Til forsiden

Skadedyr

Nematoder - Ål (Nematoda)


Pratylenchus penetrans. Rodsårnematode set i mikroskop. Foto: Courtesy D. Wixted.





Nematoder -Ål

Tidligere blev betegnelsen ål, benyttet for disse meget små, mikroskopiske, rundorme, der findes overalt i naturen.
I dag er betegnelsen nematoder almindelig anvendt og de fleste har en ide om hvad det drejer sig om.
Langt de fleste nematoder er særdeles gavnlige og spiller en vigtig rolle i forbindelse med nedbrydingen af organisk stof.
Andre er insektpatogene se evt problemknuser under bekæmpelse af øresnudebiller………, og er specielt tilpasset til at kunne opformere sig i levende insekter/larver. Atter andre kan forårsage sygdomme hos dyr.

Imidlertid findes der nogle grupper som vi normalt ikke er så glade for, de plantepatogene.
Gruppen af plantepatogene nematoder opdeles i en lang række undergrupper. Jeg har for oversigtens skyld valgt følgende:
  1. Rodsårnematoder (Pratylenchus).
  2. Bladnematoder (Aphelenchoides).
  3. Stængelnematoder (Ditylenchus).
  4. Rodgallenematoder (Meloidogyne).
  5. Cystenematoder (Heterodera/globodera).

Til venstre: Rødder med kraftige angreb af rodsårnematoder. Til højre: Sunde rødder



Rodsårsnematoderne (Fritlevende nematoder) lever mere eller mindre frit i jorden og er almindelige i mange danske jorder.
Ordet fritlevende skal tages med et gran salt, idet nematoderne i en del af livsforløbet trænger ind i de øverste rodhårsceller med det resultat at cellerne dør.
Resultatet er brune rødder og dårlig vækst.
Rodhårsnematoder spiller en væsentlig rolle i forbindelse med jordtræthedsbegrebet.

Jordtræthed anses for at være et kompleks mellem skadelige nematoder, svampe og bakterier.
Efter dyrkning af den samme afgrøde på samme sted kan der for visse afgrøder opstå dårlig vækst.
Det er ligeledes kendt at en del træer og buske (tjørn, æble, roser m.v), har svært ved at etablere sig på steder hvor der tidligere stod planter af samme slægt.

Begrebet jordtræthed er en af de vigtigste årsager tikl nødvendigheden af, at man i køkkenhaven udfører et godt sædskifte.

Følgende betydningsfulde planteslægter i Danmark angribes af rodsårsnematoder: Frugtræer, roser, tulipaner, kartofler, tomater, planteskolekulturer, persille , selleri, azalea, jordbær m. fl.

Bladnematoder



Krysanthemumblade angrebet af bladnematoder


Til denne kategori findes i Danmark flere arter.
Fælles for disse arter er deres store værtplanteregister.
Bladnematoderne kan leve på overfladen af bladene (under fugtige forhold), men kan også trænge ind i bladene gennem spalteåbninger hvor de forårsager døde bladpletter.
Nematoder på bladoversiden findes især på unge nyudviklede blade hvor de forårsager forkrøblinger og affarvninger.
Nematoderne er glasklare og opnår en længde på 0,4 - 1,2 mm hvorfor der normalt kræves mikroskob for at se disse.
Bladnematoder er almindelige udendørs på en række grøntsager og stauder samt indendørs på potteplanter. Der bør ikke findes bladnematoder på indkøbte potteplanter.
Bladnematoder er istand til at overleve i tørre blade blade i flere uger. Følgende plantefamilier og slægter angribes jævnligt af bladnematoder: Liljefamilien, ranunkelfamilien, læbeblomstfamilien, kurvblomstfamilien, natskyggefamilien, valmuefamilien m. fl.

Stængelnematoder


Narcisser angrebet af stængelnematoder
Foto: Bayer.


Stængelnematoderne er især kendte fra tulipaner, narcisser, juleroser og floks, men i litteraturen anføres det at den er istand til at angribe mellem 400 og 500 plantearter.
Symptomerne er korte forkrøblede stængler (tulipaner) samt gullige blæreagtige pletter på bladene. Efterhånden kan bladene blive lasede og krøllede.
Spredningen foregår især som hos de fleste andre nematodgrupper passiv ved transport af planter, men der foregår også en smittespredning i jorden fra løg til løg.
Læs om stængelnematoder på siden staengelnematoder.htm

Rodgallenematoder

Gulerødder angrebet af rodgallenematoder. Foto :Ghita Cordsen Nielsen



Her ses gallerne tydeligt. Foto :Ghita Cordsen Nielsen




Angreb af rodgallenematoder (Meloidogyne spp.).
Foto :Clemson University - USDA Cooperative Extension Slide Series, , www.forestryimages.org


Nematoderne i denne gruppe lever det meste af deres livsforløb inde i rødderne. I forbindelse med deres næringsoptagelse bliver rodcellerne stimuleret til en ukontrolabel deling, hvorved der dannes opsvulmninger, såkaldte rodgaller.
Rodgallenematoder er nok den gruppe nematoder, der for ikke eksperter er lettest at identificere.
På friland er det især arten M. habla der forårsager skader på vore planter. Inden for grøntsager er den almindelig på gulerod, men findes på mange andre. I literaturen nævnes: Agurk, melon, tomat, paprika, Begonia, cyklamen, krysantemum, Gerbera, Saintpaulia, Plumbago, Euphorbia, kløver, pastinak, persille, selleri, roser og liguster.

Cystenematoder


Tydelige cyster på rødder. Foto :Bayer


Kartoffelål eller kartoffelcystenematoder er nok den mest kendte indenfor de cystedannende nematoder.
En cyste er i denne sammenhæng betegnelsen for den hvilestruktur som dannes når nematodhunnen dør. En sådan cyste er istand til at overleve i mange år (15-20 år).
Når en sådan syste der indeholder æg påvirkes af rodsekreter fra en kartoffelplante, klækkes æggene og larverne angriber rødderne.
Har man kartofler af en nematodmodtagelig sort og ser at væksten på uforklarlig vis næsten er gået i stå, vil det være en god ide at undersøge rødderne for cyster.
Cysterne er gullige til brunlige og lige netop synlige uden brug af lup.
Ud over kartofler kan nematoderne angribe bl.a: kål, raps , senep, radiser, spinat, tomater, aubergine, solanum-arter, ærter, Ficus.

Læs om cystenematoder i gulerødder i Danmarks jordbrugsforsknings blad 'Grøn Viden': http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/gvm254.pdf

Nematodskader

Direkte skader medfører som tidligere nævnt ofte dårlig vækst. Enten ved direkte skade på rødderne eller i forbindelse med jordtræthedskomplekset.
Endvidere er flere nematodarter kendt for at overføre virus og svampesygdomme.

Bekæmpelse

Det er som regel ikke muligt at foretage en egentlig bekæmpelse af nematoderne, hvorfor følgende foranstaltninger er vigtige.
  • Anvend om muligt kun sunde og kontrolerede sygdomsfrie planter. Se evt. dafo.htm
  • Anvend om muligt nomatodresistente sorter.
  • Godt sædskifte er vigtigt. I køkkenhaven er det vigtigt ikke at have de samme afgrøder på den samme plads, år efter år.
  • Vær omhyggelig med rengøring og bortskaffelse af planteaffald efter et verificeret angreb.


Tagetes





Bekæmpelse af nematoder ved brug af tagetesplanten, har været kendt i de sidste 30 år.
Erhvervsmæssigt har det ikke vundet det store indpas, men på mindre arealer og under mangel på bekæmpelsesmidler er det så absolut en mulighed.
Tagestesrødder udskiller et giftstof som nematoder ikke kan tåle. Dette giftstof findes i hele planten, så udvinding og udsprøjtning af dette, har også været prøvet,........ dog uden større succes.
Det er især grupperne af de galledannende og rådsårnematoderne, der kan bekæmpes med tagetes.
De bedste resultater opnås hvis følgende forhold er tilstede:
  1. Tagetes bruges som mellemkultur i et sædskifte.
  2. Planterne dækker jorden.
  3. Tagestes kulturen holdes fri for ukrudt.
  4. Der vælges den rigtige tagetes art/sort.

Ad 1) Det er bedre at udplante større felter med tagetes, fremfor enkelte rækker/planter mellem kulturplanterne.
Frø sås tidligt forår. Der opnås det bedste resultat ved såning indendørs og herefter udplante med ca. 15 -20 cm mellem planterne, afhængig af sorten.
Kraftige sorter er bedre end svage.
Ad 3) udplantning på rækker giver mulighed for lettere renholdelse.
Ad 4) I litteraturen er nævnt et særdeles stort sortiment der har virkning på nematoder.
De fleste tilhørende arterne Tagetes patula og Tagetes erecta . Her er nogle jeg har stødt på: 'Bonita Mixed', 'Gypsy Sunshine', 'Scalet Sophia', 'Single Gold', 'Tangerina',………. 'Cracker Jack', Flor de Muerto'…………..
Der er ingen tvivl om at der findes mange flere.
Til efteråret høstes frø og man har selv frø til næste sæson. Planterne graves ned før frosten binder jorden.

Se iøvrigt artiklen om biofumigation.htm

Planteolier

Lene Petersen DEG refererer forsøg fra Israel hvor man undersøger forskellige planteudtræk.
Blandt de forskellige plantearter var basilikum, oregano og mynte. Den bedste effekt fik man på rodgallenematoder (Meloidogyne javanica) ved at iblande 150 til 200 mg planteolie pr kg dyrkningsmedie.

Links

På følgende adresse findes en bestemmelsesnøgle for nematoder http://nematode.unl.edu/key/nemakey.htm

Til forsiden