Springhaler (Collembola)

Hvad er det for små hvide dyr, der piler rundt på jordoverfladen...........?

Springhaler

De fleste af os har bemærket disse ganske små hvide, brunlige, eller sorte smådyr, der ofte ses løbende rundt på jordoverflade. Stikker man fingrene ned til dem og forsøger at forstyrre dem, vil man opdage at de kan springe.

Her er vi stødt på et levn fra fortiden. Faktisk kan denne gruppe af leddyr som kaldes springhaler, spores tilbage mere end 300 millioner år og var således nogle af de dyr som først etablerede sig på jordkloden efter svampe og bakterier.

Der er på verdensbasis beskrevet mere end 7500 forskellige arter. Kategoriseringen af denne dyregruppe må derfor være overladt til eksperter. I skandinavien er beskrevet ca. 300 forskellige arter.

Springhalerne spiller en vigtig rolle i naturens kredsløb, idet de er med til at nedbryde og omdanne organisk materiale. Ud over dette består deres føde af svampe, bakterier, plantemateriale, nematoder og encellede dyr. Mange nytteorganismer passere dog deres fordøjelsessystem helt uskadte og de er derfor også med til at få sådanne spredt rundt i jorden.

Symptomer

Man betragter således ikke springhaler som et skadedyr. En del bryder sig dog ikke om deres tilstedeværelse. I forbindelse med vore fødevarer kan de ofte findes i salat eller champignonkulturer og er her uønskede.
I visse tilfælde kan de gøre skade på tynde blomsterblade, f.eks cyclamen, hvor skaderne kan forveksles med tripsskader.
Tilstedeværelsen af springhaler på potteoverfladen i vore stueplanter, indikerer normalt at man vander for meget. Lader man pottejorden tørre ud mellem vandingerne vil de hurtigt forsvinde igen.

Springhaler kan forekomme i forbindelse med huse og bygningsdele. Findes de i større mængder er det et tegn på fugtigt miljø som bør afhjælpes.

Springhaler anvendes som forsøgsdyr i mange forskellige biologiske tests, hvor man søger at vurdere hvordan forskellige stoffer påvirker nyttefaunaen i jorden.
Som fodderdyr i forbindelse med forskellige opdræt af andre dyr er de ligeledes særdeles anvendte, da det er lette at opdrætte under kunstige forhold.

Biologi

De springhaler som vi kender i forbindelse med vore potteplanter er ofte under en mm lange og kun lige netop synlige for vort øje. Mange af arterne er forsynet med en såkaldt springgaffel placeret under kroppen, (en slags fjedder) som hele tiden er spændt op og kan udløses på millisekunder. Det er naturligvis for at de hurtigt kan slippe væk fra eventuelle større dyr. Springhaler lægger æg, men visse arter er ligesom bladlusene, i stand til at føde unger uden foregående befrugtning. Dette betyder at de meget hurtigt er istand til at opbygge en stor population.

På adressen  http://natursyn.dk/blog/wp-content/uploads/2007/03/springhaler_-330bf.pdf findes en rigtig fin beskrivelse af springhaler.

Modforholdsregler

• Undgå overvanding: De fleste arter af springhaler trives bedst i et vådt miljø. Mange springhaler på jordoverfladen indikerer derfor ofte for megen vand i jorden. Hold pause mellem vandingerne så jorden tørre ud.
• Nyttedyr: som tidligere nævt regnes springhaler for et nyttedyr, der naturligt bør fides i forbindelse med rodzonen.

Kemisk bekæmpelse

Kemisk bekæmpelse i forbindelse med dette dyr, anses ikke som en mulighed for hobbyavleren.

Kemisk bekæmpelse skader i øvrigt eventuelle nyttedyr.



Opdateret d. 05.01.2023