ForsidenForsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk


Generelt om de årevingede

Skadedyr

Pilebladgalhvepse (Pontania pedunculi)

"hvem laver hårede grønne bønnelignende blærer på pilebladene..?"

Pontania pedunculi
Sådanne hårede, nyreformede, bladgaller på undersiden af gråpil (Salix cinerea) har været "spisekammer" for en bladhvepselarve (Pontania pedunculi). Foto: Magnus Gammelgaard.




Navne

Willow Hairy Pea Gall (English)
? gallwespe (German)

Pilebladgalhvepse

Flere forskellige bladhvepse er i stand til at fremkalde underlige, blæreformede, udvækster på bladene af piletræer. Tidligere er beskrevet arten (Pontania proxima), men der findes mange andre. Normalt vil man forsøge at artsbestemme disse galhvepse ud fra gallernes udsende, hvilket dog ofte er vanskeligt. En helt sikker artsbestemmelse kan kun foretages ved en mikroskop undersøgelse af de voksne insekter, foretaget af en ekspert på området.
Navngivningen her, bør derfor tages med forbehold.

Hen på sommeren kan man iagttage disse specielle, nyreformede og hårede galler, især på gråpil (Salix cinerea), men også andre pilearter kan angribes.

Skaden på træerne er normalt helt uden betydningen og påvirker ikke træernes vækstkraft.
Pilebladgalhvepsen  (Pontania pedunculi) hører til gruppen af egentlige bladhvepse (Tenthredinidae). Herfra kender vi også, som skadegørerer på planter:




Pontania pedunculi Pontania pedunculi
Til venstre ses gallen med udgangshullet for larven. Til højre ses en gennemskåret galle der nu er forladt af larven
(Pontania pedunculi). Foto: Magnus Gammelgaard.


Symptomer

Disse typiske galledannelser som forårsages af denne bladhveps, udvikler sig på undersiden af bladene. De er gulgrønne og op til 10 -15 mm store og stærkt filtede. Denne galle har en tydelig indsnævring på midten.

Finder man dem tidligt på sommeren, vil der ofte være levende bladhvepselarver inden i.

Livscyklus

De voksne galhvepse lægger æg på bladene af pil i det tidlige forår. Samtidig med æglægnigen sprøjtes et galleinducerende stof ind i bladvævet. Dette stof får bladcellerne til at dele sig abnormt og forme de karateristiske galler, der er helt specielle for den enkelte bladhvepseart.

Efter klækningen æder bladhvepselarven indvendig i gallen. Når den er udvokset forlader den gallen og forpupper sig i jorden.

Modforanstaltninger

  • Biodiversitet: dyrkning af mange forskelligartede planter i haven, giver muligheder for levesteder for forskellige insekter, herunder også forskellige snyltehvepse, der kan angribe larverne.


Bekæmpelse

Det er normalt helt unødvendigt at foretage nogen form for bekæmpelse af dette skadedyr. Ønsker man alligevel at foretage sig noget, er her et par forslag:
  • Indsamling: Afplukning og destruktion af angrebne blade i forsommeren ved 1. generations larver.
  • Kultivering af jorden: Da larverne gemmer sig i de øverste jordlag i overvintringsperioden, kan en bearbejdning af denne, genere deres udvikling (udtørring) og mindske et kommende angreb, det følgende forår




Opdateret d. 05.01.2023

Valid HTML 4.0 Strict