ForsidenForsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr

Stængelnematoder
(Ditylenchus dipsaci)

"Hvorfor har mine floks dværgvækst og dårlig blomstring..?

Ditylenchus dipsaci
Dværgvækst og dårlig blomstring er symptomer på angreb af stængelnematoder hos floks (Phlox paniculata)
(Ditylenchus dipsaci).
Foto: Karin Grønbæk .


Navne

Stem and bulb eelworm (English)
Stängelälchen (German)
Anguillule des tiges et des bulbes (French)
Stengelnematode (Norway)
Stjälknematod (Sweden)
Varsiankeroinen (Finland)

Stængelnematoder

Nematoder kaldes også for rundorme og er en betegnelse for mikrokroskopiske små organismer, der lever i jorden eller /og i forbindelse med planter. Nogle opfattes som gavnlige i jordens mikrofauna, medens en del er direkte skadelige for plantevæksten. Det findes også mange nyttige nematoder der anvendes til bekæmpelse af forskellige skadedyr som jordlevende larver og landsnegle.
På siden nematoder.htm har jeg skrevet lidt generelt og de forkellige grupper af nematoder.

Stængelnematoderne er en særlig gruppe der ofte generer os plantedyrkere, især fordi de har et særdeles stort værtplanteregister. Det kalder man for polyfag. Især inden for løgvækster, tulipan og narcisser kan de ofte give store problemer og som her i floks er de kendte skadegørere.
På adressen https://www.cabi.org/isc/datasheet/19287 kan du finde en stor oversigt over værtplanterne.

Ditylenchus dipsaci
Hes ses en planteprøve (floks) med krøllede, deforme skud, et tydeligt sympttom på angreb af stængelnematoder
(Ditylenchus dipsaci).
Foto: Magnus Gammelgaard


Ditylenchus dipsaci
Lægges et stængelstykke i vand, kan man under mikroskop se stængelnematoderne svømme rundt i vandet
(Ditylenchus dipsaci).
Foto: Magnus Gammelgaard


Drosophila suzukii
Nærbillede af stængelnematode, ca 1mm lang og 0,05 mm tyk, set under lysmikroskop
(Ditylenchus dipsaci).
Foto: Foto: Magnus Gammelgaard.


Ditylenchus dipsaci
Her ses stængelnematoder i narcisløg
(Ditylenchus dipsaci).
Foto: Central Science Laboratory, Harpenden , British Crown, Bugwood.org .


Symptomer

Da stængelnematoder ikke må forefindes i importeret plantemateriale, er der udarbejdet beskrivelser (Natur-Erhvervsstyrelsen) for typiske symptomer inden for forskellige plantegrupper:
Narcis og hyacint: Brune ringe i overskårne løg. På narcis kan der tillige være lyse fortykkelser i bladene.

Tulipan: Knapt så tydelige brune ringe i løget, sår på stængler og længdegående bladrevner med forkorkede rande, misdannede blomster, der ofte bøjer vinkelret på stængelen.

Nellike: Kallusdannelse råddenskab og revner ved stængelbasis.

Selleri, gulerod, bederoer og andre rodfrugter: Revner i rodfrugten og forrådnelse ved jordoverfladen.

Spiseløg: Løgskæl melede, løgene bløde uden brune ringe. Forrådnelse og revner ved løgkagen. Nedbrydningen fortsætter under lagringen.

Ært og hestebønne: Store indfaldne sår på stænglerne og vækststandsning. Kløver, lucerne, havre og rug: Forkortede, opsvulmede og forgrenede skud.

Phlox, Hydrangea, Primula og andre prydplanter: Unge skud kan være opsvulmede, ældre skud danner deforme blade, stængler og bladstilke. Nematodeangrebet kan optræde latent.

Udseende

Stægelnematoderne er meget små, kun ca 1-1,5 mm lange og 0,05 mm tykke. De er vanskelige at få øje på. Lægger man inficeret plalntemateriale i vand, kan det lade sig gøre at spotte dem med en god lup.
Hannen kan kendes på en hudbræmme (bursa) fra gat til halespids. Afstanden fra hunnens kønsåbning til halespidsen er ca. 1/5 af kropslængden. Begge køn har i alle stadier en lille, men tydelig brod. Der er 4 larvestadier, der ligner de voksne individer, men er mindre og mangler kønskaraktererne. Livlige, slangeagtige bevægelser i vand. De langagtigt ovale æg er gennemsigtige, så at fosterets udvikling og bevægelser tydeligt kan ses.

Livscyklus

Stængelnematoder er planteparasitter der gennemgår 4 udviklingsstadier, ægstadiet samt 1. 2. og 3. larvestadie. Stængelnematoden er en ægte parasit, der kræver levende plantevæv som næring. Æggene lægges i plantevævet, ca. 8-10 om dagen i en måned. Udviklingen fra æg til voksen varer ca. 20 dage ved 15 °C. Der kan være adskillige tusind dyr i en enkelt plante, flest på overgangen mellem sygt og sundt væv. Nematoderne afgiver enzymer, der bl.a. opløser cellernes midtlamel, så at cellerne løsnes fra hinanden. Larverne er sammen med de voksne individer de mest aktive ved indtrængning i planterne, hvilket bl.a. kan ske gennem sår og spaltåbninger.

Spredning

Stængelnematoder kan spredes med plantemateriale, inficeret jord, water, haveredskaber, fodtøj og sågar inficerede frø. Opstår der dårlige forhold for nematoderne går de i dvaletilstand og kan overleve i jord i op til 20 år

Modforanstaltninger

  • Fjern inficeret plantemateriale: Ikke i kompostbunken men væk med dagrenovationen.
  • Udskift jorden: Skal du dyrke planter, der er modtagelige for stængelnematoder det samme sted hvor der før har været angreb, bør jorden udskiftes.
  • Sundt plantemateriale: brug kun sundt plantemateriale når du formerer dine planter.
  • Sædskifte: skift mellem afgrøderne i køkkenhaven så modtagelige afgrøder afløses af ikke modtagelige.

Bekæmpelse

Der findes ikke bekæmpelsesmidler til rådighed for privathavebruget. Varmtvandsbehandling: løg tåler nedsænkning i varmt vand 44–45°C i tre timer, hvilket dræber nematoderne. Tulipanløg tåler ikke denne behandling.

Biologisk Bekæmpelse

Forskellige naturligt forekommende svampe er istand til at fange og dræbe nematoder (Dactylella sp. ). Andre er sygdomsfremkelende hos nematoderne (Drechmeria coniospora) Bestemte løgmider (Rhizoglyphus echinopus) er i stand til at fortære nematode

Mere læsning

https://www.cabi.org/isc/datasheet/19287


Kemisk Bekæmpelse

I erhvervet findes p.t. ikke godkendte midler mod dette skadedyr




Opdateret d. 05.01.2023

Valid HTML 4.0 Strict