ForsidenForsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr

Generelt om bladlus


Bladlusnøglen

Sitkabladlus (Elatobium abietinum )

"Hvorfor får mine grantræer brune nåle..?

Elatobium abietinum
Så galt kan det gå når bladlusene har gode betingelser om vinteren og i det tidlige forår.
Foto: Magnus Gammelgaard.




Navne

Green spruce aphid (English)
Sitkalaus (German)

Sitkabladlus

Brune nåle og grantræer der står helt bare, kan have forskellige årsager. Fysiologiske som frost og udtørring, er almindelige. Svampesygdomme kan i visse tilfælde give problemer (især på abies-arter), spindemider kan også forårsage nålefald og her er det især picearterne som det går ud over.
Fra tid til anden optræder sitkabladlusen som en voldsom skadegører og også her er det især piceaarterne som det går ud over.

Det er især i de år hvor en mild vinter efterfølges af et varmt forår som giver sitkabladlusen gode udviklingsmuligher.

Elatobium abietinum Elatobium abietinum
Til venstre ses nåle fra sidste år, der er ved at falde af på grund af bladlussugninger.(Elatobium abietinum) .
Foto: Magnus Gammelgaard.
På billedet til højre ses bladlusene, her fotograferet på sukkertopgran (Picea glauca ´Conica´)


Symptomer

Oftest observeres skaden først sent i forløbet i foråret eller forsommeren, når nålene fra sidste år bliver brune og falder af. Tidligt, allerede om efteråret, bliver nålene blege og ved kraftige angreb udskilles de klistrede ekskrementer (honningdug) som senere overvokses af sorte såkaldte braddugsvampe.
De sukkerholdige ekskrementer tiltrækker andre insekter, heribladt hvepse der kan være generende i haven. Afløvningen af træerne kan være meget voldsomme og til tider har man den tanke at træet ikke vil overleve. Det er sjældent at dette sker. Der kan dog gå lang tid 3-5 år før nye nåle på de yderste skud har dækket den gamle skade. Som bekendt har grantræer i modsætning til løvtræer svært ved at skyde fra gamle grene. Der er dog forskel på arterne. Sitkagran kan klippes som hæk og er derfor mere villig til at bryde fra gamle grene, end hvis der f.eks er tale om blågran.

Det er overvejende gran af Piceaslægten (dem der stikker), der angribes. Arterne Picea sitchensis (sitkagran), Picea abies (rødgran), Picea pungens (blågran) og sorter inden for disse grupper angribes meget ofte, men også forskellige Abies arter (ædelgran) samt douglasgran (Pseudotsuga menziesii) kan angribes.

Elatobium abietinum
Her ses nordmandsgran om efteråret på nordsiden af et sitkagranhegn, efter et forårsangreb af sitkabladlus .
Foto: Magnus Gammelgaard.


Elatobium abietinum
Her ses nordmandsgran om efteråret på nordsiden af et sitkagranhegn, efter et forårsangreb af sitkabladlus.
Foto: Magnus Gammelgaard.


Livscyklus

I sommerens løb udvikles flere stadier af sitkabladlus, nogle med vinger som er i stand til at flyve til nye værtplanter. Denne udvikling foregår som vi kender det fra mange andre bladlusarter parthenogenetisk (ved jomfrufødsel).
Sitkabladlusen har ikke værtskifte med andre plantearter som det ellers er tilfældet med mange andre bladlus.
Hen på efteråret udvikles hanner og hunner som efter parringen lægger æg i barkrevner. Er efteråret og vinteren mild vil en del af lusene imidlertid overvintre som voksne individder og medføre en kraftig sugning på nåle og nålefæster. Efterfølges vinteren tillige af et mildt forår kan skaderne blive kraftige. Ofte ses de værste skader på sydsiden af træerne, hvor lusene er blev opvarmet af forårssolen.

Forskellige nyttedyr som snyltehvepse, mariehøns, svirrefluelarver, næbtæger og guldøjelarver kan gøre et kraftigt indhuk, ja næsten eliminere bestanden om sommeren, men de er ikke særligt aktive i vinterperioden.
Som andre baldlus angribes sitkabladlus også af forkellige arter af insektpatogene svampe. Læs evt. generelt om bladlus

Modforanstaltninger

  • Varieret beplantning: Foskellige plantearter giver gode muligheder for at få etableret de naurlige fjender. Der er forskel på de forskellige nåletræsarters modtagelighed for luseangreb hvilket også peger på en løsning med forskellige plantearter
  • Undgå tætplantning: tætte beplantninger med nåletræer angribes ofte kraftigere end træer der får mere lys og luft. Regenereringen går også hurtigere når planterne står under optimale vækstforhold.
  • Spuling med vand: ved mindre træer kan man med en kraftig vandstråle fjerne en del af lusene og måske begrænse angrebet.

Når skaden er sket

  • Pleje: det tager lang tid for træet at udbedre skader efter kraftige angreb. Gødskning og evt. vanding i vækstperioden kan forkorte denne tid. Evt. kan man fjerne gamle grene og derved skabe lys og luft til nyvæksten. De fleste arter af gran bryder dog dårligt fra gamle grene.
  • Fæld og plant nyt: Er træerne i forvejen blevet for store og grimme, kan et bladlus angreb måske være udslaget til at få plantet nye.


Kemisk Bekæmpelse

Normalt skal man om muligt undgå kemisk bekæmpelse i privathaver. Se evt. bladlus.htm



Aktivt stof Handelsnavn Mere information
Pyrethrin I og II + rapsolie
InsektFri Spruzit N klar-til-brug, Bonus insektvæk
ECOstyle A/S






I erhvervet anvendes også midlerne:
se evt: Middeldatabasen




I udlandet anvedes også midler med indhold af imidacloprid.

Gåde råd til bekæmpelse af sitkabladlus modtages gerne !



Opdateret d. 05.01.2023

Valid HTML 4.0 Strict