Til forsiden

Svampesygdomme

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Verticillium (kranskimmel)
Visnesyge

verticillium

Unge planter af spansk/kapsk margerit (Osteospermum-hybrid).
Til venstre planter i verticillium inficeret jord. Til højre planter i sund jord.
Foto: Magnus Gammelgaard.

verticillium

Jorbærplanter med visnesyge begynder pludselig at hænge og senere visne ned. Denne visnesyge skyldes ofte angreb af svampen verticillium sp. (kransskimmel).

Foto: Magnus Gammelgaard.

Verticillium er en svampesydom, der angriber både urteagtige og vedagtige planter.
Symptomerne forårsaget af sygdommen er forkellige former for visning.
Smitten kommer normalt fra jorden til rødderne, hvor den vokser op og spredes i de vandtransporterende vedkar til stænglerne.

Verticillium er således en såkaldt karboende sygdom, og forekommer på planter over hele verden, men er som plantesygdom, mest kendt i den temperede zone.
Mere end 300 planteslægter er således registreret som vært for denne sygdom.



Symptomerne

De første tegn på at noget er galt er ofte slappe blade eller stilke .
Især i solskin eller i perioder hvor planten generelt optager meget vand, kan de nederste bladene begynde at hænge. Det hjælper normalt ikke at tilføre ekstra vand.
Efterhånden gulfarves bladene, begyndende fra randen eller spidsen, hvorefter det breder sig til hele bladet der til sidst visner.

På vedagtige planter (træer eller buske), udvikles sygdommen noget lansommere.
Ofte ses her enkelte kviste, grene eller grenanpartier angrebet, uden at der tilsyneladende er angreb i resten af planten.
Hos vedagtige planter ses symptomerne på angreb af verticillium ofte først i juli-August måned.

Typisk for denne svamp er brunfarvning af karstrengene. Det er derfor en god ide at foretage et langsgående snit i stænglen for at konstatere dette, evt. sammenligne med en sund plante.

verticillium

Tværsnit af stængel fra spansk margerit med tydelig brunfarvede vedkar.
Foto: Magnus Gammelgaard.


Hvis angrebet udvikler sig og planten eller plantedelen dør, vokser svampen ud til overfladen af stænglen/grenen, hvor de farveløse sporer dannner en hvid belægning.

Ofte, specielt hos de vedagtige planter, kan en øget frøsætning være et symptom på at planten har det dårligt og forsøger at sikre sig afkom.

Svampen

Der findes flere arter af verticillium, men især slægterne Verticillium albo-atrum og V. dahliae, er kendt som anledning til plantesygdomme.
Svampen lever i planternes vedkar og forstyrrer eller ødelægger vandtransporten i disse kar, dels ved dens tilstedeværelse, dels ved at udskille giftstoffer.

De såkaldte konidiebærerer er grenede og ender i kransstillede såkaldte phialider, hvorpå der i enden dannes sporer, der sikrer spredningen.

Svampens overlevelse under ugunstige forhold sker som hvilemycelium.
For V. dahliae´s vedkommende, dannes der desuden såkladte mikrosklerotier, der er tæt sammenstillede hyfeceller.
Dette medvirker til at netop denne art er i stand til at overleve længere tid under ugunstige forhold, end mange af de andre slægter.
Svampen overlever i jorden som mycelium i forbindelse med planterester, ofte i flere år. Sunde planter kan herefter smittes via rodsystemet.

Diagnose

Det kan være særdeles vanskeligt, med sikkerhed at konstatere angreb af verticillium.
Vil man være sikker, kan det være nødvendigt at foretage isolering af svampen på kunstigt næringsmedie, samt foretage en reinfektion af planten, for med sikkerhed at kunne stille en diagnose.
Andre svampe, eksempelvis Fusariumarter kan forårsage lignende symptomer.
Brunfarvning efter angreb af fusarium går normalt ikke så langt op i stænglen, hvorimod verticillium brunfarvning, kan nå næsten til tops.

Verticillium angives at være ret værtsspecifik så det er ikke sikkert at en betemt race spredes til en anden værtplanteart, selvom denne er modtagelig for verticillium .

Værtplanter

visnesyge

Typisk angreb i et mindre træ.
Kun en del af træet er tilsyneladende angrebet.




verticillium

verticillium

verticillium

Elm angrebet af Verticillium på Bispebjerg kirkegård konstateret af Iben Thomsen. Man kunne fejlbedømme det til at være elmesyge.
Foto: Magnus Gammelgaard.


Verticillium har som sagt særdeles mange værtplanter, både urteagtige og vedagtige planter. Nedenfor er angivet nogle få af de mest almindelige, samt nogle få arter der regnes for at være modstandsdygtige.










Bekæmpelse

Der findes hos denne svamp ingen gode muligheder, når det gælder kemisk bekæmpelse.
Følgende overvejelser vil være fornuftige.

Resistens:
Inden for bestemte plantearter findes der sorter der er resistente overfor verticillium angreb.

Sunde planter
Anvend planter der ikke i forvejen indeholder smitte. Planter mærket DAFO se 
dafo.htm....... er testet for verticillium.
Tag kun stiklinge af sunde planter. Er dette ikke muligt vælges det kun at tage topstiklinge. Verticillium kan have frøsmitte, så tag ikke frø fra angrebne planter.

Sædskifte
Det er vigtigt (især i køkkenhaven) ikke at dyrke de samme afgrøder på den samme plads år efter år, hvilket kan medvirke til at opformere svampen.

Biofumigation - biologisk jorddesinfektin
Se artikel på biofumigation.htm

Planteaffald
Planteaffald med rester af verticillium må kun anbringes i kompostunken hvis man kan sikre en relativ høj temperatur (varmkompostering).

Jordudskiftning
Verticillium kan overleve i jorden i adskillige år. Er der tale om angreb i drivhuset fjernes de angrebne planter forsigtigt og jorden udskiftes.

Rengøring
God hygiejne er en af de vigtigste forholdsregler når man arbejder med planter. Desinfektion af kasser, potter, knive og andre redskaber der har været i forbindelse med verticillium inficeret materiale behandles med et godt desinfektionsmiddel. Eksempelvis Rodalon.

Beskæring
For vedagtige planter kan det sinke udviklingen af sygdommen ved at fjerne angrebne grenpartier. Der klippes i god afstand fra det synligt angrebne område, hvor der ikke findes brunfarvede karstrenge.
Efterfølgende desinfektion af værktøj, er en selvfølgelighed.

Til forsiden