Til forsiden
  Besøg fotogalleriet på www.plantesygdomme.dk

Skadedyr

Skjoldlus (Coccoideae)

Hvem sviner mine planter til med en klistret substans..?

Saisettia coffeae

Det er sjældent at angreb af skjoldlus bliver så slemt som her på denne fugleredebregne (Asplenium nidus).
Her er det kaffeskjoldlusen (Saissettia coffeae).
Foto: Magnus Gammelgaard

Generelt om skjoldlus

Ligesom tæger, cikader og bladlus hører skjoldlusene også til de såkaldte næbmundede (Hemiptera) insekter, hvilket gør dem til suveræne plantesugere. Når først snablen har fundet en åre med god saftstrømning er fremtiden sikret. Til forskel fra de andre nævnte plantesugere er skjoldlusene kun bevægelige i de unge stadier.
Som beskyttelse mod det ydre miljø har skjoldlusene udviklet et kitiholdigt skjold som gør dem særdeles sejlivede. Skjoldlus har desuden en evne til at gemme sig i grenafsnit eller mellem tætsiddende blade, hvilket gør dem vanskelige at lokalisere.
På www.allearter.dk har man optaget 73 arter på listen over Danske arter, men der er stor diskussion om hvilke arter, der skal være med, da en række arter kun kan trives i opvarmede væksthuse/orangerier

Udseende

Skjoldlus opdeles i 2 hovedgrupper, henholdvis skjoldlus med blødt skjold (soft scale, wax scale) der tilhører familien coccidae og skjoldlus med hårdt skjold (armuored scale, panserskjoldlus) som hører under familien diaspididae. Det er vigtigt at kende forskel på arterne fra de 2 familier, især hvis man vil anvende nyttedyr i bekæmpelsen.
Betragter man gruppen med blødt skjold er det tydeligt at selve skjoldet er en del af (vokset sammen med) kroppen på insektet og kan ikke adskilles fra denne. Hos skjoldlus med hård skjold, kan med vippe skjoldet væk fra selv kroppen, som derefter bliver tilbage på bladet. Her kan man også ofte iagttage, at de enkelte skjold "lapper" over hinanden.

Saisettia coffeae

Her har jeg vippet en voksen skjoldlus hun rundt og man kan se de mange æg som findes under skjoldet.
Her er det kaffeskjoldlusen (Saissettia coffeae).
Foto: Magnus Gammelgaard

Æggene hos skjoldlusene er meget små, næsten som støv set med det blotte øje. Afhængig af arten befinder de sig under moderskjoldet eller i en vatagtig ægsæk i forbindelse med skjoldet. Efter klækningen til såkaldte "vandrelarver" bevæger de nyklækkede nymfer sig rundt på bladene indtil de finder et godt sted at etablere sig. På dette tidspunkt er de oftest helt lyse og lige netop synlige for øjet.
Senere udvikles skjoldet, i starten er det lyst brunt, men senere bliver det mørkere. Det er hunnerne der udvikler skjoldet samtidig med at hun lægger sine æg, godt beskyttet af sit skjold. Efter endt æglægning dør hunnen. Hunnerne kan lægge æg uden besfrugtning, men hanner kan også forkomme. Disse er forsynet med vinger.

Saisettia coffeae

Her ses små flade nyetablerede skjoldlus, hvælvede lyse individder samt voksne skjoldlus med brunt skjold.
Her er det kaffeskjoldlusen (Saissettia coffeae).
Foto: Magnus Gammelgaard



Biologi og skade

Mange af de skjoldlus der især volder os problemer er arter der stammer fra sydligere himmelstrøg. Især den øgede samhandel med planter over grænserne, har medført mange nye arter. Importerede oliven og planter af citrusslægten har ofte blinde passagerer i form af skjoldlus. Skjoldlus kan nemlig ikke flyve og spredes derfor bedst med værtplanterne. Indendøre hvor temperaturen er høj kan der være adskillelige generationer pr år, medens der udendørs afhængig af art, ofte kun forekommer 1-2 generationer.
Der er ingen tvivl om at det geerelle varmere klima vi oplever i Danmark vil betde at flere arter vil kunne trives på friland.

Den direkte skade af skjoldlusenes sugning er ofte ret begrænset. Skjoldlusene udskiller imidlertid en masse sukkerstof ("honningdug"), der lander på de blade, der sidder længere nede på planten. Hvad værre er at disse sukkerstoffer giver grobund for en række overfladiske svampe som under et kaldes for branddugsvampe. Det giver planterne et uæstetisk udtryk og skærmer samtidig for sollyset og netsætter plantens fotosyntese.

Arter af skjoldlus

Coccidae - Skjoldlus med blødt skjold (soft scale)
  • Hornskjoldlus (Parthenolecanium corni)(Cotoneaster, roser, tjørn, ildtorn, slåen , hassel, ribes og frugttræer.)
  • Hortensiaskjoldlus (Pulvinaria hydrangeae) har mange værtplanter
  • Taksskjoldlus (Parthenolecanium pomeranicum) (taks)
  • Vinskjoldlus (Pulvinaria vitis)(Pil, birk, el , ahorn , æble, røn , Ribes og vin.)
  • Kaffeskjoldlus (væksthusskjoldlus) (Saissetia coffeae)(potteplanter)
  • Sort Olivenskjoldlus (Saissetia oleae)(potteplanter)
  • Voksskjoldlus (Coccus hesperidum)(potteplanter)
  • Kongeskjoldlus (Pulvinaria regalis)

Diaspididae ("ægte" skjoldlus, amoured scales )- Skjoldlus med hårdt skjold
  • Figenskjoldlus (Chrysomphalus ficus) (potteplanter, herunder dracaena).
  • Kommaskjoldlus (Lepidosaphes ulmi)(æble, pære, pil, eg)
  • Palmeskjoldlus (Aspidiotus nerii)(palmearter, nerium og hedera m fl.)
  • Kaktusskjoldlus (Diaspis echinocacti)(kaktus)
  • Bregneskjoldlus (Pinnaspis aspidistrae) (Mange plantearter, men især bregner).
  • Stregskjoldlus (Ischnaspis longirostris) (især palmer).
  • San Jose´ skjoldlusen ( Diaspidiotus (syn.Quadraspidiotus) perniciosus)(friland, er frygtet da lusene har toksiske stoffer som er istand til at dræbe større frugttræer). Er omfattet af lov om offentlig bekæmpelse. Har Nordgrænse i Danmark.
  • Rosenskjoldlus (Aulacaspis rosae) angriber især planter i rosenfamilien
Chrysomphalus ficus

Figenskjoldlus Circular Black scale (Chrysomphalus ficus (aonidum)) hører til gruppen af egentlige skjoldlus der i modsætning til kaffeskjollusen har hårdt skjold. Disse skjoldlus fandtes på Dracaena marginata
Foto:Magnus Gammelgaard. .


Chrysomphalus ficus

Circular Black scale (Chrysomphalus ficus (aonidum)) Her er et skjold vendt rundt. Den gule hun, æg og en enkelt vandrelarve kommer til syne. Disse skjoldlus fandtes på Dracaena marginata
Foto:Magnus Gammelgaard.


Asterolecanium
bambusae

Importerede planter, her er det bambus fra asien, har ofte skadedyr med sig. Her er det en specialiceret bambusskjoldlus (soft bamboo scale) (Asterolecanium bambusae) der er på færde
Foto:Magnus Gammelgaard.


Asterolecanium
bambusae

Bambusskjoldlus. På nærbilledet ses såkaldte vandrerlarver, der har forladt moderskjoldet. De fleste af disse er brune og døde, kvalt i det klæbrige sukkerholdige stof kaldet honningdug, som er affaldsstof fra de større skjoldlus. (Asterolecanium bambusae)
Foto:Magnus Gammelgaard.


Parthenolecanium
corni

Her ses cotoneaster dammeri med døde grene der skyldes angreb af hornskjoldlus (Parthenolecanium corni)
Foto:Magnus Gammelgaard.


Parthenolecanium
corni

Nærbillede af hornskjoldlus  (Parthenolecanium corni) på Cotoneaster dammeri
Foto:Magnus Gammelgaard.


Parthenolecanium
corni

Her er det gamle moderskjolde af hornskjoldlus på ribsbuske  (Parthenolecanium corni). Larverne har her forladt de gamleskjold for at vandre ud på blade og grene.
Foto:Magnus Gammelgaard.


Parthenolecanium
corni

De såkaldte vandrelarver (crawlers), har her sat sig fast på bladet (Parthenolecanium corni).
Foto:Magnus Gammelgaard.


Parthenolecanium
corni

Nærbillede af en af de nyetablerede nymfer (larver) (Parthenolecanium corni).
Foto:Magnus Gammelgaard.


Lepidosaphes ulmi

Kommaskjoldlus kan være et slemt skadedyr på æbler og pærer.(Lepidosaphes ulmi)
Her er det frugten der angribes , men grene og stammer kan være tæt besatte af disse skjoldlus.
Foto:Magnus Gammelgaard.
Lepidosaphes ulmi

Nærbillede af de voksne kommaskajoldlus. Der er kun en generation pr år. Æggene overvintrer under moderskjoldet og klækkes i maj måned.
Herefter vandrer de små larver ud på grene og frugter hvor de sætter sig fast.
Foto:Magnus Gammelgaard.


Lepidosaphes ulmi

Her om vinteren er et moderskjold af kommaskjoldlus fra buksbom vendt rundt og æggene ses tydeligt. Æggene overvintrer under moderskjoldet og klækkes i maj måned.
Herefter vandrer de små larver ud på greneene hvor de sætter sig fast.
Foto:Magnus Gammelgaard.


Pinnaspis
aspidistrae

Hos bregneskjoldlusen (Pinnaspis aspidistrae) findes hannerne i meget større tal end hunnerne. Hannerne er her dækket af et hvidt lag "uld".
Disse hanner er fotograferet på Dracaena marginata. Arten kan altså findes på andet end bregner.
Foto:Magnus Gammelgaard.


Pinnaspis
aspidistrae

Nærbillede af en bregneskjoldlus (han)(Pinnaspis aspidistrae). I virkeligheden er den kun 1 mm lang
Foto:Magnus Gammelgaard.


Pinnaspis
aspidistrae

Nærbillede af en ung bregneskjoldlus (hun)(Pinnaspis aspidistrae). Denne bliver op til ca 2 mm lang
Foto:Magnus Gammelgaard.


Neolecanium
cornuparvum

Her ses kongeskjoldlus på Magnolia. Det hvide vatagtige vedhæng er en ægsæk (Pulvinaria regalis).
Foto:Magnus Gammelgaard.


Neolecanium
cornuparvum

Her ses tydeligt de gullige æg i ægsækken (Pulvinaria regalis ).
Foto: Magnus Gammelgaard.


Icerya purchasi

Her er det en art truffet på Eucalyptus (Icerya purchasi). (På engelsk Cottony cushion scale).
Foto: Christian Gade.


Icerya purchasi

Her er samme art truffet på Citrontræ (Icerya purchasi). (På dansk Citrusskjoldlus).
Foto: Magnus Gammelgaard.




Modforanstaltninger

  • Undgå indslæbning af skjoldlus: Det er en god idé at være på vagt når man anskaffert sig planter som potentielt kunne medbringe blinde passagerer. Især Oliven, citrus og andre planter der stammer fra middelavslandene bør tjekkes ekstra gruundigt.
  • Karantæne: Har man en større og værdifuld plantesamling bør man overveje at sætte nyindskøbte problem planter i karantæne.
  • Undgå spredning: skjoldlus (hunner) kan ikke flyve så sprednigen foregår med planter eller med remedier der anvedes i plantedyrkningen

Bekæmpelse

  • Børstning: skjoldlus er ret vanskelige at bekæmpe. De brune skjolde som kan indeholde æg kan ofte bærstes af grenene med en lille stiv børste, evt. en tandbørste.  Især  hos vinskjoldlus er denne fremgangsmåde mulig i det tidlige forår inden plnaterne får blade.
  • Beskæring: afklipning af grene eller grenpartier giver mulighed for at fjerne en del skjoldlus, men er infektionen voldsom må man overveje at kassere planter.
  • På sommerferie: Er der tale om planter i potter der kan flyttes, er der tit en god idé at give dem et sommerophold på terassen hvor naturlige nyttedyr, især snyltehvepse kan få adgang.
Lepidosaphes ulmi

Naturligt forekommende snyltehvepse kan parasitere skjoldlus. På skjoldet til højre ses et lille hul,i starteb af skjoldet, hvor fra en snyltehveps har forladt skjoldlusen, efter at have fuldført sin udvikling og dræbt skjoldlusen. (Kommaskjoldlus på Buksbom)
Foto:Magnus Gammelgaard.


Naturlig bekæmpelse

En have med mange forskellige planter og blomster de blomstrer i hele sæsonen giver mulighed for et rigt insektliv og plads til nyttedyr. Især forskellige arter af snyltehvepse, men også visse arer af mariehøns kan reducere antallet af skjoldlus. Askemariehønen  Chilocorus renipustulatus er således specialist i visse arter af skjoldlus.
Hos kongeskjoldlusen, der er relativ ny i Danmark, har man iattaget en stor population af harlekinmariehøns som jo betragtes som invasiv. Det ser ud til at denne art trods alt også kan gøre nyte med hensyn til skjoldlusbekæmpelse på friland.

Biologisk bekæmpelse

Udsætning af nyttedyr kan være en mulighed til indendørs brug:
Encarsia citrina  og Aphytis melinus er snyltehveps der kan anvendes mod skjoldlus med hårdt skjold, medens Metaphycus flavus og Microterys nietneri anvendes til arter med blødt skjold. Snyltehvepsene kræver en temperatur på 18-20 gr. C for at virke og derfor kun mulige indendørs.
Endelig findes der også mariehøns der kan anvendes: Chilocorus nigritus og Rhyzobius lophanthae kan anvendes mod visse arter af skjoldlus med hårdt skjold (de egentlige skjoldlus) medens Eriosoma lanigerum kan anvendes mod udendørs arter (f.eks Pulvinaria arter (f.eks hortesiaskjoldlus)
Måske er den invasive art harlekinmariehønen også en mulighed?
Snyltehvepsene kan bestilles hos https://bioproduction.dk/
 

Kemisk bekæmpelse

Udvalget af kemiske bekæmpelsesmidler til privathavebruget er særdeles begænset eller næsten ikke eksisterenede.


Aktiv stof Handelsnavn Mere information
Flupyradifuron
Flupyradifuron
Pyrethrin I, II + Rapsolie 1)
Provanto Spray
Provanto Insektpinde
Insektfri Spruzit N, klar til brug. Bonus Insektvæk
Protect - Garden
Protect - Garden
Ecostyle


Alternativ bekæmpelse

Måske er dette produkt (Siltac) en mulighed for at bekæmpe de små vandrelarver: Siltac.html
Bladglans er et produkt der anvendes for at gøre bladenes overflade blanke og smukke. Bladglans indeholder parafinolie og har en sideeffekt på små larver af skjoldlus. Bladglans kan købes hos www.nyttedyr.dk/ 
SB Plantinvigorator: er ikke godkendt som bekæmpelsesmiddel, men styrker efter producentes udsagn planterne modstandsdygtighed mod angreb af skadedyr. Midlet inderholder udover en masse forskellige biologiske stoffer også vegetabilsk olie og sæbe, der er kendt for at kunne bekæmpe insekter og svampe på bladoverfladen.
Læs etiket:SBplantinvigorator-label-Dk1.pdf
Produktet kan købes på adressen https://bioproduction.dk/
Det forlyder at mange har god held med at bruge såkaldt Neem-olie til bekæmpelse af skjoldlus. Dette er dog ikke godkendt til insektbekæmpelse i Danmark. Se også neemazal.htm

I erhvervet anvendes også

Mere information

Læs også
Kommaskjoldlus
Hornskjoldlus
Rosenskjoldlus
Skadedyr i Citrus træer
Hortensiaskjoldlus
Camelia-Skjoldlus

Læs også en fin artikel i det norske insektnyt her
En bestemmelsesnøgle for skjoldlus kan du finde her
Til forsiden
Opdateret d. 05-01-2023