ForsidenForsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr

Sellerifluen selleriminérflue (Philophylla heraclei syn. Euleia h.)

"hvem laver minegange i selleri og pastinakbladene..?"

Philophylla heraclei
Begyndende angreb af sellerifluens larve. Her er det pastinakkerne det går ud over (). Foto: Magnus Gammelgaard.


Navne

Celery fly (English)
Selleriefliege (German)
Mosca del apio (Spanish)
Selleriflue (Norway)
Selleriflugan (Sweden)

Sellerifluen

Sellerifluen eller selleriminérfluen som nogen ynder at kalde den, hører til gruppen af båndfluer (Tephritidae). Der findes mere end 60 arter af denne fluegruppe i Danmark. Beskrivelsen båndfluer henfører til de sorte bånd der tydelig ses hen over de gennemsigtige vinger på sellerifluen.

Det er larven der gør skade. Det gør ikke så meget når der er tale om dyrkning af rodselleri, hvor vi ikke spiser bladene, værre er det når angrebet udvikler sig i bladselleri.
De professionele avlere af bladselleri, er ikke begejstrede for dette skadedyr, da vi forbrugere jo foretrækker fejlfri grøntsager.

Philophylla heraclei Philophylla heraclei
Sellerifluernes larver er lette at få øje på når de bliver store. Her er der angreb i pastinak. Larven til højre er tæt på puppestadiet.
(Philophylla heraclei)). Foto: Magnus Gammelgaard.


Symptomer

Sellerifluens larve angriber forskellige plantearter inden for gruppen af skærmplanter. Hos grøntsagerne drejer det sig især om bladselleri, rodselleri, pastinak og løvstikke. Hos disse værtplanter ses de typiske minegange. I starten er de smalle, men ret hurtigt når larven vokser, bliver de bredere. Der er tale om såkaldte fladminer til forskel fra andre minérfluelarver der uudfører langstrakte og snørklede minegange.
Efterhåden fylder minegangen det meste af bladpladen og bladet eller dele deraf, visner.
Ved kraftige angreb kan også forekomme miner i bladstilkene.
Angreb af disse minerende larver er særdeles almindeligt. Skaden er normalt til at leve med når man dyrker rodselleri og pastinak. Her betyder en del blade med skader slet ikke noget med hensyn til udbyttet, værre er det i forbindelse med dyrkning af bladselleri, hvor kraftige angreb kan ødelægge afgrøden.

Livscyklus

De voksne fluer er kun ca. 0,5 cm store, med tydelige sorte bånd på vingerne. De kommer frem i maj måned og efter parringen lægger hunnerne æg i bladvævet. 1. generations fluer har rødbrune til orange kroppe, medens den senere generation har orange til sorte kroppe. Hver hun kan lægge op til 150 æg. Afhængig af temperaturen klækkes æggene efter en uge til 14 dage. De nyklækkede larver begynder med det samme at fortærre bladvævet under overhuden og fremkalder efterhånden de såkaldte fladdminer. Der kan forekomme flere larver i samme mine.
Larven er en typisk maddike kendetegnet ved de 3 B`r (blind, bleg og benløs). Efterhånden som den vokser til bliver den let at finde, især hvis man plukker bladdet af og holder det op mod sollyset. Larveudviklingen tager ca. 1 måned og larven opnår en størrelse på ca 8 mm. Herefter falder larven til jorden, hvor den forpupper sig i jorden.
Der forekommer 2 årlige generationer. 2. generation fremkommer i juli/august måned og kan være særdeles ødelæggende i bladselleri. Overvintringen sker som puppe i jorden.

Modforanstaltninger

  • Sædskifte: overvintring af sellerifluen sker i jorden, hvorfor man ikke bør dyrke planter fra skærmplantefamilien år efter år på samme sted.
  • Netdækning: Ved dækning af afgrøden fra først i maj måned kan det undgåes at fluerne kommer og lægger æg på bladene.
  • Forvirringsteknink: som hos gulerodsfluen og kålfluen kan det forvirre de voksne flue hvis der findes stærkt lugtende afgrøder i nærheden. se evt. ledsageplanter.


Bekæmpelse

Det er normalt helt unødvendigt at foretage nogen form for bekæmpelse af dette skadedyr. Ønsker man alligevel at foretage sig noget, er her et forslag:
  • Indsamling: Afplukning og destruktion af angrebne blade i forsommeren ved 1. generations larver.

Kemisk Bekæmpelse

Det er normalt ikke nødvendigt at foretage kemisk bekæmpelse af dette skadedyr i private haver.




se evt: Middeldatabasen


Opdateret d. 05.01.2023

Valid HTML 4.0 Strict