Til forsiden


Skadedyr


Vinteræg på æblegrene

Kan skadedyr mon overleve frosten..?

En tur i haven med en lup d. 13. februar 2026 efter hård frost, viste at insektæggene havde det helt fint

Panonychus ulmi
De orangerøde, fladtrygte æg er æg af frugttræspindemider (Panonychus ulmi) Det sorte æger fra Grøn æblebladlus (Aphis pomi)
Foto: Magnus Gammelgaard.d. 13 feb. 2026 efter hård frost


Panonychus ulmi
De orangerøde, fladtrygte æg er æg af frugttræspindemider (Panonychus ulmi) Det sorte æger fra Grøn æblebladlus (Aphis pomi)
Foto: Magnus Gammelgaard. d. 13 feb. 2026 efter hård frost




Naturens iskolde overlevelseskamp

"Det er godt med en hård vinter, så vi kan få renset ud i alt utøjet"!....................
Sådan lyder meldingen fra mange haveejere, men det er nu nok en sandhed med modifikationer

Forestillingen om, at en hård vinter medfører en gavnlig 'udrensning' af skadedyr, står i kontrast til de biologiske bekymringer for vores insekter. Hvor haveejere ser frem til færre plager, fokuserer biodiversitetsforskningen på risikoen for bestandsnedgang. Insekternes evne til at overleve vinteren er nemlig afgørende for de økosystemtjenester, såsom bestøvning og naturlig bekæmpelse, som danner grundlag for næste sæsons plantevækst.

Overvintring som æg

Mange insektarter har udviklet specialiserede overlevelsesstrategier, der gør dem i stand til at overvintre i ægstadiet. Snarere end at være sårbare over for lave temperaturer, er æggene karakteriseret ved en robust biologisk struktur, der fungerer som en beskyttende barriere. Gennem fysiologiske tilpasninger, herunder produktion af kryoprotektanter og indtræden i diapause (en tilstand af metabolisk dvale), sikres afkommets overlevelse, indtil miljømæssige faktorer i foråret trigger klækningen."

Aphis pomi
Sorte, skinnende æg stammer fra grøn æblebladlus. (Aphis pomi)
Foto: Magnus Gammelgaard.

Phlogophora meticulosa
Sorte, skinnende æg stammer fra grøn æblebladlus. (Aphis pomi)
Foto: Magnus Gammelgaard.


Foråret er kritisk


Insekters udvikling er kendetegnet ved at være en ensrettet proces. Særligt forårsperioden er sårbar, da forhøjede temperaturer fungerer som et biologisk signal for klækning. Hvis de miljømæssige forhold efterfølgende skifter til ekstrem kulde, er de nyklækkede individer eksponerede, da de ikke kan vende tilbage til det beskyttende æggestadium. Denne mangel på reversibilitet gør populationer særligt sårbare over for svingende klimaforhold.

Nyttedyr er også påvirket af en håd vinter

Selvom ekstrem vinterkulde kan reducere populationen af skadedyr, medfører de lave temperaturer en tilsvarende høj mortalitet blandt deres naturlige prædatorer. Arter som mariehøns (Coccinellidae), snyltehvepse (Hymenoptera) og galmyg (Cecidomyiidae) er ligeså eksponerede for abiotiske stressfaktorer, hvilket svækker det naturlige reguleringsled i økosystemet.
Betydningen af biologisk bekæmpelse
Fraværet af disse gavnlige organismer eliminerer det naturlige selektionspres, hvilket skaber optimale betingelser for en eksponentiel populationstilvækst hos skadevoldere ved gunstige temperaturstigninger. Uden denne biologiske kontrolmekanisme kan skadedyrenes opformering ske uhindret.






Her set et æg af en sommerfugleart
Foto: Magnus Gammelgaard.

Her set et æg af en sommerfugleart
Foto: Magnus Gammelgaard.


Læs om skadedyr på æbler:
Frugttræspindemider
Grøn æblebladlus


Gåde råd til bekæmpelse af gammaugler modtages gerne !




Opdateret d. 16-12-2026