Symptomer: Svampen
angriber primært bladene, i enkelte tilfælde dog også stamme og bær.
I
forårsperioden, 1 til 3 uger efter afblomstringen, ses de første tegn
på sygdommen. Ganske små purpurfarvede prikker på oversiden af bladene.
Disse pletter bliver senere brune og flyder sammen til større
uregelmæssige områder (se billedet).
Kirsebærblade på sorten Kelleris med begyndende
angreb af kirsebærbladplet.
Foto: Magnus Gammelgaard
Kirsebærbladene begynder at gulnes og falder
tidligt af.
Foto: Magnus Gammelgaard
Efter 6-8 uger kan der dannes løsningsvæv omkring pletterne, vævet
falder ud og efterlader såkaldte "skudhuller" i bladene.
Under
fugtige forhold dannes en hvid sporebelægning på undersiden af bladene.
svampen (fugtighed og varme) spredes svampen hurtigt. Ofte ses at
bladene gulfarves og løvet falder af træerne, før normalt
løvfaldstidspunkt. Hele træer kan være fuldstændig afløvede sidst på
sommeren.
Det tidlige løvfald kan bevirke at frugterne tørrer ind og
tvangsmodner. I de fleste tilfælde vil løvfaldet også påvirke udbyttet
den næste sæson.
Surkirsebær er mere modtagelige for sygdommen end
sødkirsebær(moreller). Kun ved angreb flere år i træk vil sygdommen
kunne slå træet ihjel.
Kirsebærbladplet er særdeles almindelig over hele landet.
Sygdomscyklus: Sygdommen har to cyklus, den primære
og den sekundære.
Primære cyklus: Svampen overvintrer i nedfaldne,angrebne blade på
jorden. Omkring og lidt efter blomstringen udslynges såkaldte
ascosporer ud i luften og lander på de nye små blade. Denne udslyngning
sker i fugtige perioder hvor også spiringen kan finde sted.
Sekundære cyklus: Under de rigtige klimabetingelser udvikles
herefter konidiesporer fra bldenes undersider.Disse er istand til at
smitte nye blade.
Modforholdsregler: Da svampen overvintrer på
nedfaldne
blade, er det muligt at man kan begrænse smitten det kommende år, ved
at fjerne disse blade. Det hjælper dog at naboen får samme ide.
Forsøg udført på Årslev forsøgstation viser at plastoverdækning kan
firke forbyggende mod angreb af kirsebærbladpletsyge. Træer overdækket
med en lamelplast (Voen typen) har bevirket at de næsten er gået fri
for angreb af sygdommen.
Kemisk bekæmpelse
Der findes ikke godkendte kemiske bekæmpeslsesmidler til denne sygdom i
privathavebruget.
Til forsiden
