Rosenstråleplet (Diplocarpon rosae)
Mørke, ofte diffuse pletter på rosenblade er normalt et sikkert tegn på angreb af rosenstråleplet (Diplocarpon rosae)
Foto:
Magnus Gammelgaard.
Derfor hedder det stråleplet......... (Diplocarpon rosae)
Foto:
Magnus Gammelgaard.
Roser reagerer med bladfald, når de angribes af rosenstråleplet (Diplocarpon rosae).
Foto:
Magnus Gammelgaard.
Symptomer: Uregelmæssige, cirkulære sorte pletter, ofte lidt diffuse i kanten. Størrelsen varierer meget, fra det netop synlige til ca. 1 cm store sammenflydende pletter. Bladene bliver hurtigt gullige, der dannes løsningsvæv og de falder tidligt af.
Ved kraftige angreb kan planterne være næsten afløvede allerede sidst på sommeren.
Angreb på stængler ses som lillafarvede pletter.
Sygdommen er nok den værste og samtidig den mest almindelige svampesygdom i roser .
Den angriber til gengæld kun planter fra denne slægt.
Rosenstråleplet spredes ved vandstænk (ved vanding eller i regnvejr).
Det kan være blade som endnu sidder på roserne eller blade der ligger på jorden.
For at sporene kan spire, og man får en infektion, kræves det at bladene er fugtige i adskillige timer. Derfor er sygdommen værst i fugtige vækstsæsoner, eller sidst på året når der er dug på bladene en stor del af døgnet.
Svampen overvintrer primært i nedfaldne blade. Overvintring på stængler kan dog også finde sted.
Modforholdsregler: Det vigtigste er at anvende modstandsdygtige rosensorter. Der er meget stor forskel på sorternes modtagelighed for stråleplet. Der foregår desværre ikke en egentligt testning, men planteskolerne ved i nogle tilfælde hvilke sorter der bør vælges.
Sorten Astrid Lindgren er en af de få, der er meget modstandsdygtig overfor stråleplet.
Besøg i rosenparker og rosenudstillinger kan give et fingerpeg om hvilke sorter der bør vælges. Desværre er roserne tit under disse forhold sprøjtet med et svampemiddel, så man kan ikke helt regne med modstandskraften over for stråleplet.
Fjern angrebne og nedfaldne blade, helst kontinuerligt, eller i det mindste før den kommende vækstsæson. Visne/angrebne stabbe fjernes ligeså.
Gødskning og vanding: planter der er i god kondition er normalt mere hårdføre end planter der mistrives p.g.a vand- og gødningsmangel.
Vær opmærksom på at man ved kunstvanding spreder sporerne. For at undgå at sporene spirer, er det vigtigt at bladene tørrer så hurtigt som muligt. Det er derfor ikke nogen god ide at vande om aftenen.
Er man i stand til at fjerne angrebne blade så snart der registreres et angreb, vil dette absolut have en effekt på den efterfølgende sygdomsudvikling.
Kommentar fra læserne:
Fra en læser har jeg modtaget følgende:
"Fjern angrebne og nedfaldne blade, helst kontinuerligt, eller i det mindste før den kommende vækstsæson. Visne/angrebne stabbe fjernes ligeså.
Kontinuerligt sundheds beskæring må være at foretrække, jordforbedringsmiddel i form af organisk langtidsvirkende kompost/gødskning, evt. kogødning som topdressing holder ydermere på fugten og samtidig jordforbedrer og har en hæmmende effekt på ukrudt, et lag 5 - 10 cm på jorden og derefter nedkultiveres i vækstlaget."
Kemisk bekæmpelse
| Aktiv stof |
Handelsnavn |
Mere information |
| 1) tebuconazol |
Baymat Ultra |
bayergarden.dk |
1) Har man ikke så mange roser er produktet Baymat Rosenspray (aerosoldåse) en mulighed.
2) :Igennem flere år har det Danske Rosenselskabgennem afprøvet alternative midler herunder: padderokkeudtræk, hvidløgsekstrakt, Atamon, skummetmælk m fl.. Kun i et
af årene havde skummetmælken en effekt, medens de øvrige stort set ikke havde nogen virkning.
Se e.v.t
altplantesygdomme.htm
Propiconazol (Tilt) , er et svampemiddel der især anvendes i landbruget, virker godt på stråleplet, men er ikke godkendt til dette brug.
Fra udlandet anbefales mancozeb,kobber svovl og thiofanatmethyl.
I erhvervet anvendes også midlerne:
|
Jeg modtager særdeles gerne gode råd som jeg så skal forsøge at videreformidle.!
Til forsiden
