Til forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr

Generelt om mider

Dværgmider på strandasters (Phytonemus pallidus asteris)



Hvorfor vil mine strandasters ikke blomstre..?

Asparges
Blomstrende strandasters (Aster Novi -Belgii) er et smukt syn i efterårshaven. Her er det en af de forædlede sorter.
Foto: Magnus Gammelgaard.


Dværgmider på strandasters

Lige som jordbærplanter kan også visse asters arter/sorter angribes af mikroskopiske dværgmider. Midere er som navnet antyder meget små (ca 1/10 mm lange). De kan, hvis man kender deres udseende, lige netop opdages med en kraftig lup (> 15 x forstørrelse).

Denne mide ligner til forveksling jordbærdværgmiden og kun eksperter kan se forskel. se evt:
http://www.biollett.amu.edu.pl/biollett_43_2_31.pdf


Dværgmider på asters
Typiske symptomer på angreb af asters dværgmider er manglende blomstring. (Phytonemus pallidus asteris).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Symptomer

Ofte bliver strandaster høje og er tilbøjelige til at vælte i vinden. Oplever man lave planter med kraftigt reduceret skudvækst bør man være på vagt. Udebliver blomstringen tilmed, er det næsten sikkert at planterne er inficeret med asters-dværgmider.

Miderne suger saft fra cellerne og medfører dværgvækst og maglende blomstring.
Denne dværgmide blev først opdaget i Tyskland i midten af tresserne, men er nu udbredt over det meste af Europa og i Danmark er den ret almindelig. Selve miden opdages eller erkendes sjældent, på grund af størrelsen.

Dværgmider på atsers

Kraftigt reduseret skudlængde giver et "kostagtigt udseende" og betyder ofte at planterne er infiseret med asters dværgmider !(Phytonemus pallidus asteris).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Dværgmider på atsers
Asters dværgmiden fotograferet gennem lysmikroskop (Phytonemus pallidus asteris).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Dværgmider på atsers
Asters dværgmiden fotograferet gennem lysmikroskop (Phytonemus pallidus asteris).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Biologi

Biologien under danske forhold er ikke nøjagtig undersøgt, men asters dværgmider udvikles som jordbærdværgmider fra æg. Disse æg som er mindre end 1/10 mm lange er helt glasklare og kan findes ved mikroskopundersøgelser af inficeret plantemateriale. Når æggene klækkes fremkommer de små nymfer som gennem flere hudskifter udvikles til voksne hanner samt æglæggende hunner.

Miderne fragtes ofte rund med inficeret plantemateriale, men der forekomer også vindspredning under lokale forhold.

Miderne skjuler sig i knopskæl og andre steder på planten hvor der er lille fordampning. De kan ikke tåle udtørring, hvorfor de hele tiden må være i skjul.

Modforholdsregler



  • Sundt plantemateriale: Køb planter fra steder som du har tillid til og udgå især planter som ikke blomstrer kraftigt.
  • Vælg andre Asters arter/typer: Der findes en lang række andre asterstyper som ikke er modtagelige for asters dværgmider. I litteraturen nævnes bl.a. Aster novae-angliae og A. amellus som værende modstandsdygtige.


Bekæmpelse

Fjern inficeret plantemateriale ved nedklipning af planterne.

Varmtvandsbehandling:

Neddypning af planter (småplanter/stiklinger)i 43-49 gr C. varmt vand i 15 minutter. Det afhænger helt af om planterne kan tåle det. Der er mig bekendt ikke udført kontrollerede danske forsøg med dette. Det er der derimod mod solbærknopgalmider, se solbaerknopgalmiden.htm

Udsættelse af tripsrovmiden Amblyseius cucumeris vil sandsynligvis have en effekt på asters dværgmiderne, men der foreligger ingen undersøgelser i Danmark

Kemisk Bekæmpelse


Der er ikke godkendte midler til bekæmpelse af asters dværgmider.
Brugen af midler som indeholder svovlforbindelser (ex. Sprøjtesvovl vil sikkert have en effekt, ligesom insektsæbe også kunne være en mulighed.


Gåde råd til bekæmpelse af astersdværgmider modtages gerne !

Ønsker du at læse om andre dværgmider kan du besøge:




Opdateret d. 19.12.2022