 |
 |
|
Til forsiden
Skadedyr
Generelt om bladlus
Bøgebladlus (Phyllaphis fagi) Hvide "uldtotter" på
undersiden af bøgeblade er et sikert tegn på angreb af bøgebladlus
! (Phyllaphis fagi)
Foto: Magnus Gammelgaard Bøgehække er blevet meget populære over det ganske land. Ikke så sært, for bøgen har mange gode dyrkningsegnskaber. Når planterne klippes opnåes en tæt hæk, der beholder de brune blade vinteren over. Ligeledes stiller bøgehække ikke de samme krav til klipningen (det er ikke nødvendigt at klippe bøgehække så tit som f. eks Ligustrum.) Bøg kan være vanskelige at etablere, da de kræver en veldrænet jord. Rødderne bryder sig ikke om de fastkørte jordbunde som ofte findes i forbindelse med nybyggeri.  Ved kraftige angreb på de nye
blade/skud, kan længdevæksten helt standses (Phyllaphis fagi).
Foto: Magnus Gammelgaard Biologi Bøgebladlus overvinter som æg i forbindelse med knopperne eller i bark. Æggene klækker i forbindelse med bøgens udspring. Disse første individer kaldes ganske beskrivende for stammødre.  De første bøgebladlus fremmer
tidligt efter bøgens udspring og kaldes stammødre (Phyllaphis
fagi).
Foto: Magnus Gammelgaard Mødrene føder herefter unger som danner kolonier på undersiden af bladene. En del af disse unger får vinger så de er istand til at sprede sig til nye planter. Også disse vingede lus (2. generation) føder unger, men kun vingede. De næste generationer er uvingede. Når efteråret nærmer sig fødes både hanner og hunner og efter parringen lægges æg. Cirklen er sluttet. Symptomer Bøgebladlusen udskiller masser af sukkerstoffer der gør bladene klistrede og glinsende. Ofte tiltrækkes myrerne af dette sukker, hvorfor tilstedeværelse af myrer er et almindeligt tegn på, at der også findes bladlus. Angrebene kan variere meget fra år til år afhængig af klimaet. Lusene bevirker ved deres sugning at bladene krøller sammen. Normalt er skaderne ikke så store og kun alvorlige på unge nyplantede hække, hvor længdevæksten godt kan hæmmes. Fra tid til anden kan der dog godt opstå så store populationer at der kan forekomme døde skud. Ellers er det især de klistrede sukkerholdige eskrementer der er generende i forbindelse med hækklipningen. Eskrementerne giver ligeledes grobund for forskellige svampe kaldet "branddugsvampe", som giver planterne et sort overtræk og derfor hæmmer fotosyntesen.  Bøgebladlus ses tydeligt på
rødbøg (Phyllaphis fagi).
Foto: Magnus Gammelgaard  Bøgebladlus, kraftigt angreb på
al. bøg).
Foto: Magnus Gammelgaard  Voksen, vinget, Bøgebladlus,
klar til at flyve til nye planter).
Foto: Magnus Gammelgaard Modforanstaltninger Heldigvis findes der en del nytteinsekter, prædatorer, som er i stand til at regulere bestanden. Mariehøns, snyltehvepse og især larver af guldøje spiser mange bøgebladlus. Imidlertid har der især i planteskolerne været store problemer i de senere år, med dyrkning af bøg. Fordi man flere steder ønsker en produktion uden brug af kemiske bekæmpelsemidler, har der været udført mange undersøgelser for at finde en løsning. I privathaver hvor man ikke har ønsket at anvende nogen form for kemiske bekæmpelsesmidler har anbefalingen været at spule planterne med koldt vand. Kemisk Bekæmpelse:
Anvendelse af sprøjtemidler skader generelt den naturlige biologiske bekæmpelse. Vil du læse mere om andre bladlus kan du besøge: bladlus.htm Alternativ bekæmpelse: Se :Botaniske pesticider
Skulle du ligge inde med oplysninger og gåde råd vedr. bekæmpelse af dette skadedyr, skal jeg gerne forsøge at bringe dem videre på denne side. Opdateret d. 01.01.2023
Til forsiden
|