Til forsiden

Svampesygdomme

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


 (Cylindrocarpon heteronema) Ukønnet stadium

Nectria galligena

Kraftige angreb af svampen (Neonectria ditissima (galligena)) er et stort problem i frugtavlen
Foto:
Magnus Gammelgaard.

Nectria galligena

Nærbillede af et kræftsår (Neonectria ditissima (galligena)) som er vanskeligt at fjerne.
Foto:
Magnus Gammelgaard.


Frugttrækræft - nyt navn
Nyere DNA undersøgelser af svampesygdommen der forårsager kræftsår hos frugttræer faktisk er den samme som træffes i forbindelse med kræftangreb hos løvtræer. Derfor har svampen nu skiftet navn fra Neonectria galligena til Neonectria ditissima. Det forslåes derfor også at det Danske navn frugttrækraft ævdres til løvtrækræft.
I forbindelse med frugtplantager betyder dette også at man skal tænke sig om når der plantes læhegn. Vi ved at æble, pære, røn, hvidtjørn, kirsebær, el, birk, bøg, ask, kristtjørn, valnød, poppel, eg, ribes, pil, lind og elm er modtagelige for N. ditissima, men der findes sandsynligvis forskellige smitteracer af svampen der går billedet mindre klart.


Løvtrækræft:
  er en af de alvorligste sygdomme i æbletræer, da kraftige angreb kan medføre at træerne går ud og må fældes.
Svampen forårsager sår på grene og stammer af æble, pære og kirsebær samt på en del andre træarter, som f.eks. bøg, røn, ask, ahorn, kristtorn og pil.
Åbne kræftsår begynder i almindelighed på grene og stammer og tit rundt om døde stabbe samt tilbagefrosne årsskud, frugtsporer eller andre døde partier som små, let nedsænkede pletter. Pletterne er ofte brunlige og revner når grenene vokser
Blomster kan også inficers om foråret hvilket kan føre til typiske rådangreb på frugterne især omkring blomsterenden

Pletterne er ofte brunlige og revner når grenene vokser .

På ældre grene søger træet at modvirke angrebet ved at danne en såkaldt "kallusvold" (sårhelingsvæv) og dermed indkapsle angrebet. Det er dog sjældent at dette lykkes da svampen normalt vil gennembryde denne ring.

Nectria galligena

Ved kræftangreb (Neonectria ditissima (galligena)) på unge grene klippes disse af i god afstand fra angrebet.
Foto:
Magnus Gammelgaard.

Svampen kan ikke (eller har meget svært ved at) trænge ind i fuldstændig sundt væv. Infektionen sker både om efteråret og foråret, igennem bladar hvori der fremkommer smårevner. Fugtighed der samler sig på bladar medvirker til at sporerne kan spire og trænge ind i vævet. Infektionen om efteråret er som regel den værste.
Infektioner kan også forekomme i gamle skurvsår på grenene.

Meget ofte ses der midt i et kræftsår en grenstump. Dette skyldes normalt at grenstumpen stammer fra et skud der ikke har været ordentligt afmodnet og derfor frosset tilbage i vinterens løb. I de frosne grenpartier vinder svampen indpas og kan brede sig uhæmmet.

Hanne Lindhard anfører i gartnertidende nr. 14, 2018 ar også myrer og blodlus er medvirkende  til sprening af svampesporerne til nye sår hvor de kan spire og trænge ind i plantevævet.

Svampesygdomme N. ditissima kan også angribe frugterne og give anledning til bægerråd og lagerråd der udvikler sig på lageret.

Nectria galligena

Løvtrækraft kan også angribe æblerne som her og føre til lagerråd(Neonectria ditissima (galligena)) .
Foto:
Magnus Gammelgaard.


Nectria galligena

I 2-3 års gamle kræftsår kan man ofte finde disse må kuglerunde såkaldte perihtecier (Neonectria ditissima (galligena))
Billedet taget i begyndelsen af marts.
Foto:
Magnus Gammelgaard.


Nectria galligena

Nærbillede af perithecier som er svampens kønnede overvintrings organ (Neonectria ditissima (galligena))
De kan forveksles med spindemide æg som dog er væsentlig mindre og kræver lup (for de fleste)
Foto:
Magnus Gammelgaard.


Nectria galligena

Knuser man perithecierne vil man i lysmikroskop kunne iagttage indholdet af såkaldte asci,
med indhold af normalt 8 ascosporer hver.(Neonectria ditissima (galligena))
Foto:
Magnus Gammelgaard.


Nectria galligena

Her ses de såkaldte sporodocier hvor de ukønnede sporer (konidier) dannes. Her i barksprækker.(Cylindrocarpon heteronema)
Foto:
Magnus Gammelgaard.


Nectria galligena



Svampen har to sporestadier: Sidst på vinteren og i begyndelsen af foråret dannes i gamle kræftsår, nogle røde kugleformede strukturer der indeholder såkaldte sæksporer. De kan lige anes med det blotte øje. De ligner spindemideæg, men er ikke skinnende blanke som disse. Sporer fra disse slynges aktivt ud i luften og kan spredes over større afstande. Lander sporerne på planten, et sted hvor der findes adgang til dens indre, i en periode hvor der findes fugt på grenene, kan de spire og svampens hyfer kan trænge ind i planten.
Senere dannes ukønnede sporer som lyse små puder på de nye angreb. Disse sporer spredes i sommer og efterårsperioden med blæst og regn. Også insekter medvirker til spredningen.
Om foråret er det især naturlige åbninger der fremkommer fra knopskæl, som er adgangsvej og om efteråret efter løvfald er det bladar.

Det kønnede som ses på ovenstående billeder, samt et ukønnet der udvikles i sommerperioden. Her ses sporehobene som hvidgule puder i svampens dræbte partier.

Modforholdsregler:

Anvend modstandsdygtige sorter.
De fleste nyere sorter er normalt ret modstandsdygtige for kræft. Spørg på planteskolen.
Undersøgelser i nordtyskland viser at Æblesorterne: 'Gråsten', 'James Grieve', 'Gloster', 'Gala', 'Discovery', Cox Orange, og 'Ingrid Marie' er ret modtagelige.
Sorter som 'Aroma', 'Boskoop', 'Elstar', 'Jonagold', 'Topaz' regnes for mindre modtagelige medens 'Santana' og 'Pinova' er meget modstandsdygtige mod frugttræskræft.
Sorten Rubens er meget kræftmodtagelig

I mange tilfælde kan nyindkøbte frugttræer have en skjult (latent) kræftinfektion som bryder ud når træet på en eller anden måde bliver stresset. Ofte har der i denne forbindelse været tale om træer der er produceret hurtigt og kraftigt gødsket. Dette har bevirket at afmodningen sidst på sæsonen og ligeledes lukningen af bladsårikke har været tilstrækkelig.

Gode dyrkningsforhold er en fordel. Undgå vandlidende jorder. Undgå kraftig kvælstof gødskning ,da det hæmmer skud - afmodningen om efteråret.

Hold igen med kvælstofgødning til unge træer

Ved plantningen bør træerne ikke plantes så de står i skygge sidst på dagen. Dette bevirker at grenene ofte vil være fugtige og dermed danne grobund for svampeangreb.

Beskæring:


Undgå beskæring i fugtige perioder. For æbler er sommerbeskæring i tørre perioder godt, men vinterbeskæring i tørvejr er også acceptabelt. Gamle stabbe og døde grene fjernes. Findes der kræftsår på grenene skæres grenen af et stykke under dette sår. Findes kræftsårene på hovedstammen er det straks vanskeligere. Man kan evt. forsøge at bortskære disse med en skarp kniv.
Det har som regel ikke nogen særlig effekt efterfølgende at smøre sårerne.

Bekæmpelse: Der findes i øjeblikket ikke godkendte fungicider til brug i privathavebruget. Tidligere brugte man at foretage fungicidsprøjtninger umiddelbart efter bladfald for at beskytte bladarene mod infektioner.
I erhvervsfrugtavlen er der i 2018 givet dispensation til en begrænset anvendelse af Merpan (Captan) mod frugttræskræft i æbler og pærer. Denne dispensation er dog ikke forlænget i 2020 og bliver det heller næppe
Se
Middeldatabasen

Basisstoffer: Læsket kalk er som basistof godkendt til bekæmpelse af løvtræskræft se: Læsket kalk
I gamle dage anvendte man såkaldt bordeauxvæske hvilket er en blanding af kobbersulfat (blåsten ) og læsket kalk.

Tilhørsforhold i svamperiget

Kødkernesvampene



Opdateret d. 02.01.2023
Til forsiden