fra sidste år af ? Jeg har overtaget haven for 2 år siden og der stod hortensiaerne allerede i haven men sidste år blomstrede ingen af de 6 planter.Der skar jeg ikke planterne tilbage. Dem der havde haven før mig var meget haveinteresseret og det var den flotteste have i området så jeg kan ikke tro de har passet den forkert.

Svar

Vedr. Hotensia/Beskæring

Der findes utroligt mange arter og sorter af Hortensia. Imellem disse er der stor forskel på hvor godt de overvintrer og især på hvor godt blomsterknopperne kan klare vinteren. De fleste sorter blomstrer nemlig på skud som blev dannet sidste år.

Grunden til at blomstringen udeblev sidste år kan være fordi vi der havde en streng vinter med lave kuldegrader. Det er en god ide at vente med at beskære hortensia, men på nuværende tidspunkt kan du roligt skære de gamle pinde væk.

---

? Hortensia/overvintring

25 August 2006

Hej ! Hvordan får jeg en hortensia til at overvintre i en krukke

Svar

Vedr. Hotensia/overvintring

Jeg har selv med held overvintret en af mine uden at foretage mig noget som helst, men sidste vinter var også mild.

Nu er der tale om en krukke, så man kunne frygte at denne ikke kan tåle frost? Vær opmærksom på at betegnelsen ”frostsikre” krukker ofte kun dækker over krukker der uden indhold kan klare vinteren.

Det sikreste ville nok være at grave krukken lidt ned i jorden og derefter dække med nogle grangrene. Har man ikke mulighed for dette, ville jeg anbringe krukkerne tæt op af husmuren, gerne på østsiden af huset og dække jorden/toppen med grene.

Det er vigtigt at sørge for at jorden er fugtig om vinteren og især om foråret.

---

? Hortensia/hvide blade

28 Juni 2008

Jeg har to hortensia i hvert deres lille bed, men nu er de begyndt at få tofarvet blade og nogle af de helt nye blade er helt hvide i det, men planten ser ud til at have det fint den er saftspændt og skyder mange nye blade, hvad tror du det skyldes?

Svar

Vedr. Hotensia/hvide blade

Jeg kender ikke nogen sygdom der giver de beskrevne symptomer.

Der kunne dog være tale om mangel på mikronæringsstoffer, nærmere betegnet jernmangel.

Jernmangel er meget almindeligt forekommende hos hortensia og skyldes ofte at jorden er for basisk. Der fleste hortensia kan godt lide at jorden er svagt sur, i retning af den jord som man bruger til Rhododendron. Er jorden basisk har planten vanskeligt ved at optage nogle af mikronæringsstoffer. Symptomerne er lyse blade der dog er mørkere langs bladnerverne.
Er der tale om jernmangel kan du tilføre jern (Jernchelat) eller foretage en omplantning (til efteråret) i mere sur jord.

---

? Hortensia/hvide blade

09 Juni 2009

Jeg har hørt at jernvitriol kan bevare Hortensias blå farve, men hvor meget skal man mon bruge til en opløsning.

Svar

Vedr. Hotensia/Jernvitriol/blåfarvning

Jeg har ingen erfaring med anvendelse af jernvitriol til blåfarvning af hortensia. Normalt er det jo stoffet alun der anvendes. Jeg kan ikke afvise at jernvitriol kan have en forsurende effekt på jorden, med det resultat at planten bedre kan optage det naturlige aluminium der findes her, men jeg har absolut ingen erfaringer. Jeg vil henvise til en kollegas besvarelse (Steen Porse) som jeg anser for at være en virkelig kapacitet.

Adressen er
http://www.havenyt.dk/spoergsmaal/buske_og_traeer/12070.html

---

? Hybenroser

12 maj 2002
Tak for en flot hjemmeside. Jeg bor ned til Roskilde Fjord og har gjort flitigt brug af Hyben Roser i min beplantning. Nu er der der desværre en område ( breder sig ) hvor planterne først går bliver guler hvorefter de dør De er ikke tegn på luse angrebs eller lign. Jeg vedlægger et par billeder håber I kan hjælpe mig.

Svar

Hybenroser :Vedr. Hybenroser Hybenroser er en af de plantearter man i Danmark fra flere sider er bange for at skal brede sig for meget. Derfor er det da en plante der normalt kan trives overalt. Det er mit indtryk udfra studiet af de medsendte billeder at planterne ikke er angrebet af en sygdom eller et skadedyr. Derimod er der noget galt med optagelsen af næringsstoffer. Planterne har mangelsymptomer, et bud ville være Manganmangel, måske Jernmangel. Dette kan imidlertid have flere årsager. 1) Dårlige drænforhold og dermed lave iltforhold. 2) For højt reaktionstal (PH), medfører ofte at planterne har svært ved at optage mikronæringsstoffer. Hvis det virkelig er et stort og stigende problem med dårlig vækst, vil jeg anbefale at man får taget et par jordprøver. Prøve nr. 1 hvor planterne er ser normale ud og nr. 2 fra de gule planter. Jeg vil henvise til DEG laboratoriet i Tilst se: www.deg.dk hvor der findes adresse til laboratoriet. Forlang specielt at få oplyst Jern og mangantal samt reaktionstal.

---

? Hæg/larver

12 Juni 2006
Vi har en hæg, som efterhånden er blevet et ganske stort træ.

Nu har den fået en masse ulækre spindelvævslignende totter på mange af bladene, med små larver, der æder det grønne. Vi har tidligere set noget lignende ganske udbred i det sydlige Finland, og vi har hørt, at det også er udbredt i Gentofte, som ligger i nærheden af os.

Hvad er det for noget, og hvad gør man ved det? Skal hæggen fældes, eller kan den reddes? Og hvad kan bæsterne ellers finde på at kaste sig over? Vi har en del birke, som forhåbentlig ikke bliver angrebet, og frugttræerne skulle da også gerne gå fri...

Svar

Hæg/Prunus padus/spindemøl

Det du beskriver er såkaldte spindemøl. Netop denne art har specialiseret sig i at leve på hæg og vil derfor ikke være på f.eks æble (det er der for resten en anden tilsvarende art der vil......). Spindemøl på hæg er ret almindelige over hele landet, men der kan selvfølgelig være områder hvor de er mere udbredte end andre. Visse år ser man den talrigt, andre slet ikke, hvilket må være baseret på klimaet om vinteren og det kommende forår. Omkring Rødovre har der i øvrigt tidligere været omtalt kraftige angreb. Prøv at taste spindemøl på søgemaskinen google.

På adressen:http://home24.inet.tele.dk/agni/foto/spindemoel.htm

Kan du se billeder af disse sommerfuglelarver. Deres adfærd med at være mange sammen i et fælles spind beskytter dem mod fjender. I sær fugle bryder sig ikke om disse spind.

Man kan selvfølgelig fælde hægen eller lære at leve med det . Måske kommer der ingen til næste år. Der findes en del nyttedyr, bla. snyltehvepse som kan angribe disse larver.

Der findes biologiske sprøjtemidler som indeholder en bakterie (bacillus thuriengiensis) f. eks Dipel. Disse har nogen virkning på de små larver.

---

? Ildkrone/Mellus

25 april 2003
Tak for en informativ hjemmeside.

Jeg har været uheldig med min Ildkrone, som har været til overvintring i vores vinterstue. Den har fået mellus. Planten virker sund og rask, og jeg har læst mig til at jeg kan bruge Bayers Provado insektpinde. Nu er mit spørgsmål så: er de giftige for dyr? vi har to katte. Skal jeg vente til jeg sætter planten udendørs? Findes der anden effektiv behandling end gift, som jeg ikke er så forhippet på at bruge.

Ingen af mine andre planter har tilsyneladende fået mellus, men det er måske kun rent held?
Håber du får tid at svare.

Svar

Mellus/Ildkrone
Vedr. Mellus
Det er meget almindeligt at have mellus på Ildkrone (Lantana) De såkaldte insektpinde indeholder insektmidlet imidacloprid, der frigives i jorden og optages af planterne.
Midlet er særdeles effektivt til bekæmpelse af mellus , voksne og larver. Der er absolut ingen fare for dine katte.
Der kan også opnåes et godt resultat ved sprøjtning med insektsæbe hvis du ikke ønsker at anvende almindelige insekticider.
3 sprøjtninger med ca 10-14 dages interval vil være effektivt hvis man kan dække bladene godt på undersiden.
Tag planten udendørs når du behandler
. Iøvrigt trives væksthusmellus ikke særlig godt på friland og vil derfor næppe værer det store problem før planten igen flyttes indendørs.
Se i øvrigt http://plantedoktor.homepage.dk under menupunktet "problemknuser"

---

? Insektsæbe/roser

25 april 2003
Kan man anvende en opløsning af brun sæbe, vand og sprit til f.eks sprøjning af roser. Kender du blandingsforholdet ?

Svar

Vedr. Insektsæbe
på min side under menupunktet "artikler" kan du læse om fremstilling af insektsæbe.

Vær opmærksom på at sæben under visse forhold kan give lidt svidninger på bladene. Det er nok spritten der gør det.

---

? Insektsæbe/Opskrift

2 August 2008

den opskrift du nævner til skjold og andet kravl kan man få opskriften ?

Svar

Vedr. Insektsæbe
Det er sikkert opskriften på insektsæbe du refererer til. Den kan findes flere steder på nettet.

Her er den som jeg har fundet:
Gør det selv ! Det er muligt selv at blande en insektsæbe. Virkningen af en sådan blanding er ikke testet i samme omfang som de fabriksfremstillede produkter hverken med hensyn til effekt på målorganismerne eller eventuel skade på planterne.
Dermed ikke sagt at virkningen ikke er der så her er en opskrift:
1 dl flydende brun sæbe
1 dl husholdningssprit
8 dl vand

? Jordbær

8 juni 2002
Hej.
Mine Jordbær visner en efter en. Roden bliver spist af et eller andet. I flere tilfælde har jeg under roden (altså den der ikke er der mere) fundet en stor fed bleg sammenkrummet larve, som jeg tror kan være en oldenborrelarve. Hvordan bekæmper jer dem ? og kan jeg forebygge angreb i et stykke som skal tilplantes med nye planter. ( Jeg har vel ca. 50 planter).
Håber du kan give mig et råd - på forhånd tak.

Svar

Jordbær :Det kunne godt være larver af oldenborren eller måske gåsebillelarver. Netop ordet "sammenkrummet" antyder at der er tale om larver vore allerstørste biller "tobisterne". Bekæmpelse: Der findes mig bekendt kun en metode der er anvendelig under danske forhold, nemlig udvanding af nematoder (små mikroskopiske rundorme). Læs evt. http://plantedoktor.homepage.dk/bekaempelsesnoegle.htm under gåsebiller. Forebyggelse: Udsultning, hold jorden ren så længe som muligt inden plantning (uden ukrudtsplanter som føde) og bearbejd den grundigt ved fræsning eller harvning.

---

? Jordbær/dålig udvikling

16 juli 2006
Mit problem består i, at mine jordbær ikke bliver udviklet. Det bliver bare nogle små "knotter". Planterne er kun to år gamle. De står ellers flot med store kraftige grønne blade og masser af blomster, men bærene er den rene ynk. Bliver blomsten evt. stukket af et insekt?. Kan det bekæmpes og hvordan? Kunne man evt. lægge fiberdug over jordbærene? Det er lidt ærgerligt at have det arbejde med at passe jordbærene, når man ikke får noget ud af det.

Svar

Jordbær/dårlig udvikling

Der kan være mange årsager til at jordbær ikke udvikler sig som forventet.

Vandmangel er en af de almindeligste. Jordbær er egentlig en skovbundsplante og vil som sådan gerne have masser af vand. Dette især i perioden fra efter blomstring og hen til modningen. Ofte synes man at jorden egentlig virker fugtig nok imellem rækkerne men den skal også være det inde mellem planterne.

Selv om planterne er godt forsynet med vand, kan der alligevel opstå problemer med bærudviklingen. Høje temperaturer under bærudviklingen som vi har haft i år gør at planterne ikke kan "følge med". Resultatet er for små bær.

Som du selv er inde på kan skadedyr også give problemer. Bl.a. Jordbærtæger er skyld i de såkaldte knortebær, bær som er skæve og "stukket" i spidsen.

Det er nok svært at beskytte planterne med net mod disse, idet det er usikkert hvornår de indfinder sig. Ligeledes kan de også godt være med planterne ved plantningen. Jordbær skal gerne bestøves af bier, så inden periode kan man ikke dække. Det er muligt at foretage en til to sprøjtninger med et produkt der indeholder malathion før blomstringen, som også vil virke mod jordbærviklere og hindbærsnudebiller.

Nematoder er små rundorme som findes i jorden og angriber planterødderne. Resultatet er små "tryggede" planter der giver små bær.

Generelt er du inde på det rigtige måde at dyrke jordbær på. Det drejer sig om at plante nye planter så de ikke bliver ældre end 2 år. En gang imellem er det nødvendigt at købe sundhedskontrollerede udplantningsplanter for at forny materialet.

Det er ligeledes vigtigt at have er godt sædskifte så de nye planter sættes i jord hvor det er nogle år sider der sidst har været jordbær.

---

? Jordbær/Forkrøblede

16 juli 2007

Ststørsteparten af vore jordbær er forkrøblede. er nykøbte sidste år. bærrene får ikke den flotte facon som de bør have, men ser ud som var de vokset ud, og noget suger dem lidt tilbage. er det dårlig bestøvning eller insektangreb? håber du ved råd.

Svar

Jordbær/forkrøblede

Ja det kan være begge dele. Dårlig bestøvning forekommer især når vi har et koldt forår. Det kan man jo ikke sige at vi har haft i år. Derfor er det nok insektangreb . I dette tilfælde sandsynligvis jordbærtæger. På siden  http://www.lr.dk/planteinfo/hortinfo/billedark.asp?skadegoerer=Jordbaertaeger  kan du se eksempler på skade efter jordbærtæger.

---

? Jordbær/gnav

21 juli 2007

Mine jordbærplanter har alle i løbet af en ugen fået hullede blade, som ser ud til at ødelægge planterne. Jeg har forgæves søgt på jeres super site og på internettet efter en forklaring, men altså uden held - måske kan du ud fra billede her se hvad det er: Billed46.htm

Svar

Jordbær/sommerfuglelarve

Vedr. gnav i jordbær

Jeg vil mene at der kan være tale om to muligheder

Mest sandsynligt er der tale om en eller anden slags sommerfuglelarve. Jeg vedhæfter et billede som jeg tog forleden dag og hullerne ligner ”dine” huller. Billed46.htm
Ofte kan man ikke finde larverne idet de gemmer sig om dagen. Måske har de spist så meget at de nu har forpuppet sig og så er problemet jo løst. Det er sjældent at disse sommerfuglelarver skader planterne så meget selv om symptomerne ser voldsomme ud. Kan man finde larverne kan disse indsamles og destrueres. Alternativt kan der sprøjtes med malathion eller et biologisk middel der hedder Dipel.

Der kunne også være tale om snegle. Her vil man dog ofte kunne opdage et glinsende slimspor efter deres tilstedeværelse. Snegle kan bekæmpes ved at udstrø midlet Ferramol.

Generelt vil det være en god idé at gå på jagt med lommelygten efter mørkets frembrud, for at finde synderen

---

? Julerose

7 marts 2002
Undertegnede har købt 6 juleroser for ca. 2 uger siden, de 3 har fået sorte pletter (svamp ). Er der noget at gøre, eller skal de smides ud for ikke at smitte de 3 sunde

Svar

Julerose : Unden at have set planterne vil jeg antage at de er er angrebet af bladpletsvampen Coniothyrium hellebori (ingen dansk navn).
Svampen er ret almindelig og angriber kun planter fra Helleborusfamilien (juleroser).
Symptomerne er uregelmæssige sorte pletter på begge sider af bladene. Pletterne har koncentriske zoner der ofte løber sammen. Blade bliver tit lidt gulfarvede og visner. Om foråret ses ofte sorte, kræftlignende pletter på både blad-samt blomsterstilke.
Bekæmpelsesforanstaltninger: I det tidlige forår fjernes inficerede blade og blomster. Hvis ikke kan sporer fra disse fra ca. slutningen af maj, smitte til sunde planter.
Der findes ikke et middel som udrydder svampen totalt.
Helleborus -slægten som julerosen tilhører, er en meget artsrig slægt. Julerosen (Heleborus niger) angives at være særdeles følsom for angreb. Andre arter inden for samme slægt er mindre følsomme.
Hvorvidt du vil kassere de syge planter vil jeg ikke blande mig i. Kan du evt plante dem et andet sted i haven så smitten kan undgåes ?

---

? Julerose

7 marts 2002
Hvordan formerer man Juleroser ?

Svar

Tak for henvendelsen vedr. juleroser



Jeg er ikke ekspert på dette område (mest om sygdomme)

Følgende fandt jeg på adressen:http://www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/blomster/stauder/279.html

Frøformering af juleroser

At lave frøformerede planter af juleroser er let og sjovt. For det første kan man selv krydse ved at føre pollen fra de forskellige juleroser v.h.a. en lille, blød pensel. Er man en forsigtig luger, vil der komme små kimplanter under juleroserne, men de færreste har held på denne måde. Derfor skal man høste frøene, inden de falder ud af kapslerne på julerosen. De skal være modne, så man må holde øje med, om kapslerne er ved at åbne sig.

Man sår direkte, medens frøene er grønne. Det er en god ide at så i en bakke med en jordblanding, som beskrevet ovenfor. Læg frøene på jorden og dæk med 1/2 cm sand. Der vil være en fin spireprocent, men man skal have tålmodighed, det går langsomt med at lave planter fra frø. Når de nye planter har stået i bakken et årstid, er det tiden at prikle planterne ud i potter, så der bliver plads til rodudvikling. Der går en del år, inden de blomstrer, og man finder ud af, om det er en flot krydsning, man har lavet.

---

? Kaktus

17 April 2004

Min kære moder har en ”kuglekaktus” fra afrika – den har fået svamp! Hvad kan vi gøre ved det?

Svar

:Vedr. svamp i Kuglekaktus.
Når du skriver svamp opfatter jeg det som om den er begyndt at rådne forneden i nærheden af jodoverfladen.

Er dette ikke korrekt må du skrive igen.
Når kaktus rådner skyldes det næsten altid at de på et eller andet tidspunkt har fået for meget vand eller står i en jord med for dårligt dræn.

Husk at anvende sandbladet jord til kaktus.

Er det muligt at bortskære det bløde, rådne væv, lade "kuglen" tørre en uges tid i solen og så evt. plante den igen ?
Der findes ingen mirakkelprodukter der kan løse et sådant svampeangreb.
Prøv evt at se besøge en ekspert i kaktus f.eks på denne side:  http://www.bennyskaktus.dk/propagat_DK.htm

---

? Kamelia

23 januar 2004
Jeg har et spoergsmaal til min kamelia-plante (er maaske stavet forkert) men jeg haaber du ved hvad der er.

Jeg har plantet den i haven for 1 1/2 aar siden og den blomstrer ikke. Maaske skal den klippes/beskaeres og hvis dette er tilfaeldet, hvilken til paa aaret det saa goeres?
Jeg bor i Belgien, men det er jo naesten det samme klima som i DK.

Svar

:Vedr. Camelia.
I Danmark dyrkes især 2 forskellige typer af Camelia.
De japanske som ikke er vinterhårdføre på friland og drives i vinterhaver og udestuer. Andre typer importeres fra bl.a Tyskland er mere hårdføre og kan overvintre på friland.

Jeg er ikke ekspert på Cameliaområdet, men jeg har læst mig til at man kan fremme blomstringen ved at beskære planterne i medens de er i aktiv vækst (i forårsperioden) og ikke senere end udgangen af juli.

Gøskning i maj - juni måned vil ligeledes fremme blomsterdannelsen.

---

? Kamelia dyrkning

2 Februar 2006

Findes der en dansk bruganvisning på camelia brushfield yellow på nettet ?

Svar

:Vedr. Camelia.

Jeg er bange for at jeg må skuffe dig. Jeg har ikke kunnet finde noget på netop din camellia. Det eneste på dansk vedr. kamelia jeg stødte på var :  http://www.havetid.dk/artikler/kamelia/plantevejledning/

---

---

? Kamelia dyrkning

25 Januar 2006

Jeg har en Camellia Japonica som er begyndt at tabe bladene. Er det normalt på denne årstid? Skal man beskære denne plante og hvornår ?

Svar

:Vedr. Camelia.

Jeg er bestemt ikke ekspert i dyrkningen af denne skønne plante, men generelt er det sådan at man på denne årstid med lysmangel, må acceptere at mange planter inden døre får en del gule blade og ligeledes taber nogle af disse. Med hensyn til beskæring vil jeg mene at man skal vente til efter blomstringen, altså foråret.

Den følgende dyrkningsvejledning, har jeg stjålet fra haveselskabets side i et svar vedr. kamelia.

"Kamelia er en surbundsplante og følsom overfor gødningssalte, på samme måde som stueazalea, rododendron erika med flere. Det betyder rødderne er følsomme overfor kompakt jord, høj kemisk surhedsgrad, udtørring og for meget gødning. Det du kan gøre er, for det første at udvaske jorden med kuldslået vand (ca. 15 grader). For det andet ompotning med en rododendronblanding i løbet af sommeren. Planter følsomme overfor høj kemisk surhedsgrad må ikke tilføres kalk. Camellia og andre stueplanter må ikke tilføres gødning om vinteren, kun om sommeren i små koncentrationer. Når udtørring af pottemulden skal undgås, er det ikke ensbetydende med, den altid skal være mættet med vand. Derfor skal vand i underskålen altid hældes bort, og der skal langt fra vandet hver dag.

Generelt tåler planten temperaturer ned til 5 grader C, og nogle varieteter tåler oven i købet frost og kan på et beskyttet sted stå ude i landets mildeste egne. Camellia kan gro i direkte sol og halvskygge. En passende temperatur i løbet af vinteren ligger på 12 grader C som også fremmer knop og blomsterdannelse."

---

? Kamelia/frostskader

20 April 2006

Jeg har en kamelia, som jeg købte af nogen der ikke kunne have den mere p.g.a. plads. 1 meter bred og 1½ meter høj. Den var flot og dyr.

Jeg plantede den i et stort hul med rent spagnum, der stod den så fra efterår til forår, hvor vi skulle til at bygge til - så alle vores planter blev sat i murerbaljer.

Men det var ikke fordi det var så slemt for den, den stod i læ af store kirsebærlaubær buske og jeg passede den godt med vand og surbundsgødning.

Så ved genetablering af have blev kameliaen plantet i en kæmpe stor og høj krukke i spagnum ( i oktober) meget tæt ved huset i læ i syd.

Det så da også ud til at den ville klare sig og have mange knopper og bladene var ikke flotte, men jeg tænkte det kommer til foråret - og indtil for 2 uger siden var jeg optimistisk, men ny er bladene blevet mere og mere gul brunlige og ligesom krøller sig sammen, som en rodendendrom i frostvejr. Nu ved jeg ikke om den dør.

Jeg har tænkt om den hellere vil have skygge og om jeg skal stille den om i læ i nordsiden evt. klippe den ned og se tiden an - for køn er den ikke i øjeblikket.

Har du nogen gode råd.

Svar

:Vedr. Camelia.

Det er svært for mig og se om den store plante kan have taget skade i vinter. Planter der beholder bladene på om vinteren er som sikkert bekendt meget følsomme over for udtørring og især i frostvejr har de svært ved at trække det vand op, som også på dette tidspunkt skal bruges til fordampning. Især hvis rødderne ikke er intakte kan der opstå problemer.

Det at bladene nu bliver gule og krøller sammen indikerer at planten ikke kan forsyne dem med vand.

Som du selv foreslår ville jeg også klippe den noget tilbage. Jeg tror ikke det er nødvendigt at anbringe den på nord siden, men selvfølgelig gerne et sted hvor der er lidt læ. Den skulle sagtens kunne tåle sol. Jeg vil mene at der absolut er håb om at den vil skyde igen.

---

? Kapilarkasser

18 Juni 2008

HJÆLP.....Nej nu må jeg spørge en pro. tilråds, når man bruger kapilærkasser skal man så sætte planterne direkte ned i de tre huller i kassen og kun bruge gødning i vand, eller skal der en plantesæk oven på kapilærkassen, jeg har ledt overalt på internet for at få et svar på det, men kan ikke få et korrekt svar nogen steder, men vores agurker har aldrig set mere usle ud end i år, sat direkte i kassen?? hvad er det rigtige?
Tusind tak hvis du kan besvare dette spørgsmål. w.jensen

Svar

:Vedr. Kapilarkasser.

Pro og pro det kan man vel diskutere.

De såkaldte kapilarkasser er beregnet til at man lægger en plantesæk oven på. Forinden har man skåret plasten væk i bunden af plantesækken der hvor den ligger over hullerne i kassen. Ligeledes skal de 3 huller i kassen fyldes op med sphagnum.
Herved skabes en slags vægefunktion så plantesækken hele tiden kan trække vand op fra kassen.
Planter man direkte i hullerne i kapilarkassen er der for lidt jordvolumen og rødderne kvæles let på grund af iltmangel.

---

? Kaprifolie/knopfald

28 April 2005

Jeg ville blive utrolig glad , hvis du kunne hjælpe mig med at løse mit problem.

Jeg har kaprifolier på 20 år, på 10 år på 4 år og på 1 år, alle opfører sig mærkeligt. De får mange blomster og lige inden de springer ud, falder de af.

Sidst på sommeren får de så nogle enkelte nye, som springer ud.

jeg har behandlet dem for skadedyr, uden held.

Mangler de gødning, i så fald hvilken slags?

Svar

:Vedr. Kaprifolie/knopfald.

Jeg er ikke i tvivl om at dine kaprifolier bliver angrebet af såkaldte fjermøl eller mere korrekt "Lonicera" fjermøllet. Kaprifolie heder på latin lonicera caprifolium.

Lonicera fjermøllet (orneodes hexadactyla) hører som navnet siger til gruppen af møl som er en del af sommerfugleslægten. De små møl sværmer i de lune aftener i forsommeren og lægger deres æg i forbindelse med blomsterknopper på kaprifolier. æggene klækkes til larver der bortgnaver det indre af blomsterne så blomstringen udebliver eller knopperne falder af.

Det vil nok være svært at bekæmpe problemet med kemiske midler. Malation er det mest virksomme insektmiddel der kan købes af private havedyrkere. Problemet vil være at finde det rigtige tidspunkt (sandsynligvis i perioden hvor de voksne lægger deres æg). Midlet har sandsynligvis ingen effekt når larverne gemmer sig inden i knopperne. Kunne man måske dække planterne med såkaldt fiberdug i perioden hvor de voksne sommer fugle sværmer og lægger deres æg ?

Det vil nok være en god ide at fjerne og destruere angrebne knopper så tidligt de kan ses for at begrænse problemet den følgende sæson. Har naboen også kaprifolier hjælper det dog ikke så meget.

Er det en trøst kan jeg berette at sådanne angreb er uhyre almindelige i kaprifolier.

Ved at søge videre på nettet med det latinske navn kan de sikkert finde ud af hvordan møllet ser ud.

---

? Kartofler

18 juli 2002
Jeg har et problem med mine kartofler.De bliver meget skurvede og skrellen revner og der fremkommer store sprækker dybt i kødet.Det er tredje år i træk.Det forekommer forskellige steder på jordstykket Kartoffelsorten er sava.Der er tilsyneladende ikke problemer med sorter som aspares og wsqsia

Svar

:Vedr. kartoffelskurv.
Kartoffelskurv er som regel et problem i kalkrige jorder. Især på nykalkede arealer kan skurven være meget slem. Der er betydelige forskelle på de forskellige sorters modtagelighed for skurv.
Nu kan man jo ikke sådan bare lige fjerne kalken fra jorden.
Imidlertid vil gødskning med svovlsur ammoniak kunne sænke pH-værdien. Jeg har selv forsøgt i forbindelse med lægningen at tilføre de enkelte knolde et par håndfulde sphagnum før jeg dækker med jord. Det ser ud til at virke.

---

? Kartofler

11 juli 2002
Hej . Jeg vil godt tage imod dit tilbud om at skrive. Vi har følgende problemer, som kun er i år og ikke har været der tidligere.
1. Vi har sat 5 sorter kartofler. De er alle 5 ikke udviklet i toppen i år - lave toppe, som visner inden de er udvoksede. Der er heller ikke mange kartofler under. Hvad er årsagen ???
2. Der er sat rødløg, zitauerløg samt skalotteløg. Rødløgene er meget, meget små. Tynde i toppen - kun 10 cm høje. De andre løg er fine og store. Hvad er årsagen ???
3. Til sidste har jeg plantet persille ud. Den kom vældig godt - blev kraftig, men nu kan jeg trække persillen op, hvor den ligesom er bidt over i jordoverfladen. Hvad er årsagen ???

Svar

:Vedr. Kartofler Der kan være mange årsager til at kartoflerne bliver lave og visner. Her er nogle: Kartoffelål (kartoffelnematoder)--Brug modstandsdygtige sorter.
Svampesygdomme: Kartoffelskimmel og mange flere.
Generelt: læg ikke kartofler for tidligt (lav jordtemperatur).
Vedr. Løg Rødløg anses for at være lidt vanskeligere at dyrke end de øvrige. Jeg kan ikke umiddelbart give et svar på netop jeres problem andet end det har været for fugtigt og koldt i foråret.

Vedr. Persille I år er der set særdeles mange angreb af rodlus på persille. Hvis man trækker nogle planter op vil man ofte lige under jordoverfladen kunne finde kolonier af rodlus. Disse suger på planterødderne. Ved kraftige angreb ses rødfavning af bladene hvorefter planten dør. Angreb er kraftigst på sandede jorder. Der er umiddelbart ikke nogle gode bekæmpelsesforanstaltninger da det jo er spiselige afgrøder. Angrebene er meget vejrafhængige. Næste år ses måske intet

---

? Kartofler

15 juli 2003
Kære plantedoktor

Sidste år havde jeg kartoffelskimmel (?) i mine kartofler. Planterne blev brune og visnede ned, og væksten gik i stå

I år har jeg sat kartofler i et nyt stykke jord, - dog ca. 1 m fra det stykke jord, som de stod i sidste år. Den række, der står tættest på kartoffelstykket fra sidste år, har nu brune pletter på bladene. Hvad gør jeg nu??

Svar

: Vedr. Kartoffelskimmel

Jeg tror ikke du har angreb af kartoffelskimmel på nuværende tidspunkt. Ok der er netop i sidste uge konstateret enkelte angreb i jylland hvilket viser at sygdommen er begyndt.

De brune pletter som du beskriver har jeg netop opdaget i mine egne kartofler. det er magnesiummangel. Det viser sig ved gulfarvning af de nederste blade. På disse og andre blade opstår der mellem bladnerverne brune, døde pletter.

Magnesiummangel optræder især på lettere jorder med lavt reaktionstal eller på jorder der er karftig gødet med kali. Spar lidt på kaligødningen til næste år og tilfør kalk.

Kartoffelskimmel er en epidemisk sygdom der i overvejende grad spredes gennem luften over store afstande. Under fugtige forhold spirer sporerne og svampen angriber lynhurtigt kartoffeltoppene.
Så snart toppene visner skæres de af ved jordoverfladen og fjernes.
En god hypning vil kunne bevirke at sporerne ikke vaskes ned og angriber knoldene.

Der kan sprøjtes forebyggende med Dithane DG.
Dette skal gøres inden den næste sammenhængende regn periode.

---

? Kartofler/knoporm/smelderlarver

02 april 2004

Jeg har nogle små mørkebrune orme i min havejord.
Sidste år gnavede de sig ind i mine kartofler, så hele høsten var til at smide ud. De åd alle mine dahlia- knolde, jeg har netop nu set at de også er i mine rosen-bede, hvor jeg har træflis på. Er der noget jeg kan gøre for at komme dem til livs?

Svar

: Vedr. "Orm i jorden"

Der kan efter min mening være tale om to typer af larver:

1.) Såkaldte smelderlarver. Dem har jeg skrevet lidt om på min side se under "problemknuser".

2.) Det mest sandsynlige er nok imidlertid at der er tale om såkaldte knoporm som er larver af forskellige natsommerfugle, især Ageruglen. Du kan se billeder af denne ved at bruge søgemaskinen google og indtaste "knoporm."

Bekæmpelse : der findes ingen gode kemiske bekæmpelses metoder over for denne larve.

I landbrugs og gartnerierhvervet følger man med i antallet af natsommerfugle ved at fange dem i fælder, for at kunne fastlægge tidspunktet for æglægningen. Herefter vander man !.
De nyklækkede larver er særdeles følsomme overfor vand og dør let under fugtige omgivelser. Vanding i maj/juni måned vil derfor kunne nedsætte angrebet.

Kraftige angreb ses især i de år hvor der er forholdsvis tørt i maj juni måned.
Er man istand til at overdække arealet med fiberdug vil man ligeledes kunne forhindre at der bliver lagt æg.

Den følgende beskrivelse har jeg hentet fra : www.planteinfo.dk under blomkål/skadegører.

Latinsk navn: Agrotis segetum

Udseende
Ageruglen er en natsommerfugl, som har gråbrune, jordagtige farver på forvingerne ofte med tydelige tegninger. Vingefanget er ca. 4 cm. Larverne, som kaldes knoporme, er skinnende gråbrune med svage længdestriber. De nyklækkede larver er kun 1,5 mm lange, mens larverne i sidste larvestadium er op til 4-5 cm lange. Ved forstyrrelser ruller de sig sammen til en ring. Puppen er ca. 2½ cm lang og skinnende brun.

Levevis og spredning
Ageruglen overvintrer som fuldt udviklet larve i jorden, hvor den forpupper sig i april-maj. Ageruglen har normalt én generation årligt, men der kan forekomme 2 flyvninger i varme somre. Andet larvehold vil dog gå tabt. Ageruglen flyver om natten i maj-juli ofte med maksimum omkring månedsskiftet juni-juli. Hunnen placerer æg på jorden eller på planterne. Æggene lægges over en lang periode fra slutningen af maj. Ægudviklingen og det første larvestadium tager ofte ca. 3 uger, men afhænger af temperaturen. I september-oktober nås sidste larvestadium. Ageruglen har et stort værtregister og lægger også æg på ukrudtsplanter. Derfor bør arealer, der skal bruges til sen udplantning af kål, renholdes, da larverne kan gå fra ukrudtsplanterne over på den nyetablerede afgrøde.

Symptomer
Kål er normalt ikke meget udsatte for angreb, men ved sen udplantning i en ikke-renholdt mark, kan store knoporme give anledning til stort udfald i f.eks. kinakål. Andre uglearter som kålugle (Mamestra brassicae) og haveugle (Lacanobia oleracea) kan gøre skade i kål i august-oktober ved at gnave huller i bladene og inde i hovederne.

Tidspunkt
Fra slutningen af juni og ind i september.

Værter
Rødbede, gulerødder, porre, kartofler, salat, kål, løg m.fl.

Bekæmpelse
Der er p.t. ingen godkendte midler.

---

? Kartofler/Mørkfarvning ved kogning

02 Februar 2005

Jeg har en dejlig kolonihave, hvor jeg dyrker en masse lækre grøntsager.
Sidste år løb jeg ind i et problem med mine kartofler,de blev sorte når de var kogt.

Jeg er den eneste i kolonihaven der havde det problem.Jeg har gødet som jeg plejer med både kemiske og organiske produkter. Håber du kan give et svar på mit problem.

Svar

: Vedr. Kartofler/kalimangel"

Kartofler der bliver sorte ved kogning skyldes normalt kalimangel.

Eller rettere for megen kvælstof i forhold til kalium. Det er altså vigtigt at man gødsker med en blandingsgødning der også indeholder en del kalium. Eller sagt på en anden måde jo mere kvælstof des mere kalium.

Staldgødning er rig på kalium og derfor god til kartofler.

Der er forskel på sorternes krav til kalium og der ´med også tendensen til sortfarvning.

Sortfarvningen kan modvirkes ved at skrælle kartoflerne og sætte dem i vand, flere timer før de skal koges.
Tlsætning af eddike (1-2 spsk pr. grydefuld) angives ligeledes at modvirke sortfarvningen.

---

---

? Kartofler/Bænkebidere/knoporm

03 Januar 2006

Jeg fik nogle læggekartofler til overs i hjemmehaven og lagde dem så uden større forhåbninger i min have i Thy, hvor jorden er meget leret. Det blev ret sent, og da jeg heller ikke gjorde noget ved jorden, men blot lavede nogle huller i leren til hver kartoffel, havde jeg ikke mange forventninger til udbyttet.

Der var masser af kartofler og mange meget store (også i forhold til deres ”søskene” i god jord i Ørting, Midtjylland), men en del har store skader og huller.

Det er ikke smælderlarver (dem kender jeg og har haft før.

Jeg har i rigtig mange fundet levende bænkebidere – både da de var nyopgravede og nu, hvor de opbevares i en tønde. Har du hørt om det før??

(Min mor, der er stor haveentusiast, påstår, at det bænkebidere ikke går i kartoflerne under jorden, men det har disse altså gjort.)

De samme bænkebidere åd alle tomaterne på 3 planter i en enkelt plantesæk, der stod op ad muren, men på dine sider har jeg fundet ud af, at det er logisk nok med væg og fugt, så der står de så ikke næste år.

Og et spørgsmål mere…..lerjorden er åbenbart helt fantastisk til dahlia – kæmpestor blomster og knolde, jeg glæder mig til at genplante til næste år. Men i ét af bedene blev blomsterne skadede/ædt. Kan det også være bænkebidere (der er ikke dræbersnegle i Thy – dem har jeg til gengæld hjemme, og jeg ved, de er vilde med dahlia) eller hvad kan det være??

På forhånd tak – det er skønt, du gider lave siden, for den har jeg meget glæde af.

Svar

: Vedr. Kartofler/Bænkebidere/knoporm

Det er tit en god ide at at lytte til sin mor ! også i dette tilfælde.

Bænkebidere er overvejende nyttedyr der har deres egen plads i naturens kredsløb. De er under normale omstændigheder med til at æde dødt plantemateriale/planteaffald men kan dog i visse situationer forgribe sig på ny fremspirede spæde planter, hvis disse befinder sig under meget fugtige forhold. I enkelte tilfælde (også under fugtige forhold kan de forgribe sig på blomster. Bænkebidere hør til krebsdyrene og har faktisk gælder som fisk, hvilket forklarer at de ikke kan tåle at tørre ud.

Jeg er ret sikker på at hullerne i kartoflerne skyldes angreb af såkaldte knoporme som er larven af en natsværmer. Det er meget almindeligt i kartofler. Vanding i de perioder lige efter æglægning kan faktisk bekæmpe disse larver. Hvis du taster ordet knoporme ind i søgemaskinen google vil du finde masser af forklaringer.

Bænkebiderne kan godt lide at leve i hulerne efter disse knoporme (og måske gnave en smule). Stiv lerjord er godt til plantedyrkning. Det holder på vandet i tørre perioder. Også næringen bliver tilbageholdt, men det er svært at arbejde stiv jord i haven. Specielt om foråret kan det være svært og få den lavet tjenlig til såning og plantning.

Du har ret snegle er vilde med Dahlia. Det har også jeg erfaret. Der findes jo mange andre snegle end dræbersnegle. Læg en anden gang mærke til om der findes nogle spor af glinsende slim på bladene, hvilket afslører at der har været tale om snegle.

---

? Kartofler/Visnesyge/skurv/brune karstrenge

26 September 2006

Hej
Jeg har nu søgt mange steder for at finde ud af hvad der er efter vores kartofler. Jeg kan ikke finde beskrivelser som minder om det vi oplever.

Jeg læste et sted om en bakterie, som giver misdannelser på overfladen og det sker også med vores kartofler. Jeg læste at den bakterie ikke har væsentlig indflydelse på udbyttet. Jeg kan desværre ikke huske hvad bakterien hedder.

Når vi skælder vores kartofler må vi kassere ca. halvdelen, da inde i kartoffelkødet er et finmasket net af brune/sorte streger. Nogle kartofler har det over det hele og andre er kun delvist angrebet. Det kan se ud som om at det arbejder sig gennem kartoflen f.eks som svampespore. Kartoflen er ikke rådden og den er udmildbart lige så fast i kødet som sunde kartofler. Derfor formoder jeg at det ikke er små gange fra skadedyr.

Hvad kan det være?

Svar

: Vedr. Kartofler/Visnesyge/skurv/brune karstrenge

Det symptom som du beskriver, er så vidt jeg kan se det man kalder ”brune karstrenge”

Det kan der imidlertid være flere årsager til nemlig de dyrkningsmæssige/fysiologiske og så plantesygdomme. Du har ret i at det ikke ligner skadedyrsangreb.

Fysiologiske: her kan specielt tørke under knoldudviklingen give sådanne symptomer. Hvis planten på et tidspunkt mangler vand vil den tage det fra knoldene og give de beskrevne symptomer. Tidlig nattefrost kan også give brune karstrenge. Der er forskel på de enkelte sorters tilbøjelighed til at få brune karstrenge. Vanding i tørkeperioder kan hjælpe.

Sygdomme: kransskimmel (verticillium) angriber kartofler. Ja de kan endog have haft det med sig som læggeknolde. Kransskimmel bevirker at de nederste blade krøller mere eller mindre sammen. Svampen blokerer vandoptagelsen i planten og giver anledning til tørke i knoldene, med deraf brunlige karstrenge som resultat.

Det er i denne forbindelse vigtigt at bruge nye sundhedskontrollerede knolde samt sørge for at man ikke lægger kartofler det samme sted flere år i træk.

Med hensyn til den bakterie du nævner, så er det nok kartoffelskurv (Actinomycetes scabies) der tænkes på. Det er godt nok ikke en bakterie, men en såkaldt strålesvamp. Den ligger tæt på bakterieriget. Kartoffelskurv giver kartoflerne en ru og knortet overflade men påvirker egentlig ikke udbyttet i væsentlig grad. Kartoffelskurv kommer især ved dyrkning i kalkrige jorde med høj PH-værdi .

---

? Kartofler/Brune pletter indvendig

03 Januar 2008

Jeg har et spørgsmål som jeg ikke kan finde svar på i plantedoc.
Det drejer sig om kartofler.
Jeg har nogle pæne kartofler fra min kolonihave men nogle af dem er der brune pletter inden i . Så vi må kassere en del af dem.

Hvad er det for noget? Det kunne jeg li at vide.

Svar

: Vedr. Kartofler/Brune pletter indvendig i knolde

Der kan være flere årsager til dette fænomen, men oftest opstår skaden under lagerperioden.
Det er således værdifuldt at vide om det du oplever, er sket før eller efter optagning af kartoflerne.
I det følgende antager jeg at skaden er kommet efter optagning og sket under lagringen.
Den hyppigste årsag til brunfarvning er såkaldt varmeskade. Dette indtræffer når kartoflerne er opbevaret for tæt så der ikke kan komme ventilation til hver enkelt knold.

Den optimale måde at lagre sine kartofler på er følgende:
Kartoflerne tages forsigtigt op. Herefter skal de helst stå helt stille i sække i ca. 14 dage ved 15 gr.C. Denne periode kaldes sårhelingsfasen. Herefter skal temperaturen holdes så lav som muligt, helst omkring 4 gr.C.
Det sidste er meget vanskeligt for de fleste af os. En god metode er at grave et hul i jorden og lægge kartoflerne her. Herefter dækkes med halm (evt også plast), men det er vigtigt at der er ventilation op gennem dæklaget.
Der kan være stor forskel på kartoffelsorternes tilbøjelighed til at får varmeskade.

---

? Kartofler/skurv/rust

13 april 2010

Nu hvor kartoflerne ligger til forspiring, prøver vi, om du kan hjælpe.

Vi har haft kolonihave i 6 år og bortset fra det 1. år (pragtfulde Hamlet og Exquisa) har vi haft problemer. 2. år og frem har alle kartofler haft mange sorte ”nålestik”. Borer man dem ud med en kniv og koger dem, bliver hullerne brune.

Vi har skiftet sorter et par gange uden held.

Sidste år var næsten alle kartofler (Linzer Delikatesse og Jutlandia), udover de sorte ”nålestik”, under skrællen næsten dækket af brune skjolder og meget uappetitlige. Kartoflerne var faste.

Vi har 3 højbede og 1 lavt bed, hvor afgrøderne skifter efter fastlagt skema: salat, bønner, rødbeder – squash , hvidløg – snitblomster – kartofler. Midt i juli fjernes toppe og alle blade. Vi gøder med NPK 14 dage før lægning og 1 gang mere under vækst. Vander efter behov. Jorden i højbede var fra start en blanding af kompostjord fra genbrugspladsen og alm. Havejord.

Vi må selvsagt købe en del kartofler ved siden af.

Lykkes det heller ikke i år, må vi opgive. Det er simpelthen for ærgerligt.

Haven er i Dragør.

Kan du hjælpe os ?

Svar

: Vedr. Kartofler/kartoffelskurv/rust

Det er altså lidt ærgerligt helt at skulle opgive kartoffeldyrkningen. For mig er høst af de tidlige kartofler et af højdepunkterne i køkkenhaven.

Jeg har set på dine billeder, se billede: Billed69.htm. Der er helt sikkert tale om det man kalder kartoffelskurv. Symptomerne kan se lidt forskellige ud afhængig af sort og angrebsniveau. Almindelig kartoffelskurv skyldes en bakterie og er særdeles almindelig. Jeg har skrevet lidt på siden kartoffelskurv.htm

Der du beskriver som nålestik kunne godt ligne det man kalder for rust i kartofler, hvilket er en virussygdom.

Det bedste råd ville være at indkøbe nye sundhedskontrollerede kartoffelknolde til lægningen og herefter lægge dem i jord, hvor der ikke tidligere har været kartofler. Denne mulighed er svær når man kun har et begrænset antal højbede til rådighed.

Da skurv især udvikles i tør jord vil jeg forsøge at vande i tørre perioder. Ligeledes bør der heller ikke anvendes kalk, da skurven udvikles bedst i jorder med høj kalkindhold.

Derefter ville jeg vælge sorter der er mest modstandsdygtige over for skurv og rust.

På adressen www.planteinfo.dk kan du se en oversigt over en del sorter. Vælg i menuen Afgrøder>Kartofler>sorter

Håber det lykke bedre med kartoffeldyrkningen

---

? Katte/Jernvitriol

03 Februar 2007

Hej.

Hvis man behandler mod mos med jernvitriol - er det så farligt for katte ?

Venligst og tak.

Svar

:Vedr. Katte/Jernvitriol

Nej jeg har ikke hørt at jernvitriol skulle være skadelig for katte. Tidligere dryssede man jernvitriol på græstørv og gav dem til grise for at disse skulle få et tiltrængt jerntilskud.

Jernvitriol er egentlig en slags salt. Man må derfor formode at det i kraftige koncentrationer kan genere trædepuderne på poterne, ligesom man kender det fra salt der anvendes til glatførebekæmpelse. Omvendt ved at katte er særdeles renlige og hurtigt slikker deres poter rene.

---

? Kirsebæerbladlus

15 Maj 2006

Vi har i flere fået bladlus på den dejlige kisebæer træ i have det ser ud lige som de billede på din hjemmeside hvad kam man gøre?

Vi blev ambefalet at sprøjte med Malathion men kan man så spise kisebær bageefter? Hvornår kan planten behandles?

Svar

:Vedr. Kirsebærbladlus

Som haveejer må man tit acceptere et vist niveau af skadedyr. I nogle tilfælde kan det imidlertid være svært.

Man kan sprøjte med malathion men der skal gå en uge inden man kan spise frugten (en uges sprøjtefrist).

Du kunne også prøve at anvende pyrethrin som er naturligt pyrethrum udvundet af en krysanthemum-art.

Stoffet findes i det relativt nye produkt kaldet "Spruzit Insektfri Total"

Sprøjtningen bør foretages inden angrebet bliver alt for voldsomt. Anvendes naturligt pyrethrum bør sprøjtningen udføres om aftenen da midlet hurtigt nedbrydes af lys.

---

? Kirsebæerbladlus/dårligt udbytte

13 Juni 2006

Jeg har et 4 - 5 årigt kirsebærtræ der hver sommer bliver angrebet af kirsebærbladlus. I år ville jeg rigtig gerne være dem foruden og spuler med koldt vand, men hjælper det? Er det årsagen til at kirsebærrene bare bliver små "sten" for derefter at falde af og ligge som grønne hårde bær, inden de overhovedet bliver modne. Eller skyldes det tørke eller stedet det er plantet på eller hvad?

På forhånd tak for svaret.

Svar

:Vedr. Kirsebærbladlus/bestøvning

Ja det kan godt hjælpe lidt at spule med koldt vand, men det er ikke nogen mirakelkur. Kirsebærbladlus sidder ret god fast og er derfor svære at fjerne. Det er lettere når der er tale om bladlus på roser sommer sidder meget løst på skuddene.

En lang række naturlige fjender som bladlus, svirrefluer mv. vil normalt efterhånden tynde ud i bestanden, hvorfor man ikke anbefaler at sprøjte i private haver.

Nej det er ikke lusenes skyld at de grønne bær falder af. I de fleste tilfælde skyldes dette fænomen dårlig bestøvning, som igen kan være forårsaget af dårligt vejr under blomstringen. Forskellige sorter plantet i nærheden af hverandre kan sikre en bedre bestøvning. Tørke kan i nogen grad også bevirke frugtfald.

Må jeg i øvrigt henvise til en ny publikation om beskæring af sødkirsebær :  http://www.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/gvha168.pdf.

Tidligere havde man kun plads til et af disse store sødkirsebærtræer/moreller i sin have, men ved fornuftig beskæring kan der være plads til flere.

---

? Oldenborre/Kirsebærtræ

02 Juni 2008

Hjælllllllp.....

Vores nyplantede kirsebærtræ er blevet indvarderet af oldenborrer!
De æder alle bladene, hvordan "skræmmer" vi dem væk? vi har også plantet et æble og et pære træ lige ved siden af, men dem har de endnu ikke fundet!
jeg pillede 10 oldenborrer af kirsebær træet igår og idag er der bare endnu flere
Håber at du har et godt råd...

Svar

:Vedr. Oldenborre/Kirsebærtræ

Jeg synes det er sjældent at man hører om oldenborre der gør store skader som voksne. Normalt er det larverne der er problemet. Kan det tænkes at der er tale om de såkaldte gåsebiller der er lidt mindre?.

Nå men det ændrer jo ikke problematikken. Normalt er det larverne i jorden man forsøger at bekæmpe og her findes et par midler man kan anvende. Se evt. under gåsebiller på: http://www.plante-doktor.dk/gaasebiller.htm

I jeres tilfælde kunne man måske dække træet med fintmasket net, f.eks det såkaldte fiberdug som anvendes til dækning af grøntsager.
Billerne dør i øvrigt ud i løbet af juli måned.
Der findes ikke kemiske bekæmpelsesmidler der er effektive til at bekæmpe de voksne biller

---

? Kirsebæer med miner og Rhododendron med dårlig blomstring.

20 Juli 2008

Jeg har kigget grundigt på nettet for at finde ud af hvad det er der får en del blade til at visne og falde af i løbet af sommeren. Der er ”baner” på de nedfaldne blade, vedhæft 1 Og rhododendron hvor en del blomster ikke folder sig helt ud, vedhæft 2 + 3. Det har ikke været muligt at finde en forklaring på nettet,så derfor spørger jeg dig  Billed47.htm

Svar

:Vedr. Kirsebæer med Clerks minérmøl og Rhododendron med tørreskade

Jeg har kigget på dine fotos fra henholdsvis kirsebær og Rhododendron

Jeg kan se at kirsebærbladene har været angrebet af såkaldte minérmøl. Se f.eks
http://www.plantesygdomme.dk/Clerks%20minermoel/index.html
Et sådant angreb kan hvis det er kraftigt give en del bladfald. Angreb af minérmøl er uhyre almindeligt og betragtes normalt ikke som værende særlig skadeligt.

En svampesygdom kaldet kirsebærbladpletsyge se f.eks.
http://www.plantesygdomme.dk/Kirsebaerbladpletsyge/index.html
kan også medføre bladfald, men den udvikles kun under fugtige forhold.

Jeg tror derfor at det kraftige bladfald skyldes fysiologiske forhold. I år er det nærliggende at tro at det skyldes den meget fugtige vinter og herved fugtig/våd jord, kombineret med den tørre sommer.

Rhododendron: Også her tror jeg er der er tale om fysiologiske forhold, mere bestemt tørke. Rhododendron har haft det meget svært i denne sommer og har kravet vanding for at kunne udvikle blomsterne.

---

? Kirsebæerlauerbær/huller

04 Juli 2006

Vores hæk er (stærkt) angrebet af en sygdom. Om det er virus eller insekter ved jeg ikke. Det begynder med, at afgrænsede områder bliver mørkegrønne, for derefter at visne hen, så bladene ender med at have et antal uregelmæssige huller af størrelsen 1½ gange 2-3 mm. Planteskolen har anbefalet Maladan 44EW med Malathion, men det har ikke forhindret, at nyudsprungne blade bliver angrebet.

Svar

:Vedr. kirsebærlauerbær

Jeg går ud fra at når i taler om lauerbærhæk, mener kirsebærlauerbær (Prunus laurocerasus), hvor der findes forskellige sorter.

Efter beskrivelsen tror jeg at der kan være tale om såkaldt "haglskudssyge".

På adressen: http://plant-disease.ippc.orst.edu/disease.cfm?RecordID=930 findes en beskrivelse og et billede.

Haglskudsyge er almindelig udbredt og kan skyldes enten en svamp f. eks Cercospora sp., Blumeriella eller en bakterie Pseudomonas syringae pv. syringae . Kirsebærlauerbær har en naturlig reaktion der gør at et sygdomsangreb hurtigt indkredses af en ring på bladet, hvorefter pletten falder ud. Herved opnår planten at sygdommen ikke spredes yderligere til resten af planten.

Kraftige angreb forekommer i perioder med fugtigt vejr. Der er ikke rigtigt muligt at foretage en egentlig bekæmpelse bortset fra at fjerne angrebne blade.

Man kunne måske prøve til næste år at foretage en tidlig sprøjtning om foråret med svampemidlet midlet Dithane. Dithane er tilgængelig for havefolket hvor det anvendes til bekæmpelse af kartoffelskimmel, men er dog ikke godkendt til netop dette her brug.

Er der tale om en bakteriesygdom hjælper bekæmpelsen slet ikke.

---

? Kirsebæerlauerbær/Frostskader

15 April 2007

Hej igen,

Jeg sender dig fotos  Billed27.htm af en "ny" sygdom i min laurbærhæk. Hvad tror du det er? Og hvad kan man gøre?

Man kan stadig se skader efter sidste års haglskudssyge. Håber det går over i år, men jeg har netop bestilt noget Dithane, som jeg vil sprøjte med i nærmeste fremtid.

Svar

:Vedr. kirsebærlauerbær

Vedr. kirsebærlaurbær

Ja det ser slemt ud, men det er det heldigvis ikke.

Man kan i øjeblikket se disse brune blade på planter af denne slægt over det ganske land.

Der er tale om frostskader. Kirsebærlaurbær kan afhængig af vækstsæsonen finde på at vokse langt hen på efteråret. Gør de dette kan der opstå problemer med afmodningen inden vinteren. Nu har vi haft en mild vinter i år, så skaderne er begrænsede. De brune blade vil efterhånden falde af og hækken vil blive pænt grøn.

Hvis du klipper hækken kan det godt medvirke til at der fremkommer sådanne uafmodnede skud, men det kan også sagtens forekomme ved uklippede hække. Du kan vælge et tidligere klippetidspunkt så der ikke fremkommer sådanne uafmodnede skud.

Kirsebærlaurbær kan tage alvorligt skade ved hård frost (især forårsfrost). En sådan vinter fandt sted for ca. 20 år side og resulterede i at mange kirsebærlaurbær tabte næsten alle deres blade.

De fleste buske redede dog livet.

---

? Kirsebæerlauerbær/Haglsskudssyge

24 Juni 2007

Hej igen,

Foto af kirsebærlauerbær med huller i bladene se: Billed35.htm

Svar

:Vedr. kirsebærlauerbær

Tak for billederne

Ja jeg kan godt se at der lige som sidst er tale om haglskudssyge.

Jeg ved ikke om jeg tidligere har nævnt det. Haglskudssyge kan også skyldes en bakterie. (Pseudomonas syringae pv. Syringae)

Det er næsten umuligt at afgøre. ER dette tilfældet anbefales det at sprøjte med kobber. Kobber er ikke længere godkendt som et plantebeskyttelsesemiddel i Danmark, men man må godt foretage bladgødskning med kobber. ! Kobber kan købes som mikronæringsgødning. Den bedste formulering indeholder såkaldt koberoxyclorid.. Man kan sprøjte med 0,2 % styrke (2 g pr liter vand). Kobber kan under visse omstændigheder give svidninger så pas på!. Derfor anbefales det at prøve et lille stykke hæk først og så vente og se om planterne kan tåle det.

Hvis ikke jeg tidligere har sendt det så er her et link
http://plant-disease.ippc.orst.edu/disease.cfm?RecordID=930

---

? Kirsebæerlauerbær/Beskæring

15 August 2008

Du har tidligere givet mig gode råd om min hæk (haglskudsyge bl. a.). Nu har jeg et simpelt spørgsmål.
Hækken er OK, men efterhånden vel bred og lidt for høj. Hvornår er det en passende årstid for beskæring og hvor meget kan man klippe den tilbage uden at skade den?

Svar

:Vedr. kirsebærlauerbær/beskæring

Beskæringstidspunkt bør være om foråret når risikoen for hård nattefrost er drevet over. Beskærer man om efteråret risikerer man, at der kommer nye skud som ikke når at afmodne inden vinteren.

Kirsebærlaurbær kan om foråret tåle ret kraftig beskæring. Planterne vil normalt skyde hvilende øjne i grenene.

---

---

? Kirsebæerlauerbær/Insekter

27 September 2008

Det første blad er vel insektangreb – hvordan behandler man det? Det sidste viser nogle hyppigt forekommende symptomer; hvad kan man gøre ved det?

Svar

:Vedr. kirsebærlauerbær/Insektangreb

Jeg har set på jeres billeder af kirsebærlauerbær Billed42.htm.
På de to første billeder ses regelmæssige huller inde på selve bladpladen. Jeg vil tro at der er tale om gnav forårsaget af snegle, men kan ikke udelukke at der kan have været tale om en sommerfuglelarve. Jeg har ikke umiddelbart kendskab til larver der angriber kirsebærlauerbær.

Det er nogle skader som er sket for et stykke tid siden, så den pågældende skadegører kan sikkert ikke findes og det er derfor heller ikke nødvendigt at behandle med noget..

På det sidste billede se brunlige små pletter. Jeg har set helt identiske symptomer på mine egne planter og er ret sikker på at der er tale om tægesugninger som er foretaget på et tidspunkt, hvor bladene var helt nyudviklede. Der findes en hel række forskellige tæger i Danmark, se: taeger.htm
På mine planter ses i øjeblikket en livlig trafik af myrer som samler det sukkerholdige plantesaft der udskilles af bladene i de sår som tægerne har forårsaget.
Jeg tror ikke at de små sugninger vil have nogen særlig skadelig effekt på planternes vækst, evt. kan det være at bladene udskiftes med nye, lidt tidligere end det normalt ville have foregået.

---

? Kirsebæerlauerbær/Brune blade

18 Juli 2009

Mine planter står i store krukker og er 2 år gamle nu har de fået visne bladspidser på alle blade 2 år i træk hvad skal jeg gøre.
på forhånd tak

Svar

:Vedr. kirsebærlauerbær/Brune blade/udtørring

Vedr. brune blad på kirsebærlauerbær

Symptomerne ligner helt klart udtørringsskader. Når sådanne stedsegrønne blade bliver brune i kanten er det næsten altid fordi de på et tidspunkt har manglet vand.

Det er især i perioden hvor de nye blade udvikles at planten er følsom. Måske man kunne stille den lidt i skygge, netop i denne periode. Kraftig gødskning kan også give sådanne udtørringsskader.

---

? Klematis/Visnesyge

5 August 2006

Vi forærede for et par år siden en ven 1 clematis "The President". Sidste år fik den et par stængler med med flotte blomster, men den ene visnede - både blade og blomster. I år stod den indtil for en uges tid siden meget flot og den havde masser af blomster. Nu er igen en stængel med alle blomster, knopper og blade visnet.

Der ikke tegn på gnav af dyr på det nederste af stænglen, ejheller er der synlige tegn på skadedyr. Det er kun den ene stængel, det er gået ud over. Hvad kan årsagen være, og hvad kan der gøres for at undgå noget lignende næste år?

På forhånd mange tak for svaret.

Svar

:Vedr. Klematis/Visnesyge

Jeg er ret sikker på at planten er angrebet af såkaldt visnesyge. Det er et problem som mange klematis dyrkere må døjes med. Der er tale om en svampesygdom, eller rettere flere forskellige svampesygdomme som angriber rødder og stængler ved jordoverfladen.

Det er især de storblomstrede sorter som angribes medens de småblomstrede normalt går helt fri.

Prøv at taste ordene klematis samt visnesyge i søgemaskinen google og du vil se en masse bud.

Der findes ikke effektive, godkendte svampemidler mod visnesyge så man må forsøge med modforholdsregler.

Især tung, fugtigt og leret jord fremmer angreb. Det er derfor en god ide at iblande noget grus og sphagnum i jorden i forbindelse med plantningen.
Ligeledes er det en god ide at klippe de første skud ned så man får en kraftig busket plante.
De angrebne skud afklippes og fjernes fra planten.
Endelig bør man købe kraftige sunde planter i en planteskole.

---

? Korreagran/Abies koreana/gule nåle

23 April 2007

Hej, fin brevkasse - kunne desværre ikke lige umiddelbart finde noget om følgende..

Vi har en koreagran ca. 1,75 høj, sat for ca. 3 år siden. Væksten har hidtil været fin, men den er nu begyndt at få lysegule nåle yderst på grenene på den ene side (fik det faktisk allerede i den tørre sensommer sidste år). Den omgivende jord er tung lerjord, men den er plantet i et stort dybt hul med god muldjord, så den står næppe i et "badekar". Den ser ikke ud til at være angrebet af skadedyr - kan den evt. mangle næringsstoffer..?

Svar

:Vedr. Korreagran/Abies koreana/gule nåle

Ja jeg tror ikke der er tale om nogen sygdom, men som du selv er inde på nærmere næringsmangel.

Som andre gran der tilhører gruppen af ædelgran vil koreagran gerne have en jord der ikke er alt for kalkrig, men vokser bedre på jorder der er en smule til den sure side (lavt PH).

Stiv lerjord har som oftest en høj PH-værdi, hvilket medfører at visse planter har besvær med at optage visse næringsstoffer. Især mikronæringsstofferne Jern og mangan kan der opstå problemer med og det er tit mangel på disse som giver anledning til gullige blade/nåle.

Mange steder ser man når man kører forbi juletræsplamtninger træer med gullige nåle hvilket er et tegn på næringsstofmangel.

Det vil derfor sikkert hjælpe at tilføre lidt NPK gødning der samtidig indeholder mikronæringsstoffer. Følg doseringsangivelsen på sækken. Man kunne også forsøge sig med såkaldt Rhododendrongødning der er specialdesignet til surbund.

---

? Kornel/Cornus sanquinea/bladpletter

07 September

Kan du fortælle mig hvad det er for mørklilla pletter der kommer på bladene af cornus sanquinea.

Svar

:Vedr. Kornel/Cornus sanquinea/bladpletter

Jeg har ikke selv set disse pletter, men der kunne godt være tale om bladpletter forårsaget af svampen Septoria cornicola.
Netop denne svamp er beskrevet under tyske forhold se : http://www.forst.uni-muenchen.de/EXT/LST/BOTAN/LEHRE/PATHO/CORNUS/septoria.htm

Der er altså her tale om en hel almindelig bladpletsygdom som ikke skader busken særligt, men måske medfører lidt tidligere bladfald.

---

? Kristtorn/ilex/gule blade

11 Juni 2006

Da jeg har problemer med mine kristtorne håber jeg du kan hjælpe.

Jeg har to blue princess og en blue prince,de to hunplanter taber bladene hanplanten er ok.

Det blæser tit der hvor de står og det er leret sandjord ,dog er den blandet med planteskolemuld.

Der er nye bladskud på spidserne af planterne men de to hunner er ellers meget bare.

Svar

:Vedr. Kristtorn/gule blade

Jeg har selv gjort de samme erfaringer som dig.

Denne sort (og måske også andre) bryder sig ikke om træk og stiv lerjord.

Mine står med bare grene og bladene blive gule og falder af.

Kristtorn er en skovbundsplante og det er nok nødvendigt med en let og muldrig jord, lige som den også kræver læ.

---

? Kristtorn/Kristtornminerfluer

18 Marts 2007

Hej Ét af billederne på siden viser nøjagtigt vort problem i haven, hvor en flue synes at æde blade på vor kristtjørn, resulterende i brune pletter, hvoerefter bladene falder af. Problemet var stort sidste år, og fortsætter tilsyneladende i år. Hvad hedder fluen? Hvad gør vi? Når vi dobbelt-klicker på fotoet sker der ingeting!

Svar

:Vedr. Kristtorn/Kristtornminerfluer

JeUps ! du fandt lige en fejl på min side. Jeg har ikke fået lagt billeder ud. Det må jeg se at få gjort

Fluen hedder kristtornminérfluen
Du kan læse om den på min side  http://www.plante-doktor.dk/kristtornminerflue.htm

Det bedste du kan gøre er nok at afplukke og samle de gamle blade op. Dette kan gøres på nuværende tidspunkt. Det kan dog ikke undgås at fluerne, kan komme flyvende ind fra nabohaverne.

---

? Køkkenhave/Kartofler/Jordbær/plantning

16 Juni 2009

Har du et råd om hvad man gør med en ny køkkenhave (mod ukrudt) indtil man kan plante den til? Kan man evt. stadig plante kartofler/jordbær? Hvad kan berige jorden i mellemtiden?

Svar

:Vedr.Køkkenhave/Kartofler/Jordbær/plantning

Ja du kan sagtens plante en hel masse i din køkkenhave her i juni måned.

Du nævner selv kartofler som bestemt er en mulighed. Problemet er nok at få fat på læggekartofler. Jordbær plantes fint i juli august måned. Ellers har du muligheden for at så en hel masse forskellige grøntsager , herunder salat, spinat, osv.En anden mulighed er de såkaldte dækafgrøder.

Hvis du søger med ordet dækafgrøder finder du forskellige muligheder på nettet. Dette er især en god løsning hvis man vil bekæmpe ukrudtet og vente til næste år med at begynde såningen.

Normalt vil man nedgrave disse dækafgrøder lige efter de er frosset inden det rigtig bliver vinter, så jorden er klar til såning det følgende forår.

---

? Krydderurter/huller i bladene

28 Juli 2006

Først tak for en flot og brugbar hjemmeside

Jeg har en altankasse med krydderurter, helt bestemt citronmelisse, timian og salvie. Men her den sidste uges tid er der kommet huller i bladene på dem. Jeg har prøvede at se om jeg kunne se nogle dyr men de eneste jeg kan få øje på er tordenfluer og de er jo alle vegne for tiden. Jeg har sent en vedhæftet fil med et par billede så du bedte kan se hvad jeg mere.

Jeg håber du har et bud på hvad det kan være og hvad jeg evt. kan gøre ved det.

På forhånd tak for hjælpen

Svar

:Vedr. Krydderurter/huller i bladene

Jeg er ikke helt sikker, men umiddelbart ligner det sneglegnav. Disse kan være kommet enten med jorden eller med planterne. Små snegle kan være ualmindelig svære at finde i det de gemmer sig i jorden om dagen. Prøv med en lommelygte at undersøge planterne om aftenen efter at det er blevet mørkt. Snegle kan bekæmpes med et ugiftigt middel kaldet Ferramol eller blot samles ind.

Der kunne også være tale om bladhvepselarver. Dem har der været utroligt mange af i år. Er dette tilfældet kan du pille dem af. Er der ikke nogen ja så har de forpuppet sig og gør ikke mere skade.

---

? Lavendel/gyldne kugler/æg i jorden

15 Juni 2009

Jeg er stødt på nogle små, gyldne kugler i jorden under et sommerfugle lavendel-træ, som jeg har i en krukke på altanen.

(Samme lavendel-træ har lige haft en omgang bladlus - er blevet klippet, spulet med vand og sprøjtet med en bionedbrydelig insektsæbe, og det ser ud som om jeg har fået bugt med lusene.)

De små gyldne kugler i jorden ligner lakseæg - bare ikke i farven som mest af alt kan sammenlignes med harpiks.

Jeg knuste et af dem, og der kom noget slim-agtigt ud. Så jeg gætter på æg, men hvad er det mon, der kommer ud af æggene?

Det ville jo være dejligt, hvis jeg kunne se frem til et nyttedyr, så jeg ikke skal have fat i insektsæben en anden gang :-)

Jeg har søgt på nettet men ikke fundet billeder af kugler, der ligner dem jeg har fundet.

Svar

:Vedr. Lavendel/gødningskugler

Jeg tror ikke at der er tale om skadedyr, men det kunne være små gødningsperler.

I mange planteskoler anvendes en slags lagtidsvirkende gødning ofte af mærket "osmocote". Denne gødning består af små perler hvorfra gødningen frigives langsomt over hele sæsonen. Har du købt din plante i en planteskole inden for de sidste par år er der en god sandynlighed for at der er tale om gødning.

Mange har som du taget fejl og troet at der var tale om insekt æg eller snegle æg.

Tager jeg fejl må du skrive igen.

---

? Snegle på Taget

31 Juli 2008

Jeg har med interesse læst om snegle på din hjemmeside, men har ikke fundet svar på mit mysterium!

Vi bor midt i byen på 2. sal og er plaget af snegle(dræbersnegle-lignende) på taget!!!! Vi opdagede det ved at vi en sen aften gik ud på vores altan, hvor vi bemærkede de slimede dyr kravle lystigt rundt på taget! Vi hae ikke nogen form for plantevækst, de kan leve af! Der er en del duer i området. Måske er der noget i deres ekskrementer, sneglene kan leve af???

Håber du kan svare på hvorfor de lever på taget, langt væk fra planter o.s.v.!

Svar

:Vedr. Snegle på taget

Ofte ser man at snegle søger op i buske og træer efter søgen efter føde. Undertiden kan man finde snegle med hus siddende på grene højt oppe, hvor de er strandet og har lukket deres hus med en kalkskive. De er strandet her på grund af tørke.

Også snegle uden hus søger efter føde højt oppe. De fleste snegle lever af at spise alger, som de rasper i sig med deres specialindrettede tunge. Måske der på jeres tag findes steder hvor der vokser alger som sneglene kan leve af. Det er dog nødvendigt at der findes nogle steder hvor sneglene kan komme i skygge, specielt her i denne sommerhede.

---

? Overvintring Krukkeplanter

23 September 2009

Du havde tilsyneladende fuldstændig ret sidste gang, så jeg vil gerne sige tak for hjælpen - og tillade mig et nyt spørgsmål.

Ikke fordi jeg har syge planter, men fordi du garanteret kan svare på rygraden.

Jeg har først fået altan i foråret og aldrig haft udendørs planter før. Efter en veloverstået altan-sæson aner jeg nu ikke hvilke planter, der kan overleve ude, hvilke som kan overvintre i høj og relativt lys kælder og hvilke, jeg skal tage ind i varmen i stuen.

Min krukke-have består af:

laurbær-træ
bornholmsk figen
jaque qartier rose
oliven-træ
opstammet jasmin
vinstok
en stor og velvoksen jordbær, med lange stikling-arme - (bitte, små bær) clementin-træ opstammet lavendel azalea

Svar

:Overvintring Krukkeplanter

Her er mit ud på overvintring

laurbær-træ Hører til middelhavsplanterne og tåler ikke frost. Overvintres lyst og køligt ved 5-10 grader, men kan også stå i en kølig stue.

bornholmsk figen burde kunne blive stående ude på terassen jaque qartier rose burde kunne blive stående ude på terassen

oliven-træ Hører til middelhavsplanterne og tåler ikke frost. Overvintres lyst og køligt ved 5-10 grader, men kan også stå i en kølig stue.

opstammet jasmin burde kunne blive stående ude på terassen

vinstok burde kunne blive stående ude på terassen

en stor og velvoksen jordbær, med lange stikling-arme - (bitte, små bær) burde kunne blive stående ude på terassen

clementin-træ opstammet lavendel azalea : burde kunne blive stående ude på terassen.

Som du ser har en del af planterne normalt bedst af at blive stående ude. Når man dyrker i krukker kan der dog være et problem med krukkerne når der er jord i disse. Krukkerne kan springe når de bliver bundfrosne. Man kan beskytte både krukker og planter ved f.eks at sætte en halmmåtte eller vintermåtte onmking. Det beskytter også planterne.

En andenmåde er dette råd fra havenyt: Isoler dine krukkeplanter med tørt løv Hvis man ikke råder over en frostfri garage eller lign. til sine udendørs potter med f.eks. krydderurter, roser, hosta og div. stauder, så kan følgende tip anbefales:

Put potten i en sort affaldssæk og fyld rummet mellem sæk og potte med masser af visne blade fra haven. Bladene vil isolere effektivt.

---

? Laurbær/fedtede blade

31 august 2009

Jeg har to lauerbærtræer stående på min altan. Mit problem er, at disse to træer afgiver noget fedtet stads, som faktisk er noget vanskeligt at få fjernet. Der skal i alle tilfælde nogle skrappe rengøringsmidler for at få fjernet det fedtede stads fra gulvet og altangelænderet. Til info, så ligger altanen fri (øverste etage 3. sal), så det er ikke fordi de ikke få luft og lys.

Jeg synes jeg vander regelmæssigt, og planterne er fået ny jord her i sommer, så jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op. Træerne giver nye fine skud, så det er ikke fordi de mistrives i den forstand.

Hvad kan jeg gøre for at de ikke afgiver dette stads, som faktisk også tiltrækker grimme fluer og hvepse.

Ser frem til at modtage Deres gode råd.

På forhånd tak.

Svar

:Laurbær/skjoldlus

Jeg tror at dine laurbær har fået skjoldlus.

Skjoldlus er meget almindelige i forbindelse med netop laurbær. Skjoldlus sidder ofte tæt på selve stammen som bittesmå ”skildpaddeagtige” smådyr, helt ubevægelige. Her suger de plantesaft og udskiller de overskydende sukkerstoffer, det klistrede stads.

Prøv at se nærmere på planterne!

Du kan læse om skjoldlus på siden http://www.plante-doktor.dk/skjoldlus.htm



Skjoldlus kan bekæmpes med et produkt der kaldes Calypso

---

? Ligusterbladpletsyge

12 September

Vores ligusterhæk er omkring 5 år gammel og har været klippet helt ned, da den var omkring 1½ år, nu har den nogle gulbrune pletter med noget sort, og der er også huller i bladene. Tror selv det er en eller anden svamp, MEN hvad skal vi gøre. ?

Svar

:Vedr. Ligusterhæk

Hvis du går ind på min side:www.plante-doktor.dk/   "problemknuser" og ser under ligusterbladplet vil du finde en forklaring.

Ligusterbladplet har i år været slem på grund af den fugtige sommer. Planterne smider bladene, men der skal nok komme nye.

---

---

?

5 September

På vores grund er der 2 ligusterhække - de er ikke placeret samme sted. Den ene står rimelig flot.
Den anden gør ikke - har vi til vores skræk opdaget. Det er gamle planter - omkring 15 år gamle, så det er en høj hæk - og den har indtil for nylig været i rigtig flot vækst. Men nu er hækken helt brun på siderne - bladene mangler simpelthen flere steder.
De blade, der sidder endnu, har brunlige runde pletter.

Er hækken angrebet af et eller andet? Jeg går ikke ud fra, at det er den megen regn, vi har fået, for så ville den anden hæk vel se lige sådan ud - og de andre hække i nabolaget for den sags skyld også. Jeg vil lige tilføje, at hække er klippet "rigtigt" - bredere forneden og spidset til foroven.

Svar

:Vedr. Ligusterhæk

Hækken er givetvis angrebet af ligusterbladplet. Også her kan du kigge under "problemknuser". Hvorfor de andre hække ikke er angrebet kan skyldes at det måske er andre/nyere sorter der ikke er så modstandsdygtige for denne bladsvamp. Tidspungtet for klipningen kan måske også spille en rolle. Sen klipning medfører høj luftfugtighed inde i hækken, så svampen bedre kan få fodfæste. Næste år kommer der måske slet intet angreb !

---

?

29 April 2004

Hjælp min ligusterhæk dør langsomt.

Historie

I 1978 plantede jeg min nuværende hæk på 3 sider af min grund - i alt ca. 110 meter (42 x 21 x 42 meter).

For cirka 3 år siden begyndte problemet. Først som store pletter på planterne bagerst i haven, hvor bladene ikke rigtigt udviklede sig, hvorefter de blev til store pletter uden blade året efter. I år har jeg konstateret, at der er ca. 10 meter på denne side, hvor der ikke er liv længere. Grene og stammer har en sortlignede overflade og der er enkelte stammer, hvor barken er begyndt at falde af og resten af planten virker vissen.

Hvad kan jeg gøre ? Idet det har bredt sig længere, og her taler jeg om over halvdelen af hækken.

Svar

:Vedr. Ligusterhæk

Der er flere der har skrevet til mig angående ligusterhække der dør.
Jeg kan desværre ikke komme med en let, superduber mirakkelkur der løser problemet.
Sygdomme: Hos Ligustrum findes 2 sygdomme som er speciel for denne planteart.

1 )
bladpletsyge ses ofte et stykke hen på sommeren. Symptomerne er brunlige runde plettter der kan bevirke at bladene falder af. Det er en meget almindelig sygdom, der ikke skader planterne væsentligt. se ligusterbladplet.htm

2)
Antracnose: Især i planteskoler kan ungeplanter angribes af en svampesygdom der i løbet af sommeren kan få enkelte grene til at visne og herefter stå fuldstændig bladløse, resten af sommeren. Hvis man ser efter vil angrebet ofte være startet i forvindelse med en grenvinkel.
Denne sygdom er ikke særlig almindelig i forbindelse med etablerede hække.

Herudover angribes ligusterhække af forskellige skadedyr såsom bladlus og diverse larver. Disse angreb skader ikke hækken nævneværdigt.

Fysiologiske skader: Ligustrum er følsom over for vejsalt der sprøjtes ind på hækken. Enkelte sorter af Ligustrum er frostfølsomme (nogle af de gamle sorter).
I den "grønne bog" nævnes såkaldt "ligusterdød". Hvor det anføres at det er ret almindeligt at adskillige planter enten spredt eller på række, pludselig dør. Årsagen angives at være iltfattigt jord, enten fordi den er for dårlig drænet eller generelt for leret.

De beskrevne symptomer tyder på en alderdoms betinget skade, eller symptomer på generel dårlig vækst.

Det er vigtigt at hækken får godt med lys også når de øvrige træer er sprunget ud.

Jeg vil nok foreslå en foryngelseskur.

Normalt ville man klippe hækken ned til ca 10-15 cm over jorden. Det bedste tidspungt at gøre dette er sidst på vinteren- i begyndelsen af foråret inden at der kommer vækst i hækken.

En knap så drastisk metode går ud på at klippe hækken kraftigt ind fra siderne og evt toppen og håbe på at der vil komme noget nyvækst. Det kan man godt gøre nu.

Er der andre træer der skygger kraftigt kan disse måske tyndes ud.

---

---

?

9 Maj 2004

Jeg er faldet over din hjemmeside og blev meget glad da der stod at man kunne kontakte dig.

Jeg har nemlig et problem med vores Ligusterhæk.

Den ser ud til at være ved at gå helt ud flere steder og det bliver værre fra år til år.

Jeg har taget en serie billeder som jeg vedhæfter. De viser at hækken har misvækst og at der nogle steder kun kommer små og forkrøblede blade frem der dog snart falder af.

Mit spørgsmål er:
Kan du ud fra billederne se hvad der kan være galt?

For mig at se kan der være 3 muligheder:

Sygdom Insekter (bladlus) Jordbundsforhold

Hvis det er sygdom er der nok ikke andet at gøre end at rydde hækken (den er for resten 18 år gammel og af den løvfældende type)

Hvis det er insekter kan man jo forsøge med insektsæbe.
Hvis det er jorden skal jeg have den analyseret og derefter forbedret.

Som du kan se på billederne så er det ved at være lidt for sent jeg er ude, men jeg havde håbet det gik over af sig selv.

Jeg håber inderligt du kan hjælpe.
Jeg bor i udkanten af Svendborg. Hvis du kender en, der er ekspert i Liguster hernede, må du gerne henvise til ham/hende, således jeg kan få gjort noget ved den hæk før det er for sent.
(det er noget dyrere og meget mere besværligt at plante nyt)

Svar

:Vedr. Ligusterhæk

Der er flere der har henvendt sig vedr. dålig vækst i ligustrum. Det kan have flere årsager.

Jeg har kigget på de medsendte billeder. Jeg synes at det tyder på at hækken generelt trænger til en foryngelseskur.

Det og nogle andre tips har jeg tidligere sendt ud til andre og nedenstående er for nemhedens skyld altså genbrug.

Jeg kan desværre ikke komme med en let, superduber mirakkelkur der løser problemet.

Sygdomme: Hos Ligustrum findes 2 sygdomme som er speciel for denne planteart.

1 ) bladpletsyge ses ofte et stykke hen på sommeren. Symptomerne er brunlige runde plettter der kan bevirke at bladene falder af. Det er en meget almindelig sygdom, der ikke skader planterne væsentligt.

2) Antracnose: Især i planteskoler kan ungeplanter angribes af en svampesygdom der i løbet af sommeren kan få enkelte grene til at visne og herefter stå fuldstændig bladløse, resten af sommeren. Hvis man ser efter vil angrebet ofte være startet i forvindelse med en grenvinkel. Denne sygdom er ikke særlig almindelig i forbindelse med etablerede hække.

Herudover angribes ligusterhække af forskellige skadedyr såsom bladlus og diverse larver. Disse angreb skader ikke hækken nævneværdigt.

Fysiologiske skader: Ligustrum er følsom over for vejsalt der sprøjtes ind på hækken. Enkelte sorter af Ligustrum er frostfølsomme (nogle af de gamle sorter). I den "grønne bog" nævnes såkaldt "ligusterdød". Hvor det anføres at det er ret almindeligt at adskillige planter enten spredt eller på række, pludselig dør. Årsagen angives at være iltfattigt jord, enten fordi den er for dårlig drænet eller generelt for leret.

Det er vigtigt at hækken får godt med lys også når de øvrige træer er sprunget ud.

Jeg vil nok foreslå en foryngelseskur.

Normalt ville man klippe hækken ned til ca 10-15 cm over jorden. Det bedste tidspungt at gøre dette er sidst på vinteren- i begyndelsen af foråret inden at der kommer vækst i hækken.

En knap så drastisk metode går ud på at klippe hækken kraftigt ind fra siderne og evt toppen og håbe på at der vil komme noget nyvækst. Det kan man godt gøre nu.
Er der andre træer der skygger kraftigt kan disse måske tyndes ud.

---

?

3 Juni 2004

Vi har i haven et stykke med ligusterhæk ca. 10-12 mtr.

Desværre ser hækken ikke godt ud i år. Den er meget "fedtet", sat til med en masse små hvide prikker, (muligvis en slags lus), og overalt er der en slags spindelvæv.
Hvad kan det være ? og hvordan kan vi gøre det "godt igen"? På forhånd tak for din hjælp........

Svar

:Vedr. Ligusterhæk

Du angiver at hækken føles meget fedtet. Dette tyder på angreb af liguster bladlus. Denne art er ret almindelig og kan kun trives på ligusterplanter. Ved kraftige angreb ruller bladene sig sammen. Et angreb kan godt hæmme væksten noget.

Er du til sprøjtemidler kan man få nogen effekt ved at sprøjte med et malathionprodukt. Dette kan købes af private.
Med hensyn til spindelvævet er jeg ikke klar over hvad det kan være.

---

?

8 September

Jeg har et problem med en ligusterhæk, som du kan se får den sorte pletter på bladene, de bliver gule og falder af. Den plejer at have blade hele året. Kan du se hvad der er galt, og hvad vi kan gøre ved den.

Svar

:Vedr. Ligusterhæk/ligusterbladplet

Ja jeg kender udmærket symptomerne som skyldes angreb af ”ligusterbladplet”.

Der er tale om en svampesygdom som findes almindeligt over hele landet og som især udvikler sig i fugtige perioder, som her i efteråret.

Jeg skrevet lidt generelt om sygdommen på min side:  http://plante-doktor.dk/ligusterbladplet.htm

---

Vedr. Liguster/Antracnose ?

29 August 2006

Vi har et problem med vores ligusterhæk .

Efter gennemgang af jeres side har jeg erkendt at problemet må være antracnose og jeg vil gerne vide om der findes et sprøjtemiddel jeg kan bruge. Evt.dithane NT

Svar

:Vedr. Ligusterhæk/Antracnose

Om der er tale om antracnose kan ofte være svært at erkende, især hvis der er tale om en gammel/ældre hæk.

Derfor anbefaler man ikke at anvende sprøjtemidler til ældre hække, men i stedet forsøge sig med en kraftig tilbageskæring for at få noget nyvækst.

En sådan tilbageskæring kan foretages til foråret og selv gamle ligusterhække kan tåle kraftig tilbageskæring (10-15 cm over jorden). Efter tilbageskæring følges op med gødskning.

Er der tale om meget gamle hække der er ved at dø, eller har store partier med døde planter, kan en nyplantning komme på tale.

Yngre hække kan angribes, men det er mere sjældent. De største problemer opstår især i planteskolerne hvor hækplanterne står meget tætte på bede.

Jeg har selv været med til at finde sprøjtemidler til dette brug, se evt :
http://www.dk-planteskoler.dk/dokumenter/forsoeg/04760_antracnose.pdf#search=%22antracnose%20ligustrum%22

Ja Dithane M 45 har en vis virkning på sygdommen og dette middel er til rådighed for havefolket, selv om den ikke er godkendt lige til det pågældende formål.

Det kan dog være svært at finde det rigtige tidspunkt at sprøjte. Sprøjtningen bør i givet fald foretages i forsommeren i forbindelse med fugtige perioder. En sprøjtning med dithane virker beskyttende, men ikke helbredende på svampesygdommen. Det er for sent at sprøjte i år.

Generelt anbefales det ikke at anvende kemikalier i privathaver, men i stedet søge at skabe ugunstige forhold for svampen. Dette gøres ved at skabe lys og luft til hækken.

---

Vedr. Liguster/revnedannelse ?

31 Marts 2007

Billedet jeg har taget er fra en gren på vores 6år gamle liguster hæk, jeg har netop opdaget denne underlige tingest der er ved at ødelægge alle grenene på vores liguster hæk, det er specielt hoved grenene der er angrebet, Hvad er det for noget og hvordan kan det bekæmpes?

Jeg har umiddelbart ikke kunne finde noget på siden der lignede dette billede.

Svar

:Vedr. Ligusterhæk/Revnedanelse

O Jeg må indrømme at jeg ikke har set tilsvarende fænomen på Liguster før, men jeg tror ikke at der er tale om en sygdom. Så vidt jeg kan se på billedet er det rødder der er ved bryde ud fra en revne i stænglen. Det er normalt at planter danner rødder når de af en eller anden grund bliver såret. Hvordan sårringen eller revnedannelsen i dette tilfælde er fremkommet kan der være flere forklaringer på. Pludselig frost i en periode hvor planterne ikke har været ordentlig afmodnet kan være en forklaring. Kraftig vækst som resultat af rigelig vand og næring kan være en anden. Med andre ord er der sandsynligvis tale om en fysiologisk skade der er komet på et tidligere tidspunkt og som der ikke umiddelbart kan gøres noget ved. Svampesygdomme kan også være en årsag, men der findes mig bekendt ikke svampesygdomme der forårsager revnedannelse hos Liguster.

---

Vedr. Liguster/dårlig vækst ?

13 Maj 2007

Vi har en 5 år gammel ligusterhæk, hvor planterne stadig er meget små -- formentlig blot fordi vi ikke har passet den ordentligt. Vi bor i et enderækkehus, og da vi for ca 5 år siden fjernede den gamle hæk, sorterede vi de nye planter og satte de største og kraftigste nærmest huset, så denne halvdel af hækken er vokset og helt pæn idag. Men ikke resten.

1) Er det vigtigt at vande de mindre planter i tørkeperioder? Det har vi ikke gjort...

2) Er det vigtigt at gøde hækken (ihvertfald de mindre planter) med gødning? Det har vi vist kun gjort en enkelt gang...

3) Af miljøhensyn vil vi langt foretrække organisk fremfor kunstig gødning. Men osse organisk gødning, fx "animix", fås i forskellige NPK-forhold. Er der noget der er optimalt for liguster, eller er det underordnet?

Tak for dit uegennyttige arbejde med at besvare den slags spørgsmål! :))

Svar

:Vedr. Ligusterhæk/dårlig vækst

Man kan ofte se ligusterhække stå i en del år og ikke rigtig komme "derud af".
Det kan der være flere årsager til.
Som du selv er inde på kan plantekvaliteten have en del betydning. Store kraftige planter kommer hurtigere i gang med både rod og topvæksten. Liguster er egentlig ikke specielt gødningskrævende. Der er ingen grund til at gøde ret meget det første år hvor rødderne skal etablere sig, men næste år vil en blandingsgødning gøre underværker.

Organisk gødning er ok, men ofte skal der mere til af denne type for at tilføre den samme mængde kvælstof og kalium som tilfældet er med de almindelige kunstgødninger. Jeg tror ikke at nogen speciel gødningssammensætning er vigtig.

Det er vigtigt at planterne har vand i etableringsfasen. Derfor er det også bedst at plante om efteråret hvor jorden har et stort vandindhold. Det kan være svært at tilføre den nødvendige mængde vand om foråret, vel at mærke så det når ned hvor der er brug for det, ved rødderne.

Er planterne i gang, skal de nok komme med tiden.

---

Vedr. Liguster/bladrulning ?

1 Juni 2007

Vi har en ligusterhæk som der er noget i vejen med, sidste år havde den ligusterbladplet, nu er bladene begyndt at rulle sammen,og som billedet viser bliver de gule og falder af. Det er endnu kun på et lille stykke de ser ud som på billedet, men det er på hele hækken de ruller. Jeg håber du kan hjælpe os.

Se vedhæftede billede: Billed29.htm

Svar

:Vedr. Ligusterhæk/bladrulning

Jeg kan på det meget fine medsendte foto straks se at der er tale om bladlus. Der findes en bestemt bladlus art (Myzus ligustri) som netop angriber liguster og giver anledning til disse, sammenrullede og forkrøblede blade og skud.
Disse bladlus er i øvrigt meget almindelig udbredte i Danmark og kan især i lune forår opformere sig voldsomt.


Nå angrebet er så fremskredet som det ses på billedet, er bladlusene normalt ved at forsvinde igen på grund af de mange forskellige nyttedyr som findes i naturen. (snyltehvepse, galmyg, svirrefluelarver, mariehøns mv.).
Derfor bør man som regel ikke foretage sig noget da de af sig selv vil forsvinde.

Hvis man alligevel vil sprøjte kan man anvende f.eks midlet Sprutzit som indeholder naturligt pyrethrum eller insektmidlet malathion. Spuling med kold vand eller insektsæbe kan også have en virkning.

Vær opmærksom på at brug at insektmidler skader nyttedyrene.

Normalt vil hækken skyde igen og med tiden få sit oprindelige udseende.

---

Vedr. Liguster/bladrulning ?

4 Juni 2008

Vi har et problem med vores ellers så flotte liguster hæk, den har store områder hvor bladene er krøllet helt sammen, det ser umiddelbart ikke ud som om der er utøj i den.
Har vedhæftet et billede af en af grenene hvor bladene er krøllet helt sammen. Hvad fejler den og hvad kan vi gøre for ar rede den ??
Håber du kan hjælpe os

Svar

:Vedr. Ligusterhæk/bladrulning

Tak for billedet som i øvrigt er meget typisk!

Flere henvender sig i øjeblikket vedr. dette fænomen:

Jeg er ret sikker på at de krøllede blade skyldes angreb af ligusterbladlus (Myzus ligustri )
Denne bladlus sprøjter et stof ind i bladene der før dem til at rulle sammen og derved give beskyttelse for bladlusen. Ofte kan man ikke finde selve lusen. Det ser ud som om at det stof der forårsager krølningen forbliver i planten et stykke tid, idet de nyudviklede blade bliver ved med at krølle selv om der tilsyneladende ingen lus kan findes.

Hækken tager normalt ikke skade af angrebet og på et tidspunkt klipper vi jo også hækken.
Jeg vedhæfter et billede af tilsvarende symptomer. På adressen: http://www.plantesygdomme.dk/Ligusterbladlus/index.html findes billeder af lusene.

---

Vedr. Liguster/bladrulning ?

22 Juni 2008

Vi sendte for noget tid siden et billede ind til dig af vores Ligusterhæk som så vildt underlig ud, den havde store områder hvor bladene var krøllet helt sammen, men vi kunne ikke opservere nogle dyr i din.

Men nu har vi klippet hækken og det viste sig længere inde var den fuld af dyr, jeg har sendt et par billeder med.

De områder hvor den var angrebet støvede helt vildt da vi klippede den. Kan du hjælpe os, hvad er det ? og hvad gør vi ?
Se Billed51.htm

Svar

:Vedr. Ligusterhæk/bladrulning

Tak For billederne med de små dyr.

Sidste gang svarede jeg at der var tale om ligusterbladlus og det gør jeg også denne gang. Afhængig af hvor tidligt eller i hvilket udviklingstrin hækken befinder sig i når bladlusene angriber, vil bladene rulle sig mere eller mindre sammen. Er bladene relativt gamle (som på jeres foto) forekommer kun en svag krølning.

Det hvide ”støv” som i taler er sandsynligvis hud skeletter af gamle bladlus. Bladlus kan kun vokse ved samtidig at udskifte deres hud.

Normalt vil sådanne bladlus forsvinde af sig selv. Enten fordi de bliver ædt af de forskellige nyttedyr som findes overalt i naturen, eller fordi vejret regnvejr eller lign. skyller dem bort.

Dette er ikke sket i særlig stor grad netop i denne vækstsæson. Det er min overbevisning at hækken nok skal klare sig og skyde igen, specielt hvis der snart kommer noget nedbør. En kraftig spuling med koldt vand vil kunne fjerne en del lus.

Der er dog også mulighed for at foretage en sprøjtning med et insektmiddel, hvis i synes at angrebet er for kraftigt. Midler som indeholder malathion er effektive. Der er kommet et nyt og meget effektiv middel på markedet kaldet Calypso. Jeg er lidt i tvivl om hvor nmange steder det kan findes på hylderne. En anden mulighed er midlet Sprutzit insektfri som indeholder naturligt pyrethrum.
Se evt bladlus.htm

---

Vedr. Liguster/Gullige blade ?

18 Juli 2009

Vi har ligusterhæk rundt om hele huset,har lagt mærke til at hækken har fået en guli farve. Inde under bladene sidder der noget gul grønt snask ligner små ægge lignen prikker, kan du sige hvad det er,og hvad man kan behandle det.

Svar

:Vedr. Ligusterhæk/bladrulning

Der kan være flere årsager til at liguster hække blive gule. Det du beskriver forekommer mig at kunne være små ligusterbladlus.
Dette er meget almindeligt i liguster, men udover at forårsage lidt bladfald skader de ikke hækken nævneværdig. Du kan se billeder af disse på adressen
http://www.plantesygdomme.dk/Ligusterbladlus/index.html

Der findes ligeledes en svampesygdom som kan forårsage bladfald (ligusterbladpletsyge) Du kan læse om den på adressen
http://www.plante-doktor.dk/ligusterbladplet.htm

Er der tale om generel gulfarvning kan det hjælpe at foretage en gødskning, måske kan rodsystemet være dårligt.

---

Vedr. Liguster/larve ?

14 August 2010

Håber du kan hjælpe mig, vi har fundet en larve/orm den er sådan ca 8 cm lang og på tykkelse med en lillefinger og så har den en pig i den ene ende

Har vedhæftet billede af den. Billed70.htm

Hvad er det for en og er den giftig ??

Svar

:Vedr. Ligustersværmer

Ja drabelig det ser den ud! Giftig er den bestemt ikke og den smule skade den gør er næsten ikke værd at nævne. Den smukke larver bliver til en natsommerfugl der hedder Ligustersværmer. Faktisk er der lavet en lille sang om larven. Den synges i visse børnehaver. Se http://www.plante-doktor.dk/ligustersvaermer.htm

---

? Liljebiller

Jeg har et stort problem med nogle små brun-røde blanke biller i mine hvide liljer. Liljerne bliver simpelthen ædt op inden de springer ud. Er der noget jeg kan gøre?

Svar

:Der er sikkert tale om liljebladbiller (Lilioceris lilii). Der findes en god beskrivelse på adressen:liljebille.htm
Er man intereseret i kemisk bekæmpelse, kunne prøves at sprøjte med malathion.

---

? Liljebiller

2 juni 2002
Jeg håber at få et råd om, hvordan jeg kan udrydde, knaldrøde biller fra mine liljer.
På forhånd tak.

Svar

:Jeg er bange for at jeg ikke kan hjælpe dig vedr. sådan umiddelbar bekæmpelse. Der findes ikke gode bekæmpelsesesmidler egnet for privathavebruget på markedet. Prøv eventuel at sprøjte med det kemiske middel Malathion. Der findes en god beskrivelse af billerne på adressen:liljebille.htm

---

? Liljebladbiller/skrig

16 April 2007
I dag er jeg officielt blevet erklæret sindsyg af min ægtemand :-)

Under ukrudtsarbejdet fandt jeg den røde bille i én af mine liljer. Ved næremere eftersyn var der faktisk utroligt mange, så jeg gik i gang med indfangelse af dyret. Da liljen så forladt ud, gik jeg videre i bedet, men hørte en piben eller måske "skrig" fra et lille dyr??? Jeg kaldte min datter på 7 år hen for at finde ud af, om jeg havde fået akut tilfælde af tinitus, eller om min plante virkelige kan "skrige"????

Hun kunne (heldigvis for mig) sagtens høre lyden, men vi kunne intet se.

Nu spørger jeg så dig ... for husfredens skyld .... skriger de røde sataner ... øhhh undskyld biller???

Håber på at høre fra dig, eller låne kr. 500,- til en skilsmisse ....

Svar

:Tak for henvendelsen og liljebladbillerne.

Det er rigtig sjovt med denne slags humoristiske indslag.

Ja det er helt rigtigt observeret/hørt. Liljebladbillerne frembringer faktisk en skrigende/pibende lyd. De gør det når de bliver truet, f.eks. når man tager dem op i hånden og klemmer lidt. Jeg er ikke klar over hvordan de rent faktisk frembringer lyden, men meningen må være at forskrække fjender så de lader dem være. Den røde farve er ligeledes en advarselsfarve.

---

? Lind/Jordpåfyldning

09 Juli 2009
I vores store landbohave har vi et gammelt lindetræ med en diameter på ca. 80 cm, som står ca. 2,5 m fra en skråning, der stiger ca. 45 grader opad. Skråningen er ”armeret” med en stensætning af store marksten.

Vi vil gerne ”trække skråningen ud” ved at fylde jord på ved foden af stensætningen. Det vil medføre, at den ene halvdel af lindetræets rodnet bliver dækket af et jordlag, som ved stammen er ca. 20 cm og hen mod den gamle stensætning stiger til ca. 1,2 m. Den anden halvdel af rodnettet bliver ikke dækket yderligere til.

I et tidligere svar har du skrevet, at et birketræ godt kan tåle mosten, men at det er forskelligt fra træ til træ. Hvad er din vurdering i denne situation? Vi er meget glade for Lindetræet, og ønsker ikke at skade det.

Håber du kan hjælpe os.

Svar

:Lind/jordpåfyldning.

Vedr. Jordpåfyldning ved Lindetræ.

Hovedårsagen til at det ofte kan skade træer at foretage ekstra jordpåfyldning, er nedsat luftskifte og hermed lavere iltindhold i jorden. Dette kan medføre at rødderne dør. Det behøver dog ikke at gå så galt. Er der f.eks. en god dræning af jorden vil ulemperne blive mindre. Jeg har meget svært ved at vurdere situationen, men at halvdelen af træets rodsystem ikke bliver berørt er da så absolut en fordel.

---

? Løgrust

29 september 2003
Jeg har nogle porre der har noget rustrød på bladene ,det ligner som om der er strøet kanel på dem, jeg har fået at vide at det er løgrust,hvad er det og hvordan bekæmper man det.
På forhånd tak.

Svar

:Vedr..  løgrust/porrerust.
Løgrust kaldes Puccinia allii medens porrerust kaldes Puccinia porii. I virkeligheden er der nok tale om den samme svamp idet der i litteraturen anføres at løgrust kan smitte porre og omvendt.
Din beskrivelse stemmer overens med porrerust, som i øvrigt er en særdeles almindelig svampesygdom.

For privathavebruget findes ingen godkendte bekæmpelsesmidler til bekæmpelse af denne sygdom.
I erhvervet sprøjtes der med et svampemiddel, eksempelvis Corbel før angrebet starter. Netop i dette år har rustsygdomme været særdeles udbredte, måske kommer der ikke noget til næste år.
Modforholdsregler Undgå at have gamle vinterporrer stående for længe om foråret (også naboen !). Sørg for at der ikke findes gamle planter/plantedele når den nye sæson starter.

---

? Løg/Blomsterløg dårlig blomstring

11 april 2007
I efteråret lagde jeg en en god del blomsterløg - men nu , hvor de står med deres grønne blade er der ikke udsigt til blomsterdannelse ! Er løgene måske rådne efter de store mængder regn ?

Svar

:Vedr..  løg/Blomsterløg dårlig blomstring.
Man kan vel dele svaret op i 2 dele. Dels kvaliteten af løgene og dels som du selv er inde på, de forhold de har stået under.

Generelt er det sådan med de fleste blomsterløg, at de skal have en vis størrelse før de giver blomster. Små løg har ikke dannet blomst i løget, men vil sandsynligvis gøre det til næste sæson. Man kan tit købe den slags (yngleløg) meget billigt og må ikke forvente den store blomstring af sådanne. Endelig kan forskellige løg også være inficeret med svampesygdomme som gør at de evt. rådner i løbet af vinteren.

Det er min erfaring at især tulipanløg kan være vanskelige.
Som du selv er inde på kan jorden og specielt jordfugtigheden have betydning. Er jorden generelt dårligt drænet og vandlidende kan mange løg rådne.

Hvis dine løg kommer med grønne blade er der håb til næste år. Hvis ikke du har gjort det er det en god ide at give dem gødning her i foråret så de kan danne blomster til næste år.

Nu ved jeg ikke hvilke løg der er tale om, men der er stor forskel på hvor villige forskellige arter af løg er til at give blomster det første år.

---

? "Lykkebambus"/guleblade

15 Januar 2006

Innledningsvis vil jeg gjerne takke deg for ditt svar ang. min ficus (5. juli 2004). Det ble redningen. Siden planten var så stor, tok jeg kontakt med teknisk avdeling på jobben, de skiftet all jord og beskærte den kraftig. Nå er den vakrere enn noensinne.

Jeg har et annet spørsmål, som går på stell av mine bambusskudd.

Etter at jeg hadde hatt dem i ca et år i vann, oppdaget jeg at de hadde laget masse røtter og jeg bestemte meg for å plante dem i en potte med jord. Var det smart? Det er kommet mange skudd, men de største er helt lyse, nærmest gule, mens hos venner har jeg sett at de skal være grønne. Jeg holder jorden våt, de står i vinduskarmen, men sant å si vet jeg ikke hvordan jeg skal stelle dem.

Jeg er takknemlig for ditt svar, om du har tid.

Svar

: Vedr. "Lykkebambus"

Når du skriver bambusskud tror jeg at der må være tale om dem vi på dansk kalder "lykkebambus"

Botanisk set hører de slet ikke til bambus, men istedet til drageblodsfamilien og kaldes på latin Dracaena sanderana.
(du kan bruge dette hvis du søger på nettet).

Jeg kender ikke specielt meget til disse planter, men når jeg går andre steder på nettet, kan jeg se at du ikke er den eneste som har fået ideen med at omplante i jord.

Lyse planter er åbenbart et problem med disse planter og andre skriver at det skyldes for højt PH. Det er derfor vigtigt at vælge en pottejord som er ret sur (F.eks Rhododendronsphagnum med PH 5,5-6) eller andre. Ligeledes er det en god ide at vande planterne med regnvand eller destileret vand for at holde surhedsgraden lav. Planten gødes som andre potteplanter medflydende gødning.

Generelt er det sådan med visse planter at de ikke kan optage mikronæringsstofferne ved høje pH-værdier. Dette bevirker at de bliver gullige især på grund af jernmangel.

---

? "Lærkehæk"/dårlig vækst

12 april 2006

Jeg håber du/I kan være behjælpelige med nogle løsningsforslag/tips til vores lærkehæk. Vi overtog vores hus for 3 år siden - og da var bagsiden af hækken fuldstændig dækket til af andre planter i haven. ( Der var ganske simpelt ikke luft - som det vel også fremgår af vedhæftede billede ser hækken på bagsiden ikke særligt godt ud).

Sidste år begyndte den også på forsiden af have nogle store bare "pletter" som ser ud til at gentage sig igen i år. ( Ses også tydeligt på billedet).

Vi ønsker at bevare den - og kan du/I give nogle forsalg til pasning, gødning, beskæring etc. som kan revitalisere vores gamle hæk ?

Svar

: Vedr. "Lærkehæk/dårlig vækst"

Jeg vil foreslå at i giver hækken en foryngelseskur.

Skyggevirkning fra tidligere buske har kraftigt påvirket hækkens grokraft og det gælder om at få sat gang i væksten igen.

Det gør man ved en kraftig beskæring. Når der er tale om lærk vil jeg ikke turde at skære den helt ned, men fjerne toppen som angivet på vedhæftede billede. Ligeledes vil jeg klippe den lidt ind fra siderne.

Så skal den have noget gødning. Bruger man f.eks NPK kunstgødning 23-3-7 (23% kvælstof) vil 2-4 kg pr 100 m2 være passende 2 gange om året, nu og i juli måned. Regn med at hækken trækker næring fra 1-1½ m's bredde når mængden skal beregnes.

---

? Magnolia/"pupper"

01 juli 2008

Min åkandemagnolie er fyldt med mærkelige "pupper?". De sidder på både blade og stilke og ligner en stribe flødeskum med et sort plet for enden. De er ca. 3 mm brede og 1 cm lange. Jeg kan ikke se at der bor nogen inden i, men de er meget klistrede og sidder rigtig godt fast på fingeren når man skraber dem af. Nogle steder ser det ud til, at der sidder en skjoldlus oven på dem. Jeg kan ikke finde nogle fotos der ligner. ?

Svar

: Vedr. Magnolia/magnoliaskjoldlus

Den meget fine beskrivelse burde få en klokke til at ringe.

Jeg har aldrig selv set dette fænomen, men som du selv er inde på kunne det lyde som en slags skjoldlus.

Ved at søge på nettet med google og vælge billeder har jeg faktisk fundet nogle som kan ligne dine beskrivelser og bl.a lever på Magnolia.
Prøv at indsætte følgende i google:”Cottony cushion scale Magnolia”.
De hvide strukturer er såkaldte ægsække som skjoldlusen danner. Når æggene klækker, kommer små vandrelarver til syne. Disse sætter sig fast på grene og blade og vokser til voksne skjoldlus.
På siden http://www.plante-doktor.dk/skjoldlus.htm findes en generel beskrivelse af skjoldlus.

Kun ved meget kraftige angreb kan disse skjoldlus ødelægge planterne. Er du interesseret i at sprøjte er der kommet et nyt middel på markedet (Calypso). Jeg er ikke klar over i hvor mange butikker det endnu kan findes. Midlet er systemisk og vandrer rundt i planten. Ellers er det muligt at anvende insektsæbe.

Skulle du kunne få en til at tage et par billeder er jeg meget interesseret, til gavn for andre.

Ligeledes er jeg meget interesseret hvis du skulle få lyst at sende mig et skud, eller blad med dyret.

Modtaget en prøve som er fotograferet. Billederne findes på siden: Billed50.htm

---

? Mango/Ødem

11 December 2004

Jeg har et problemer med min mango plante, som er begyndt at få nogle underlige sorte pletter under bladene, og en smule på oversiden. Bladene er meget fedtede, og falder let af. Jeg vedhæfter et billede så du kan se hvad jeg mener. Jeg håber du kan hjælpe mig med mit problen, og evt. komme med et løsningsforeslag.

Se billede på Billed10.htm

Svar

: Vedr. mangoplante

Du skriver at bladene er meget fedtede..............

Det får mig umiddelbart til at tænke på skadedyr. Jeg kan dog ikke få øje på nogle på dit eller så udmærkede fotografi !

Uldlus, skjoldlus, bladlus har det med at udskille et sukkeragtigt klæbrigt stof, der gør bladene fedtede. De sorte pletter kunne god være stikmærker fra insekter. Jeg ville derfor først foretage en grundig undersøgelse af planten. Især onkring skudspidserne hvor de nye blade dannes. En lup der forstørre ca. 10 gange er en god hjælp.

Findes der ikke skadedyr, skyldes symptomerne uden tvivl et fysiologisk/dyrkningsmæssigt forhold.

Store svingninger i temperaturer mellem nat og dag, samt for kraftig vanding kan give tilsvarende symptomer. Man kalder det tit for ødem.

Der er altså ikke tale om en sygdom.

---

? Mango/Dyrkning

28 September 2006

hej mit navn er Maja og jeg har plantet en mango for omkring et år siden, men jeg har aldrig rigtig fundet ud af hvordan man bedst passer en sådan plante og da jeg holder meget af den og gerne vil se den vokse og ikke dø spørger jeg nu om du ikke kunne hjælpe mig med ikke at dræbe min mango.

Svar

: Vedr. mangoplante

Jeg er ikke ekspert på området, men jeg har søgt lidt på nettet.

Det er åbenbart en stor dille at så frøene fra de frugter man køber i supermarkedet. Frøet har en særdeles hård frøskal og skal ligge i vand (som jævnligt skal skiftes) i ret lang tid. Når man kan se at en spire er ved at bryde igennem skal frøet oppottes.

Videre kulturen: planten kan dyrkes i alm. pottemuld evt. iblandet lidt groft sand/grus. Planten kræver en minimums temperatur på 16 grader og kan derfor kun dyrkes ude om sommeren. Inden døre placeres den i fuld sol.

Jeg vil tro at den har godt af en hvileperiode om vinteren hvor den anbringes lidt køligere end alm. stuetemperatur og vandes begrænset.

Man anbefaler at klippe planten tilbage hvert forår for at få en busket vækst.

I vækstperioden om sommeren gives jævnligt gødning i vandingsvandet.

---

? Margerit/Gule blade/gødskning

08 Juli 2006

Vi har et par pragtfulde opstammede Margueritplandter der blomster fint.

De er ca. 1,20 m høje og står i spagnum. De har fået alm. Blandingsgødning.

Problem: Der er ved at komme nogle lyse/gule spidser på bladene. Vi har vandet godt.

Svar

: Vedr. Margerit/Gule blade/gødskning

Ja det er vigtigt at planterne får gødning.

Hverken for lidt eller for meget. det bedste er at tilføre flydende gødning sammen med vandingen. Er du i tvivl om planten har fået for meget gødning kan det hjælpe at foretage en kraftig vanding, således at den overskydende gødning skyldes ud af potten.

For fortsat at have god vækst i margeritter er det vigtigt at klippe blomster og blomsterstilke af når de har afblomstret.

---

? Meldug

1 juli 2002
Jeg har en vin i mit drivhus, som endnu engang er ved at få meldug på både blade og vindruer. De forrige år har jeg fået at vide at meldugen skyldes at jeg ikke fik tyndet nok ud i planten, hvorved ved ikke kom nok luft til. I år er plantet kraftigt beskråret og der kommer alligevel meldug. Hvad kan jeg gøre, som ikke beskadiger vindruerne ?

Svar

:Vedr. Meldug på vin......... Umiddelbart synes jeg at du har båret dig rigtig ad når det gælder pasningen. Husk også at der skal være god ventilation i drivhuset. Meldugsporer spirer især i varm og fugtig luft, ligesom store forskelle i dag og nattemperatur er fremmende for udviklingen. Kraftig gødskning med kvælstof fremmer udviklingen.
Der findes en del sorter af vin. Nogle er mere modtagelige end andre. Det ved de som regel i planteskolen.
Sprøjtning: Man har normalt ikke særlig lyst til at foretage sprøjtning med kemiske svampemidler af produkter som skal puttes i munden. Alternativt kunne prøves uskadelige midler som mineralolie og insektsæbe.
Disse virker kun præventivt. Der må ikke sprøjtes i direkte solskin ligesom det nok ville være fornuftigt kun at sprøjte en lille del af planten først, for at se om den kan tåle det. Se evtwww.plante-doktor.dk under meldug.

---

? Mirabellehæk

8 Marts 2004
Vi har en 38 år gammel mirabellehæk, som var blevet til smukke træer. Da de skygger hos naboen, er de de sidste 10 år blevet beskåret til 3 meters højde. For at forsøge at gøre hækken tæt igen, er den nu blevet skåret ned til 1 meter. Har du erfaring for, at det kan gøre den tæt igen? Det ville være et stort arbejde at grave de gamle stammer op og plante en ny hæk, så det ville vi helst undgå.

Hvis ny hæk er eneste løsning, har vi kik på en bøgehæk, men ser lige i dine råd, at sådan én kan få mange sygdomme.

Til orientering står hækken i et skel til vores nordside, og på den anden siden har naboen høns og et lille drivhus.

Hvilken løsning kan du anbefale?

Svar

:Vedr. Mirabel

En kraftig nedskæring som der her er tale om, vil helt sikkert resultere i mange nye skud. En del af dem vil komme lige umiddelbart under snitfladen, men der vil også komme en del ned af stammen og endog rodskud.

Hækken vil således ret hurtig blive tættere og man sparer en del arbejde. Den lette løsning !

Nu kommer man ikke uden om at mirabel ikke er så egnet til hækplante på grund af sine kraftige skud og grenopbygning. Især ikke når man som her ønsker en lav klippet hæk, så på længere sigt ville det selvfølgelig nok være den bedste løsning, at rydde helt og plante en ny.

Med mindre man vælger at investrere i såkaldt "færdighæk", vil der gå en årrække (3-4 år) hvor der er helt åben ind til naboen.
Hvad siger naboen iøvrigt ? Ofte er det en god ide (en nødvendighed) at blive enige med naboen. Står hækken i skel skal naboen normalt betale halvdelen.

Plantevalg.
De sygdomme jeg har beskrevet i forbindelse med bøg, skal bestemt ikke afholde jer for at vælge denne plante. Den har så mange andre fordele som ingen anden hækplante kan kompensere for. Bøg kan være lidt vanskelig at få i gang efter plantningen, men som regel skyldes det at den bliver plantet i vandlidende, kompakt jord, ofte i forbindelse med nybyggeri, hvor tunge maskiner har ødelagt jordstrukturen.

Det er ligeledes vigtigt at anvende gode kraftige planter, samt ikke at lade rødderne ligge og tørre oven på jorden i længere tid i forbindelse med plantningen.

Bøg er relativt langsomvoksende. Vælges ligustrum vil det gå hurtigere. Husk iøvrigt at nye hække ikke skal klippes i toppen før de når den endelige højde.

---

? Morel/sødkirsebær

26 Juni 2004

Jeg har et moreltræ, der lige fra starten af har haft det problem, at bærrene udvikler sig til lidt over halv størrelse, hvorefter mange af dem begynder at blive lysebrune og hårde som sten for derefter at falde af.

Træet er nu ca. 8-9 år gammelt og jeg er nået dertil, at hvis jeg ikke finder ud af årsagen, bliver træet fældet, da det tager god plads op i haven for et andet og sundere træ.

Der er i år mange bær på, men stormen har fået mange til at falde af og der er igen i år mange syge bær på. Jeg bor ikke langt fra Skælskør, så jeg kan godt lægge en prøve på fænomenet i din postkasse, når jeg henter jord på genbrugsstationen, hvis det kan hjælpe på opklaringen.

Svar

:Vedr. Morel/sødkirsebær

Det er et af de svære spørgsmål som jeg ikke kan give en endegyldig forklaring på.
Jeg har selv for 5 år siden plantet nogle forskellige sorter af sødkirsebær og oplevet det samme som du: rimelig blomstring og god sætning i starten, men efterhånden tørrer frugterne ind og falder af.

Hovedforklaringen fra litteraturen er dårlig bestøvning og det kan så igen skyldes dårlige klimaforhold i blomstringsperioden samt mange andre forhold.
Der foregår i øjeblikket store undersøgelser over det ganske land for at forsøge at finde en forklaring på den generelle dårlige sætning der er i visse sorter af kirsebær. Erhvervsmæssigt drejer undersøgelserne sig især om surkirsebær.
Der findes mange teorier men intet er bevist.


Med hensyn til sødkirsebær er nogle af sorterne selvbestøvende, andre er ikke. Er din sort ikke selvbestøvende kan der plantes en anden i nærheden.

På adressen : http://web.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=450  kan du hente oplysninger om frugtsorter til haven.

Hvis ikke der er plads til træet, ville jeg måske forsøge mig med en kraftig tilbageskæring fulgt op af en fjernelse af de fleste af de nye skud som senere vil komme.

---

? Morel/sødkirsebær/Bladlus

29 Juni 2006

Vi har lige overtaget et hus, hvor der står et stort, gammelt moreltræ midt på grunden. Træet er ret voldsomt angrebet af en slags bittesmå, sorte insekter, som sidder på næsten alle bladene. Træet virker klistret.

Flere steder er barken hullet, og på stammen ser det ud som om der på et tidpunkt har været hakket voldsomt i det med en økse, men det ligner en gammel "skade".

Træet er ellers grønt og frodigt og det havde mange blomster da vi så det i foråret, men nu det er som sagt under heftigt angreb fra de små sorte dyr.

Hvad kan det være og hvad kan vi gøre for at komme dyrene til livs?

Svar

:Morel/sødkirsebær/Kirsebærbladlus

Vedr. små sorte insekter

Jeres moreltræ er angrebet af kirsebærbladlus. På min side www.plante-doktor.dk under menupunktet "problemknuser" kan man under bladlus se nogle billeder af disse sorte lus. Jeg tror at alle Danmarks sødkirsebær (et andet ord for morel) i år er angrebet af disse lus som udskiller en klæbrig sukkeragtig substans.

Når lusene suger på morel skud krøller disse kraftigt, bliver sorte og standser væksten. Det er da irriterende, men på ældre træer betyder det ikke nævneværdigt for udbyttet. Man kan selvfølgelig sprøjte, men det anbefales normalt ikke i privat haver. Midlet Sprutzit insektfri indeholder naturligt pyrethrum og virker på disse lus.

Ret hurtigt vil der dog indfinde sig diverse nyttedyr som mariehøns, svirrefluelarver, snyltehvepse mv. som vil gøre et godt indhug i bestanden.

---

? Myrer

27 juli 2002
Har du gode råd til bvordan man bekæmper myrer i et kælderbadeværelse. vi har hørt noget om sukkervand eller gær, vand og sukker. Er det rigtigt? og evt. hvordan er forholdene?
Hvad kan ellers virke? Håber du kan give os et godt råd!

Svar

:Vedr. Myrer
Der har i tidernes løb været anvendt utallige huskeråd til bekæmpelse af myrer. Jeg har ikke kendskab til de nævnte.
Som regel er det en god idet hvis man er istand til at lokalisere hvor myrerne kommer fra, hvor tænger de ind. Herefter er det så muligt at iværksætte en evt. bekæmpelse ved kilden eller foranstaltninger der gør at myrerne ikke trænger ind.
Udendørs kan man vande med midlet Baythion som er rimelig effektivt.Vil man bekæmpe indendørs kan anvendes såkaldte myrelokkedåser som indeholder gift der af myrerne transporteres ned i boet. Disse er dog ret dyre og effekten kan være begrænset ved større myrekolonier.

---

? Myrer

08 August 2004

Kan du give mig et godt råd, hvordan jeg får bekæmpet de utroligt mange myrer, jeg har fået i mit drivhus? De er nu flyttet ned i jorden i mine plantesække og kravler overalt.

Der er både almindelige myrer og myrer med vinger så der er mere livligt end jeg bryder mig om.
Jeg vil ikke sprøjte med noget gift, da tomaterne og agurkerne skal være helt rene at spise; men jeg ville være meget glad, hvis du kunne give mig et råd om noget biologisk "krudt" der kan fjerne dem. Jeg har forsøgt at drysse med kanel og at læpgge kaffegrums på toppen af plantesækkene men intet hjælper.

Svar

:Vedr. Myrer

En effektiv bekæmpelse kan være svær hvis du ikke vil bruge kemi (hvad jeg i øvrigt godt forstår nar der er tale om spiselige afgrøder).
Myrer elsker at bo steder hvor der er passende temperatur og fugtighed og det er meget almindeligt at de flytter ind i drivhuse.

Alm. vanding kan hæmme udviklingen eller fører til at myrerne flytter et andet sted hen.
Imidlertid skal der vandes kraftigt, næsten så det hele svømmer. Denne behandling skal gentages flere gange med nogle dages mellemrum.

Ellers findes et produkt (kaldet Diatomé) fås hos Matas eller i Brugsen. Det består af knust kisel og er uskadelig for mennesker og dyr. Jeg ved ikke om det virker !

Vil du anvende kemisk bekæmpelse kan Malathion anvendes.

---

? Myrer

22 Maj 2005

Allerførst mange tak for den vejledning du har været så sød at tilbyde - det er meget flot at du vil stille din ekspertise til rådighed for andre på denne måde.
Jeg har et par spørgsmål, jeg ville være meget glad, hvis du kunne svare mig på:

1) Jeg har rigtig mange myrer og bænkebidere i drivhuset som spiser bl.a. de tagetes og "hanekam"stiklinger, jeg har sat derud som farve til de grønne afgrøder - jeg har forsøgt at drysse kanel ud og som sidste udvej har jeg hældt kogende vand (med blødende hjerte!) ned i myrernes bo; men det har desværre ikke minimeret antallet - har du et råd til, hvad jeg ellers kan gøre for at kunne have mine blomster og salat i fred?

2) I drivhuset havde jeg sidste år peberfrygter - planterne fik frugter men bladene blev først gule og faldt senere af, så planterne fremstod ranglede og så syge ud uden blade - kan det være overgødning? Jeg har kun brugt Animex naturgødning. Jeg vil gerne have peberfrugter igen i år og har igen selv fremdrevet planter fra frø men jeg håber på et pænere resultat end sidste år.

3) Mine porrer har jeg desværre aldrig rigtig haft succes med, da de er blevet tynde og ranglede og ligesom sprækker i siderne - slet ikke de flotte man ellers ser i andres haver, desværre. Det er fra udplantningsplanter, jeg køber på planteskole - har du nogen ide´om hvorfor de ike bliver højere og tykkere, og hvad gør jeg forkert? Også her bruger jeg Animex naturgødning; men da jeg har tænkt på, om jorden måske er overgødet, har jeg i år undladt at sprede gødning og kalk, som jeg ellers har gjort hvert år i de 14 år, vi har boet her. Er det mon en god ide`? Jeg har sat dem med 10 cm. mellemrum som foreskrevet.

4) Sidste år - og igen i år kan jeg se - havde/har vi RIGTIG mange snegle (dem med hus på) overalt i haven - kan du sige om de er et skadedyr eller om jeg skal være glad for dem? De spiser mine liljeblade, er på alle bærbuskene, på stauderne (bl.a. riddersporerne), på krukkerne - ja, overalt i haven.

Jeg ser meget frem til at høre fra dig.

Svar

:Vedr. Myrer

1 )Vedr. myrer

Det er svært med de myrer !

Myrer ynder at være hvor jorden er sandet og tør, gerne i forbindelse med sten og fliser. De bryder sig ikke om vand.
Derfor er recepten at gennemvande de områder som er plaget af myrer med jævne mellemrum. Denne behandling skal gentages hyppigt og vil med føre at myrerne ikke bryder om at være der og flygter til andre levesteder.

Hvis du er til insektgift kan du udvande Baythion eller anvende myrelokkedåser.

2) Ja der kan sagtens være tale om overgødskning. Måske i kombination med for lidt vand. Det er bedre at tilføre gødningen i flydende form i forbindelse med vandingen. Så får planterne en lille smule hele tiden. 3) porrer kræver tilførsel af megen gødning, så jeg tror ikke at der her er tale om overgødskning. Det er vigtigt at porrer dyrkes på en solbeskinnet plads ( sol hele dagen), samt at de vandes i tørre perioder. 4 Er snegle skadedyr. ? Ja vil de fleste sige !, men det afhænger jo helt af hvordan man betragter sin have. Hos dig er de åbentbart ikke det store problem og derfor vel heller ikke et skadedyr af stor betydning. Generelt er de sneglearter med hus ret skånsomme overfor vore haveplanter. En effektiv bekæmpelse kan være svær hvis du ikke vil bruge kemi (hvad jeg i øvrigt godt forstår nar der er tale om spiselige afgrøder).
Myrer elsker at bo steder hvor der er passende temperatur og fugtighed og det er meget almindeligt at de flytter ind i drivhuse.

Alm. vanding kan hæmme udviklingen eller fører til at myrerne flytter et andet sted hen.
Imidlertid skal der vandes kraftigt, næsten så det hele svømmer. Denne behandling skal gentages flere gange med nogle dages mellemrum.

Ellers findes et produkt (kaldet Diatomé) fås hos Matas eller i Brugsen. Det består af knust kisel og er uskadelig for mennesker og dyr. Jeg ved ikke om det virker !

Vil du anvende kemisk bekæmpelse kan Malathion anvendes.

---

? Myrer/Myrebekæmpelse

15 juni 2005
Fra Birgitte har jeg modtaget følgende råd vedr. myrebekæmpelse:

"Jeg har set i din brevkasse at mange spørger om hvordan man skal slippe af med myrer i haven uden at bruge giftige stoffer.


Jeg har selv prøvet at købe meget af det giftige stads uden at det gav noget positivt resultat.
En dag fik jeg simpelthen for meget af alt det kryb i haven.
Jeg prøvede med kogende vand, kanel og alle de andre gode råd der findes, men uden held.
Jeg fik så den ide at prøve med klorin (som jo er et naturligt grundstof).
DET HJALP!
Jeg vander nu hvert år fliserne i haven, ved muren af huset osv. Og alle forsvinder, også bænkebidere.
Det går simpelthen ned i deres bo og danner nogle giftarter så de nærmest bliver gasset ihjel. Lyder uhyggeligt, men virker perfekt.
Jeg har dog ikke turdet prøve det på steder hvor der er planter, så jeg kender ikke virkningen af det.

Håber at du og andre kan bruge mit råd."

Hilsen Birgitte.

---

? Myrer/Myrebekæmpelse/"ren naturmedicin"

16 juni 2006
Fra Ole har jeg modtaget følgende råd vedr. myrebekæmpelse:

Myrer og ugiftigt knust kisel som middel mod disse

Ren naturmedicin...

Jeg har prøvet det og det virkede overbevisende. Købte det dengang, der var noget der hed OBS. Har ikke kunne finde det siden - men så så at ALDI har det på tilbud i denne uge.

---

? Mynte/bladlus

09 Juli 2006

jeg har en Svejtsisk Mynte i min vindueskarm, som vokser frodigt, men desværre er den blevet invaderet af bladlus. Jeg tager med et par dages mellemrum og henholdsvis skyller med koldt vand og piller for at fjerne bladlusene stængel for stængel. Er der en lettere metode eller må jeg bare opgive planten. Det er jo et spørgsmål om at det ikke er så lækkert at skulle spise blade fyldt med bladlus.

Jeg har i øvrigt en basilikum ved siden af, som helt bliver forbigået af lusene.

Svar

:Vedr. Mynte/bladlus

Nej jeg har ikke en let løsning på problemet.

Jeg synes ikke man i et sådant tilfælde når det drejer sig om spiselig kulturer, skal anvende kemiske bekæmpelsesmidler.

Hvad med at bruget nyttedyr. Det er selvfølgelig en dyr løsning at hjemkøbe disse, men måske du kunne finde nogle mariehøns ude i naturen og herefter sætte disse på planten. En anden mulighed var at anbringe planten på en altan eller lignende. Her vil galmyg , svirrefluer mv. ret hurtigt finde bladlusene og placere deres æg i nærheden af bladlus kolonien, hvorefter bekæmpelsen vil starte af sig selv.

Bladlusene er ret selektive hvilket vil sige at en bestemt bladluseart ofte er tilknyttet en bestemt planteart.
Dette forklarer hvorfor ikke vil være på basilikum.

---

? Navr/bylder

30 Maj 2005

Vi har 2 navrtræer, der har fået store røde "bylder" på bladene, som krøller helt sammen. Kan du sige os hvad det er og hvad vi skal gøre ved det?

Svar

:Vedr. Navr/bylder

Jeg vil næsten tro at der er tale om bladlus. Nogle bladlusarter bevirker ved derees sugning at plantevævet svulmer op og farves.

Angreb ef bladlus kan godt hæmme væksten noget, men normalt er det uden betydning når vi taler om prydplanter.

Vil man sprøjte kan du se på min side under menupunktet "problemknuser" hvor der findes nogle muligheder.

---

---

? Nectarin, vin

20 April 2004

Jeg har et dejligt stort drivhus der er bygget op ad gavlen på vores lade.Her har jeg plantet en nektarin op ad væggen og en blå vin med rødderne udenfor, op ad den ene drivhusgavl.

Sidste sommer var der mange,mange blomster på vores nektarin og bestøvningen lykkedes også fint.
Men hen på sommeren begyndte bladene at blive blege og hvidspættede og frugterne standsede i vækst og faldt til sidst af.
Vinen så nærmest ligesådan ud og de mange druer der var, blev til noget der kunne minde om rosiner.

I år har ferskentræet stået med de smukkeste blomster og bestøvningen ser igen ud til at være ok. Jeg har så netop her i weekenden studset grenene og her oplevede jeg at bladene var meget, meget klistrede.Der er ikke noget utøj at se.
Vinen skyder fint igen i år - men gad vide om den ender lige som sidste år.
Håber du kan hjælpe med et godt råd.

Svar

:Vedr. Nectrain og vin

Du skriver at bladene var meget klistrede. Det får mig straks til at sige skjoldlus. Prøv at