Hasselknopgalmiden.
(Phytoptus avellanae (syn: Eriophyes corylligallarum))

Navne

Filbert bud mite, Hazelnut gall mite (English)
Haselnussgallmilbe, Haselnuss-Knospengallmilbe (German)
Phytopte du noisetier (French)
Badoc del avellano (Espana)
Eriofide del nocciolo (Italy)

Hasselknopgalmiden

Sidst på sommeren ses knopper i overstørrelse, næsten kuglerunde, ved siden af knopper i mere almindelig størrelse. Hen mod efteråret tager de til i størrelse og man forledes til at tro de vil springe ud her inden vinter. Det gør de ikke da de er inficeret med nogle næsten mikrosopiske mider. Disse mider udskiller nogle sporstoffer der påvirker plantevævet til at danne knopgaller. Vi kender tilsvarende galler hos solbær solbaerknopgalmiden. Her har miderne desværre den kedelige egenskab at de kan overføre virussygdommen ribbesvind der gør buskene golde. Tilsvarende kendes ikke for hasselknopgalmiden. Der er forskellige vurderinger af hvor stor udbyttenedgangen er, som følge af disse mider, men ved kraftige angreb kan den være betydelig.

Hasselknopgalmider angriber almindelig hassel (Corylus avellana) samt de dyrkede sorter af hassel. Den kan også findes på troldhassel (Corylus avellana 'Contorta').

Symptomer

De ca. 1 cm store opsvulmede knopper på grenene ses hen på sommeren. De tiltager i størelse i løbet af efteråret. Miderne kan også angribe hunblomsterne der ligeledes ødelægges. Hanraklerne angribes også og bliver stærkt deformerede.
De opsvulmede knopper åbner sig ikke og tjener som opformerings- og overvintringssted for de mikroskopiske mider. Skærer man disse knopper igennem, vil man foruden miderne opdage at plantecellerne her er stærkt behårede. De opsvulmede knopper dør og kan altså ikke føre til videre skudvækst. Det er der som regel masser af andre knopper der kan. Der er diskussion om hvor meget disse misdannede knopper reelt påvirker udbyttet.

Udseende og Livscyklus

Skærer man knopperne igennem vil man ved hjælp at en lup, netop lige kunne se de små hvide galmider. Der findes ofte flere hundrede i blot en enkelt knop. I vinterperioden kan alle stadier af mider (æg, "protonymfer" og "deutonymfer" og voksne) findes i knopperne. I marts april måned forlader de voksne hunner knopperne og kravler ud på undersiden af nye blade, hvor æggene lægges. Disse æg klækker til protonymfer der suger på bladene. Protonymfer udvikler sig til stillesiddende deutonymfer, der kan træffes langs med bladets nerver. I løbet af juli måned udvikler disse deutonymfer sig til voksne galmider der igen invaderer de nye knopper.

Nyttedyr

Der findes rovmider der kan angribe disse små galmider. Udbredelsen og betydningen af disse i Danmark er usikker.

Modforanstaltninger

• Biodiversitet: Sørg for at have en varierende beplantning i haven der giver nyttedyr mulighed for at trives.
• Resistente sorter: de forskellige dyrkede sorter af hasssel har forskellig modtagelighed for knopgalmider. Sorten 'Lambert Filbert' bliver sjældent angrebet
• Udtynding: Da miderne i en tid befinder sig uden for knopperne er de sandsynligvis i dette tidsrum følsomme for udtørring. Tætte buske medfører højere luftfugtighed og bedre overlevelse for miderne.

Bekæmpelse

De opsvulmede knopper er lette at få øje på sidst på sæsonen og i løbet af vinteren. Har man kun enkelte mindre buske er det muligt at fjerne disse runde knopper med håndkraft.

Ønsker man at tage podekviste fra angrebne buske kan en varmtvandsbehandling sikkert hjælpe som det er tilfældet hos solbærknopgalmiden.
Her dræbes alle knopgalmiderne ved 45º C i 10 minutter og plantekvaliteten skades ikke ved varmtvandsbehandling om efteråret.

Kemisk Bekæmpelse

Der findes ikke godkendte bekæmpelsesmidler netop til dette skadedyr. Sprøjtesvovl som bruges til bekæmpelse af solbærknopgalmider, vil sikert også virke på hasseknopgalmiden. Bekæmpelsen bør finde sted i marts april måned, hvor miderne forlader de angrebne knopper.

Andre knopgalmider

• Bladgalmider vin
  
• Blommepunggalmider
• Pærebladgalmiden
• Pilegalmiden
• Brombærgalmiden
• Solbærknopgalmiden