Til forsiden

Bakteriesygdomme

  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Almindelig Kartoffelskurv (Streptomyces scabies)


Hvad giver brune sår på mine kartofler..?

Streptomyces scabies

Lidt skurv kan vi acceptere, men dette er for meget for de fleste (Streptomyces scabies).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Navne

Common scab (English)
Schorf, Kartoffel (German)

Almidelig kartoffelskurv

En af de mest kendte sygdomme i kartofler er almindelig kartoffelskurv. I mange tilfælde er angrebene så svage at vi sagtens kan acceptere dem, men til tider forekommer der voldsomme angreb. Kartoffelskurv skyldes en bakterie der klassifiseringsmæssigt ligger tæt på de lavere svampe, hvorfor den derfor tidligere blev betragtet som medlem af de såkaldte strålesvampe.

Ud over almindelig kartoffelskurv, forekommer der andre skurvformer på kartofler. Her skal nævnes pulverskurv, skorpeskurv og vadmelskurv.

Kartoffelsætning

Tidlige kartofler dyrket under plast er klar til at blive sat i jorden.
Foto: Magnus Gammelgaard.


Kartoffelsætning

Kartoflerne står godt her i slutningen af maj. Her er det sorten 'Sava' som er noget modstandsdygtig mod alm. skurv - en rigtig god middeltidlig spisekartoffel. Den er ikke nematoderesistent, så har man de problemer, bør vælges en anden sort.
Foto: Magnus Gammelgaard.


Symptomer

Brunlige, ru, skrubne pletter, som tydelig hæver sig fra den ellers glatte kartoffeloverflade, eller danner dybe kratere. Pletterne kan være små, fra nogle få mm til over en cm i størrelse. Efterhånden kan pletterne flyde sammen og medføre at hele kartoflen er dækket af en skurvet, ru overflade. Det er kun de underjordiske dele (stængler og knolde) der angribes af kartoffelskurv.

I visse tilfælde kan alm. kartoffelskurv forveksles med den såkaldte pulverskurv som overfører en virussygdom. Se nedenstående foto.

Spongospora subterranea Streptomyces scabies

Her ses tydelige symptomer på sene angreb af pulverskurv (Streptomyces scabies) (til venstre)
sammenlignet med alm. kartoffelskurv (Spongospora subterranea) (højre)
Foto: Magnus Gammelgaard.


Streptomyces scabies

Nærbillede af almindelig kartoffelskurv (Streptomyces scabies).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Sygdomsforløb

Det angives at bakterien Streptomyces scabies findes i alle jorde. Der er dog stor forskel på koncentrationen og bakterierne opformeres når der dyrkes kartofler same sted år efter år.
Der findes mange forskellige smitteracer af alm. kartoffelskurv. Disse giver anledning til forskellige symptomer på knoldene. Smitte kan altså starte både fra jorden, men også være med når man anskaffer sig knolde til lægning. Der findes regler for hvor meget skurv der må forekomme i læggekartofler.

Angrebene kan starte så snart kartoflerne lægges. Så snart knoldene er i jorden kan bakterien inficere disse gennem de naturlige åbninger som findes på knolden, eller gennem sår som er skabt ved hårdhændet behandling af knoldene.
Kartoffelskurv kan vokse under et bredt temperaturspektrum fra 7-30 ºC .

Ved bakterievæksten generes kartoflens celler og knolden reagerer ved at forsøge at lukke såret og danner herved sårhelingsvæv. Denne forkorkede overflade som består af delvist døde celler, er ikke i stand til fortsat at vokse, hvorfor der ofte opstår revnedannelse og nye kork celler.
Kartoffelsskurv udvikler sig ikke yderligere når knoldene er taget op og lagt på lager.
Alindelig kartoffelskurv udvikler sig ofte bedst i tør jord, fordi iltrige forhold optimerer bakteriernes vækst.

Kraftig kalket jord eller jord med højt reaktionstal (PH 6- 7,5) giver ofte mere skurv end når der er tale om jorder med lavere reaktionstal.

Der er stor forskel på de enkelte kartoffelsorters modtagelighed for kartoffelskurv. På www.planteinfo.dk, kan man finde en rigtig god oversigt over sorternes modstandsdygtighed over for skurv og andre kartoffelsygdomme. Se
http://www.avlerinfo.dk/sortsinfo/


På planteinfo finder du også en lang række andre dyrkningsmæssige oplysninger om kartofler, de fleste dog tilsigtet de professionelle avlere.

Modforanstaltninger

  • Sundt plantemateriale: Det er meget vigtigt at udganspunktet, knoldene, er fri for skurv. Selv om kartofffelskurven findes i de fleste jorder, har læggematerialet en betydning.
  • Sædskifte: Ved dyrkning af kartofler år efter år på de samme arealer opformeres skurven. Derfor er det vigtigt at veksle mellem afgrøderne. Jo flere år mellem den samme afgrøde, jo bedre.
  • Undgå kalkning: Køkkenhaven har med jævne mellemrum godt af at få tilført kalk. Da jorder med højt PH fremmer angreb af kartoffelskurv er det en god ide at indarbejde kalktilførslen sammen med sædskiftet, så kalk kun tilføres efter at kartoffelkulturen er tilendebragt. Enkelte steder anbefaler man gødningstilførslen udført ved brug af svovlsur amoniak. Det er uvidst om denne fremgangsmåde er effektiv.
  • Vanding: Det er vigtigt at kartoflerne ikke mangler vand i den første periode af deres udvikling. Er det meget tørt kan det være nødvendigt at vande.
  • Sorter: Som tidligere nævnt er der stor forskel på sorternes modtagelighed. Har man generelt problemer med kartoffelskurv, vælges mindre modtagelige sorter.

Kemisk bekæmpelse

Der findes ikke kemiske bekæmpelsesmuligheder for denne sygdom.

Bekæmpelse ved konstateret angreb

  • Tag kartoflerne tidligere op.
  • Sørg for at jorden ikke er for tør.
Jeg modtager meget gerne gode råd, som jeg så skal forsøge at videreformidle.!

Tilhørsforhold i svamperiget

Cercozoa



Opdateret d. 24.06.2023