Kirsebærblade på sorten Kelleris med begyndende angreb af kirsebærbladplet.
Foto: Magnus Gammelgaard
Kirsebærbladene begynder at gulnes og falder tidligt af.
Foto: Magnus Gammelgaard
Efter 6-8 uger kan der dannes løsningsvæv omkring pletterne, vævet falder ud og efterlader såkaldte "skudhuller" i bladene.
Under fugtige forhold dannes en hvid sporebelægning på undersiden af bladene.
svampen (fugtighed og varme) spredes svampen hurtigt. Ofte ses at bladene gulfarves og løvet falder af træerne, før normalt løvfaldstidspunkt. Hele træer kan være fuldstændig afløvede sidst på sommeren.
Det tidlige løvfald kan bevirke at frugterne tørrer ind og tvangsmodner. I de fleste tilfælde vil løvfaldet også påvirke udbyttet den næste sæson.
Surkirsebær er mere modtagelige for sygdommen end sødkirsebær(moreller). Kun ved angreb flere år i træk vil sygdommen kunne slå træet ihjel.
Kirsebærbladplet er særdeles almindelig over hele landet.
Sygdomscyklus: Sygdommen har to cyklus, den primære og den sekundære.
Primære cyklus: Svampen overvintrer i nedfaldne,angrebne blade på jorden. Omkring og lidt efter blomstringen udslynges såkaldte ascosporer ud i luften og lander på de nye små blade. Denne udslyngning sker i fugtige perioder hvor også spiringen kan finde sted.
Sekundære cyklus: Under de rigtige klimabetingelser udvikles herefter konidiesporer fra bldenes undersider.Disse er istand til at smitte nye blade.
Modforholdsregler: Da svampen overvintrer på nedfaldne blade, er det muligt at man kan begrænse smitten det kommende år, ved at fjerne disse blade. Det hjælper dog at naboen får samme ide.
Kemisk bekæmpelse
Der findes ikke godkendte kemiske bekæmpeslsesmidler til denne sygdom i privathavebruget.
I erhvervet anvendes også:
Delan WG (dithianon).
ND Mastana (mancozeb).
Signum (boscalid + pyraclostrobin).
Dithane NT (mancozeb).
|
Til forsiden
