Til forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr

Solbærknopgalmiden (Cecidophyopsis ribis)

Cecidophyopsis ribis

Svulmede, runde knopper, kaldet galler, er et sikkert tegn på angreb af solbærknopgalmider.
Foto:Magnus Gammelgaard.





Knopgaller er en betegnelse for knopper der svulmer op om foråret, men aldrig springer ud.
De angrebne knopper åbner sig en lille smule og bliver herefter brune og dør. I Danmark er det især hos solbær at fænomenet er kendt og er et alvorlig økonomisk problem i erhvervsplantager.
Knobgaller er også kendte hos birk (birkeknopgalmiden, Aceria calycophthira og hassel (hasselknopgalmiden, Phytoptus avellanae), hos disse to dog kun af mindre betydning.

Cecidophyopsis ribis


Ved pilene ses de angrebne knopper. De øvrige knopper er ikke angrebet.
Foto: Magnus Gammelgaard




Cecidophyopsis ribis


Ved gennemskæring af knoppen ses miderne tydeligt.
Foto: Magnus Gammelgaard




Cecidophyopsis ribis


Der kan være flere hundrede mider i en enkelt knop.
Foto: Magnus Gammelgaard


Solbærknopgalmider:  De opsvulmede knopper skyldes angreb af knopgalmider. Disse meget små, 0,2-0,3 mm lange, gullighvide, dyr kan lige netop anes, hvis man er i besiddelse af en kraftig lup (10 x forstørrelse).
Cecidophyopsis ribis
Voksen knopgalmide fotograferet med LT-SEM-teknikken (Low Temperature Scanning Elektronmikroskopi.)
Foto: Ronald Ochoa. U.S Department of Agricultura.

Levevis
Miderne overvintrer som voksne eller næsten voksne i knopperne, hvor de lægger æg.
I april-maj måned, afhængig af temperaturen, men når knopperne svagt begynder at åbne sig, kravler de voksne dyr ud på ydersiden af knopskællene.
Vinden bærer dyrerne videre mange hundrede meter hvor de kan lande på nye solbærbuske. Smittespredningen sker over et langt tidsforløb, der strækker sig helt ind i juni (juli) måned.
Skade Miderne påvirker ved deres sugning cellerne i knopperne til at vokse og dele sig abnormt. Den direkte skade er herefter knopdød.
Det er imidlertid ikke dette, men derimod midernes evne til at overføre virussygdommen ribbesvind, der har gjordt dem til det mest betydningsfulde skadedyr i solbærkulturer.

ribbesvind

Normalt udviklete blad ses til venstre. Til høre ses blad med symptomer på ribbesvind.
Foto: Magnus Gammelgaard.


Som ordet ribbesvind antyder, er der tale om at bladene udvikler færre og kortere ribber end normalt (reversion).
Ribbesvind påvirker også blomsterne og blomstersætningen og dermed udbyttet i kraftig negativ retning.
Ofte er buskene så inficerede med virussygdommen ribbesvind, at udbyttet er næsten lig nul.

Bekæmpelse
Det er næsten umuligt at bekæmpe miderne da de er særdeles godt skjulte, inde i knopperne.
Direkte bekæmpelse af virussygdommen er helt umulig.
I Erhvervsplantager sprøjter man med svovl mod meldug. Disse svovlsprøjtninger over en lang periode, har en sideeffekt på miderne.
I haver er det vigtig at holde solbærbuskene under observation.
Det er især i perioden lige før løvspring, at det er lettest at konstatere angreb.
Findes der flere knopper på buskene, bør hele busken graves op og fjernes, da den sandsynligvis allerede er inficeret med ribbesvind.
Er der kun tale om en enkelt knop pilles den straks af og busken holdes under observation.

Varmtvandbehandling

Under overskriften: Mindst 45 grader i mindst 10 minutter skriver Hanne Lindhart på Årslev Forsøgsstation:


"Da forsøgsresultaterne skulle udføres i praksis opstod der mange spørgsmål.

Nogle af de mest pressende var: Hvad sker der, hvis temperaturen svinger omkring de 45º C? Kan stiklingerne lagres efter behandling? Er der forskelle på, hvordan sorterne reagerer?

- Vores undersøgelser viser, at stiklingerne skal varmtvandsbehandles ved 45º C i mindst 10 minutter for at slå knopgalmider ihjel. 42½º C er ikke nok til at dræbe miderne, forklarer Hanne Lindhardt og fortsætter.

- Det er vigtigt, at holde temperaturen på mindst 45 grader og gerne lidt højere for at være på den sikre side. Anslagsprocenten og plantekvaliteten skades ikke, ved at stiklingerne udsættes for 47½º C op til 10 minutter.

Tidspunktet for varmvandsbehandling

Varmtvandsbehandlingen og stikning i forsøgene er udført om foråret. Der er også mange avlere, som etablerer solbærplantninger om efteråret. Forsøg har vist, at effekten på knopgalmider ved varmtvandsbehandling af stiklinger om efteråret har den samme effekt som behandling om foråret. Alle knopgalmiderne dræbes ved 45º C i 10 minutter og plantekvaliteten skades ikke ved varmtvandsbehandling om efteråret.

- Hvis man er nødt til at opbevare efterårs-varmtvandsbehandlede stiklinger på køl i henholdsvis 1, 2, eller 7 dage eller indtil næste forår, skades stiklingerne ikke. Derimod forringes plantekvaliteten alene en smule, målt som antal grene og vægt af grene, ved at stikningen udsættes til om foråret uafhængigt af varmtvandsbehandling, " siger Hanne Lindhardt Pedersen.

"Etablering af solbærplantager om efteråret giver en bedre plantetilvækst end en forårsetablering. "




Solbærblomster til venstre har normal behåring. Blomsterne på skuddet til højre, er fra en busk der er inficeret med ribbesvind. De er glatte og har næsten ingen behåring.
Foto: Tony Adams HRI, East Malling.




Modforholdsregler
Anvend kun sunde buske fra planteskolen og lad vær at tage imod buske fra velmenende naboer og venner.
Se evt.
dafo.htm

De forskellige sorter er mere eller mindre modstandsdygtige for angreb af knopgalmider, men der findes endnu ikke (mig bekendt) gode sorter, der er helt resistente mod angreb af solbærknopgalmider.
Andre galmider:

Læs også se dine frugtbuske efter for solbærknopgalmider

Til forsiden
Opdateret d. 2.2.2014